I virkeligheden har det ikke været en dag af de bedste. Langt fra, endda. Det er skiftedag for mine drenge og uden at gå i detaljer, kan jeg godt afsløre, at det ikke har været én af de bedre. (Også langt fra).

Det er så røvet det her med skiftedage og selvom jeg bilder mig ind, at mit hjerte (bedre og bedre) rummer sorgen over ikke at få lov til at være sammen med mine børn hver dag, så er de her dage bare stadig helt vildt svære.

Alligevel sidder jeg lige nu og smiler for mig selv. Jeg har nemlig indfundet mig hjemme hos min allerbedste Cecilie, i den sofa jeg har siddet i så mange gange før. Hun har skænket os et glas rødvin, som går usandsynligt godt til de chokoladdskildpadder jeg havde med. Egentlig fik jeg besked på ikke at tage noget med, men da jeg på vej herhen opdagede at min forlygte på cyklen var løbet tør for strøm og jeg stod inde i 7eleven for at købe en midlertidig én og jeg fik øje på skildpadderne, kunne jeg ikke lade være med at lægge to på disken. “Vil du ikke have tre med gratis?” spurgte  ekspedienten “Der er fem for tyve og to koster også tyve”. Okay, så! Således cyklede jeg afsted med fem chokoladeskildpadder og en ekstrabaglygte i lommerne og nu sidder jeg her. Sammen med Cecilie, som gør mig så glad og tryg, og drikker rødvin og spiser chokolade, imens vi kommenterer løs på X Factor UK (som er VANVITTIGT godt).

Det er så simpelt og så vigtigt og jeg er meget, meget taknemmelig for alt jeg har – også selvom jeg skal undvære mine børn af og til.

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk