Jeg ved det godt. Jeg har et stort talerør og når man har dét, så følger der naturligvis også et ansvar med. Et ansvar jeg plejer at være mig gevaldigt bevidst og som jeg gør mit bedste for at forvalte så meningsfuldt, kærligt og fornuftigt som muligt. Alligevel er jeg bare et menneske, der af og til træder ved siden af, som jeg gjorde i går, hvor jeg i dén grad kom til at skrive i affekt og dét er jeg selvfølgelig ked af.

Egentlig mener jeg stadig alt jeg skrev i mit indlæg i går, men jeg kan, på det noget overvældende kommentarfelt, forstå at jeg, i min noget utydelige måde at formulere mig på, har trådt mange over tæerne og fremstået snævertsynet, hvorfor jeg altså synes det er både relevant og på sin plads med en præcision.

Til jer, der ikke læste indlægget, som jeg faktisk har valgt at slette, kan jeg helt kortfattet fortælle, at det udsprang af, at jeg blev provokeret af en artikel på DR, som, med en gennemgang af antallet af skudepisoder, antallet af sårede og hvem de involverede parter (formentlig) er, påstod at fortælle “hvorfor der bliver skudt på åben gade”. Hertil skrev jeg et – jeg ved det godt og det er dét jeg er ked af – provokerende indlæg om, at dem der skyder mest af alt gør det fordi de er blottede for empati. Idioter, kaldte jeg dem. Samtidig undrede jeg mig over hvor filmen er knækket for disse unge mennesker og her forstår jeg, at jeg været (alt for) uklar. Jeg skrev: “De mennesker, der skyder har jo for pokker været børn engang. De har spillet fordbold, leget og helt tidligt i livet været afhængige af deres mødre, på samme måde som mine børn har været – og er – afhængige af mig. De er blevet elsket… Bevares, jeg er selvfølgelig godt klar over at vi alle kommer fra forskellige kår og at det formentlig er de færreste i bandemiljøet, som kommer af lutter kys, lagkage og kærlighed, men jeg nægter simpelthen at tro på, at deres mødre ikke har elsket og plejet dem, efter aller- allerbedste evne”.

… Og så haglede det ellers ned med kommentarer om hvordan det faktisk ikke er alle børn, der er blevet elsket og at nogle desværre sågar er blevet (og bliver) udsat for både psykisk og fysisk vold af deres mødre. Altsammen noget jeg selvfølgelig godt er klar over.

Alligevel vil jeg helt forsigtigt vove den påstand at jeg har ret i mit udsagn, for jeg tror faktisk at alle mødre i udgangspunktet nærer kærlighed til deres børn, såvel som jeg tror at alle giver omsorg efter bedste evne. I dét ligger dog underforstået, at det desværre ikke er alle mødre, som formår at vise den fornødne omsorg og kærlighed. Det er slet og ret ikke alle der har evnerne til at elske og pleje et barn.

I de mellemliggende år efter jeg stoppede med at arbejde som jordemoder og inden jeg begyndte at blogge, arbejdede jeg på et socialpsykiatrisk bosted for voksne med sindslidelser og – for nogles vedkommende – aktive stofmisbrug, så jeg ved godt hvordan en opvækst med mere fysisk og/eller psykisk vold end omsorg og respekt, i værste tilfælde kan ødelægge et menneske. Jeg godt at en barndom uden den fornødne kærlighed kan have meget, meget voldsomme konsekvenser. Jeg har selv set det, for pokker.

Hvad der adskiller dem, som klarer den på trods og dem som ikke gør, skal jeg med min ringe erfaring og viden ikke gøre mig klog på, men faktum er, at en svær og hård opvækst ikke er lig med hverken psykisk sygdom eller kriminalitet og at de børn og unge, som bliver rekrutterede til at være en del af hele det her forfærdelige miljø, formentlig har mange utilfredsstillede behov, hvor vi som samfund på én eller anden måde har fejlet. Jeg er godt klar over, at det formentlig er de færreste unge mennesker – uagtet deres opvækst – der i udgangspunktet tænker, at det da er “fint nok” at skyde på andre mennesker. Det kommer selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden og jeg mistænker da også at det kriminelle spor let kan være en glidebane for dem, som på én eller anden måde finder vej dertil – især selvfølgelig for dem, som ender i bandemiljøet.

Jeg forstår godt, hvis et ungt menneske som føler sig udenfor samfundet, udenfor fællesskabet kan føle trang til at blive inkluderet i et stærkt fællesskab (som jeg forestiller mig at bandemiljøet er) og jeg ved selvfølgelig også godt, at det er en fælles opgave for os allesammen at løfte i flok og gøre alt vi kan for at få alle inkluderet i ét eller andet positivt og sundt fællesskab, således grundlaget for de usunde, kriminelle fællesskaber får ringe kår for at vækste. Selvfølgelig ved jeg det.

Alligevel er jeg altså af den overbevisning, at vi i sidste ende allesammen står til ansvar for de handlinger vi hver især udfører. Dén, der holder den rygende pistol, er i sidste ende ansvarlig for at have affyre skuddet og selvom vi/man/jeg muligvis godt kan forstå baggrunden, så bliver det altså aldrig i orden. Det var nok i virkeligheden dét jeg – meget akavet (jeg ved det og jeg beklager igen) – forsøgte at sige i går.

8 Kommentarer

  1. Jeg læste dit indlæg, forstod hvad du mente, og er enig i det!!! Har ikke læst nogen af kommentarerne til indlægget, men ville bare lige tilkendegive at du – trods alt – ikke er blevet misforstået af os alle sammen! 😉

    • Jeg misforstod absolut heller ikke indlægget… 🙂 Jeg forstår din frustration over at bo “midt” i det !

      • Jeg læste også indlægget og jeg forstod din frustration og var/er enig i sin argumentation. Og forstod den helt som du uddyber den i dag.

  2. der kører et program på DR2 med bl.a. din kollega Sarah Louise, der netop undersøger hvorfor nogle mennesker med en lortebarndom klarer sig rigtig godt, og andre overhovedet ikke gør….

  3. Jeg læste indlægget og syntes din pointe (og frustration over at nogle kan finde på at skyde på andre) var tydelig. Jeg syntes det gav grobund for mange refleksioner , også over hvad vi som samfund og mennesker kan/skal gøre, arv og miljø og hvilket ansvar vi som individer har, så tak for det.

  4. Nu læste jeg ikke selv dit indlæg, men kan alt for nemt forestille mig det har givet anledning til ballade. Som du beskriver det, kan jeg forestille mig jeg selv ville være blevet provokeret 😅 Men jeg forstår godt man får lyst til at skrive at de er nogle idioter.. Og bevares, jeg kommer da selv til at kalde disse unge mennesker den slags. Nu bor jeg selv i Greve, ved siden af Askerød, så jeg har balladen lige i baghaven.. Men jeg tror det er vigtigt at skrive at det er handlingen der er idiotisk. For mennesker er altid mere end nogle enkelte handlinger. Som du selv skriver har disse unge selv været børn, med mødre der har elsket dem efter aller bedste evne. Men mange i disse social belastede områder har ikke ressourcerne til at opdrage børnene med den kærlighed, omsorg og respekt som vi gerne ser idag. Mange vokser op med både fysisk og psykisk vold, og oplever desuden et samfund som møder dem med fordomme og tiltider vrede. Disse unge menneskers handlemønstre giver faktisk god mening, for i disse usunde relationer oplever de anerkendelse og en følelse af fællesskab som de virkelig higer efter.
    Men jeg forstår samtidig godt man har lyst til at kalde dem diverse grimme ting. For man, inklusiv mig selv, bliver vred over alle de forfærdelige ting som sker i øjeblikket.

  5. Jeg misforstod heller ikke, og var – og er – enig med dig. Jeg synes ikke ordvalget er forkert, jeg SYNES sgu da de, og rockere og alle andre i den boldgade er idioter, eller måske synes jeg ikke engang det er præcist nok. Og en dag ryger der jo, hvis der ikke allerede er, en forkert ( og med det mener jeg en anden end dem kuglen var ment for! ). Og ligegyldigt hvor meget nogle så sidder og forklarer og forsvarer med en dårlig barndom, vil det jo ikke være en trøst, ikke engang for dem der altid har den slags parat, hvis det er en af deres egne
    Jeg er enig, en hård, uanset på hvilken måde, barndom, kan påvirke en hele livet, få en ud på skråplan og træffe forkerte OG idiotiske beslutninger. MEN skyderi er jo planlagt, du har ANSKAFFET dig et våben, du har masser af tid til at komme til fornuft, og fx et drive-by-skyderi, kan jo ligesom ikke være i selvforsvar
    De fleste mennesker kommer videre, ikke nødvendigvis over, men lærer at leve med, en hård barndom, fx via terapi osv. Det er dog heldigvis de færreste der render og skyder. Så …..! Meget kan forklares, men det kan ikke forsvares at der skal skydes i gaderne
    Og uanset om man har siddet baglæns på storken eller omvendt på potten, så kan det ikke nytte at man bliver ved med at tørre en uansvarlig og afstumpet handling af på selv de dårligste forældre, man MÅ sgu selv tage, og stå til, ansvar for sine handlinger!

  6. Syntes du er den vildeste blogger. Du burde ikke skulle slette indlæg eller forklarer dig selv så meget! Hvis man bare har læst et eller to af dine posts, så vil man lyn hurtigt forstå du har hjertet på rette sted.

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk