Vi havde egentlig ikke rigtigt talt om det inden; hvad der skulle ske på min fødselsdag i torsdags. Men jeg fornemmede ligesom at Simon måske ville planlægge ét eller andet for os og hvis ikke – ja – så bor vi jo heldigvis i en by, hvor man altid kan finde på ét eller andet sjovt at lave.

Om morgenen stod Simon tidligt op og vækkede drengene, som hjalp ham med at dække det hyggeligste morgenbord  jeg længe har set – med nybagte boller, naturligvis – inden de helt glade og med masser af flag kom ind til mig på madrassen på gulvet i soveværelset og sang fødselsdagssang og gav mig en millionmillard kys og kram. Vi havde sådan en dejlig morgen og jeg fik de fineste gaver og alt var ret perfekt. Simon fortalte at han havde planlagt lidt ting vi skulle i løbet af dagen, men at jeg gerne måtte sætte dagsordenen indtil middagstid.

Således cyklede jeg afsted med drengene og lagde snedige planer for de kommende timer. Jens blev afleveret i skole til vanlig tid (selvfølgelig) hvorefter jeg brugte en ekstra times tid på at hygge med Peter, inden han kom i børnehave og jeg satte kurs mod den lokale malerbiks. Her troppede Simon op for at slæbe den tunge malerbøtte hjem i min gamle lejlighed. Lejligheden er lejet ud pr. 1/10 så det er ved at være oppe over, at den skal sættes i tip-top stand og med et par timer uden planer, så jeg selvfølgelig mit snit til at bruge formiddagen på dét. Jeg forstår selvfølgelig godt, hvis nogen tænker at dét dog var en kedelig aktivitet på sin fødselsdag, men jeg synes faktisk at det var ret hyggeligt og så synes jeg simpelthen at noget af det bedste her i verden er, når jeg kommer af med nogle af de hængepartier, der godt kan gå og give mig lidt dårlig samvittighed i hverdagen.

Efter et par timers malerarbejde kørte vi tilbage til Nordhavn, hvor vi tog en lille pause, inden Simon bad mig iføre mig noget tøj jeg kunne bevæge mig i. “Hvor godt skal jeg kunne bevæge mig?!” prøvede jeg at spørge ind, i håbet om at kunne gætte hvad vi skulle. Han var ikke så skide nem at arbejde med lige dér, vil jeg sige og det eneste jeg kunne få ud af ham var, at tøjet egentlig også gerne måtte være lidt pænt. Oh well, så var paintball og mudderwrestling ligesom taget ud af ligningen, tænkte jeg. Gad vide om vi skulle klatre? Eller ud i en trampolinpark? Ej, nok ikke det sidste; Simon er altid så sød til at tænke på min ryg, så dét kunne jeg sgu nok også godt udelukke.

Vi tog en drive now, kørte forbi Østerbros bedste durumbar (som ligger lige overfor Olufsvej, til jer der måtte være interesserede) og fik en falafel med på vejen og så afsted mod Frederiksberg. “Vil du ikke også have en øl til?” spurgte han. Så var klatringen sgu nok også udelukket. Jeg spiste min falafel så hurtigt og uopmærksomt at jeg helt glemte at smage på den og mærke efter hvornår jeg egentlig blev mæt. Jeg var så spændt!

“Kom” sagde han og tog min hånd “vi skal herind”.

I et dansestudie, sgu! (Ja, jeg ved godt at jeg har skrevet sgu ret mange gange allerede, men det var altså også en ret sgu-agtig dag). Hvor vi skulle lære at danse salsa. Bare os to.

Ej men shiiiiiiit, altså. Nu kender I selvfølgelig ikke Simon, men han er sådan ret meget en “mande-mand”, så at han på helt eget initiativ havde taget fat i en salsalærer og besluttet – for min skyld – at vi skulle prøve det sammen, synes jeg simpelthen var ud-over-alle-grænser-sødt!

Efter et par timer og titusinde dansetrin fik jeg næste punkt på dagsordenen at vide: Forældremøde.

Jeg havde godt nævnt det for ham nogle dage forinden, at der var det her møde og han har åbenbart kunnet mærke på mig, at det var noget jeg egentlig helst ikke ville gå glip af, så dét havde han selvfølgelig taget højde for i sin planlægning af dagen. *Jeg smelter*. Ovenikøbet med muligheden for at vi lige kunne nå at få os en lille eftermiddagscocktail hjemme på altanen inden tiden og det kunne altså ikke være meget mere perfekt.

Forældremødet gik som dén slags nu engang går og jeg fik – endnu engang og måske med lige rigeligt cocktailbetinget iver – meldt mig på trivselsholdet, som jeg håber bliver ligeså nice som dét vi havde sidste år. (Selvfølgelig gør det det).

… Og så skulle vi til middag. Som altså ikke bare var en middag, men en skøn oplevelse på Københavns vidst nok eneste vegetariske gourmetrestaurant, VeVe. Seriøst, ik’? Dét er fanderne’me da sødt. Han kunne have booket bord på alle mulige andre restauranter, hvor jeg kunne passe mine kødfri tendenser imens han kunne have fået sig en god bøf, og alligevel valgte han dét han vidste at jeg ville bliver aller-allergladest for. Dét – og alt andet fra dén dag (og de fleste andre i øvrigt også) – vidner altså om, at jeg har fundet mig en usædvanligt god mand.

Jeg mener, han invilgede endda i at tage ovenstående billede af mig, selvom vi åbenbart var lidt forsinkede på vej mod restauranten. Dét er kærlighed anno 2018 😉

Kjolen jeg havde på er i øvrigt fra Ganni og den er faktisk lige nu nedsat med 75% lige HER (reklamelink)

12 Kommentarer

  1. Han er altså en særlig mand, han Simon! Lyder som en skøn fødselsdag ❤️

  2. Sikke en dag! Alt det I nåede! Det må have været rart at sidde lidt med benene oppe og slappe lidt inden sengetid? sgu! Og tillykke skal det lyde herfra ??

    • Cana Buttenschøn Svar

      Ha ha, ja der var knald på – på den gode måde! Tak ?

  3. Stort tillykke med fødselsdagen Cana:-)
    Og sikke en skøn overraskelses dag med super godt indhold.
    God weekend også.

  4. Hej Cana

    Med fare for, at det bliver for privat, så ville jeg spørge, hvorfor du stadig har din eks-mands efternavn? Sådan en selvstændig kvinde som dig må da tage sit pigenavn tilbage efter en skilsmisse 🙂
    Bh Louise

    • Cana Buttenschøn Svar

      Det må du gerne spørge om. Jeg synes – i det øjeblik jeg tog efternavnet til mig – ikke længere at det var “en andens” navn, men mit navn. Og nu hvor mine børn hedder det samme, kunne jeg ikke drømme om at fjerne det til fordel for mit tidligere navn.

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk