Jeg har haft imellem 10-100 sexpartnere, så jeg er en lille vildkat, men jeg siger ikke hvor mange, for jeg vil egentlig helst ikke ud med sproget, for 11 er sgu måske alligevel lidt kedeligt, taget i betragtning at jeg har haft fem kærester og været single i 9 år, siden min seksuelle debut, ligesom jeg selvfølgelig heller aldrig ville indrømme det, hvis tallet rent faktisk havde nærmet sig de 100, for jeg er jo ikke billig!”.

Spørgsmålet, “nåmen, hvor mange har du så haft sex med?” synes at dominere store dele af de sociale medier, hvor Anahita Malakians – politiker for Venstre – til stor forundring, frustration og forargelse hos mange, for en lille uges tid siden offentliggjorde, at hun har haft over 100 forskellige sexpartnere. Mange – rigtigt mange endda – har bakket hende op i debatten omkring vores (altså, især vores kvinders) ret til at have sex med akkurat ligeså mange som vi har lyst til og jeg kan på dén vis kun hylde hendes mod til at kaste sig selv på bålet, med beretningen om hendes – formoder jeg – overgennemsnitlige tal.

Det er jo ikke velset at have haft (alt for) mange sexpartnere, er det vel?

Jeg har efterhånden læst rigtigt mange kommentarspor rundt omkring og selvom der – heldigvis – er mange, der bakker Anahita op i sin påstand om, at det er hver mand (og kvindes) ret selv at bestemme over egen krop og over hvor mange man deler den med, så oplever jeg altså også at der er mange, som gør det med en vis grad af fordomme.

Lad mig komme med et eksempel:

En kvinde, som så vidt jeg forstår påstår at være enig med Anahita skriver: “Det er jo helt normalt at kvinder, som i en årerække ikke lever i fast parforhold, har flere forskellige partnere og hvis hun for eksempel i en periode på fire år er sammen med 10-15 mænd, er der jo ikke noget unormalt i det”. I sig selv ikke en sindsoprivende kommentar og måske endda ligefrem noget jeg også selv kunne finde på at sige til mine veninder, hvis snakken en dag faldt på lige akkurat dén del af vores liv og seksualitet, men alligevel så stikker det altså lidt til mit ligestillingshjerte. For ikke at sige meget, faktisk.

Dén kommentar er nemlig – igen, så vidt jeg forstår – noget af dét der er galt med hele debatten, fordi den bruger normalitetsbegrebet omkring vores seksualitet og antal af sexpartnere, som om det er noget endegyldigt for os allesammen. Det er det givetvis ikke og hvis det havde været tilfældet, så havde debatten jo slet ikke været nødvendig.

Der findes ikke noget normalitetsbegreb og jeg bliver simpelthen så ked af at læse om dem der synes eller tror andet. Hvad nu hvis hende der havde levet som single i fire år, havde været sammen med 100-150 mænd i perioden i stedet for 10-15? Havde det så været “for mange” når nu 10-15 er normalt? Nej vel?

Det må da for pokker være egen sag og i øvrigt ikke noget vi allesammen skal gå og blande os i.

Jeg har ikke selv været sammen med 100 mænd. Bevares, jeg er ikke engang kommet tæt på, men hvis jeg havde, havde det da været min egen sag, på samme måde som det havde været det, hvis jeg kun havde været sammen med en enkelt eller to – eller måske ingen.  (Okay, sidstnævnte ville selvfølgelig være ret vanvittigt eftersom jeg er mor til to børn, men I forstår godt min pointe, ikke?).

Faktisk er jeg efterhånden ved at være en lille smule træt af debatten, som jeg synes har taget et spor ud af en tangent, som jeg ikke bryder mig alt for meget om, fordi den læner sig op ad et normalitetsbegreb, som ganske givet må betyde, at der i så fald også må findes et unormalitetsbegreb. Særligt pendanten til #over100 som er blevet vældigt populær, giver mig kriller i maven på den dårlige måde:

#over10.

Lige dér ligger de fleste af os sgu nok meget solidt i svinget og der kan på dén måde selvfølgelig godt skabes en idé om hvor mange sexpartnere den gennemsnitlige danske kvinde har haft, men det er for mig at se samtidig også et lidt vagt begreb, som udelukker dem, som ligger #under10 eller #over100 – eller, hvis vi går wild på den: #over1000.

Måske er jeg bare snerpet, men jeg synes faktisk at #over10  siger noget ala: “jeg har haft imellem 10-100 sexpartnere, så jeg er en lille vildkat, men jeg siger ikke hvor mange, for jeg vil egentlig helst ikke ud med sproget, for 11 er sgu måske alligevel lidt kedeligt, taget i betragtning at jeg faktisk har haft fem kærester og været single i 9 år, siden min seksuelle debut, ligesom jeg selvfølgelig heller aldrig ville indrømme det, hvis tallet rent faktisk havde nærmet sig de 100, for jeg er jo ikke billig!”.

Ja, dét sagde jeg simpelthen højt. Jeg synes det er en kæmpe-vattet udmelding og jeg synes det er pisseærgeligt, hvis en ellers virkeligt fin debat, skal ende ud i en omgang rygklapperi over hvor “normale” vi alle sammen er – altså, når vi ligger indenfor normalområdet, vel at mærke. Jeg tror næppe, at der ville være nogen der hyldede hende med #over1000. Måske på de sociale medier i en snæver vending, men i private kredse og sammen med vores veninder, ville vi nok nærmere snakke om at dét da godt nok også var liiiiiidt rigeligt og at “kvalitet nok ville være at foretrække frem for den slags kvantitet”.

Suk, mand. Så skal vi pludselig begynde at dømme kvaliteten af andre menneskers sexliv, som vi i øvrigt ikke ved andet om, end hvor mange det har været delt med.

Jeg synes det er trættende og hvor ville det hele dog være meget, meget mere interessant, hvis vi i virkeligheden bare kunne være pissehamrende ligeglade med, hvor mange sexpartnere andre har haft og i stedet koncentrere os om vigtigheden af, at være tilfredse med de erfaringer vi hver især har gjort os. Det må trods alt være dét, der tæller i det lange løb – at vi har været gensidigt hengivne, sammen med nogle mennesker som forhåbentligt har gjort os rigere på den ene eller den anden måde.

Hvor mange, hvem og hvor mange ad gangen, må da være helt og aldeles op til den enkelte og i stedet for at gå så højt op i de dér tal, så tænker jeg, at der må være vigtigere tingi verden at tænke på, så længe det hele giver mening for den enkelte.

Det var faktisk bare lige det.

9 Kommentarer

  1. Hvor er jeg vild med at du deltager i debatten, uden at være firkantet, snæversynet eller træde nogen over tæerne. Sådan ser jeg dig i hvert fald, det er virkelig en fin balance og i min verden rammer du plet. Tak fordi du råber op! ?

  2. Tak for dit indspark! Jeg forstår helt grundlæggende ikke, hvorfor man bekymrer sig om/ bruger tabletter på, hvor mange andre kvinder har været sammen med seksuelt. For mig at se handler sex alene om, at to har lyst til hinanden, og så længe der ikke er penge involveret, så er det vel ikke andres sag? Og spørgsmålet om kvalitet – man ved ikke rigtigt, hvad man går ind til på forhånd, og nogle af os, der har været sammen med nogle stykker – nærmere 50 end 10, har da også været sammen med nogle, hvor man har tænkt, at dette ikke kommer til at gentage sig. Og hvad så? Shit hvor ville det da være ærgerligt, hvis man skulle stoppe dér, fordi man nu var nået ne. fx magiske 10.
    Altså hvor kan man bekymre sig om meget, hvis man også skal tænke på, hvor mange andre kvinder har haft sex med.
    Hurra for god sex!

  3. Åh tak for den Cana, kun det ikke have været pointen til at starte med? Tak fordi du brøler så fornuftigt ?

  4. Cana! Du er skøn!! Jeg hader også debatten, for hvorfor skal antallet overhovedet spille en rolle? Både andres altså og ens eget?

    Jeg har faktisk ikke engang tal på hvor mange jeg selv har været sammen med (før min mand 😉 ) Simpelthen fordi det rager mig en fjer om tallet hedder 5, 20 eller 100… og når jeg ikke engang gider at bruge krudt på at bekymre mig on mit eget antal (for det er da så inderligt ligegyldigt, så længe der er tale om at begge parter går ind til det med lyst og fri vilje), hvorfor i alverden skulle det så interessere mig, hvor mange andre har været sammen med?

  5. Det var da rart at få lukket den – jeg takker mange gange!
    Med en #langtunder10 føler man sig sgu så forkert i den debat – og det er også forkert!
    Jeg er træt af den.

  6. Får generelt ret lange patter af den type debatter, hvorfor ? Altså taler da gerne med veninder om den slags, men forstår ikke behovet for at alt skal debatteres offentligt – det er sgu lidt for ilands agtigt for mig. Og som du siger, det er fuldstændig op til den enkelte hvor mange sexpartnere de har, håber blot det er grundet nydelse og ikke et uopfyldt følelsesmæssigt behov.

  7. Amen! Helt generelt: Til kamp mod de dér enormt snævre normalitetsbegreber, jeg er så træt af dem!

  8. Tak for dit indlæg, Cana! Jeg har ALTID været mega flov; debuterede sent og ham jeg havde sex med første gang er idag min mand og far til mine to børn, men det ved kun mine to bedste veninder… Og nu jer der læser dette. Jeg er bange for hvad folk vil tænke: “Kæft hvor er du kedelig”, “Du går glip af så meget” og bla bla. Men nej, jeg havde sex for første gang med en jeg var forelsket i og helt tryg ved, og vores sexliv er stadig ganske udemærket her 12 år senere (tror jeg da).

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk