Det er vist ved at være på tide, at jeg kommer med en lille opdatering på hele min lejlighedssituation. For at opsummere det kort, er sagen den, at jeg igennem længere tid har drømt om at have mere plads og at jeg sågar, for nogle måneder siden, faktisk havde fundet “den perfekte lejlighed”, som desværre – selvom jeg havde fået nøglerne – pludselig blev udlejet til anden side. Jagten fortsatte, men for at være ærlig, så mistede jeg ret hurtigt pusten. Priserne på boliger i København er jo fuldkommen vanvittige!

I stedet har jeg besluttet at få det bedste ud af dét jeg har 🙂

Noget af dét jeg har savnet allermest ved min lille lejlighed er, at jeg ikke har haft plads til spisende gæster og det har således været det primære omdrejningspunkt for forandringerne i min lejlighed. At skabe mere plads – og at skabe mulighed for at udvide antallet af spisepladser, ikke mindst.

Derfor har jeg igennem nogle måneder været på udkig efter en bænk, som erstatning for nogle af mine spisebordsstole, fordi jeg tænker, at der på sådan én trods alt bliver plads til en numse eller to mere end der gør på stolene – selvfølgelig afhængigt af om de tilhører børn eller voksne, numserne altså. Og sør’me så om ikke jeg nu har fundet én der er helt, helt perfekt! Den er enkel og rå, uden at være for grov og maskulin og jeg er simpelthen så glad for at have fået den ind i min lille kombinerede spise- og dagligstue, som pludselig kan rumme væsentligt flere spisende gæster end tidligere.

Bænken er fra den nye INDUSTRIELL kollektion som udspringer fra et samarbejde med den hollandske designer Piet Hein Eek og IKEA. Tanken bag kollektionen er, at forvandle ensartede og masseproducerede produkter til unikke produkter med et uperfekt (men selvfølgelig stadig fint!) udtryk og ved I hvad? Jeg synes simpelthen det er lykkedes dem så godt. Tag engang et kig på billedet af bænken herover. Det let ruflede træ og de lidt grove skruer gør, at den nærmest ser lidt hjemmelavet ud og jeg synes simpelthen det er så skønt! Især selvfølgelig fordi den samtidig også – som det generelt er tilfældet med IKEA – er billigere end noget jeg kunne producere selv. Og pænere. Selvfølgelig.

Man kan selvfølgelig bruge bænken “bare” som den er, men fordi den hjemme hos os altså har fået funktion som et her-sidder-vi-meget-møbel, har jeg smidt et par lammeskind (eller hvad pokker det nu er) henover dem. Og nej, jeg er ikke så bange, selvom de er lyse. De kostede kun hundrede kroner stykket, så hvis der en dag skulle komme en plet, som jeg ikke får af, så behøver vi ikke at leve af havregrød i årevis, for at kunne købe en ny 😉

 Sammen med bænken, købte jeg også et par reoler fra INDUSTRIELL-kollektionen og selvom de – hjemme hos mig i alle tilfælde – ikke er helt ligeså praktiske som bænken, så elsker jeg dem nu ret meget alligevel. Der medfølger beslag til at kunne samle dem med hinanden og jeg har her altså samlet to ovenpå hinanden, for at fylde væggen lidt ud.

Reolerne er selvfølgelig skabt ud fra samme tanke som bænken, med at gøre masseproduktionen mere unik i udtrykket og her må jeg altså sige, at jeg er imponeret over en faktor jeg aldrig havde troet at jeg skulle høre mig selv sige om møbler: jeg er nemlig helt på røven over duften af de her reoler. I know – det lyder tosset, men de dufter simpelthen en lille smule af savværksted. I ved, af helt nyskåret, ægte træ og jeg synes det virker så eksklusivt og lækkert.

De nye reoler har taget pladsen fra et gammelt karlekammerskab jeg fandt på storskrald for nogle år siden og selvom jeg egentlig var gået hen og blevet ret glad for dét skab, så synes jeg virkelig det giver god mening med reolerne i stedet. Reolerne er jo – selvklart – smadderflotte sammen med bænken og jeg synes faktisk at min lille stue både er blevet mere luftig, samtidig med at jeg faktisk også synes den har fået lidt mere personlighed og kant på den lidt rå, underspillede skandinaviske måde, som jeg er ret vild med.

Udover bænken og reolerne er der selvfølgelig også flere andre seje og fine produkter i INDUSTRIELL-kollektionen. Blandt andet er der nogle stole som jeg ville elske at have stående, hvis bare jeg havde haft en lille smule mere plads. I kan se stolene og alt det andet fra kollektionen (inklusive priser, selvfølgelig) ved at klikke HER

Jeg synes selv at resultatet af min nye lille spise- og dagligstue er blevet ganske hæderligt og godt i tråd med sådan som jeg havde ønsket mig det allermest, så indtil videre lever jeg videre i min lille andelslejlighed og sætter jagten på noget større lidt i bero, imens jeg bladrer løs i min kalender, for at finde ud af hvornår jeg kan invitere nogle af mine bedste damer på indvielsesmiddag – det må næsten høre sig til, ik’?

16 Kommentarer

  1. Vi bor også forholdsvist småt, så vi har købt et ældre teaktræsbor med hollandsk udtræk. Så er der plads til mange når vi har gæster (selvom det kræver bordet flyttes lidt rundt, og her bliver lidt kompakt ;)), for jeg ELSKER simpelthen også at have gæster ?

    • Cana Buttenschøn Svar

      Det er da også bare noget af det bedste 🙂 Mit bord har også udtræk i begge ender, af samme årsag 😀

  2. Af ren nysgerrighed hvor stor kvm er din lejlighed? Jeg synes det ser super hyggeligt og pænt ud.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Tak! Den er 84 m2, men desværre ikke sådan rigtigt godt udnyttet. Fx har jeg en knap 8 meter lang gang, som man ikke rigtigt kan “bruge til noget”, hvis du forstår 🙂

  3. Hej Cana,
    Jeg synes det kunne være rart, hvis man kunne se om et indlæg her på din blog er en annonce eller reklame, før man trykker sig ind på det 🙂

    • Cana Buttenschøn Svar

      Det kan du da have helt ret i 🙂 Jeg håber at du kan overleve at det indtil videre står allerøverst i mine indlæg 🙂

    • Hej Cana,
      Lidt i samme dur blev jeg forvirret over forholdet mellem ‘annonce’ og brugen af ordet ‘købt’ i forbindelse med IKEA-produkterne (som du har ret i er meget fine og gør noget godt for din lejlighed). Jeg kommer til at undre mig over hvordan annoncen fungerer, hvis du samtidig kan sige at du har købt varerne? Er det så med et gavekort eller hvordan?

      • Cana Buttenschøn

        Hvordan min løn er skruet sammen, vil jeg egentlig gerne holde for mig selv, men jeg har – som jeg skriver – købt møblerne 🙂

  4. Lammeskind kan vidstnok vaskes! Men tak for inspiration. Vi har også et projekter eller snarere en hel lejlighed, i boligindretning foran os herhjemme ?

    • Cana Buttenschøn Svar

      Ih, det lyder spændende!! Pøj pøj – og god arbejdslyst 🙂

    • Cana Buttenschøn Svar

      Ja, det er “bare” slebet og malet… Men altså, det er jo et hvidt gulv, så det kan nok næppe betegnes som “let at holde” 🙂 Jeg er bare ikke så smudsforskrækket.

  5. Hej Cana. Hvor passer træ-møblerne bare godt ind! Jeg må på jagt i IKEA 🙂 Må jeg spørge hvor dit fine spisebord er fra? 😉

  6. Julie Dane Toft Svar

    Hvor er det bare en lækker blå farve på væggene! Er der noget håb om at få at vide, præcis hvilken farve det er?

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk