Reklamepolitik

Fordi canabuttenschon.dk er blevet mit levebrød, vil du som læser af og til støde på reklamer her på domænet. Disse er naturligvis altid særligt udvalgt og det er vigtigt for mig at du ved, at jeg er meget bevidst om de samarbejder jeg indgår og at jeg udelukkende reklamerer for produkter, som jeg mener at kunne stå inde for.

Du vil møde forskellige former for reklame herinde og jeg vil derfor forsøge at tydeliggøre, hvad de hver især betyder – både for dig og for mig.

Reklamelinks: Du vil ofte støde på, at der står ”indeholder reklamelinks” i et indlæg, hvilket betyder, når jeg linker til en webshop, at jeg vil få en procentsats, typisk på 10-15% af købsprisen, for min ulejlighed med at ”reklamere” for webshoppen. Jeg vil naturligvis altid udelukkende linke til noget jeg også gerne havde gjort uden muligheden for at opnår procenter, men når nu de er tilgængelige som en indtjeningsmulighed, tager jeg selvfølgelig dét med. Både fordi det er med til at betale huslejen og fordi det hjælper mig til at kunne holde øvrige reklamer på et lavere niveau end ellers.

For dig, betyder det ikke spor. Prisen er den samme for dig om du benytter dig at mine reklamelinks, eller ej.

Bannerreklamer: Du vil udelukkende blive mødt af bannerreklamer, som er særligt udvalgt af mig og som passer til mit øvrige indhold, da jeg synes det er vigtigt, at jeg ikke ender med – uønsket – at reklamere for produkter, som jeg ikke kan stå inde for. I de perioder hvor jeg ikke finder nogle bannere, som passer ind, vil der ikke være bannere på bloggen, således det visuelle udtryk ikke bliver unødigt forstyrret.

Sponsorerede indlæg: Du vil af og til støde på sponsorerede indlæg, som betyder, at jeg har indgået en aftale med en virksomhed om, at omtale dem eller deres produkter her på siden. Hvad jeg skriver, er altid op til mig, men fordi jeg naturligvis ikke har til hensigt at ødelægge nogens virksomheder, vil jeg altid tilbyde en virksomhed at annullere samarbejdet, såfremt jeg efter prøvebrug ikke kan stå inde for et produkt. Som med alt andet, er de ting jeg reklamerer for i mine sponsorerede indlæg, naturligvis nøje udvalgt, hvor mit vigtigste parameter som oftest er: ”ville jeg selv købe det?”  Hvis jeg kan svare ja til dét spørgsmål, er der ofte grobund for et godt samarbejde.

Hvis du ønsker at reklamere via bloggen her, læs da videre HER.