Category

Skønhed

Category

sanex zero

Der har virkelig været gang i debatten omkring det her med at føle sig lækker og at være (eller ikke at være) “for meget” her på domænet i den seneste tid og jeg er vild med det! Jeg er vild med alle nuancerne og med at blive klogere på hvordan andre nogle gange har det helt forskelligt fra mig. Jeg øver mig – ikke hver dag, men ofte – på at tillade mig selv, at føle mig lækker. Bevares, jeg ved selvfølgelig godt, at jeg ikke, sådan rent skønhedsidealmæssigt, er den lækreste sild i havet, men når det kommer til lækkerhed, så er jeg faktisk af dén overbevisning, at det ikke er noget man “ser ud” i så høj grad som det er noget man føler sig som, udstråler og er. De kvinder som inspirerer mig mest og som jeg synes er mest lækre, falder ofte lidt uden for skønhedsidealerne, fordi de måske har rynker, deller eller appelsinhud. Dén slags detaljer er ligegyldige og kvinderne er lækre, fordi de omfavner sig selv og – bilder jeg mig ind – er fløjtende ligeglade med, hvad alle andre måtte tænke om dem. Dét er lækkert synes jeg og det er akkurat dén evne, jeg øver mig i at mestre. At føle mig lækker og være ligeglad med, hvad andre måtte tænke om mig.

Bevares, man må selvfølgelig stadig gerne tænke sit om mig – og fortælle mig det, hvis man har noget pænt at sige, men jeg øver mig i, at være lækker bare for mig selv.

Det vigtigste er selvfølgelig dét der foregår inde i hovedet, men for mig, er dén del så meget lettere, når jeg også har en lille smule styr på mit ydre. Min hud, for eksempel, spiller en ret stor rolle for, hvor lækker jeg føler mig. Des blødere, glattere hud jeg har, des lettere har jeg ved at finde min indre vamp frem og føle mig lidt ekstra lækker.

Derfor bruger jeg dagligt forskellige cremer til hele kroppen og fordi jeg gør dét, er det vigtigt for mig at jeg bruger noget, som fugter og plejer huden på en skånsom måde, uden unødig kemi. Der er jo ingen grund til at fylde kroppen med alt muligt skidt, når man rent faktisk kan blive fri, vel?

For tiden er jeg blevet rigtigt glad for at bruge den nye cremeserie fra Sanex ZERO%, som indeholder en bodylotion, en krop- og ansigtscreme og en håndcreme. Alle cremerne er dermatologisk testet og 100% fri for parabener, farve og parfume, hvorfor jeg altså uden skrupler dagligt kan smøre hele kroppen ind i dem. Her i sensommeren er jeg især glad for Sanex ZERO% Bodylotion, som jeg smører mig ind i hver dag efter jeg har været i bad. Den er blød og let at smøre på, fedter ikke og trænger hurtigt ind i huden, som efterlades blød og lækker. På de dage hvor mine hænder er ekstra udsatte – for eksempel når jeg har skrællet kartofler, som af én eller anden grund altid giver mig tørre hænder – bruger jeg håndcremen som et supplement, men faktisk så plejer vi at skulle helt hen omkring vinter førend jeg føler behov for håndcreme på daglig basis. Jeg ved ikke om det er frosten, manglen på sollys eller hvad pokker der spiller ind, men jeg får altid tør hud om vinteren. Mine hænder får brug for kærlig pleje og min krop trænger ofte til lidt mere fugt end en almindelig bodylotion kan give og til dét, tænker jeg at Sanex ZERO% krop- og ansigtscreme for alvor kommer i spil til andet end i ansigtet, hvor jeg lige nu bruger den et par gange om ugen, for at give huden et ekstra skud fugt. Den er blød og fed og sådan rigtigt uhmph at smøre på.
sanex zero sanex zero sanex zero

sanex zero sanex zero

Jeg ved selvfølgelig godt, at cremerne (og den bløde hud som følger med dem) ikke kan stå alene i forhold til at føle sig lækker, men det skaber for mig altså et smaddergodt fundament og en velværefølelse, som gør det lidt nemmere for mig, at turde tro på min indre lækkerbisken, som jeg sådan holder af at bringe frem i lyset af og til.

Tilsat lidt make-up, tøj og sko efter dagsformen, så kører det de fleste dage ret godt – og på de dage det ikke gør, ja, så kan jeg da i det mindste nyde at have blød og gennemfugtet hud 😉

Sanex Zero% kan købes i dagligvarehandlen og i alle Matas-butikker rundt om i landet. 

Det er lige omkring to måneder siden jeg begyndte med at træne, efter i årevis ikke have lavet en fløjtende fis. I hvert fald ikke når det kommer til den slags træning, som har til primært formål at styrke kroppen. Og altså, hvis vi lige ser bort fra den seneste uge i Spanien, hvor jeg primært levede af hvidt brød, oliven og is, uden så meget som at tænke på en kettlebell, så går det faktisk ret godt, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg er blevet tilknyttet en personlig træner, Marie, ude i Kål og Kugler i Lyngby, efter de – da jeg havde skrevet dette indlæg om mine voldsomme smerter omkring bækkenet – skrev til mig og tilbød deres hjælp til at komme mine smerter til livs. Først var jeg temmeligt forbeholden omkring deres idé, fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue hvordan min krop, som gjorde ondt hele tiden, skulle kunne have godt af at bevæge sig på en træningsagtig måde. Men da de lovede mig, at det netop var smertebehandling, de gerne ville hjælpe mig med, takkede jeg altså ja til deres i øvrigt fine tilbud. Og heldigvis for dét!

Jeg har været derude fire-fem gange nu, hvor jeg hver eneste gang har fået nye øvelser med hjem, som det så er meningen at jeg skal udføre hver dag. Det gør jeg ikke helt med dem allesammen, men næsten! Det er uden tvivl første gang jeg på dén måde er i stand til at overholde hjemmetræning så konsekvent som jeg gør det for tiden, men det er som om at de hurtige resultater og udsigten til forhåbentligt en dag helt at blive smertefri, er en kæmpe motivation. Nårh ja – og dét faktum, at jeg ikke behøver at skifte til træningstøjet hver gang, eftersom jeg praktisk taget endnu ikke har fået sved på panden af min træning. Det må gerne føles nemt, så længe det er effektivt, siger de derude og selvom jeg i begyndelsen også var ret skeptisk over for dét, så må jeg bare sige, at det altså virker.

Jeg er langt – langt – fra mål med hvordan jeg gerne vil have det i min krop og med at opbygge den muskulatur (på den rigtige måde!) som jeg har manglet i årevis, hvor jeg i stedet har lavet en masse ubevidste overkompensationer andre steder, som altså har givet mig det solide bagslag, der ligger til grund for mine smerter – og at jeg nu endelig tager tyren ved hornene og gør noget godt for min krop.

F.I.N.A.L.L.Y.

Nogle af de øvelser jeg laver er meget, meget lette, sådan styrkemæssigt. For eksempel handler én om, at jeg skal dreje mine håndled i ottetaller, med armene strakt ud foran mig, uden at aktivere mine albuer. Eller én, som handler om at jeg skal stille den ene fod lidt foran den anden og laaaaangsomt bukke den forreste fod udad. Det er primært denne type øvelser jeg har sværest ved at få gjort, fordi jeg – selvom Marie fortæller mig at de er både gode og vigtige for mit nervesystem og min krops forståelse af hvilke muskler den skal aktivere til hvad – stadig kan have lidt svært ved at banke ind i min hjerne, at de rent faktisk gør en forskel.

Andre øvelser er lidt mere krævende og de seneste par stykker jeg har fået, hvor jeg tilmed er begyndt at bruge en kettlebell, er klart nemmere for mig at huske at få gjort, fordi de giver mig en tilfredsstillelse i, at jeg kan mærke mine muskler imens. Ikke på nogen smertefuld eller fuck-det-er-hårdt-måde, men på en lækker jeg-bruger-min-krop-måde, som giver mig blod på tanden og kæmpe motivation for at fortsætte.

… Næsten lige så meget motivation, som jeg får af rent faktisk at kunne mærke forskellen på min krop.

D’damer – jeg har simpelthen fået vakt mine mavemuskler til live! De er stadig lidt en vattet omgang, men jeg tror simpelthen at jeg har fået gang i dem allesammen. De lige, de skrå, de indre og de ydre. Det er i alle tilfælde sådan det føles og dét er, med en slatten mor-mave, eddermamer en god fornemmelse, kan jeg godt lige sige jer.

Nuvel, ikke så meget mere snak, tænker jeg. I må hellere bare få giraffen at se. Billederne nedenfor er taget for halvanden uge siden, hvor jeg pludselig tog mig selv i at have optur over at kunne ane mine mavemuskler i spejlet, da jeg var på hotel i Sønderborg. Altså, ane, for som sagt, så er jeg stadig langt fra at være i mål med træningen af både mave-balde- og alt-muligt-andet-muskler, men jeg synes faktisk at jeg er kommet godt på vej og dét er jeg både stolt over og glad for! Og så skide være med at min mave er fuldkommen rynket af sammenfaldne strækmærker og løs hud, syd for navlen, for lige om lidt – altså, når ferien er forbi og træningen igen kan blive søsat som en fast del af hverdagens rutiner – så kommer musklerne forhåbentligt for alvor til syne og hvad gør så egentlig lidt krøllet hud, som trods alt stadig kan gemmes nogenlunde ordentligt væk bag et par bukser 😉

… Og hvis så I skulle have lyst til også at se hvordan det står til med mormor-armene, så hop over på instagram se dem dér 😀

Der er nogle ting her i verden man bare skal kunne stole på. Godt fodtøj, toilettets evne til at skylle ud (og at vedkommende der var der før én selv, ikke har taget det sidste stykke papir), éns bedste veninde, medtrafikanter og solcreme, for at nævne nogle stykker. For de flestes vedkommende stoler jeg blindt; toilettet og mine allerbedste veninder, for eksempel. Til gengæld har jeg efterhånden lært, at man ikke altid kan stole på dén der tog det sidste stykke toiletpapir. Slet ikke, når man som jeg deler husstand med to mennesker, som sammenlagt kun er 11 år gamle. … Og så er der solcreme,  som kommer ind på en for-det-meste’er. Fordi det handler om at jeg selvfølgelig kun kan stole på den de dage hvor jeg rent faktisk husker at få mig smurt. Bevares, jeg kan stadig godt få en let rødlig kulør, hvis jeg har tilbragt adskillige timer i den bagende middagssol (indsmurt i solcreme), men der skal ikke herske nogen tvivl om, at hvis jeg havde gjort det, uden at være indsmurt i solcreme, så ville min hud være komplet branket, på samme måde som den var dengang jeg faldt i søvn på stranden i Spanien for 10 år siden, hvor jeg endte med at tilbringe natten grædende under bruseren på grund af mine voldsomme solforbrændinger. Jeg tåler nemlig – helt ægte – ikke solen særligt godt, selvom mit meget mørke hår måske godt kunne indikere andet. Allerbedst for min hud er det selvfølgelig, når jeg husker at søge skygge eller at dække mig lidt til, når solen står højest på himlen, men altså, jeg er ingen helgen og nogle gange så kalder solen, stranden, græsset i kolonihaven eller noget andet mere end skyggen. Og så sætter jeg min lid til solcreme.

I denne sæson har jeg været rigtigt glad for P20, som jeg rent faktisk husker at få brugt. Nogle af jer husker måske at jeg  også skrev om den forleden, hvor I kom med mig en tur i havnebadet ved Nordhavn, hvor jeg tilmed havde den ære at dele en pokkers masse solcreme ud til tre heldige vindere, som bliver udnævnt nederst i indlægget her. Især det faktum at solcremen holder længe gør mig altså særligt begejstret og jeg tror faktisk nærmest også at dét er den primære grund til at jeg faktisk får den brugt, fordi jeg aldrig føler at det går “til spilde” når jeg smører mig ind, selvom jeg måske ikke går direkte ud i solen bagefter. Det er nemlig sådan – til jer der ikke allerede ved det – at alle solcremer fra P20 har en holdbarhed i helt op til 10 timer, hvilket betyder at jeg ofte kun behøver at smøre mig ind én gang i løbet af en dag. Nogle gange, når jeg har planlagt at sidde ude og nyde aftensolen, har jeg lige taget et ekstra skud i ansigtet og på brystet, efter aftensmaden, men de fleste dage klarer jeg den med en morgenindsmøring – både på mig selv og på børnene, i øvrigt. Dét er sgu da smart, ik’?

Solcremen findes i forskellige varianter og det er selvfølgelig en smagssag, hvilken man bedst bryder sig om, men for mig er der ingen tvivl om, at den I ser på billedet lige herover, er min klare favorit. Den sprøjter et kontinuerligt sprøjt, uanset om man holder den lodret, vandret eller på hovedet, hvilket gør, at man altså ret let får sig (og igen: børnene) smurt ind med et snuptag. Dét er i alle tilfælde til at stole på!

I kan se alle de forskellige solcremer HER, hvor de selvfølgelig også kan købes 🙂

Netop dén funktion var der flere hundrede der var enige med mig i, er ret fantastisk, da jeg for nogle uger siden kunne udlodde tre solcremer til tre heldige læsere og nu har jeg simpelthen, ved helt random udtrækning, fundet tre vindere af konkurrencen. Stort tillykke til Dottekvot, Rikke Martesen og Thea, som alle får direkte besked via e-mail.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er inde i en lidt “stresset” eller i hvert fald rigeligt travl periode for tiden. Især fylder min kommende bog meget hos mig. Det ikke varer så frygteligt længe førend den skal til at være klar til at gå i trykken, så den kan udkomme til efteråret, som jeg lige nu stiler benhårdt efter og dét giver mig altså en lille smule mere sved på panden end sædvanligt. Egentlig arbejder jeg ret godt, når jeg skal presse mig selv, men lige nu er situationen en lille smule anderledes, fordi mit bækken igennem den seneste måneds tid har givet ganske meget mislyd fra sig, som slet og ret har betydet, at jeg har været ude af stand til at sidde ved computeren i længere tid af gangen; noget en bogskrivningsproces altså kræver og som jeg derfor får en lille smule roterende fis i kasketten over ikke at kunne. Ja faktisk kunne man næsten gå så vidt som til at sige, at dét sted jeg nok i virkeligheden har allermest travlt, er inde i mit eget hoved, hvor jeg har for vane at piske mig selv hårdere end hvad godt er. Bevares, jeg har meget at se til, men hvis ikke det var for alle bekymringerne og hvad-nu-hvis’erne, ville det nok ikke føles helt på samme måde.

Derfor øver jeg mig på at holde nogle pauser. Pauser, hvor jeg giver mig selv lov til at holde (helt) fri; hvor den dårlige samvittighed over alt det jeg ikke har nået bliver parkeret for en stund og jeg i stedet forsøger at tanke mig selv op med ro og gode ting. Selvforkælelse, om man vil.

Nogle dage betyder det, at jeg lægger mig på sofaen med en god bog (eller lydbog, hvis jeg er meget træt), eller at jeg tager en hurtig og opfriskende morgendukkert nede ved Nordhavn, imens jeg andre dage bevæger mig lidt mere over i den klassiske selvforkælelse med ansigtsmasker, bodyscrubs og fodpleje, som især har vist sig at være effektivt til at give mig ro og velvære. Man kan nemlig ikke gøre titusind (eller nærmest nogen) ting imens man sidder med fødderne placeret i et velduftende fodbad og det er altså lige akkurat dén slags jeg har brug for, når mit hoved er ved at eksplodere i alt for mange hverdagsgøremål, skoleintra, bogskrivning, forretningsmøder, madplaner og alt dét andet, som fylder og fylder og fylder. Okay, man kan selvfølgelig godt læse en bog imens, men på dén måde er det jo næsten som at slå to fluer med ét selvforkælende smæk, ikke sandt?

Det var derfor nærmest som sendt fra himlen, da jeg  for nyligt blev spurgt om ikke jeg kunne tænke mig at prøve de nyeste produkter fra My Moments by Matas, med henblik på at fortælle jer lidt om min oplevelse med dem. JO, for pokker da!

My Moments er Matas’ mest eksklusive serie, som altså nu er blevet udvidet med nogle fodplejeprodukter – en badesalt og en fodcreme – som er produceret i Danmark med nøje udvalgte aktive og plejende ingredienser, som altså ikke alene skulle kunne hjælpe os til at få bløde og velplejede fødder, men som også har til formål at lade os pleje vores sjæl. Kan I høre det? Det var jo nærmest lige akkurat dét jeg sagde jeg manglede!

My Moments er made by Matas og det betyder, som altid, at produkterne er produceret uden de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer samt at de er fri for phthalater, farvestoffer, MI og parabener.

Udover at produkterne dufter mildt, rent og lækkert på dén der helt særlige spa-agtige måde, som jeg ellers så sjældent synes at man kan finde, så er der altså også den fordel ved dem, at de ikke tager hunderede år at bruge. Det er et overskueligt projekt i en travl hverdag lige at give sig selv et break, eftersom badesalten foreskriver, at man ikke bør bruge mere end max 15 minutter på fodbadet for at det kan få optimal effekt og ja, så tager det jo ikke mere end et halvt minut at smøre fødderne godt ind i den fløjlsbløde creme efterfølgende. Det er for mig nærmest en helt optimal pause, fordi jeg ikke skal “stresse” over at bruge for lang tid på at “lave ingenting”, som jeg ellers nogle gange kan have tendens til at gøre, fordi jeg føler at jeg så skal løbe endnu stærkere, for at kunne nå at “holde fri”. Med de her produkter behøver pausen aldrig at vare mere end et kvarter, som lige akkurat er nok til at give mig lidt ro i hovedet. Og nårh ja, så er det selvfølgelig en kæmpe bonus, nu hvor sandalsæsonen for alvor er blevet skudt igang, at produkterne, i hvert fald på mig, holder hvad de lover og giver mig bløde og velplejede sommerfødder.

Effektive pauser, selvforkælelse, velvære og fine fødder – jeg er ret meget fan!

Produkterne koster 99 kroner stykket og kan både købes i Matas’ fysiske butikker og online HER. Jeg tænker for eksempel, at de til dén pris, vil udgøre en glimrende lille gave til nogle af alle de fortravlede kvinder rundt om, der også måtte have god gavn af en lille bitte pause i selvforkælelsens tegn. 

I mine unge dage plejede jeg at løbe en tur, når jeg vågnede op med et tungt hoved ovenpå en festlig aften. “Jeg skal svede det ud” sagde jeg altid, selvom min iver for at løbe dagen efter en bytur, i virkeligheden nok nærmere handlede om, at jeg var bange for at nattens eskapader havde givet mig et overskud af indtagne kalorier i forhold til forbrændte. Så vidt jeg husker, virkede det dog ret godt for mig, med den der løbetur. Især når jeg sluttede den af med en sodavandsis, som jeg i øvrigt til stadighed er forfalden til at spise, de dage jeg er lidt tung i både hoved og krop. Alligevel har jeg for længst lagt min vane – altså, den med at løbe, ikke den med at spise is – på hylden. I mange år, fordi jeg slet og ret kom så lidt ud, at mit ofte lidt rigeligt tunge hoved (og ditto tunge bagdel!) nok nærmere skyldtes et slik-svingende blodsukker og et babyforårsaget søvnunderskud, fremfor noget, der var fremkaldt af sjove stunder, hvorimod det nu hvor jeg ikke længere er mor til babyer og i øvrigt også selv vælger hvor lidt eller hvor meget jeg vil sove om natten, handler mere om at jeg simpelthen ikke gider at løbe inde i København. Al ære og respekt for dem, som kan – jeg kan bare ikke.

Til gengæld kan jeg både cykle og bade, som jeg gjorde det fredag morgen i sidste uge, hvor mit hoved, ovenpå en overordentligt hyggelig torsdag aften, hvor jeg havde lidt rigeligt svært ved at finde min seng, var lidt tungere end sædvanligt og solen skinnede så ivrigt at den næsten strakte sig ind ad mit soveværelsevindue og hev mig ud af sengen da klokken slog syv, til trods for at jeg hverken havde børn hjemme eller morgenmøder på programmet.

Det kan virke helt banalt og det gælder garanteret også for langt de fleste af os, men jeg ér altså bare et sommermenneske og jeg kan mærke, at solen gør mig glad helt ind i knoglerne, på en måde, som jeg ellers ikke rigtigt kan finde andre steder. Solen gør mig morgenfrisk og får mig åbenbart til at springe i havnebadet i Nordhavn på en dag hvor jeg nærmest har tømmermænd, hvilket altså ikke siger så lidt! Solen er uden tvivl min ven – men desværre også, fordi jeg fra naturens side er udstyret med meget lys hud, min fjende. Eller var, skulle jeg måske nærmere sige, for ved I hvad? Jeg har sgu fået kulør!

Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har været så solkysset som jeg er lige nu og jeg elsker det. Bevares, mine ben er stadig så hvide som vælling, men mine arme, skuldre og mit ansigt begynder altså at ligne noget på én, der ikke længere går under kategorien lige-før-albino. Og dét altså selvom – eller måske endda fordi – jeg altså er ret flittig med at passe på min hud, under solens varme stråler. Påpasselig på den dovne måde, kunne man kalde det. Jeg har nemlig for nyligt fået øjnene op for P20 – en solcreme, der tillader mig kun at smøre mig ind en enkelt gang om dagen og stadig få fuld beskyttelse for pengene. Og ikke alene har jeg fået øjnene op for P20; jeg har simpelthen også indgået et samarbejde med dem, som for jer betyder, at I nederst i indlægget her, faktisk har mulighed for at vinde 3×3 solcremer 🙂

Selvom P20 har været på markedet siden 1970’erne, har jeg faktisk aldrig tidligere stiftet personligt bekendtskab med solcremen, ligesom jeg faktisk heller aldrig har vidst hvad den kunne, som adskilte den fra alle de andre der findes på markedet. Dét ved jeg til gengæld lidt mere om nu og jeg er ret meget fan af to ting især. For det første så kommer den i sådan nogle sprays, som sprayer lidt på samme måde som man kender det fra fx hårlak, hvilket betyder, at man rent faktisk – helt uden hjælp fra andre – kan påføre solcremen jævnt på hele kroppen. Også dér midt på ryggen, hvor man ikke rigtigt kan nå. Det er jo mega smart! Dernæst så holder solcremen sin beskyttelse i op til 10 timer og den kan klare helt op til 4 x 20 minutter i vand, hvilket selvklart er en kæmpe fordel, når man er sådan en type, der har børn, som elsker at lege med vand og man i øvrigt også er ret distræt og har svært ved at huske at smøre børnene – for da slet ikke at tale om sig selv – hver eneste gang de har været i vandet. Med P20 kan vi smøre os godt og grundigt ind én gang og så i øvrigt ikke behøve at tænke på solcreme mere dén dag – næsten, i hvert fald, da den holder i op til 10 timer.

Smart, ik’?

Forleden morgen, hvor jeg altså som det allerførste punkt på mit dagsprogram havde indfundet mig ved havnebadet i Nordhavn, havde jeg selvfølgelig også mine solcremer med. En faktor 50 til de mest udsatte områder og en faktor 30 til mine blege ben, som jeg altså snart håber begynder at tage bare en lille bitte smule farve. Det er vitterligt så let som en leg at “smøre sig” ind med de her solcremer fra P20, som samtidig trænger hurtigt ind uden at fedte sådan rigtigt meget. Bevares, alle solcremer med en faktor højere end 20 fedter en smule, men jeg synes faktisk at de her gør det rigtigt godt i forhold til den høje solfaktor.

Turen i det kolde havnebassin var seriøst noget af det dejligste jeg længe har gjort for mig selv og jeg har derfor besluttet at jeg mindst én gang, hver gang jeg er børnefri, skal have mig en morgendukkert nede ved Nordhavn. I hvert fald indtil min fødselsdag i september, hvorefter jeg mistænker at vandet måske bliver liiiige koldt nok til mit temperament.

Fordi jeg har fået så meget optur over P20, har jeg som sagt overtalt dem til at lade mig dele ud af nogle solcremer til tre af jer! I kan vinde to magen til dem jeg havde med ved havnen i sidste uge og som et lille tillæg, så får I sgu også lige en faktor 20 med i pakken også, således hver af de tre vindere altså modtager både faktor20 -30 og -50, så der burde være noget for enhver smag 🙂

For at være med i konkurrencen, skal I bare skrive hvilken af de to features I tror I kommer til at sætte mest pris på ved solcremerne: 1 ) At den holder længe (også i vand) eller 2) at den er nem at smøre/spraye på?

Pøj pøj!

Kan I huske da jeg i begyndelsen af december klagede min nød over det her med ikke længere at have nogen special someone til at forkæle mig med julekalendre og søde gaver (og morgenbrød på sengekanten)? Well, ligesom det dengang viste sig, at jeg rent faktisk havde fået en julekalender, som jeg bare havde glemt alt om, så har det nu altså også vist sig, at der også er råd for de søde gaver, som jeg fra i dag, hvor jeg hentede den skønneste pakke på posthuset, fremadrettet bliver den heldige modtager af hver evig eneste måned. Godt nok er de stadig ikke fra en special someone, men fra mig selv, men det skal ikke afholde mig fra at stornyde dem, som var de en iskold piña colada på en spansk sommerdag. Som en i øvrigt ret fantastisk bonus, ved jeg kun at jeg giver mig selv noget hver måned, men ikke hvad jeg giver mig selv.

Jeg har nemlig – langt om længe, tænker jeg nu – fået gang i et medlemsskab hos GOODIEBOX. De fleste af jer har garanteret allerede hørt om det og hvis ikke, skal jeg med glæde knytte en hurtig kommentar til hvad det er.

GOODIEBOX er en månedlig selvforkælelsesboks med fem-syv beautyprodukter i. Produkterne er udvalgt blandt de mest populære, innovative og trendskabende brands indenfor makeup, skincare, hårpleje og dufte. Boksens indhold vil altid være en overraskelse, og den vil altid have en værdi på over 550 kr. pr. boks.

Den lille – og i øvrigt både fine og genanvendelige – boks med skønhedsprodukter for en mindre formue, koster 169 kroner om måneden og er, synes jeg, alle pengene værd. Der er (selvfølgelig) ingen binding på éns tilmelding, så hvis nogen nu skulle have fået lyst til at prøve bare en enkelt GOODIEBOX for at se hvad det er, så er der altså ikke noget i vejen for at opsige abonnementet umiddelbart efter, hvis man ikke kan lide det. (Men det tror jeg nu godt man kan – jeg kan i alle tilfælde!). I kan tilmelde jer HER og hvis I gør det med det samme og bruger koden “selvforkælelse“, så har GOODIEBOX lovet mig, at I får en ekstra Comme Deux serum til en værdi af 249.- med oveni pakken 😉

Det ville selvfølgelig være at strække den lige lovligt langt at påstå, at jeg ligefrem er blevet et lykkeligere menneske, af at have tilmeldt mig GOODIEBOX, men jeg har – som det eneste rigtige forsæt overhovedet – lovet mig selv, at jeg vil gøre alt jeg kan for at være glad – ja, helst lykkelig – i 2018 og med dét in mente, så synes jeg det giver drøngod mening. Faktisk kan jeg næsten ikke komme i tanker om noget mere nærliggende for den selvpleje jeg har lovet mig selv, end at sørge for at jeg hver eneste måned får en lille gave fuld af skønne overraskelser, sendt direkte til døren.

Tippet er i alle tilfælde hermed givet videre, hvis nu I også skulle have fået lyst til at forkæle jer selv.

Da den søde kvinde som det mest naturlige i verden spurgte mig, hvor længe siden det da var, at jeg havde været hos frisøren, blev jeg nærmest helt flov. Eller ikke nærmest. Jeg blev bare straight up så flov, at jeg med fuldt overlæg løj og sagde at det måtte være er halvt års tid siden. Det er det ikke. For et halvt år siden lå min hjerne i alt for megen skilsmisselage til at jeg kunne drage dén slags omsorg for mig selv og virkeligheden er vist nok, når jeg tænker rigtigt over det, at jeg ikke har været ved frisøren én eneste gang i 2017. Altså, indtil i dag.

På den gode side var mit hår blevet så langt at det snildt kunne sættes i både fransk og hollandsk fletning, i hestehale og med lidt god vilje også en ikke-alt-for-høj knold. På den lidt ringere side, er det blevet gråt, mit hår. Shit mand, hvor har jeg fået mange grå hår det seneste års tid. Særligt den første halvdel af 2017 gav mig dagligt nye grå strithår, hvorimod jeg faktisk fornemmer at udviklingen igen er blevet sat lidt på stand-by. Ellers er der bare så mange nu, at jeg ikke længere opdager nye.

Jeg er glad for længden. Og egentlig også for de grå hår, som har fået mig til at drømme om at blive all grey inden jeg bliver fyrre – noget min nye frisør lovede at hjælpe mig på vej med, hvis nu naturen skulle glippe til den tid 😉 Derfor blev det også en beskeden omgang årets-første-klipning (her små to uger inden det næste årsskifte), hvor jeg sørensusme slap med at lade et par næsten ubetydelige centimeter falde til jorden, selvom jeg bad frisøren om at “tage hvad hun skulle” for at gøre mit hår sundt igen. For altså, selvom jeg var glad for håret (og elsker alle jer der både skriver til mig og stopper mig på gaden og fortæller mig at I har fået “min” frisure eller “mine” krøller!) så var det altså blevet noget tørt tjavs.

No wonder, efter et år. Jeg fatter simpelthen ikke hvor tiden er faldet hen, men dén må vi lige tage en anden gang.

Håret ligner næsten sig selv. En lille my kortere, men meget, meget sundere og selvom jeg godt ved at dén slags er forbistret at tænke på i en måned fuld af sukker, så minder det mig faktisk om, at det også er ved at være længe siden jeg sidst har været hos tandlægen. Sådan virkelig længe…

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen: Det kan være en sand jungle at finde hoved og hale i, hvad pokker man skal anskaffe sig, når man skal have (eller har) en baby. Sådan var det i hvert fald for mig for både tre og seks år siden og da jeg forleden så at min søde (og meget gravide) kollega Frederikke spurgte sine instagramfølgere hvad man egentlig skulle have til sin babys pusle-og hudplejerutiner, ja, så fik jeg altså en umådelig trang til at give mit besyv med. Det har jeg derfor gjort i en video, hvor jeg kommer med min bundærlige mening om stort set alle produkterne fra Apotekets Babypleje – også dem, som jeg tænker, at man måske gør klogt i at gå udenom, når man står med en lille nyfødt i armene (eller i maven, som Frederikke).

Sådan helt overordnet set, synes jeg at produkterne fra Apotekets Babypleje er smaddergode. De er – som alle Apotekets andre  produkter i øvrigt – udviklede og fremstillet af farmaceuter, så mildt og enkelt som muligt, uden parfumer og parabener. Derudover er alle produkterne er (selvfølgelig) både svanemærkede og astma-allergicertificerede, som jeg helt personligt synes er enormt vigtigt når det kommer til produkter, som skal i kontakt med vores babyers hud.

Blandt hele baduljen er der især tre produkter, som jeg synes udgør en virkelig god base for gode hudplejerutiner hos baby – og så kan man jo altid spæde lidt til, hvis man synes 😉  I kan i alle tilfælde se alle produkterne HER, hvor I selvfølgelig også kan læse meget mere om dem (og erhverve jer dem, hvis ikke I vil ned og rådføre jer i jeres lokale apotek samtidig).

Tre uundværlige produkter til baby

Apotekets Babyolie

Pris: 59,95.-

Udover på de dage hvor der har været hård frost og kinderne har trængt til lidt creme for ikke at blive ildrøde, så har jeg aldrig brugt andet end en helt almindelig babyolie til at smøre mine babyer ind i og til at beskytte deres hud mod udtørring. Oftest har jeg faktisk bare hældt et par dråber i badevandet og så ellers kun brugt det i forbindelse med babymassage – og til fjernelse af arp, ikke mindst.

Arpkam

Pris: 24,95.-

Bevares, denne er selvfølgelig mest oplagt, hvis man har en baby med tendens til arp, men udover at fjerne dén slags, så er arpkammen faktisk også smaddergod til at “massere” babys hud og stimulere blodproduktionen, hvilket kan være med til at nedbringe risikoen for tør hud – og dét altså helt uden kemi!

Apotekets Baby Salve

Pris: 39,95.-

Jeg har altid haft sådan en salve stående ved puslebordet og der er nærmest ikke dét den ikke er blevet brugt til. Smårifter, kradsemærker eller rød numse – og på mig:røde plamager og tør hud. Jeg er kæmpe fan af all-round produkter og denne her salve er altså – synes jeg – ret genial.

På efterhånden virkeligt mange forespørgsler, har jeg nu endelig fået lavet endnu en video, hvor jeg viser, hvad jeg gør ved mit hår for at få det til at sidde, som det gør på billederne herover.

Det er virkelig ikke særligt svært, når man lige får det rigtige håndelag og jeg håber sådan, at I med min video kommer til at føle jer trygge til selv at give jer i kast med at krølle håret med glattejernet.

Alle følgende links er reklamelinks.

Det er lidt forskelligt hvor meget jeg krøller håret; hvis jeg har travlt (læs: alle hverdage) inddeler jeg håret i lidt større totter, som giver lidt blødere krøller, som jeg faktisk også synes er ret fint, hvorimod jeg godt kan lide at give den lidt ekstra gas, med små totter og mere markerede krøller når jeg skal til fest.

I videoen bruger jeg denne varmebeskyttelse fra Caviar, som min frisør sværger til og som jeg oftest bruger til hverdag. Den er lidt pebret, men fordi jeg varmebehandler mit hår stort set hver eneste dag, synes jeg det er ret vigtigt med et godt produkt. Til gengæld, når jeg skal til fest bruger jeg denne enormt velduftende varmebeskyttelse fra Maria Nila, som ovenikøbet er lidt mere prisvenlig.

Jeg har ikke kunnet finde hårlakken jeg bruger online, men den fås hos et hav af frisører rundt om i landet. Dén jeg plejer at bruge – og som jeg faktisk netop har modtaget igen i dag, efter at have købt og bestilt den i går – er denne bandit fra Maria Nila. Den dufter fantastisk og sætter håret straight away.

Glattejernet jeg bruger er fra HH Simonsen og som jeg også fortæller i videoen, er jeg vild med at det kan temperaturreguleres. Når jeg skal til fest, sætter jeg ofte temperaturen 20 grader op, fordi jeg oplever at krøllerne så holder liiiidt bedre. Jeg har ikke kunnet finde ét magen til mit, men til gengæld fandt jeg det i en rosa udgave, som ovenikøbet kun koster 2/3 af hvad mit har kostet. Det kan I finde HER.

Som rosinen i pølseenden, når vi nu er igang med at snakke skønhedsprodukter, så er min neglelak min favorit fra L’oreal, som jeg ofte bliver spurgt ind til. Den er relativt billig, virkeligt god at lægge og okay-holdbar. Sidstnævnte især fordi den dækker så godt, at man sagtens kan pletdække, hvis der skulle komme afskalninger på et par negle, inden man behøver at lægge den om 😉

Det er jo ikke just fordi det føles fedt, at blive hverken hel- eller halvskaldet, når man er kvinde og alligevel er det altså min fornemmelse at dét er, hvad flere af os går og tænker om os selv i flere perioder igennem livet. For mig selv, har det i særdeleshed været efter mine fødsler, hvor mit hår virkelig har haft det stramt.

“Jamen, det er jo bare alle de ekstra hår du ikke har tabt i graviditeten, som falder af nu” siger kloge hoveder, men ærligt: jeg blev altså halvskaldet! Sådan følte jeg det i hvert fald og når jeg kigger tilbage på billeder, så vidner det faktum, at jeg har klippet toppen af mit hoved af stort set alle billeder om, at jeg havde ret. Eller altså, i hvert fald at mit hår blev usædvanligt tyndt.

I min anden barsel tog jeg sagen i ganske alvorlig hånd og klippede mit hår, som altid (altid, altid!) havde været langt af til en knivskarp og ultrakort frisure. Og dét hjalp! Til dels i hvert fald.

Sidenhen har jeg igen higet efter det lidt mere feminine hår, hvor jeg synes jeg er landet meget godt nu, med en halvlang page, som jeg nu går og overvejer om jeg skal beholde, eller om jeg skal snige mig til et par centimeter ekstra i længden.

For nogle måneder siden, hældte jeg klart mest til at beholde pagen, fordi det lidt kortere hår gør det lidt lettere at skabe volumen og dermed “snyde” håret tykkere end det er, men i løbet af de sidste to måneders tid, er jeg begyndt at ændre mening. Og dét altså, hvor usandsynligt det end måtte lyde, på grund af en shampoo. Og dens balsam-venner.

Jeg er nemlig begyndt at bruge Nioxin, som er nogle produkter der hævder at kunne give tykkere manke på toppen. Og jeg skal gerne være ærlig og sige, at jeg sgu ikke gav meget for dén slags udsagn, omend jeg tænkte, at det da var et forsøg værd, når det nu ligefrem var produkter jeg ikke behøvede at betale for at teste af.

Og gudskelov for det! At jeg testede dem, altså. For de er så gode! Jeg ved ikke om jeg ligefrem har fået tykkere hår – jeg tror det måske ikke – men jeg har uden tvivl fået mere lækkert hår! Altså, uden tvivl. Hvis I nu alligevel skulle være i tvivl om hvorvidt det samme gør sig gældende for jer, så er menneskerne bag Nioxin faktisk så sikre på at I vil opleve positive resultater, at de tilbyder 30 dages “money back guarantee” som altså betyder, at I får alle pengene retur, hvis I efter 30 dages brug ikke skulle være tilfredse med produkterne!

Hvad der er rigtigt og forkert aner jeg ikke, men jeg ved, at jeg ikke stopper med at bruge Nioxin lige foreløbig, selvom jeg lige om lidt, når mine produkter er tomme, skal til selv at punge ud for dem – og så overvejer jeg virkelig, at få mig endnu en hovedbundspeeling ala dén jeg fik for nogle måneder siden. Bare et par gange om året, tænker jeg.

I kan læse meget mere om produkterne HER og se hvilke saloner i nærheden af jer, der fører dem HER