Category

Rejser

Category

Billig ferie – sådan gør du

Det er nu tre dage siden vi kom hjem fra ferie – og sikke tre dage! Puha, altså. Det har virkelig været op og ned i følelsesregistret, men efter at have læst alle jeres meget, meget søde kommentarer til indlægget HER, er jeg fortrøstningsfuld. Det skal nok gå og især efter at én skrev, at jeg skulle “være nænsom ved mig selv”, har jeg på én eller anden måde fundet ro i, at det hele er lidt (okay, meget) mærkeligt lige nu.

Hvad der dog overhovedet ikke har været mærkeligt, er altså drengenes og min tur til Italien i sidste uge, som indlægget her skal handle om, for jeg lover jer: Det var en både god og billig ferie, så der er nok af gode tips at dele ud af!

Jeg har efterhånden været på en hel del forskellige slags ferier med mine børn, men dette var altså vores allerførste campingtur. Egentlig gik vi ikke specifikt efter camping, men efter at have gransket det store internet for prisvenlige – og luksusagtige – ferier i uge 29, faldt valget altså på dét. Godt nok kommer der ingen og vasker tøj eller reder sengen om morgenen, men til gengæld fandt vi et udmærket mobilehome på en 4-stjernet campingplads med både lækker pool og ditto strand til bare 8.000 kroner for en hel uge. For seks personer!

Seriøst, ik’? Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg opdagede det! Dog mistænkte jeg, at det nok alligevel ville være lidt nusset og ikke-så-lækkert, men ved I hvad? Det var perfekt! (Og for en god ordens skyld vil jeg bare lige indskyde at jeg altså selv har betalt opholdet – og jeg ville gøre det hundrede gange igen, hvis det kom til stykket.)

Vi vejede lidt frem og tilbage om, hvorvidt vi skulle køre hele vejen eller om vi skulle flyve et stykke, og efter at have regnet lidt på sagerne og fundet nogle nærmest absurd billige flybilletter, besluttede vi os for at tage turen derned på den lidt magelige facon, hvor vi tog flyet til Venedig, hvor vi lejede to biler (fordi det var billigere end at leje én med plads til seks personer, som vi var afsted) som vi kørte til campingpladsen i. Egentlig troede jeg det var ret besværligt dét der med billeje og jeg har tidligere prøvet at leje biler, hvor der på ingen måder var tjek på sagerne, men fordi jeg allerede hjemmefra tog fat i FDM, som stort set arrangerede det hele (og fortalte mig tricket med at afvise ethvert tilkøb biludlejerne i Italien ville prøve at snyde mig til at betale, fordi det altså var med i den “pakke” jeg havde købt), gik det som smurt. Okay, der var lige noget ventetid ved udlevering af bilerne, som jeg en anden gang vil forsøge at være lidt bedre forberedt på, ved for eksempel at tage noget mad fra lufthavnen med hen til udlejningsstedet, i dét tilfælde at mine børn skulle blive sultne i udlejningskøen, men ellers gik det strålende.

Det var helt genialt at have bil, både fra og til lufthavnen, men også til mindre ture i løbet af ferien, hvor vi kørte lidt rundt i området og snusede til byerne, inden vi begik os ud til fods. jeg har trods alt en tre-årig, som altså endnu ikke har uanede kilometer i benene, inden han bliver træt og vil bæres.

Der er selvfølgelig både for og imod denne måde at feriere på og det er klart, at man med campingferie – med mindre man går ud og spiser til alle måltider – har en lille smule mere “hverdagsarbejde” med madlavning og opvask og dén slags, end man ville have på enhver charterrejse, men til gengæld har man altså også bare dét mere frihed! Vi skulle ikke tænke spor over noget som helst andet en hvad vi selv havde lyst til – og poolens åbningstider, som var begrænsede fra 10-18 hver dag. Lige til at overskue! På campingpladsen var der alt hvad man overhovedet behøver og som den lille hvedegris jeg er, nød jeg at spise hjemmekogt pasta og masser af ost og oliven, hver eneste aften. Og så er der altså prisen! For hold op, hvor er det billigt at køre selv (eller at flyve lidt af vejen) i forhold til charter. Er du da vimmer! Vi endte med at komme af med godt og vel 19.000 kroner (plus lommepenge) for tre voksne og tre børn – tilsammen.

(indlægget fortsætter under billedet)

Sådan fikser du en magelig og (ret) billig ferie
  1. Find det land i Europa du helst vil besøge og find en campingplads. Jeg ville gerne til Italien, fordi jeg ved de er gode til både kaffe, ost og pasta og vi endte altså på denne campingplads, som jeg klart kan anbefale, omend jeg nok næste år vil dobbelttjekke om ikke jeg kan finde en egnet campingplads som samarbejder med FDM, for på dén måde at kunne spare endnu mere. Nu er jeg jo stolt medlem af FDM og så er dét da bare om at drage nytte af alle fordelene, ikke sandt?
  2. Søg flybilletter fra flere lufthavne i nærheden af dig. Vi sparede 2.500.- pr person ved at flyve fra Hamborg i stedet for fra København. For de penge gad jeg altså godt gad at tage drengene med en tur over storebælt til en overnatning hos min mor i sønderjylland, inden afrejse i stedet for at flyve “hjemmefra”. Det kan desuden godt svare sig at rydde cookies på computeren inden man bestiller, da flyselskaberne er nogle røvhuller, som hæver priserne, når de ved, at man er interesseret. 
  3. Gå ind HER og søg efter biler. For os endte det med at være billigere at leje to små biler, end én stor og det viste sig undervejs faktisk også at være ret lækkert, fordi det gjorde det meget lettere, både at komme rundt og at parkere, ikke mindst. Jeg har altid en lille frygt for at parkere andres biler, så des mindre, des bedre.

Og hey, må jeg så ikke lige minde jer om, at I stadig kan nå at være med i FDMs store sommerkonkurrence på instagram, hvor man kan vinde 30.000 kroner til FDM-travel? I kan læse meget mere om konkurrencen HER – og hey, nu hvor jeg ved hvor billigt det kan gøres, så tør jeg næsten ikke tænke på, hvor meget man kan få for 30.000 kroner – og dét da slet ikke, hvis man har mulighed for at rejse bare en lille smule udenfor sæson!

(Og pssst, det ser ud som om der er ret gode vinderchancer og man kan altså deltage ligeså mange gange man har lyst!)

Postkort fra sneglen

Præcis som jeg håber det gør sig gældende for alle andre, så føles det ofte som om jeg har verdens bedste veninder. Én af dem, en dame som I efterhånden er blevet præsenteret for ret mange gange her inde, som fx da jeg skrev om hvordan det gik til at vi blev veninder, har nu – ganske utraditionelt – sendt mig et virtuelt postkort. Fra hende i Danmark til mig i Italien.

Man kunne naturligvis let fristes til at tro, at postkortet fra Danmark til Italien var et forsøg på at bringe lidt sydlandsk stemning over den middelmådige danske vejrudsigt, men i virkeligheden tror jeg bare, at hun har sendt mig det, for at sende mig en tanke. Præcis som man gør, når man sender helt almindelige fysiske postkort, som dem jeg har tænkt mig at drengene og jeg skal fylde om postkassen mod Danmark om nogle dage. Og det gør mig helt vildt glad. Det gør mig så glad, at have så gode veninder og fordi Cecilie, eller SneglCille, som flere af jer måske bedre kender hende som, ligesom jeg er blogger af profession, så spurgte jeg hende om ikke jeg måtte dele postkortet med jer, til hvilket hun heldigvis svarede ja. 

POSTKORT FRA SNEGLEN

Kære Cana,

Hvor ville jeg ønske at mit postkort ville være et af dem med strand og palmer. Og paraplycocktails og sand på solbrun hud, store is, der smelter og de der badedyrsflamingoer. Men nej.
Vi stolede på at den danske sommer ville vise sig fra sin bedste side, på den der vilde måde som kun dansk sommervejr kan, og besluttede os for at en staycation her i vores København var lige sagen. Det med sommervejret skete imidlertid ikke, og nogle dage har det mindet mere om en efterårsferie end noget andet, og med fare for at lyde som en brokkerøv, var det ikke helt det vi havde forestillet os, da vi lagde sommerplaner om legepladsbesøg, lange dage og picnics på stranden og i Kgs. Have og aftenture på Langelinie. Men men, vi har trods blæsevejr og regnskyer været ret gode til at holde ferie. Særligt vores børn.

Ironisk nok, er i dag er den første dag længe, hvor vejret faktisk opfører sig som om at det er sommer, og gæt hvad? Vi er indendørs. Planen var og er at vi skal ud, men ferietempoet har i den grad fået fat i os, og der er gået totalt nattøjsfest i den, med kridhvide boller til morgenmad og frokost, is fra fryseren, togbaner og lydbøger (Tak for rabatkode, i øvrigt, kæmpe hit!). Men NU gør vi det. Ud ud ud.

Og Cana, jeg glæder mig til I kommer hjem. Vi kommer og besøger jer i koloen med badetøj, kold hvidvin og ærter. Tager I solskin med?

Xoxo
Cecilie & Co.

Og ja, gu’ har jeg i sinde at tage solskinnet med hjem!

Hvis I også vil have gavn af rabatkoden til 30 dages gratis lydbøger, kan I finde den HER. Og hvis I vil læse mere fra Cecilies pen, kan I gøre det HER.

Ferie skal der til…

Det har, tør jeg næsten allerede godt sige nu, simpelthen været en grænsende til en genial beslutning, at tage på ferie ovenpå at have fortalt, at Thomas og jeg skal skilles. Hvis man lige ser bort fra det sug jeg fik i maven, da jeg så at manden på sæde skråt foran mig sad og læste om mit liv på bagsiden af BT, så har det i hvert fald været godt for mig at tage lidt væk.

Vi har brugt det meste af dagen ved stranden, hvor jeg havde iført mig en bikinitype som jeg mistænker bliver det helt store ganske snart. Godt nok er jeg tilsyneladende – hernede i hvert fald – den eneste der har opdaget det, but I am telling you: det bliver det nye! Og jo jo, jeg skal selvfølgelig nok sørge for at få den affotograferet i ugens løb, så I kan se hvad jeg snakker om, men det har altså ikke lige været dét der var i højsædet i dag.

Nuvel, lige nu sidder drengene og jeg med hver vores skærm og feder den indendøre og min mor, hendes mand og hans datter holder siesta i traditionel forstand, så længe solens skarpeste stråler kører på fuld drøn. Og apropos kører – så lad mig bare lige nævne, at jeg har totalt optur over vores måde at feriere den på. Det er min allerførste gang på camping, men allerede nu, efter et lille døgns tid, er jeg ret pjattet med det. Her er alt det gode fra en resortferie, bare med en meget mere afslappet stemning og muligheden for at være lidt privat i sin hytte også. Dét er nice!

Vi tog godt nok en lillebitte smutvej på vores rejse til campingpladsen her i det nordlige Italien, med et fly fra Hamborg til Venedig, men derfor synes jeg nu alligevel godt, at turen kan kategoriseres som en slags bilferie. I hvert fald har vi kørt fra København – Broager – Hamborg og lejet et par biler i Venedig, som vi har kørt til campingpladsen i. Og lige præcis dét, synes jeg er totalt optursagtigt, fordi vi bare kunne holde pause når nogen var sultne, eller andre havde brug for lidt at spise, som jeg i dén grad kan se en fordel i, når man har børn.


VIND 30.000 TIL FDM-TRAVEL

Og hvis nu der er nogen af jer, som også skal på (en slags) bilferie, så vil jeg bare lige tippe jer om, at I helt gratis kan smide et lod i puljen om et rejsegavekort på 30.000 kroner til FDM-Travel, ved at uploade det bedste billede fra jeres ferie på instagram med #FDMmeddigpåvejen 🙂

Jeg har naturligvis også smidt et lod i puljen, selvom jeg, med mit ambassadørskab for FDM in mente, altså ikke kommer til at vinde, men om ikke andet, så synes jeg det er super hyggeligt at kunne danne sig et overblik over, hvordan andre gør og synes er dejligt, når de rejser på bilferie.

Så vidt jeg har forstået, kan man deltage med ligeså mange lodder, som man uploader billeder under det angivede hashtag, men det er måske bedre, hvis I selv bruger et minut på at tjekke op på det HER, da min hjerne ærligt talt har set bedre dage en lige akkurat disse. Utjekket, i know, mem jeg håber at I forstår.

Hvis man havde spurgt mig for bare nogle år siden, havde jeg hårdnakket påstået, at bilferie ikke var noget for mig, men efter at have sat mig lidt bedre ind i sagerne, har jeg ændret mening. I dén grad, endda. Det er jo intet mindre end genialt at have en bil med sig, når man rejser, hvis man gerne vil bare en lille smule udenfor dét sted man holder base. Jeg kunne på denne ferie for eksempel rigtigt godt tænke mig at bruge en dag inde i Venedig, som jeg endnu har til gode at opleve, og med en bil, et par autostole og en grundigt opdateret GPS, tænker jeg, at det bliver piece of cake. Hvis jeg altså orker at lette bagdelen fra liggestolen, hvor jeg påtænker at indfinde mig om et øjeblik (og min yndlingsbeskæftigelse imens børnene plasker med vand) ved poolkanten, vel at mærke. Det er i hvert fald fedt at vide, at vi har muligheden, uden at skulle ud og arrangere alt muligt andet transport end bilen som holder parkeret lige udenfor vores hytte.

#FDMmeddigpåvejen

Familien Buttenschøn på Danmarkstur

skaermbillede-2017-04-24-kl-22-55-50-1

fdmspons

Det var jo overhovedet ikke slemt, det der Lalandia, selvom vores tur derovre fik en noget uventet start, da jeg åbenbart havde booket forkert. Faktisk, synes jeg det var smaddergodt! Ligesom Legoland, som vi havde nærmest for os selv, fordi vi tog derind dén dag i ferien, hvor det regnede allermest. Det er selvfølgelig den ferie jeg også snakkede om HER, det hele handler om.

Vi lagde ferien ud med at køre til Lalandia, hvor vi havde lejet en hytte i fire dage, hvoraf vi brugte én af dagene i Herning og én af dagene i LEGOland, fordi jeg havde en formodning om, at jeg måske ville få en lille smule fnidder af at være så mange dage i Lalandia. Det var på mange måder rigtigt fint, men i virkeligheden ville jeg faktisk gerne have haft lidt flere dage i Lalandia, fordi der var en masse aktiviteter, som vi aldrig fik prøvet, men så ved jeg jo dét til en anden gang.

Efter at have været der, kørte vi videre til Sønderjylland, hvor vi skulle tilbringe de næste tre dage. Fordi jeg synes det af og til kan være en lille smule presset at være gæst hos venner og familie i flere dage ad gangen og fordi jeg syntes det ville være synd for børnene, hvis de skulle sove flere forskellige steder, havde vi lejet en hytte på Vandrerhjemmet i Vollerup, lidt uden for Sønderborg. Og hold nu fast, hvor var det et sejt sted at være med børnene, altså! Det havde jeg alligevel godt nok aldrig troet, at jeg skulle høre mig selv sige om et vandrerhjem, men ikke desto mindre, er det altså sandt.

Da vi ankom torsdag eftermiddag, blev vi mødt af den sødeste kvinde, som viste os til rette og som i samme ombæring inviterede børnene med til deres årlige påskejagt, hvor alle børnene på vandrehjemmet i flok skulle finde plastikpåskeæg rundt på den store grund, som så til sidst udløste et kinderæg til dem hver. Et kinderæg. Det er altså noget af det aller-, allerbedste man kan give mine børn og jeg synes simpelthen det var så sødt af dem, at de havde arrangeret sådan en fin lille aktivitet for børnene. Helt gratis, selvfølgelig. Det vidnede om, hvilken rar og familiær stemning der er på vandrerhjemmet og når man så holder det sammen med, at der var den vildeste legeplads, masser af dyr, som børnene kunne både kigge på og kæle med, nogle fine hytter med en hyggelig lille terrasse foran og en helt udmærket morgensmadsbuffet, ja, så var jeg altså solgt og jeg er stensikker på, at vi nok skal komme tilbage dertil igen en anden gang – næste gang dog helst med lidt bedre vejr i rygsækken, for selvom jeg er vild med at lege ude, så er jeg bedst til det, når solen skinner.

Jeg har lavet en lille video med klip fra turen her – og altså, selvom jeg nok aldrig bliver ansat som hverken videograf, instruktør eller klipper på nogle større filmproduktioner, så er jeg faktisk ganske tilfreds med resultatet.

[vidcore vid=”utkUXjte”]

Med på turen havde jeg en lille agenda om, at finde ud af hvor vi rent faktisk ville få gjort brug af vores nye FDM medlemsskab og hold nu fast; vi brugte det stort set over hele linjen og sparede altså penge stort set alle steder vi kom. Vi sparede penge i Lalandia, Legoland, Monarch, Vandrerhjemmet og på diesel til bilen. En samlet besparelse på over 800 kroner. På én uge, med et medlemsskab som kun koster 640 kroner – eller 699 kroner, hvis man vil have vejhjælp sølv med oveni pakken – om året! Arghmen helt ærligt, dét er da til at tage at føle på. Hvis I har bil og hvis I ligesom jeg er vilde med at spare penge, samtidig med at I kan få masser af både juridisk og teknisk vejledning, når det kommer til biler og kørsel, ja, så kan I altså læse meget mere om medlemsskabet og melde jer ind HER. Selv tak.

En temmeligt utjekket start i Lalandia

Drengene sidder dybt begravede i deres ninjagofigurer og mesterbyggede køretøjer på gulvet, deres kusine, hende den 12-årlige jeg nævnte HER, som er med, ser træt op mod fjernsynet, imens Thomas og jeg sidder med hver vores telefon og kigger mere ned end op. Udefra set ser det nok i virkeligheden lidt trist ud, men det føles fanderme godt med lidt stilstand.

Vi ankom i går eftermiddags, til en reception, som var meget uforstående overfor hvem vi var. Eller altså, de forstod måske nok hvem vi var, men de forstod ikke hvad pokker vi lavede her.

“Vi har altså ingen bookinger under det navn. Er du sikker på at I er kommet på den rigtige dag?”

Are you kidding me?! Jeg tjekkede panisk min mail. Den var god nok, datoen. Kvindens smil blev strammere. “Jeg kan altså ikke finde jer i systemet”.

Jeg tjekkede min mail igen, “Vi glæder os til at byde dig velkommen i Lalandia i Rødby” stod der.

Rødby???

Fuck. Altså, fuck-fuck. Der stod jeg i receptionen i Billund med mand og tre børn ude i bilen, en lovning om både badeland, Legoland og en tur ind til åbningen af kulturfestivalen i Herning tirsdag, som i virkeligheden var tungen på vægtskålen i forhold til at vælge Lalandia i Billund, fordi Thomas skal spille på Torvet, hvor jeg havde satset på at tage børn under armen og troppe op, nu vi alligevel var i nogenlunde nærområdet.

Og så har jeg fandeme booket i Rødby og ikke skænket det en tanke, i min velkomstmail.

For helvede, fru Buttenschøn.

Heldigvis var kvinden bag skranken usædvanligt sød og servicemindet og i løbet af fem minutter havde hun fundet et ledigt hus her i Billund, som vi kunne rykke ind i i stedet, imens jeg lukkede øjnene og kørte dankortet igennem terminalen og priste mig lykkelig for mit held og kvindens enorme velvilje.

Det lykkedes.

Thomas og børnene inspicerede huset, imens jeg stak ind til Billund for at handle ind (som var en noget pinlig affære, som nogle af jer måske så i min instastories i går), inden vi spiste tidlig aftensmad for at gå mod vandlandet.

Takket være alle jeres søde kommentarer og opmuntringer i forbindelse med mit indlæg om mit udslæt, har jeg nemlig besluttet at jeg selvfølgelig bare skal bade og at jeg så må håbe, at de der måtte tro at jeg smitter, er modige nok til at spørge, så deres tur ikke bliver unødigt fuld af bekymringer.

“Vi kan sagtens gå derhen” påstod jeg, inden vi gik afsted. Vi gik og gik og gik.

Kæft, hvor er der langt!

Okay, klokken er kun lidt over seks, vi har ferie og børnene har siddet i en bil meget af dagen og det går nok at de kommer senere i seng end sædvanligt, så alt er godt.

Vi klædte om og frydede os over at vi tilsyneladende var de eneste der var på vej ind for at bade.

“Vi får det nærmest helt for os selv, imens alle andre skal hjem og spise” sagde vi grinende, inden vi gik op til vandrutsjebanerne.

“Hvor er vandet henne?” spurgte min niece. Der var ingen vand i rutsjebanerne. Hun og Thomas forsøgte sig med at køre ned, men da jeg så hvordan de begge to måtte skubbe sig frem med bar hud på hård plast, overtalte jeg drengene til at tage trapperne ned. Alle var på vej ud af bassinet.

“Ej, der må være et barn der har skidt i poolen” tænkte jeg, bedst som jeg fik øje på en medarbejder. “Hvad sker der?” spurgte jeg kækt. “Vi lukker” sagde hun tørt. Det havde ikke strejfet mig, at det kunne være en mulighed. Vi var jo lige kommet ind. Drengene og jeg havde endnu ikke været i vandet. “Ja, vi lukker jo klokken syv og man skal op af vandet en halv time før. Og det er nu”.

Bum. Med en 2-årig, en gudskelov forstående 5-årig og en usædvanligt sød 12-årig.

For helvede, fru Buttenschøn! Så stod jeg der, med alle mine prikker og overvandt min “frygt” og måtte forklare børnene at jeg sådan set havde glemt at tjekke åbningstiderne. Mit held var øjensynligt brugt op i receptionen tidligere. Pokkers.

“Vil I have en is?” var mit bedste comeback. Sørgeligt, I know, men altså nu, efter lidt startvanskeligheder, er der styr på det. Håber jeg.

img_6037

Vores påskeplaner og en konkurrence

img_5895

annonce

Det er sjældent set, at vi har været ude i så god tid med ferieplanlægningen, som det er tilfældet med vores påskeferie. Okay, der er selvfølgelig kun en uges tid til, men normalt, når det ikke lige handler om udlandsrejser, så plejer vi faktisk altid bare at være planlægge fra dag til dag. Det hænder typisk, at Thomas og jeg kigger hinanden i øjnene om morgenen, og tager en hurtig beslutning om at køre ét eller andet sted hen. Nogle gange har det været i sommerhus, imens det andre – og flest – gange har været til vores familier i henholdsvis Midt- og Sønderjylland.

Denne gang – nærmere betegnet i vores påskeferie – har vi forsøgt at være lidt mere på forkant og vi har således planlagt at vi tager på en lille kør-selv-ferie herhjemme i Danmark. Det er en super let måde at holde ferie på, fordi vi ikke er afhængige af stort andet end os selv, benzin på bilen og højt humør, som jeg bestemt satser på kommer til at sætte dagsordenen for vores tur.

Som jeg kort var inde på HER, så har jeg for nyligt været i kontakt med FDM, som jo har vist sig at være noget helt og ganske andet end jeg troede. Eller altså, i virkeligheden gik jeg ikke og troede så meget, men jeg var da temmeligt overbevist om at den slags “gåen med livrem og seler” ikke var noget for mig. Nu har det imidlertid vist sig, at virkeligheden forholder sig ganske anderledes og at det netop er sådan noget for mig! Ja ja, sådan kan man jo have en holdning til man får en ny og jeg er altså særdeles omvendt.

Man kan nemlig, hos FDM, blive medlem og med et trylleslag for adgang til seriøst mange rabatter på alt muligt nice. Altså, vi snakker alt lige fra brændstof til forlystelsesparker, som jeg, på vores lille get-away i næste uge, har tænkt mig at prøve af. Udover rabatterne kan de selvfølgelig også en masse andet; som for eksempel at hjælpe med alt muligt bil-agtigt, som det i hvert fald for sådan én som mig, kan være rigtigt rart at have nogle allierede til at hjælpe med. I ved, det er for eksempel meget rart at det ikke er forhandleren man skal rådføre sig med om den nye bil, så man er sikker på, at man faktisk får den rette vejledning. Nuvel, det var et sidespor, men det er altså kun fordi det pludselig er gået op for mig, hvor tosset det er, at vi ikke bare altid har været medlem af FDM, for jeg er temmeligt overbevist om at det, udover at kunne have scoret os en masse besparelser, faktisk også kunne have givet os en overordnet set bedre biløkonomi, end det har været tilfældet for os igennem de seneste 4-5 år.

For i dag, skal det dog handle om påskeferien og for pokker, hvor kan I tro jeg glæder mig! Hvis I vil vide mere om hvad det rent faktisk er vi skal, så se med i videoen herunder – og så lov mig lige, at I siger hej, hvis vi støder på hinanden et sted derude, ik’?

[vidcore vid=”oDFd61e2″]

Fordi FDM er så glade for min begejstring for deres medlemsskab, så har de faktisk tilbudt mig, at udlodde hele to medlemsskaber inklusive deres vejhjælp guld (som vi for eksempel kunne have draget god nytte af HER) til jer. For at deltage i konkurrencen skal I være fyldt 18 år og så skal I bare skrive en kommentar om, hvad I skal lave til påske 🙂

Hvis I vil vide mere om medlemsskabet og dets mange fordele, kan I klikke jer ind lige HER.

Pøj pøj!

Til Sønderjylland og tilbage i den nye Suzuki Ignis

img_5782

annonce

Jeg må have set helt forkert ud i ansigtet, da han kom springende hen til mig, bedst som jeg var standset på tankstationen, for at købe proviant til den lange køretur drengene og jeg havde foran os, da vi fredag i sidste uge satte kursen mod Sønderjylland. Det var en mand, som med et ivrigt smil spurgte om ikke det var den nye Suzuki Ignis jeg var kørende i, som jeg en smule forvirret måtte give ham  ret i. Han syntes den var frygteligt sej og da jeg fortalte ham, at den faktisk først har Danmarkspræmiere d.1.april, var det nærmest som om han kiggede på mig, som om jeg fik en guddommelig status lige dér.

Wauw, tænkte jeg. Jeg havde åbenbart taget totalt fejl af bilen, som jeg bedst af alt kendte fra min ex-svigermor, som så vidt jeg husker lige akkurat kørte rundt i sådan en bandit. I en forældet udgave, som på ingen måder lignede denne her, men alligevel. En rigtig kone-bil, havde jeg tænkt og så blev jeg på dén måde nærmest overfaldet af en begejstret fuldvoksen mand på den første den bedste tankstation vi ramte, inden vi overhovedet havde forladt København. Bare wauw.

Og den ér fed, bilen. Da jeg så den i første omgang, blev jeg vildt positivt overrasket. Den ligner mest af alt en lille bil med mega meget potens, nærmest som som en slags mini-tank, der er stærk som en okse og fiks på fingrene. Den er virkelig en opgradering fra den tidligere model og nærmest ikke til at kende på andet end navnet og altså, da det først gik op for mig at det rent faktisk er en kombination af en minibil og en firehjulstrækker, altså en mini-SUV, gav det pludselig mening.

Drengene havde en fest over den og da jeg satte Onkel Rejes Pruttesang på via bluetooth fra min telefon (imens vi stadig holdt stille hos forhandleren) gik de helt i spåner og insisterede på fuld volumen og masser af grineflip.

Derfor, med Onkel Reje på højttalerne, kørte vi altså afsted mod det Sønderjyske. Bilen er super fiks at køre og selv med 130 km/t på motorvejen var den behagelig at sidde i, både i forhold til bevægelse og lyd, som er minimalt i forhold til andre små biler. Det eneste jeg savnede lidt, var liiiidt mere krudt i optrækket, men jeg ér også vild med at komme hurtigt op i fart.

Turen til Sønderjylland gik strålende; Peter fik sig en lur, imens Jens og jeg sang med på alle de sange vi overhovedet kunne og bum, bum, bum, tre timer senere stod vi i min mors hus i Broager og var klar til en omgang risengrød, som hun troligt serverer hver eneste gang vi kommer.

Efter en overnatning hvor drengene og jeg havde fornøjelsen af at ligge arm i arm, efterlod jeg Peter hos min mor og tog Jens med på endnu en køretur ud til min far på Kegnæs, én af Danmarks måske mest oversete naturperler. Dér efterlod jeg en storsmilende Jens, inden jeg kørte videre for at hente min gode veninde, som jeg skulle på hotelophold sammen med – som I kan læse mere om HER – hvis I har lyst.

Jeg tør næsten ikke tælle sammen, hvor mange timer jeg tilbragte i den lille Suzuki Ignis i løbet af dén weekend, inden jeg returnerede den mandag morgen, men jeg tænker at vi ligger et solidt stykke over 10 – og ved I hvad, det var ikke irriterende én eneste gang. Ikke så vidt angår bilen, i alle tilfælde. Den var faktisk så lækker at køre i, at jeg, da jeg et par dage senere snakkede med FDM (i ved, dem der ved alt om biler) spurgte ind til, om ikke de var enige med mig i, at dén ville være et godt køb, for sådan én som mig, hvortil de lovede at komme med et kvalificeret bud, engang når bilen har været på gaden lidt. For ja, det er simpelthen blevet på tide for mig, at jeg får min egen lille bil, som drengene og jeg kan tage på tur i, når Thomas er på tour og nu udkommer den lille “minitank” heldigvis allerede i morgen og uanset hvad de siger, så er jeg i hvert fald vild med den. En lille, sej bil, med udmærket plads til både børn og veninder og med masser af lækkert udstyr og et look, der næsten kalder på at man lige springer op på køleren, når der skal knipses et billede af den, ik’?

img_5785

Der er selvfølgelig en hel masse mere – især af det biltekniske – at sige om Suzuki Ignis og hvis nu I tænker det kunne være fedt at vide noget mere om hestekræfter, bagageplads, bakkamera, farver og pris, selvfølgelig, så kan I altså klikke jer ind HER for meget mere informationer, og så kan jeg næsten kun opfordre jer til at prøve den hos jeres nærmeste Suzukiforhandler (som I kan finde HER), hvis altså I (også) lige står og mangler ny bil. Den er usædvanligt meget sin egen og dét er jeg fan af!

En tiltrængt venindetur – på Munkebjerg i Vejle

img_5791

Det er ingen hemmelighed, at jeg trækker det store læs herhjemme i disse måneder, imens Thomas spiller koncerter hver eneste weekend, imens jeg vasker tøj og putter børn i noget der – i momenter – føles som evigheder. Heldigvis synes jeg faktisk at det, det meste af tiden, er totalt hyggeren; drengene er efterhånden så store at de kan hjælpe lidt til herhjemme og så er de – som børn jo er – bare mega sjove. Og søde. Alligevel har jeg godt kunnet mærke underskuddet komme snigende hen over de seneste par uger, hvor jeg ofte har følt mig uoplagt og sådan lidt rigeligt karkludsagtig. Nogle dage endda karklud-som-har-ligget-lidt-for-længe-agtig så snart klokken har passeret 20.30 og mit bløde korpus har ramt sofaen, hvor jeg har siddet fast, som var jeg smurt ind i kulsort sirup.

Derfor var det noget så kærkomment med en overnatning på Munkebjerg Hotel i Vejle, som jeg sammen med en veninde, har været så heldig at blive inviteret på, i anledning af hotellets 50 års jubilæum, til deres arrangement, Mad i Verdensklasse.

Det var heldigvis hverken svært at lokke min mor til at passe Peter eller min far til at passe Jens og således, med begge drenge vel afsat hos hver deres bedsteforælder (efter børnenes egne ønsker) tog jeg min gode veninde Pernille i hånden og drog på hotel. Med casino, kunne jeg læse mig frem til!

Nu har jeg godt nok kun været på casino to gange i mit liv og med absolut blandet succes, vil jeg sige. Første gang var i en syvhestesbrandert i Sunny Beach, hvor jeg mindes at jeg rent faktisk vandt en masse penge, imens jeg drak white russians hen over rouletten. Anden gang var i Las Vegas. Da jeg var gravid i uge 9 og særdeles både kvalme- og træthedsplaget. Og altså ingen succes. Fælles for de to var dog, at jeg havde fornemmet den helt særlige form for fest, der er på et casino. Forventningen, glæden og selvfølgelig drinksene, musikken og de store cigarer, hvorfor jeg med udsigten til at skulle prøve det igen, havde tårnhøje forventninger til en gambleraften af de sjovere.

Vi ankom til verdens dejligste udsigt fra værelset. Okay, måske ikke verdens dejligste, men en meget dejlig udsigt fra værelset og komplet ro. Ingen børn, ingen bippende opvaskemaskiner, ingenting. Til gengæld en flaske kold champagne og udsigten – udover den ud ad vinduerne – til en fem-retters middag på hotellets fineste gourmet-restaurant, Treetop, som til dagligt bliver ledet af chefkok Bryan Fransisco, som jeg måske på forhånd havde set mig en lille smule sur på, fordi det tilsyneladende ikke var så ligetil at bestille en vegetarmenu, selvom jeg allerede spurgte en uges tid inden ankomst.

I virkeligheden var han super sød, ham hr. Fransisco, som vi fik mulighed for at snakke lidt med allerede inden middagen og så skal jeg lige love for, at han kan lave mad. Eller få andre til at lave mad, eller hvordan den slags foregår i et køkken. Jeg forstår mig i virkeligheden mest på hierakiet på en fødegang og dér er det i hvert fald ikke chefjordemoderen, der er den der står med fingrene i bolledejen, hvis man skal sige det sådan. Men mon ikke det er noget andet i et køkken?

Faktisk, kunne jeg, hvis jeg allerede i weekenden havde tænkt over ovenstående, bare have vendt mig om og kigget, for der er nemlig indrettet så snedigt at man kan kigge ind i køkkenet, men altså, nu sad jeg tilfældigvis med ryggen til og selskabet ved mit lille to-mands-bord var så fortræffeligt, at jeg ikke så meget som en eneste gang kiggede væk, andet end når jeg skulle tøre lattertårer væk fra kinderne. For hold.nu.op en god aften, altså!

Sjældent har jeg grinet så meget som jeg gjorde det i lørdags – og dét endda over en mesterlig menu, som jeg sjældent kommer til at glemme; måske især fordi jeg fik den “almindelige” menu, som altså ikke var tilpasset det faktum at jeg helst ikke spiser kød (medmindre jeg har tømmermænd, hvor mine miljømæssige overvejelser bukker under for min craving efter snask), men som alligevel faktisk kun indeholdt én kødret. Ud af fem. Okay, så var der en hulens masse fisk, men i min optik, er det altså ikke sådan rigtigt kød. I hvert fald ikke, når det bliver serveret som det gjorde i lørdags. Særligt den vistnok midterste ret, en pighvar med noget smørristet brød på toppen, var fuldstændigt vanvittig. Det var så godt. Altså, virkelig.

Det var så overdrevet tjekket det hele, lige fra vinkælderen, til tjenerne, til udsigten, selskabet og selvfølgelig maden. Det eneste lillebitte minus ved turen var, at mit udslæt stadig ulmer (temmeligt meget) og jeg derfor ikke følte for at smide tøjet og gå en tur i hotellets spaafdeling, som selvklart havde været kirsebærret på toppen. Nårh ja, og casinoet, som vi besøgte for et kort øjeblik. Det var der sgu ikke meget Las Vegas over. Der var ingen musik, men til gengæld virkelig meget ludoman-stemning over det, så altså, det var ikke just min kop the, men så var sengen på værelset til gengæld smadderblød og så var der badekar!

Om morgenen, nu hvor vi ikke tilbragte natten på det triste casino, tog min veninde og jeg de mange (!) trappetrin ned mod vandet morgenen efter, hvor både naturen, hotellet og udsigten ind til Vejle tog sig ud fra sin allermest charmerende side, sådan en dag midt i marts, men det må I næsten høre mere om en anden gang, for jeg fornemmer pludselig at jeg allerede har fået skrevet et temmeligt langt indlæg – og altså, hvis der er noget jeg selv kan blive træt af, så er det hvis de indlæg jeg læser hos andre, er længere end de små pauser jeg tillader mig i løbet af dagen. Det bliver noget rod, så jeg stopper nu og håber på, at de fleste af jer er med stadigvæk. Og altså, for fanden, hvor var det lækkert med en get-away med en sød veninde, lækker mad og masser af god vin. Dét kan anbefales!

img_5691 img_5694 img_5698 img_5696 img_5709 img_5786 img_5787 img_5712img_5713

Dubai med børn – en miniguide til hvad man kan lave

img_4453

reklamelinks

Vinterferien står for døren og jeg fornemmer både i min indbakke og blandt familierne i min perifære omgangskreds, at der rent faktisk er en hel del, som overvejer at afholde den under varmere himmelstrøg. Herunder i Dubai hvor min familie og jeg for nyligt ferierede den og jeg er i den forbindelse efterhånden blevet spurgt temmeligt meget ind til hvordan dét rent faktisk var og ikke mindst, hvad man overhovedet kan lave, når man ikke bare daser ved swimmingpoolen.

Der findes masser af muligheder for gode oplevelser, når man rejser til Dubai med børn og jeg er ganske overbevist om at min lille liste på ingen måder er udtømmende. Til gengæld tør jeg næsten med hånden på hjertet love, at samtlige oplevelser jeg anbefaler er hyggelige. Formentlig også hvis man rejser uden børn.

Dubai Mall

Helt oplagt og lige efter turistbogen, tog vi naturligvis et smut ind forbi Dubai Mall, verdens største indkøbscenter. Det var et fuldstændigt vanvittigt sted og der er altså ingen fare for at man kommer til at kede sig; hverken som barn eller som voksen. Der er nemlig både en forlystelsespark, et kæmpestort akvarie, en skøjtebane, en hulens masse butikker og en masse andet lir, som gør stedet spektakulært og enormt let at bruge masser af timer på. Til gengæld er det altså også lidt hvad det er. Et indkøbscenter. Det kan i virkeligheden ikke få mit hjerte til at slå særligt meget hurtigere end det gør i forvejen og selvom deres high-end-afdeling naturligvis nærmest er til at dø over, så er priserne altså derefter. I hvert fald i de butikker hvor jeg kiggede lidt ekstra grundigt efter. Hos Gucci for eksempel, har jeg forelsket mig i en taske, som koster mere end 2000 ekstra i Dubai i forhold til i København, så hold øjnene godt åbne!

Lige udenfor centret, ligger tre andre store turistattraktioner;

Dubai Mall Souk, som i mine øjne er temmeligt kedelig og altså intet i forhold til hvad man for eksempel finder i Marrokko, men til gengæld har jeg ladet mig fortælle at der i souk’en i den gamle bydel skulle være lidt hyggeligere – og billigere, vistnok.

Burj Khalifa verdens højeste bygning, som altså er vanvittigt imponerende. Man køber en billet til en tur derop enten online eller inde i Dubai Mall, hvorefter man kan komme op og efter sigende komme op og se ud over hele byen.

The Dubai Fountain verdens efter sigende dansende springvand, som vi altså prioriterede over turen op i Burj Khalifa og hvilken skuffelse. Eller altså, det var fint, men trust me – det er ikke noget der gør jeres liv bedre at have set, så medmindre I alligevel tilfældigt er der når det går i gang, så lad springvand være springvand og tag i stedet turen op i tårnet. Det ville jeg i alle tilfælde ønske at vi havde gjort, men så meget desto mere grund til at komme tilbage en anden gang, ik’?


Vi ville uden tvivl tage tilbage til det perfekte familie-luksus-hotel, som jeg skrev om HER.  


Dubai Marina

Det sted der faktisk overraskede mig mest ved alle de steder vi så i Dubai, var marinaen, som jeg syntes var smadderhyggelig! Vi lejede en family-size moon-bike; i ved, dem børnene kører rundt på, på legepladserne i diverse daginstitutioner, som vi kørte en tur rundt i havnen i. Børnene havde en fest og det var en virkelig god oplevelse. Der ligger et utal fa restauranter hen langs havnefronten og der er en masse at kigge på; både når man går og når man cykler.

dubai med børn

Hvis man har lyst, kan man også komme på forskellige bådture. Turene er en lille smule pricey, men hvis man sammenligner med hvad man får for en kanalrundfart i København (som jeg elsker), så tror jeg alligevel at pengene i Dubai er godt givet ud.

Marina Mall

Hvis man nu overhovedet ikke kan dy sig for at shoppe, men ikke har lyst til at bruge en hel dag i et indkøbscenter, er Marina Mall er smaddergodt sted at starte. De har ikke i nærheden af ligeså mange butikker eller attraktioner som de større indkøbscentre, men til gengæld ligger der både en New Look og en Mango, som begge er blandt mine absolut yndlings high-street brands, hvor man kan få rigtigt meget lækkert, til næsten ingen penge. I weekenderne er der ofte underholdning for børnene både indenfor og udenfor centret, så man med god samvittighed sagtens kan brænde et par timer af derinde, selvom børnene er med.


Find de billigste flybilletter HER


img_4549

Maden

Der er en million-millard restauranter ved Marinaen og der skulle være noget for alle – med mindre man er til dansk gris, selvfølgelig. Der er dog to steder, som jeg særligt gerne vil fremhæve.

Lige udenfor Marina Mall ligger der en fantastisk lille street-food burgerjoint, som jeg altså kun kan give min varmeste anbefalinger, hvis man kommer der om aftenen og ikke er til det helt store traktement. Stedet er indrettet som en lille, hyggelig have og burgerne er fuldstændigt fantastiske; næsten ligeså gode som deres dip til de fuldstændigt vanvittige parmesanfritter. Selvom jeg normalt ikke spiser kød, så kunne jeg ikke lade være med at bestille en slider til mig selv og jeg fortrød ikke så meget som en bid.

Ganske få meter fra den lille hyggelige burgerjoint ligger den store bygning Pier 7, i hvilken man finder hvad jeg mistænker må være Dubais absolut vildeste milkshakes. Og en masse andet lækker mad, forøvrigt. Restauranten, eller caféen måske nærmere, ligger på 1.sal i Pier 7 og hedder Fumé. Det er hundrede procent et besøg værd og jeg lover, at hvis I har børn med, så flipper de helt ud over synet af de enorme milkshakes.

duabi med børn

Stranden

Selvom vi var afsted i én af årets koldeste måneder, så var vandtemperaturen i havet faktisk alligevel udmærket til at bade i og for mig at se, findes der næsten ikke noget sted i verden der er hyggeligere at være sammen med sine børn, end på en badestrand, hvor man både kan lege i sandet, i vandet og sidde under en parasol og bygge sandtårne. Vandet var lige omkring 21 grader da vi var der og selvom det da var lidt koldt første gang man stak tæerne i vandet, så føltes det hurtigt dejligt.

dubai med børn

Ørkentur

Udover turen op i Burj Khalifa, så er der én anden ting jeg er ked af, at vi ikke nåede imens vi var afsted. Vi var af flere blevet anbefalet en tur på Ørkensafari, men fordi jeg blev syg den dag vi havde planlagt at tage afsted, blev det desværre aflyst. Alligevel vil jeg gerne – på baggrund af de anbefalinger jeg selv har fået fra andre – gerne give den anbefaling videre. Det skulle være møgfedt.

Samlet set synes jeg at Dubai med børn, er et hit! GO!

Girls, galla og pommes i sengen

galla

Vi vågnede nærmest synkront, til lyden af stilhed, helt rundt på gulvet over at have sovet mere end otte timer i streg i hvad der pludselig føltes som verdens blødeste hotelseng. Okay, vi havde også fire store puder hver og pommes frites i mundvigen fra aftenens late-night-snacking på hotellet, men alligevel. Otte timer uden afbrydelser føles jo nærmest som en slags genfødsel. Især fordi vi ikke har andre planer for dagen end at skulle hygge os og på et tidspunkt, sent i aften, sætte kursen hjem mod Danmark.

Jeg har tilbragt de seneste to døgn i selskab med én af mine sødeste veninder, Cecilie, i New York, hvor vores tur i aftes kulminerede med en tur på den røde løber (som viste sig at være blå) til gallapremieren på GIRLS’ sjette og allersidste sæson.

Lynhurtig info, til de af jer der ikke måtte vide det, så er GIRLS en helt genial serie som man kan streame på HBO-Nordic, som også er dem, der har sendt os til New York i forbindelse med premieren. 

Vi fik hverken hilst på den ene eller den anden mega-stjerne, men til gengæld grinede vi larmende sammen med resten af salen, da sæsonens første afsnit blev skudt igang.

galla girls

Som I ved, hvis I også læste med i går, så havde jeg umanerligt svært ved at beslutte hvilket tøj jeg skulle iføre mig til det spektakulære arrangement, men jeg endte altså med – stik imod over halvdelen af stemmerne i afstemningen – at kravle i mavebluse, nederdel, jeans og nogle andre sko end dem jeg havde på i går. Jeg ville have elsket at have disse sko på, som flere foreslog mig, men fordi jeg mistænkte at jeg ville komme til både at stå og gå en del i løbet af aftenen, lod jeg dem gudskelov blive hjemme, for jeg fik eddermamer sat fødderne på prøve, da Cecilie og jeg åbenbart var lige lidt rigeligt danskeragtige, da vi – som vi var blevet bedt om – kom i god tid og således endte med at stå og vente i hvad der føltes som hundrede år med fødderne plantet på spidse lavasten, inden resten af foretagendet var klar til at gå igang.

galla

galla girls

Heldigvis kunne vi smide skoene under fremvisningen og hvis vi lige ser bort fra det faktum, at jeg efterfølgende havde så ondt i fødderne, at jeg flere gange blev i tvivl om (så meget, at jeg byttede rundt) hvilken sko der skulle på hvilken fod, fordi det, uanset hvordan jeg gjorde, føltes helt forkert, så var det en vellykket aften. Især fordi Cecilie og jeg, bedst som jeg havde fået skoene på, kiggede på hinanden og begge insisterede på at droppe den ellers temmeligt hypede efterfest, til fordel for pommes frites og dårligt reality-tv på hotelværelset, selvom der ikke var meget galla over dét. Det var uden tvivl den perfekte afslutning på aftenen og jeg er ret sikker på, at samtlige af hovedrollerne i serien ville have været rørende enige i, at snask i sengen nogle gange bare er bedre end champagne og efterfester.

img_4684