Category

Mode

Category

Årrrh manner, jeg er havnet i en vildrede, søde damer! Ikke en rigtigt alvorlig én af slagsen, men sådan én, som jeg alligevel håber at I lige gider at bruge et par minutter af jeres liv på at hjælpe mig med; give jeres besyv med på mit lille luksusdilemma, som følger her:

For et par uger siden delte jeg en rabatkode med jer, som gav 15% rabat på overtøj og sko til børnene og i dén forbindelse kom jeg til (ja, for dén slags “kommer man altså bare til” – det kender I godt, ikke?), udover at købe denne her overgangsjakke og nogle flere need-to-have-ting til drengene, at købe et par støvler til mig selv. Et par usædvanligt pæne støvler. Fra Stine Goya. Dem her, som var (og stadig er!) på udsalg og lige akkurat tilbage i min størrelse. I ved, vaske-ægte nice-to-have-støvler. Sådan nogle som jeg normalt aldrig ville købe, fordi jeg synes de er alt for dyre i forhold til funktionaliteten, men som jeg ved at jeg vil glædes over at “vise frem” ved enhver mulig lejlighed, fordi de er helt vildt seje. Jeg mener – lyserød velour, den perfekte højde og en rund hæl!

… Helt ærligt, de er så pæne! Men for at være ærlig, så er de simpelthen også så dårlige at have på. Måske var de alligevel ikke helt min størrelse, eller måske skal de bare gåes godt til, jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg pludselig er kommet i tvivl om hvad jeg skal gøre.

Sagen er den, at jeg egentlig havde fået overbevist mig selv om, at de sgu nok bare skulle gåes til og at jeg, om ikke andet, nok godt ville kunne sælge dem uden det helt store tab, hvis de alligevel ville ende med at gøre alt for ondt i gå med, men virkeligheden er bare, at jeg overhovedet ikke har fået dem brugt. De har været på én gang i halvandet minut foran spejlet og så har jeg faktisk ikke rigtigt kunnet overskue at tage dem på igen.

Tilmed har jeg lige opdaget, at der her i weekenden er 20% rabat på bukser og overtøj hos boozt og her går vi altså mere fra kategorien nice-to-have til need-to-have, eftersom jeg rent faktisk mangler bukser. Altså, mangler-mangler. Og er det så i virkeligheden ikke smadderdumt, at have nogle (pissepæne, bevares!) støvler stående hjemme og samle støv på hylden, når jeg nu rent faktisk stadig kan nå at returnere dem og i stedet købe nogle bukser som jeg mangler?

Okay, jeg kan godt selv høre hvad det oplagte svar er, men helt ærligt, se lige støvlerne – kan jeg virkelig returnere dem?! Og hvis jeg så skal købe bukser, skal det så være af de mere basic slags som dem her eller skal jeg gå all in på de mere forårsfriske slags som dem her? Eller skulle jeg måske faktisk “bare” gå med begge par, når det samlede beløb for dem faktisk matcher prisen for støvlerne ret godt? Altså, hvis jeg husker at taste koden SAVE20, som giver de 20% rabat….

Hvad siger I, damer? Skal jeg købe bukser eller skal jeg ikke? Jeg har indtil i morgen, søndag, til at beslutte mig, hvis jeg skal have gavn af rabatten på bukserne…

Skal Cana købe nye bukser?

Vis resultater

Indlæser ... Indlæser ...

I kender det godt, ikke? Det der med, at dét tøj man elsker mest, oftest slides hurtigst.

Klart! Det er jo dét man bruger – og dermed vasker – mest. Desværre! Jeg bliver i alle tilfælde altid selv lidt mut, når jeg må konstatere, at den dér t-shirt, som jeg sådan har elsket, er blevet falmet og kedelig i farven, men nu skal det være slut – og nu skal jeg fortælle jer hvorfor, så I forhåbentligt kan blive inspirerede til at prøve det samme selv.

Jeg kan ingenlunde løbe fra det faktum, at jeg elsker nyt tøj. Næsten endnu mere, end jeg elsker alt mit “gamle” tøj. Følelsen af at kunne iklæde mig noget nyt og lækkert, giver mig energi og ekstra stivelse i rygraden, men det er jo (desværre) ikke noget jeg kan gøre hele tiden. Købe nyt, altså. Til gengæld kan jeg – og I – gøre så meget andet, for at forny garderoben. Man kan nemlig – både helt vildt let og ditto billigt – puste nyt liv i gamle klæder, med DYLON tekstilfarve. Og det er endda ovenikøbet smadderhyggeligt at gøre sammen med sine børn, hvis man er så heldig at have sådan nogle 😉

Tag nu min t-shirt her som et eksempel. Den var oprindeligt hvid – og skidepæn, dengang den var ny, men efter usandsynligt mange tøjvask, var den blevet grålig og kedelig, hvorfor jeg – i samråd med mine drenge – besluttede mig for at farve den i en frisk forårsagtig lyserød – og jeg synes simpelthen at resultatet er super skønt!

Sammen med den, farvede jeg også en gråmeleret sweatshirt, som var blevet lidt rigeligt nusset og min grå vinterhue, som jeg mest af alt bare syntes var lidt (for) kedelig.

Det hele blev farvet med den farve der hedder “Powder Pink”, men fordi tøjet havde forskellige farver i udgangspunktet, er det endelige resultat selvfølgelig ikke helt ens på de forskellige stykker tøj – og heldigvis, for ellers ville det næsten blive lidt rigeligt barbie-agtigt med alt det lyserøde 😉

Det samme princip gør sig i øvrigt naturligvis også gældende for børnetøjet, som ofte får en lidt mere hårdhændet vaskebehandling end mit eget (fordi det er mere beskidt), ligesom det også i videre udstrækning bliver plettet og grimt – hvilket man altså nemt kan afhjælpe ved at farve tøjet i en mørkere nuance. Drengene var selv med til at vælge hvilket tøj de ville have farvet – og selvom der i første omgang ikke blev udvalgt så meget, så er bunken med “farveklart tøj” vokset en hel del sidenhen, fordi de har fået smag for den hurtige, nemme og fine forandring en omgang tøjfarve kan gøre for det gamle tøj.

Det nyfarvede tøj skabte ret meget lykke hos drengene, som altså nu glæder sig til at få lov til at farve mere tøj. Jeg tænker, at det måske kan blive et projekt til én af de kommende weekender.

Det kan, især for mig, som har to børn af samme køn, virkelig godt betale sig at farve tøjet – både når det bliver lidt nusset – men altså også når tøjet går i arv fra stor til lille, hvor jeg synes det er sådan en fin lille gestus at give det lidt ny kulør, så det næsten virker som nyt tøj. Jeg husker selv hvordan jeg ofte arvede noget af min brors aflagte tøj, da jeg var barn og selvom jeg egentlig syntes det var ret sejt, at få hans aflagte tøj, så er jeg temmeligt sikker på, at jeg ville have syntes at det var endnu mere sejt, hvis tøjet var blevet gjort til mit, ved at få en omgang farve – hvadenten det var en opfriskning af den eksisterende farve, som jeg fx ofte har gjort med sort tøj, der ikke længere er rigtigt sort, eller farvning til en helt ny og anderledes kulør.

Alt tøjet her, har vi farvet med DYLON maskinfarve, som uden tvivl er den absolut nemmeste måde at farve tøj på, fordi det ikke kræver andet end at komme en passende mængde tøj og farve i maskinen og køre et almindeligt 40 graders vaskeprogram efterfulgt af en ekstra vask med tøjet i maskinen (og en slutvask uden tøj i maskinen, for at rengøre tromlen, for at undgå eventuel farvning af tøj, der ikke skal farves ved næste tøjvask). Nichts weiter.  Maskinfarven har dog den begrænsning, at den primært duer til at farve bomuld, lærred og viskose – og i lidt mindre udstrækning, hvor farven bliver knapt så gennemtrængende, også polyester, acryl og nylon. Hvis man ønsker at farve uld eller silke, kan maskinfarven ikke anvendes og man skal i stedet have gang i en omgang DYLON håndfarve.

Når tøjet er farvet kan man ovenikøbet, for at passe lidt ekstra godt på den nye farve – og på det tøj, som det nyfarvede tøj vaskes sammen med, bruge DYLON colour catcher, som er sådan nogle små stykker papiragtigt stof, som absorberer overskydende farve og hjælper til at tøjet bevarer farvernes intensitet og nedsætter risikoen for misfarvninger.

Jeg synes slet og ret at det er genialt! Og dét altså til en meget billigere penge, end at gå ud og købe nyt!

I kan se alle de mange fine farver – og købe, hvis det frister – DYLON via linket HER.

Selvom dagene allerede nu synes længere og vi snart ikke længere behøver at have lys på cyklerne om morgenen, går den så usædvanligt hurtigt for tiden, hverdagen. Den flyver afsted og jeg fatter ikke at det allerede er torsdag i denne uge, som mest af alt føles som om den er smuldret imellem fingrene på mig. Måske er det fordi jeg i sidste uge kun havde mine børn hjemme et par dage og jeg allerede igen på lørdag, skal aflevere dem hos deres far, fordi jeg skal med Danmarksindsamlingen og SOS-børnebyerne til Somaliland og redde verden. Eller altså, gøre et forsøg på at redde lidt af verden – sammen med jer, som kommer med på sidelinjen.

Alligevel forsøger jeg at nyde den, hverdagen. De små øjeblikke, selvfølgelig sammen med mine børn, men også med andre. Med kaffe og københavn og søde veninder. Solen der i korte glimt stikker frem og de (tilnærmelsenvist) lune dage, der rent faktisk har gjort det både muligt og lækkert at stavre rundt med åben jakke. Suk, altså. Det er lige før det lugter lidt af forår og jeg er vild med det.

Jeg får altid så meget (mere) energi i takt med at dagene bliver længere, mit humør bliver et par grader højere og verden kan i det store og hele bare komme an – lige nu, bogstaveligt talt endda. Jeg får lyst til at male himlen to nuancer mere blå og iføre mig de flotteste farver, i modsætning til om vinteren (ja, jeg ved godt det ret beset stadig er vinter, men det føles altså lidt som forår, både i vejret og i mit hoved), hvor jeg mere eller mindre konsekvent går klædt i sort.

I dag er jeg hoppet i min nye favoritstrik, som jeg købte i Gina Tricot i Sønderborg i sidste weekend. Den koster bare 199.- og kan fås online HER (reklamelink), hvor man også kan se den på en lidt anden model end mig 😉 Den er en lille smule ganni-agtig i udtrykket og så elsker jeg farven på den, som gør det helt og aldeles fantastisk til jeans! Der er (selvfølgelig) links til alt tøjet, bortset fra frakken, som jeg ikke har kunnet opstøve, da det er en gammel model, nedenfor, men jeg vil bare lige fremhæve strømperne (reklamelink) også. Dem købte jeg nemlig også hos Gina Tricot og de er så fine – og så koster de kun 10 kroner lige nu! Haps – så kan man næsten ligeså godt tage to par, ik’? (ja, det gjorde jeg altså). Og altså, se lige den fine detalje bagpå (HER), som virkelig kommer til sin ret, hvis man skulle være vovet nok til at iføre sig dem sammen med en nederdel 🙂

Strik HER // Jeans HER // Strømper HER // Frakke (lignende) HER (OBS: alle links er reklamelinks)

… Og hvis nu nogen ikke kan få nok af fine striktrøjer eller hvis dén fra Gina Tricot skulle gå hen og blive udsolgt, så er jeg altså også helt pjattet med denne HER. Jeg kan bare ikke lige beslutte mig for, hvilken farve jeg bedst kan lide.

Uanset om I er til lyserøde striktrøjer, netstrømper og gåkaffe  eller ej, så håber jeg at I også nyder de små fine hverdagsglimt og -oplevelser i jeres hverdag. Det kan virkelig noget.

Der var meget jeg snildt kunne regne ud, men én af de uforudsete udfordringer ved at blive skilt,  har til min store overraskelse været at jeg aldrig har nogen, der liiige kan knipse et billede af mig derhjemme, når jeg bliver tilpas træt i selfiearmen. Det er selvfølgelig ikke fordi Thomas rendte og tog billeder af mig hele tiden, men det skete trods alt i ny og næ.

Som de hurtige måske allerede har bemærket, så har jeg derfor gjort mig et par nye tiltag. Nummer ét: jeg har sat et full-size-spejl op i mit soveværelse, så jeg slet og ret kan tage fuld-figur-billeder af mig selv, lige akkurat når det passer mig. Dén slags falder naturligvis oftest sammen med, at jeg har noget tøj på, som jeg gerne vil vise frem, som forleden, hvor jeg på instagram tippede om en fantastisk rød kjole på udsalg til bare 79 kroner! Nummer to: Jeg har allieret mig med den sødeste fotograf, Kristina, som altså af og til render mig i hælene og tager nogle billeder af mig og dét jeg foretager mig. Egentlig var jeg lidt luren på hele fotograf-idéen, men efter at have mødt Kristina, er jeg aldeles omvendt til at synes, at det er verdens bedste idé. Hun er nemlig ikke bare smadderdygtig, men hun er også sød til både at fortælle mig når jeg gør noget hun synes fungerer og når jeg skal huske lige at trække dunken ind 😉 Sidstnævnte virker måske fjollet, men det er simpelthen så irriterende at have skudt en hel billedserie for så at opdage, at man ligner en gravid i uge 23 på dem allesammen, så jeg synes det er ret vigtigt at have én som godt tør sige, hvis jeg lige skal stramme an. I ved, den type som også tør sige, hvis man har noget mellem tænderne, ik’? Det er så vigtigt!

I sidste uge – på årets vistnok hidtil eneste solskinsdag – tog vi en tur i Botanisk have, som der blandt andet kom følgende billeder ud af:

Jeg ville så gerne give jer et link til jakken, som er fra Sofie Schnoor og som jeg elsker så højt fordi den både er blød og varm og flot, men det ser simpelthen ud til at den er udsolgt alle steder online. Til gengæld har jeg fundet én fra Mango, som kun koster en tredjedel og som er (næsten) ligeså fin. Den kan I finde HER (reklamelink).

Det var så skønt at rende rundt i Botanisk Have (som jeg knuselsker!) med en kaffe og solskin i ansigtet, indtil frosten gjorde sit indtog på os og vi gik indenfor i de store drivhuse (som i virkelighedener den primære årsag til at jeg elsker Botanisk Have lidt højere end andre gode parker).

Indenfor er der – især i solskin – rigeligt varmt til at tage jakken af og det føles mest af alt som en kæmpe vitaminindsprøjtning at komme derind og trække vejret sammen med planterne. Det føles i et kort øjeblik faktisk næsten som at være på ferie!

Min kjole, som jeg er blevet svært begejstret for, fordi den kan styles op og ned med både sneaks, støvler og stiletter, kan købes HER (reklamelink). Jeg har den i medium og skulle helt klart have haft den i small, men jeg tror egentlig den er meget almindelig i størrelsen. Det er vist mest bare noget med, at jeg endnu ikke helt har vænnet mig til at min krop er blevet lidt mindre end jeg ellers har været vant til de seneste år, hvorfor jeg konsekvent får købt tøj, der er lidt for stort, men det må vi hellere snakke om en anden gang.

Alle billeder i indlægget er taget af Kristina Christiansen

Major newsflash – det er nytår i morgen og hvordan det er gået til, at jeg slet ikke har fået fortalt jer om mine nytårsplaner, ved jeg nærmest ikke. Det må være noget med tiden, der altid bliver så underligt diffus i dagene imellem jul og nytår, der har gjort, at jeg har tænkt, at jeg havde mere end rigeligt tid til den slags deling af detaljer om mit liv 😉

For første gang i mit liv, skal jeg ud til nytår. Altså, på restaurant og spise fint, i stedet for at mødes i privaten hos venner (og de seneste mange år, vores tilsammen millioner af børn). For første gang, siden jeg har fået børn, skal jeg holde børnefri nytår og jeg er lige dele fyldt af sorg og glæde over det. Selvfølgelig ville jeg allerhelst skyde et nyt år igang i selskab med dem jeg elsker allermest i denne verden, men når nu samtidig min verden ser ud som den gør og børnenes far har det på samme måde som jeg, ja, så må man jo få det bedste ud af det.

Derfor har jeg allieret mig med én af mine allerdejligste veninder, som tager med mig ind på trio – en gourmetrestaurant og cocktailbar, der ligger på toppen af Axel Towers lige ved rådhuspladsen i København, med udsigt ud over byens tage og dét fyrværkeri jeg virkelig håber kommer til sin ret, når klokken slår tolv og man ser ud på det, det fra mange, mange meters højde.  Shit, manner, hvor jeg glæder mig! Vi skal spise forhåbentligt vanvittig lækker mad, drikke masser af vin, champagne og cocktails – og til dén slags, skal vi selvfølgelig være behørigt klædt på.

Av, den var straks værre og jeg kan simpelthen ikke beslutte mig for hvad jeg skal have på. Lige nu er jeg nok mest ude i at bruge én af de lange, af de tre følgende kjoler, men ærligt, så er jeg sgu ikke helt overbevist…

Denne korte sag viste jeg frem på instagram i går, hvor den fik virkelig meget kærlighed med på vejen. Og tak for det! Egentlig er jeg enig. Den er skide flot og sidder pænt, men der er altså ikke sådan rigtigt plads til 9-retters menu og i øvrigt så er jeg nok heller ikke typen der bærer en kort kjole sådan rigtigt pænt, når jeg bliver fuld. Og brovten. Til gengæld er kjolen lige nu nedsat til kun 164 kroner HER (reklamelink).

I en lidt anden boldgade, overvejer jeg denne blå glimmersag (reklamelink), som både er super elegant og super fræk på samme tid.

Jeg mener, den dér slids, ik’? Den kan sgu noget! 😉

… Måske især i sort. Argh! Jeg ved det virkelig ikke. Jeg synes den sorte kjole er lidt frækkere, men til gengæld måske også lidt kedeligere, fordi alle (okay, næsten alle) tager en sort kjole på til nytår, ik’? Den sorte kjole kan findes HER og den blå kjole – som til  orientering lige nu er  nedsat til 199 kroner – kan findes HER. I må hjælpe mig!

Hvilken kjole synes I jeg skal vælge?

Vis resultater

Indlæser ... Indlæser ...

TAK! Og når der så kommer styr på dét, så mangler vi jo bare lige resten. Heldigvis har jeg – sammen med kjolerne – også klikket de her skønne, seje stiletter hjem, som forøvrigt er nedsat med 30% lige nu, som jeg tænker kan gøre sig ret godt til de fleste af kjolerne. Dem kan I finde HER (reklamelink), hvis det skulle have interesse.

 

Det var mit allerførste besøg på den efterhånden ikke længere helt nyåbnede restaurant, Tony’s, her på Østerbro og jeg var – måske derfor  – nærmest ved at komme i bukserne over det store, godt belyste spejl på badeværelset. Bevares, maden var også lige i øjet, men for i dag skal det altså handle om mit toiletbesøg. Eller minutter efter mit toiletbesøg, velsagtens.

Jeg har – som så mange andre, tænker jeg – for sædvane gerne at ville tage selfies på de dage, hvor jeg synes mit udseende spiller så godt, som dén slags nu engang lader sig gøre, når man ser ud som mig. Ikke overraskende, falder den slags dage stort set altid sammen med fuld make-up og lidt alkohol i blodet. Som når jeg går på restaurant og deler en flaske bobler med min kollega og veninde, Miriam. Således kunne jeg naturligvis ingenlunde dy mig fra at ville forevige mig selv i det store spejl.

Der var bare ét problem.

Det var en motherfucker stort toilet. For både mænd og kvinder. Og jeg siger jer bare, at det altså ingenlunde er let, at snupse et par (fordi ét aldrig er nok) billeder af sig selv, når man samtidig er en lille smule flov over, at være sådan én, der tager billeder af sig selv på restaurantens toilet, hvor der er et rend af både mænd og kvinder. Christ, mand! Kvinderne kan jeg leve med og jeg er sikker på at de fleste ville forstå, hvis jeg stak dem et smil og en kæk bemærkning, men mændene – jeg tror simpelthen ikke de forstår det.

Således endte jeg med at få et halvsløret billeder af mig selv, hvor jeg på ingen måder turde at gøre mig det mindste til, og ét af gulvet, fordi jeg – selvfølgelig – pludselig var nødt til at afblæse missionen, da pæn, pæn mand trådte ind ad døren.

For helvede, Cana.

Ikke desto mindre, så har jeg stadig optur over min bluse, som jeg – ganske nervøst, i øvrigt – havde på for første gang. Den er, som I selvfølgelig kan se, temmeligt nedringet og off shoulder, hvorfor jeg var en kende bekymret for, om jeg pludselig utilsigtet ville komme til at blotte mig, men af uransagelige årsager (og et godt gummiagtigt bånd i hele udskæringen) blev den hvor den skulle hele aftenen, selvom vi både endte med at drikke bobler, drinks og danse grimt på et mellemsnusket dansegulv.

Blusen er købt  HER og den fås også – nærmest endnu pænere – som kjole HER (reklamelinks).

Den halve pizza der stod i køleskabet fra i går er netop landet på tallerkenen foran mig og jeg kan nærmest ikke komme i tanker om en bedre måde at skyde min mandag igang på. Okay, det kan jeg måske godt, men ud fra de omstændigheder mit liv er underlagt, som for eksempel det faktum at jeg lige nu ikke er sammen med mine børn, så føles det ret perfekt. Og okay, i virkeligheden er det en sandhed med modifikationer, at det er sådan jeg skyder dagen igang. Dagen startede nemlig for allerede mange timer siden, med en status-samtale i børnehaven, hvor både pæadagoger og forældre gudskelov var enige i opfattelsen om, at Peter er en dejlig dreng i fin trivsel. Sidstnævnte er noget jeg selvklart har tænkt virkeligt meget (!) på med begge mine børn, siden min skilsmisse, hvorfor det simpelthen gør mig så glad, når pædagogerne i børnehaven ikke har oplevet nogle negative reaktionsmønstre hos min yngste, som trods alt er dén der er sværest at tale store (eller små) følelser med, eftersom han ikke er andet end tre år gammel.

Jeg sidder og kan ligesom ikke rigtigt samle mig om noget. Kigger lidt på facebook, tjekker nyhederne, sætter en tøjvask over og læser lidt om forældreskab og prænatal tilknytning, som jeg har fundet en interessant artikel om, i Tidsskrift for Jordemødre. Og spiser pizza og har ondt af mig selv, fordi jeg har fået noget så vederstyggeligt ondt i nakken, efter julefrokosten med Andedammen i fredags, fordi jeg åbenbart har en tendens til, når jeg danser, også at gøre det med hovedet. Det er i alle tilfælde min formodning, fordi jeg ellers ikke kan se, hvor pokker jeg skulle få et hold i nakken fra. Men okay, jeg tolker det som, at det var en usædvanligt god aften (selvom jeg var en kende dum – og fuld, ikke mindst).

Godt nok endte jeg ikke i den kjole jeg skrev om HER, fordi den ikke nåede frem med posten i tide, men i stedet trak jeg i den samme kjole, som jeg havde på til lanceringsfesten for Confetti CPH (og som jeg har haft på til aaaaalt muligt andet sidenhen også, fordi den er skide fantastisk). Det vigtigste er trods alt at man føler sig godt tilpas i det tøj man har på, tænker jeg og jeg blev derfor en lille smule bekymret, da én af jer skrev, at den kjole jeg netop havde købt (den, som ikke nåede at komme frem) jo heller ikke gjorde noget godt for kroppen. Avs. For altså, godt nok er jeg sådan helt overordnet set både tilfreds med og glad for min krop, men siden jeg har fået børn, er der altså sket ét og andet med proportionerne, som gør, at jeg ikke har lyst til at trække i hvad som helst. Tøjet skal hjælpe min krop på vej derhen, hvor jeg allerhelst gerne vil have den, hvis jeg skal føle mig godt tilpas.

… Og ved I hvad? Nu er kjolen kommet frem og jeg synes faktisk at den gør noget helt fint for mig. Så fint, at jeg nu tænker om jeg skal indvi den i aften, hvor jeg skal til julefrokost med mine piger fra Confetti. En julefrokost hvor jeg naturligvis skal gøre mit allerbedste for ikke at komme til at danse alt for meget. Ikke med hovedet, i hvert fald 😉

Kjolen er købt HER (reklamelink)

Kan I huske at jeg var sådan i tvivl om, hvilken vinterjakke jeg skulle investere i forleden? Hvor jeg faktisk primært overvejede denne seje sag, som rigtigt mange opfordrede mig til at smide i min virtuelle indkøbskurv. Well, det endte ikke med den (selvom jeg stadig får lyst til i det mindste bare at prøve den, når jeg ser billeder af den), men i stedet en lignende, men – synes jeg – endnu sejere jakke. Desværre også temmeligt meget dyrere, men jeg lukkede øjnene og trykkede bestil.

Jeg er faktisk nærmest helt stolt over, for første gang i årevis, at være i god tid med vintergarderoben, for jeg plejer ellers altid først at købe (mit eget) vintertøj når vi nærmer os et gedigent januarudsalg, hvor jeg typisk har brugt mindst en måned på et rende og fryse i mine bomber- og læderjakker. Hvis nu nogen af jer overvejer at gøre mig kunsten efter (hvis I ikke allerede har købt), så har jeg samlet et par af de jakker jeg har kigget særligt langt efter, i min jagt herunder. Alle fundet ud fra parametrene: pæn, praktisk og varm, som trods alt må være det vigtigste, ik’?

/1 Tadaaaa! “Min jakke” fra Sofie Schnoor, som jeg selvklart synes er virkeligt pæn! Den lukker ligesom i et dobbeltlag henover mave og bryst, men til gengæld er der ingen lynlås, så jeg er lidt spændt på, om der kommer til at suse vind og kulde ind, når vinteret for alvor nærmer sig. Indtil nu er den dog virkeligt varm og dejligt let at have på. I kan finde den HER

/2 Det kan være virkeligt svært at se på billedet her, men denne småternede jakke fra Mango ser simpelthen så lækker ud i kvaliteten – og altså, så ligner den noget som alle de labre modedamer på instagram viser frem på daglig basis. Den er, stoffet taget i betragtning måske ikke den mest praktiske jakke i flokken, til gengæld er den altså til at betale  HER (Og hvis nu man er mere til sort – og mere praktisk stof, fås den ovenikøbet 200 kroner billigere, i dét HER)

/3 Okay, denne her er måske heller ikke såååå praktisk, men den er eddermamer sej! Og altså, der er jo ingen som opdager det, hvis man får pletter på jakken af at have siddet i sandkassen, sammen med ungerne, vel? Den er fra Tommy Hilfiger og kan købes lige HER

/4 En helt klassisk og enkel frakke fra Ilse Jacobsen, som med garanti fremhæver kvindefiguren på en både fin og sofistikeret måde, imens den stadig holder dejlig varm. Jeg tænker især at denne er god, fordi dens klassiske udtryk gør den holdbar (og lige pæn) i mange sæsoner frem. Den kan I finde HER

/5 Selvom jeg allerede har købt en jakke, så mistænker jeg, at én som denne fra Samsøe&Samsøe, kunne være dén slags jeg alligevel ender med at gå efter på januarudsalget, når jeg opdager, at jeg alligevel fryser mere end hvad godt er. Den ser jo så varm og lang og lækker ud! Find den HER

/6 Her kommer uden tvivl den pæneste i flokken. Og dyreste. Men pæneste. Jeg synes virkelig at Day Birger et Mikkelsen har gjort det godt på overtøjsdelen de seneste år og denne her, som både udstråler femininitet og coolness, er selvfølgelig ingen undtagelse. Find den HER

Er den ikke ret sej, min jakke?

… Nårh ja, og så er der, som rosinen i den mindre klassiske pølseende, denne her fra Na-kd, som jeg lige har opdaget og som jeg synes er fuldkommen fantastisk, omend den måske ikke er såååå praktisk. Kunne I ikke lige se jer (eller mig) i dén på vej til julefrokost, måske?

Dét øjeblik, hvor jeg med ét ærgrede mig gul og grøn over noget jeg ellers har haft gedigen optur over det seneste døgns tid. Som indbegrebet af dansk børnefamilie, indfandt drengene og jeg os nemlig i går – i anledning af de nytilkomne børnepenge, selvfølgelig – i Fisketorvet, hvor den fik én over nakken med indkøb af vintergarderoben til drengene. Vi købte flyverdragter, jakker, huer, handsker, varme trøjer og gode, bløde bomuldsbukser med den nødvendige benlængde til mine åbenbart, for alderen, temmeligt lange drenge. Alt sammen på små to timer, uden alt for store skjolder under armene og kun med en lillebitte tur igennem Fætter BR, for at bestikke drengene til også lige at gide med i Føtex efter mælk, efterfølgende. Og her skal jeg da ikke lægge skjul på, at jeg muligvis følte mig som en usædvanligt rutineret mor. Især da jeg, så snart vi var hjemme, i et snuptag klippede alle mærker af det hele og smed det en tur i maskinen, så det ville være klar til at komme i brug inden mandag morgen, hvor hverdagen igen sætter igang.

Og kraftedeme så, så tikker der en sms ind – i dag, klokken 16.03, et lille døgns tid efter – med beskeden, at boozt – dét sted på internettet hvor jeg ufortrødent lægger fleste penge – giver 20% rabat på både udsalgsvarer og nyheder med koden ALL20. For fanden da også! Og intet af alt dét jeg købte (til fuld pris, selvfølgelig) i går kan tages retur, fordi det hele jo for pokker er kommet i brug. Christ! Så meget for at være “usædvanligt rutineret”. Dét gider jeg sgu ikke bøvle med en anden god gang 😉

Nå. Men. Hvis ikke I – ligesom jeg – allerede har brændt alle (børne)pengene af, så kan jeg altså klart anbefale jer at tage et kig ind forbi boozt HER. I kan også – hvis det er børnepengene og de praktiske indkøb I skal have gjort bugt med – gå direkte til overtøjet til børnene HER (reklamelinks).

Nuvel, pengene er vel brugt, overtøjet lige i skabet (no pun intended) og så kan jeg i stedet glæde mig over, at jeg (formentlig) ikke kommer til at bruge hele min lørdag aften på at shoppe… Selvom dén slags nu også er meget hyggeligt. Altså, jeg mener. 20% på denne HER (reklamelink) ville for eksempel ikke være helt skidt, ville det vel?

Og billedet? Nej, det har ingen relation til indlægget what so ever – jeg synes bare at jeg ser herrenice ud foran dét, der formentlig er Esbjergs pæneste væg. Og dét tæller altså også på en lørdag aften, hvor man er hjemme med to sovende børn og Netflix, som eneste selskab.

 

Hvis nogen for bare et år siden havde påstået, at jeg i dag åbenbart ville være typen, der smed hvad der nærmest svarer til en hel månedsløn, i nakken på noget jeg kunne iføre mig, havde jeg formentlig grinet højt. Ligesom hvis nogen dengang havde fortalt mig, at jeg i dag ville være skilt – og endda være (mest) glad for det – eller, at jeg skulle være blevet forfatter til en bestseller.

Det har i sandhed været et vildt, vildt år!

Og nu har jeg altså købt mig en svinedyr gucci-taske!

Jeg så tasken for første gang tilbage i januar måned, hvor den gav mig et akut tilfælde af usandsynligt våde trusser. Den er jo ikke bare en pæn taske, den er jo mig, den taske!

Den er både pæn og rå og guld og sølv og glimmer og sej – og jeg elsker det hele!

Prisen taget i betragtning slog jeg det dog ret hurtigt ud af hovedet, indtil jeg igen i februar stødte på den, hvorefter jeg besluttede mig for at spare op til den. Det var egentlig min plan, at have sparebøssen fuld allerede til min fødselsdag for en måneds tid siden, men fordi der lige kom nogle uforudsete udgifter ind fra højre, måtte den udskydes.

Tasken. Som jeg altså nu, otte måneder, et nyt blogfællesskab, en skilsmisse og en veludgivet bog senere – på dét, der ovenikøbet engang var min bryllupsdag – har modtaget, som en gave fra mig  til mig. Jeg synes faktisk at jeg fortjener den og jeg synes at det er helt, helt perfekt at den er kommet i dag.