Category

Mode

Category

Noget af dét – udover det åbenlyse, selvfølgelig – jeg allerbedst kan lide, ved at være på ferie er, at jeg tør klæde mig i lige akkurat dét tøj jeg allerhelst vil. Bevares, det ved jeg godt at jeg selvfølgelig også burde turde hjemme i Danmark og at jeg med min alder og dén slags, efterhånden burde have lært, at det er fuldkommen ligegyldigt hvad andre – især fremmede – mennesker måtte tænke om mig, men ikke desto mindre, så fylder han altså stadig en lille smule, den irriterende gamle Jante. Måske er det bare mig, men jeg bilder mig alligevel ind, at der må være en hel del andre damer, der genkender syndromet. Det er lidt ligesom at ligge topløs på stranden, ik’? Det er der altså ikke særligt mange af os der gør, når vi bevæger os på strandene som omkranser vores eget lille land, men så snart vi lander på Mallorca, Gran Canaria eller et sted i Thailand, ser det ofte ganske anderledes ud og om ikke andet, så sniger vi os i det mindste til lige at knappe bikinien op bagpå, når vi ligger på maven, for at undgå den hvide stribe midt på ryggen. Okay, jeg ved selvfølgelig godt, at jeg skal tale for mig selv her, men jeg fornemmer nu alligevel en tendens til at vi bliver lidt mere laissez faire, når vi bevæger os sydpå. Og jeg elsker når det sker!

Tag nu min nye røde kjole som et eksempel. Den er nedringet som bare pokker og skriger femme fatale i operette-agtige toner, så højt at den med al sandsynlighed ville blive hængende i skabet indtil den ene særlige lejlighed, hvor den muligvis ikke ville være “for meget”, hvis ikke det havde været fordi jeg tog den med på ferie. Hernede – i Spanien – hvor jeg er lige nu, er den nemlig helt perfekt! Jeg synes ikke det er spor mærkeligt at jeg render rundt og viser kavalergang og jeg synes faktisk næsten at det er endnu mindre mærkeligt, at jeg går og føler mig lækker imens. Det må man nemlig gerne her og hvor ville jeg dog ønske, at det samme gjorde sig gældende i lidt videre udstrækning hjemme i Danmark. Eller altså, hvor ville jeg ønske, at jeg kunne være lidt mere ligeglad – og meget mere femme fatale!

Den omtalte røde kjole er fra asos HER og fordi jeg altså normalt kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke får brugt dén slags kjoler særligt ofte, var det kun på grund af prisen at jeg alligevel klikkede den hjem i sin tid. Den koster nemlig ikke engang 300.- og til dén pris, synes jeg faktisk at det er helt ok med en kjole, som jeg nok mest af alt kommer til at bruge, når jeg er sydpå. Især selvfølgelig, fordi den er pissepæn.

Desværre er den røde kjole kun tilbage i enkelte størrelser, men den fås faktisk også i sort (som unægteligt gør den lidt mere sexet!) HER og så findes den også i det fineste grønne print HER, som gør den lidt mere strandvenlig, som jeg – set i bagklogskabens klare lys – nok i virkeligheden ville have haft endnu mere glæde af. Den er lidt mindre femme fatale og måske, til sådan en lille jantefis som mig, et ret godt kompromis til at hjælpe mig lidt bedre på vej til at turde lidt mere. For jeg ved det jo godt: det starter ved mig selv.

Det føles lidt underligt at svare, når folk spørger mig, hvornår og hvor længe jeg holder ferie denne sommer, for ligeså meget jeg planlægger at holde mega-meget ferie (indtil midten af august), ligeså meget ved jeg også godt, at det ikke kommer til at ske. Bevares, i de uger jeg har mine børn og hvor vi rejser, vil jeg naturligvis ikke just svømme rundt i arbejde, jeg kan ikke finde ud af at holde sådan helt og aldeles ferie, fordi jeg simpelthen knus-elsker mit arbejde. Det er jo min hobby, for fa’en! Det er her jeg også slapper af, flader ud og nyder livet, som man skal når man er på ferie. Og til at veje det op ved jeg til gengæld også med sikkerhed, at jeg kommer til at holde en hel masse fri, fordi alle andre gør det samme og muligheden for festlige anledninger, sene aftener og spontane legeaftaler på dén måde bliver højnet med ikke uanseeligt mange procent og hvis der er noget jeg er til falds for, så er det dét!

Workation, som min søde agent har lært mig at det hedder.

Og til at gå min lange workation i møde, har jeg simpelthen fundet den perfekte kjole! Det er egentlig ved at være noget til siden jeg købte den – sammen med en masse andre ting, som I kan se HER – men det er altså kun en lille uges tid siden jeg brugte den for første gang og siden da, har jeg elsket den endnu mere end da jeg så og prøvede den første gang. Den har nemlig vist sig ikke bare at være pæn, men altså også at være ganske glimrende til at skjule buler. For ja, selvom jeg er slank – også slankere end jeg var sidste år på dette tidspunkt – så har jeg altså stadig buler og især når dagen går på hæld, kan jeg have svært ved at skjule det faktum at min krop engang har rummet to børn. Dunken vil simpelthen frem i verden, men med denne her kjole, er der ingen som opdager det!

På billederne her har jeg gjort kjolen lidt mere “hverdagsagtig” med et par sneaks, men hvis nu jeg for eksempel skulle til bryllup (og ikke lige havde en diskusprolaps i lænden) så ville jeg elske at gøre den florfin med et par stilletter i stedet. Den kan mønstre begge dele og akkurat dén slags kjoler, er mine yndlings.

Jeg tror simpelthen – medmindre man har en ting med at man ikke vil vise overarme – at den vil være god til de fleste, altså og så er den sgu ovenikøbet lige nu nedsat med 30%, hvilket faktisk var udløsende faktor for at jeg besluttede mig for at skrive indlægget her 😀 Som en lille skjul-delen-med-en-pæn-kjole-service.

Find kjolen HER.

.. Og med dét sagt, tror jeg at jeg vil iklæde mig lige akkurat dén og sætte mig i solen, som jeg er overbevist om bryder frem bag skyerne om et øjeblik, med en veninde og sige, at det var dét arbejde for i dag. Feriestemningen kalder!

Allerførst er jeg lige nødt til at slå fast, at det ingenlunde var meningen, at det skulle gribe sådan om sig! Faktisk var det var bare meningen at jeg skulle kigge efter en kjole jeg kunne have på til min kollega Mette Maries (og hendes mands, bevares) gen-bryllup, som jeg skal til om nogle uger… Og vupti, så lød min indkøbskurv pludselig på 7.000 kroner. Det er altså langt, langt, langt over mit shoppebudget, men jeg kunne ligesom ikke rigtigt finde ud af at vælge noget fra, inden jeg har prøvet det på, så nu trykkede jeg “bestil” og skyndte mig at overføre lidt ekstra penge fra firma- til privatkonto og så håber jeg bare at min revisor ikke bliver alt for træt af mig over at lave ekstra privathævninger, som dén slags vist hedder, sådan i tide og utide…

Jeg skal selvfølgelig returnere noget af alt det jeg har købt, men indtil da, viser jeg det i første omgang frem til jer og så skal I som altid selvfølgelig føle jer frie til at blive inspirerede af både det ene og det andet. Alle de følgende links er reklamelinks, så des bedre smag I synes jeg har (og des mere I klikker på linksene), des mere tøj ender jeg med at kunne beholde, så jeg håber selvfølgelig på, at det ikke kun er mig, der synes at jeg har fundet nogle nice sager 😉

(Okay, de pallietbelagte cowboystøvler er jeg måske godt med på, at det nok er de færreste, der har ligeså meget optur over som jeg har – men udover dem, så!)

1HER 2: HER 3: HER 4: HER 5: HER 6: HER 7: HER 8: HER 9: HER 10: HER 11: HER 12: HER 13: HER 14: HER 15: HER 16: HER 17: HER 18: HER 19: HER 20: HER 21: HER 22: HER

1:Denne her kjole er faktisk den primære årsag til det høje shoppingbeløb. Den alene kostede nemlig knap 1300 kroner, men helt ærligt, den er jo også overdrevet pæn! Jeg håber dog lidt, at den sidder dårligt, så jeg kan returnere den. Måske. På den anden side er den jo også bare helt vildt pæn og jeg vil kunne bruge den både til hverdag og fest. Og hverdagsfest, selvfølgelig. I kan finde den HER

2: Der var ingen tvivl med denne her. Den bliver uden tvivl årets kjole for mig. I kan finde den HER

3: Jeg har længe manglet et ur. Nok ikke ét som det her, men det er sjovt og fint og billigt og jeg tænker, at det kan være en fin accessory til nogle af de finere kjoler, hvis de skal gøres lidt mere casual. I kan finde det HER

4: Plads til bryster, mave og mormorarme i en pæn og luftig bluse? Ja tak. Find den HER

5: Jeg ved godt at I ikke kan se så meget af denne kjole her på billedet, men jeg lover – den er pissepæn og den skal selvfølgelig med mig på stranden til sommer (og nu!). Find den HER

 

6: Alle kvinder bør vel næsten have et par nude/rosa stiletter, ikke sandt? Indtil nu har jeg klare den uden, men de her var både pæne og billige og helt enkle, som jeg bedst kan lide den slags og med et par jeans, et bælte og en hvid t-shirt, tænker jeg at man er ret godt kørende i den. Eller i kjole, selvfølgelig (her tænker jeg naturligvis igen på 1’eren, som er så pæn!). Find dem HER

7: Jeg mangler en bikini og denne kunne godt være et bud. Måske. Måske ikke. Jeg tænker dog at den holder liiiidt på brysterne og at underdelens stropper er så brede, at de ikke laver alt for dybe furer, så forhåbentlig er den god. Find den HER

8: Hvad skal jeg sige? Hvid, basic t-shirt til ingen penge. Find den HER

9: Fuldkommen som ovenstående. Basic top, til ingen penge. Find den HER

10: Ooooog en top i striber i fine farver – stadig til ingen penge. Find den HER

11: For snart 10 år siden købte jeg en bikini i det her snit og den er simpelthen den eneste jeg stadig kan bruge fra dengang, så jeg tænker, at det må være et okay-godt snit til mig. Find den HER

12: Jeg ved det godt. De er vilde. Og hæslige. Og GIGA seje! Uanset hvad man har på, bliver det jo ultra festligt, så snart man hopper i de her støvler. Som i øvrigt var ret billige. Som de i øvrigt også var nødt til at være, fordi jeg selvfølgelig godt ved at jeg nok kun kommer til at bruge dem ganske få gange. Find dem HER

13: Denne her top bliver altså også en favorit, tror jeg. Og så har jeg den vildeste optur over, hvor meget modellen ligner Sneglen! Wauw, altså. Find den HER

14: Solbrillerne var det allersidste jeg kom i min indkøbskurv. Ret impulsagtigt (som om alt det andet ikke også var det?), men jeg tror de kan noget. Find dem HER

15: Jeg ved sgu ikke helt med denne her sweater. Jeg synes den er mega pæn og mega sej, men jeg tænker, at det må være virkelig svært at holde den på og det er sgu da ikke meget ved, hvis man pludselig står med bare bryster og en sweater om navlen, vel? Nuvel, jeg prøver den på og skal nok give jer en melding om hvorvidt den fungerer eller ej. I mellemtiden kan I finde den HER

16: De her sko SKAL bare sidde godt. De er jo så flotte! Find dem HER

17: Den er jo vildt flot til modellen, denne her og jeg drømmer også om, at være sådan én, der går i røde kjoler, men nu må vi se. Jeg misætnker også at den bliver en retursag. På den anden side, var den også ret billig, så det batter måske ikke det store og måske sidder den så godt at jeg ender med at tage den på til den dér fest, jeg startede med at shoppe til. Find den HER

18: Se her har vi altså dét ur jeg har manglet! Det er cool og sejt og passer lige til mig. Håber jeg. Find det HER

19: Her er endnu et bud på en kjole til gen-bryllup. Den er virkelig fin og printet er så pænt og så kostede den altså ikke alverden. Find den HER

20: Faktisk er det med mexikansk tema, det dér gen-bryllup og til dét, er denne jo så godt som PERFEKT! Hvis den sidder bare halvt så godt på mig, som på modellen, så tror jeg sgu det bliver den. Find den HER

21: Okay, det her var totalt over-impuls-køb, sammen med solbrillerne, men hvem vil egentlig ikke gerne have et par kirsebær i ørerne om sommeren? Ja, jeg spørger bare. Find dem HER

22: Måske lader jeg mig snyde af modellens fantastiske krop, men jeg tro faktisk at det her er en virkelig god kjole, selvom man (altså, jeg) har lidt tendens til at se gravid ud efter klokken 14. We’ll see… Find den HER

Årrrh manner, jeg er havnet i en vildrede, søde damer! Ikke en rigtigt alvorlig én af slagsen, men sådan én, som jeg alligevel håber at I lige gider at bruge et par minutter af jeres liv på at hjælpe mig med; give jeres besyv med på mit lille luksusdilemma, som følger her:

For et par uger siden delte jeg en rabatkode med jer, som gav 15% rabat på overtøj og sko til børnene og i dén forbindelse kom jeg til (ja, for dén slags “kommer man altså bare til” – det kender I godt, ikke?), udover at købe denne her overgangsjakke og nogle flere need-to-have-ting til drengene, at købe et par støvler til mig selv. Et par usædvanligt pæne støvler. Fra Stine Goya. Dem her, som var (og stadig er!) på udsalg og lige akkurat tilbage i min størrelse. I ved, vaske-ægte nice-to-have-støvler. Sådan nogle som jeg normalt aldrig ville købe, fordi jeg synes de er alt for dyre i forhold til funktionaliteten, men som jeg ved at jeg vil glædes over at “vise frem” ved enhver mulig lejlighed, fordi de er helt vildt seje. Jeg mener – lyserød velour, den perfekte højde og en rund hæl!

… Helt ærligt, de er så pæne! Men for at være ærlig, så er de simpelthen også så dårlige at have på. Måske var de alligevel ikke helt min størrelse, eller måske skal de bare gåes godt til, jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg pludselig er kommet i tvivl om hvad jeg skal gøre.

Sagen er den, at jeg egentlig havde fået overbevist mig selv om, at de sgu nok bare skulle gåes til og at jeg, om ikke andet, nok godt ville kunne sælge dem uden det helt store tab, hvis de alligevel ville ende med at gøre alt for ondt i gå med, men virkeligheden er bare, at jeg overhovedet ikke har fået dem brugt. De har været på én gang i halvandet minut foran spejlet og så har jeg faktisk ikke rigtigt kunnet overskue at tage dem på igen.

Tilmed har jeg lige opdaget, at der her i weekenden er 20% rabat på bukser og overtøj hos boozt og her går vi altså mere fra kategorien nice-to-have til need-to-have, eftersom jeg rent faktisk mangler bukser. Altså, mangler-mangler. Og er det så i virkeligheden ikke smadderdumt, at have nogle (pissepæne, bevares!) støvler stående hjemme og samle støv på hylden, når jeg nu rent faktisk stadig kan nå at returnere dem og i stedet købe nogle bukser som jeg mangler?

Okay, jeg kan godt selv høre hvad det oplagte svar er, men helt ærligt, se lige støvlerne – kan jeg virkelig returnere dem?! Og hvis jeg så skal købe bukser, skal det så være af de mere basic slags som dem her eller skal jeg gå all in på de mere forårsfriske slags som dem her? Eller skulle jeg måske faktisk “bare” gå med begge par, når det samlede beløb for dem faktisk matcher prisen for støvlerne ret godt? Altså, hvis jeg husker at taste koden SAVE20, som giver de 20% rabat….

Hvad siger I, damer? Skal jeg købe bukser eller skal jeg ikke? Jeg har indtil i morgen, søndag, til at beslutte mig, hvis jeg skal have gavn af rabatten på bukserne…

Skal Cana købe nye bukser?

Vis resultater

Indlæser ... Indlæser ...

I kender det godt, ikke? Det der med, at dét tøj man elsker mest, oftest slides hurtigst.

Klart! Det er jo dét man bruger – og dermed vasker – mest. Desværre! Jeg bliver i alle tilfælde altid selv lidt mut, når jeg må konstatere, at den dér t-shirt, som jeg sådan har elsket, er blevet falmet og kedelig i farven, men nu skal det være slut – og nu skal jeg fortælle jer hvorfor, så I forhåbentligt kan blive inspirerede til at prøve det samme selv.

Jeg kan ingenlunde løbe fra det faktum, at jeg elsker nyt tøj. Næsten endnu mere, end jeg elsker alt mit “gamle” tøj. Følelsen af at kunne iklæde mig noget nyt og lækkert, giver mig energi og ekstra stivelse i rygraden, men det er jo (desværre) ikke noget jeg kan gøre hele tiden. Købe nyt, altså. Til gengæld kan jeg – og I – gøre så meget andet, for at forny garderoben. Man kan nemlig – både helt vildt let og ditto billigt – puste nyt liv i gamle klæder, med DYLON tekstilfarve. Og det er endda ovenikøbet smadderhyggeligt at gøre sammen med sine børn, hvis man er så heldig at have sådan nogle 😉

Tag nu min t-shirt her som et eksempel. Den var oprindeligt hvid – og skidepæn, dengang den var ny, men efter usandsynligt mange tøjvask, var den blevet grålig og kedelig, hvorfor jeg – i samråd med mine drenge – besluttede mig for at farve den i en frisk forårsagtig lyserød – og jeg synes simpelthen at resultatet er super skønt!

Sammen med den, farvede jeg også en gråmeleret sweatshirt, som var blevet lidt rigeligt nusset og min grå vinterhue, som jeg mest af alt bare syntes var lidt (for) kedelig.

Det hele blev farvet med den farve der hedder “Powder Pink”, men fordi tøjet havde forskellige farver i udgangspunktet, er det endelige resultat selvfølgelig ikke helt ens på de forskellige stykker tøj – og heldigvis, for ellers ville det næsten blive lidt rigeligt barbie-agtigt med alt det lyserøde 😉

Det samme princip gør sig i øvrigt naturligvis også gældende for børnetøjet, som ofte får en lidt mere hårdhændet vaskebehandling end mit eget (fordi det er mere beskidt), ligesom det også i videre udstrækning bliver plettet og grimt – hvilket man altså nemt kan afhjælpe ved at farve tøjet i en mørkere nuance. Drengene var selv med til at vælge hvilket tøj de ville have farvet – og selvom der i første omgang ikke blev udvalgt så meget, så er bunken med “farveklart tøj” vokset en hel del sidenhen, fordi de har fået smag for den hurtige, nemme og fine forandring en omgang tøjfarve kan gøre for det gamle tøj.

Det nyfarvede tøj skabte ret meget lykke hos drengene, som altså nu glæder sig til at få lov til at farve mere tøj. Jeg tænker, at det måske kan blive et projekt til én af de kommende weekender.

Det kan, især for mig, som har to børn af samme køn, virkelig godt betale sig at farve tøjet – både når det bliver lidt nusset – men altså også når tøjet går i arv fra stor til lille, hvor jeg synes det er sådan en fin lille gestus at give det lidt ny kulør, så det næsten virker som nyt tøj. Jeg husker selv hvordan jeg ofte arvede noget af min brors aflagte tøj, da jeg var barn og selvom jeg egentlig syntes det var ret sejt, at få hans aflagte tøj, så er jeg temmeligt sikker på, at jeg ville have syntes at det var endnu mere sejt, hvis tøjet var blevet gjort til mit, ved at få en omgang farve – hvadenten det var en opfriskning af den eksisterende farve, som jeg fx ofte har gjort med sort tøj, der ikke længere er rigtigt sort, eller farvning til en helt ny og anderledes kulør.

Alt tøjet her, har vi farvet med DYLON maskinfarve, som uden tvivl er den absolut nemmeste måde at farve tøj på, fordi det ikke kræver andet end at komme en passende mængde tøj og farve i maskinen og køre et almindeligt 40 graders vaskeprogram efterfulgt af en ekstra vask med tøjet i maskinen (og en slutvask uden tøj i maskinen, for at rengøre tromlen, for at undgå eventuel farvning af tøj, der ikke skal farves ved næste tøjvask). Nichts weiter.  Maskinfarven har dog den begrænsning, at den primært duer til at farve bomuld, lærred og viskose – og i lidt mindre udstrækning, hvor farven bliver knapt så gennemtrængende, også polyester, acryl og nylon. Hvis man ønsker at farve uld eller silke, kan maskinfarven ikke anvendes og man skal i stedet have gang i en omgang DYLON håndfarve.

Når tøjet er farvet kan man ovenikøbet, for at passe lidt ekstra godt på den nye farve – og på det tøj, som det nyfarvede tøj vaskes sammen med, bruge DYLON colour catcher, som er sådan nogle små stykker papiragtigt stof, som absorberer overskydende farve og hjælper til at tøjet bevarer farvernes intensitet og nedsætter risikoen for misfarvninger.

Jeg synes slet og ret at det er genialt! Og dét altså til en meget billigere penge, end at gå ud og købe nyt!

I kan se alle de mange fine farver – og købe, hvis det frister – DYLON via linket HER.

Selvom dagene allerede nu synes længere og vi snart ikke længere behøver at have lys på cyklerne om morgenen, går den så usædvanligt hurtigt for tiden, hverdagen. Den flyver afsted og jeg fatter ikke at det allerede er torsdag i denne uge, som mest af alt føles som om den er smuldret imellem fingrene på mig. Måske er det fordi jeg i sidste uge kun havde mine børn hjemme et par dage og jeg allerede igen på lørdag, skal aflevere dem hos deres far, fordi jeg skal med Danmarksindsamlingen og SOS-børnebyerne til Somaliland og redde verden. Eller altså, gøre et forsøg på at redde lidt af verden – sammen med jer, som kommer med på sidelinjen.

Alligevel forsøger jeg at nyde den, hverdagen. De små øjeblikke, selvfølgelig sammen med mine børn, men også med andre. Med kaffe og københavn og søde veninder. Solen der i korte glimt stikker frem og de (tilnærmelsenvist) lune dage, der rent faktisk har gjort det både muligt og lækkert at stavre rundt med åben jakke. Suk, altså. Det er lige før det lugter lidt af forår og jeg er vild med det.

Jeg får altid så meget (mere) energi i takt med at dagene bliver længere, mit humør bliver et par grader højere og verden kan i det store og hele bare komme an – lige nu, bogstaveligt talt endda. Jeg får lyst til at male himlen to nuancer mere blå og iføre mig de flotteste farver, i modsætning til om vinteren (ja, jeg ved godt det ret beset stadig er vinter, men det føles altså lidt som forår, både i vejret og i mit hoved), hvor jeg mere eller mindre konsekvent går klædt i sort.

I dag er jeg hoppet i min nye favoritstrik, som jeg købte i Gina Tricot i Sønderborg i sidste weekend. Den koster bare 199.- og kan fås online HER (reklamelink), hvor man også kan se den på en lidt anden model end mig 😉 Den er en lille smule ganni-agtig i udtrykket og så elsker jeg farven på den, som gør det helt og aldeles fantastisk til jeans! Der er (selvfølgelig) links til alt tøjet, bortset fra frakken, som jeg ikke har kunnet opstøve, da det er en gammel model, nedenfor, men jeg vil bare lige fremhæve strømperne (reklamelink) også. Dem købte jeg nemlig også hos Gina Tricot og de er så fine – og så koster de kun 10 kroner lige nu! Haps – så kan man næsten ligeså godt tage to par, ik’? (ja, det gjorde jeg altså). Og altså, se lige den fine detalje bagpå (HER), som virkelig kommer til sin ret, hvis man skulle være vovet nok til at iføre sig dem sammen med en nederdel 🙂

Strik HER // Jeans HER // Strømper HER // Frakke (lignende) HER (OBS: alle links er reklamelinks)

… Og hvis nu nogen ikke kan få nok af fine striktrøjer eller hvis dén fra Gina Tricot skulle gå hen og blive udsolgt, så er jeg altså også helt pjattet med denne HER. Jeg kan bare ikke lige beslutte mig for, hvilken farve jeg bedst kan lide.

Uanset om I er til lyserøde striktrøjer, netstrømper og gåkaffe  eller ej, så håber jeg at I også nyder de små fine hverdagsglimt og -oplevelser i jeres hverdag. Det kan virkelig noget.

Der var meget jeg snildt kunne regne ud, men én af de uforudsete udfordringer ved at blive skilt,  har til min store overraskelse været at jeg aldrig har nogen, der liiige kan knipse et billede af mig derhjemme, når jeg bliver tilpas træt i selfiearmen. Det er selvfølgelig ikke fordi Thomas rendte og tog billeder af mig hele tiden, men det skete trods alt i ny og næ.

Som de hurtige måske allerede har bemærket, så har jeg derfor gjort mig et par nye tiltag. Nummer ét: jeg har sat et full-size-spejl op i mit soveværelse, så jeg slet og ret kan tage fuld-figur-billeder af mig selv, lige akkurat når det passer mig. Dén slags falder naturligvis oftest sammen med, at jeg har noget tøj på, som jeg gerne vil vise frem, som forleden, hvor jeg på instagram tippede om en fantastisk rød kjole på udsalg til bare 79 kroner! Nummer to: Jeg har allieret mig med den sødeste fotograf, Kristina, som altså af og til render mig i hælene og tager nogle billeder af mig og dét jeg foretager mig. Egentlig var jeg lidt luren på hele fotograf-idéen, men efter at have mødt Kristina, er jeg aldeles omvendt til at synes, at det er verdens bedste idé. Hun er nemlig ikke bare smadderdygtig, men hun er også sød til både at fortælle mig når jeg gør noget hun synes fungerer og når jeg skal huske lige at trække dunken ind 😉 Sidstnævnte virker måske fjollet, men det er simpelthen så irriterende at have skudt en hel billedserie for så at opdage, at man ligner en gravid i uge 23 på dem allesammen, så jeg synes det er ret vigtigt at have én som godt tør sige, hvis jeg lige skal stramme an. I ved, den type som også tør sige, hvis man har noget mellem tænderne, ik’? Det er så vigtigt!

I sidste uge – på årets vistnok hidtil eneste solskinsdag – tog vi en tur i Botanisk have, som der blandt andet kom følgende billeder ud af:

Jeg ville så gerne give jer et link til jakken, som er fra Sofie Schnoor og som jeg elsker så højt fordi den både er blød og varm og flot, men det ser simpelthen ud til at den er udsolgt alle steder online. Til gengæld har jeg fundet én fra Mango, som kun koster en tredjedel og som er (næsten) ligeså fin. Den kan I finde HER (reklamelink).

Det var så skønt at rende rundt i Botanisk Have (som jeg knuselsker!) med en kaffe og solskin i ansigtet, indtil frosten gjorde sit indtog på os og vi gik indenfor i de store drivhuse (som i virkelighedener den primære årsag til at jeg elsker Botanisk Have lidt højere end andre gode parker).

Indenfor er der – især i solskin – rigeligt varmt til at tage jakken af og det føles mest af alt som en kæmpe vitaminindsprøjtning at komme derind og trække vejret sammen med planterne. Det føles i et kort øjeblik faktisk næsten som at være på ferie!

Min kjole, som jeg er blevet svært begejstret for, fordi den kan styles op og ned med både sneaks, støvler og stiletter, kan købes HER (reklamelink). Jeg har den i medium og skulle helt klart have haft den i small, men jeg tror egentlig den er meget almindelig i størrelsen. Det er vist mest bare noget med, at jeg endnu ikke helt har vænnet mig til at min krop er blevet lidt mindre end jeg ellers har været vant til de seneste år, hvorfor jeg konsekvent får købt tøj, der er lidt for stort, men det må vi hellere snakke om en anden gang.

Alle billeder i indlægget er taget af Kristina Christiansen

Major newsflash – det er nytår i morgen og hvordan det er gået til, at jeg slet ikke har fået fortalt jer om mine nytårsplaner, ved jeg nærmest ikke. Det må være noget med tiden, der altid bliver så underligt diffus i dagene imellem jul og nytår, der har gjort, at jeg har tænkt, at jeg havde mere end rigeligt tid til den slags deling af detaljer om mit liv 😉

For første gang i mit liv, skal jeg ud til nytår. Altså, på restaurant og spise fint, i stedet for at mødes i privaten hos venner (og de seneste mange år, vores tilsammen millioner af børn). For første gang, siden jeg har fået børn, skal jeg holde børnefri nytår og jeg er lige dele fyldt af sorg og glæde over det. Selvfølgelig ville jeg allerhelst skyde et nyt år igang i selskab med dem jeg elsker allermest i denne verden, men når nu samtidig min verden ser ud som den gør og børnenes far har det på samme måde som jeg, ja, så må man jo få det bedste ud af det.

Derfor har jeg allieret mig med én af mine allerdejligste veninder, som tager med mig ind på trio – en gourmetrestaurant og cocktailbar, der ligger på toppen af Axel Towers lige ved rådhuspladsen i København, med udsigt ud over byens tage og dét fyrværkeri jeg virkelig håber kommer til sin ret, når klokken slår tolv og man ser ud på det, det fra mange, mange meters højde.  Shit, manner, hvor jeg glæder mig! Vi skal spise forhåbentligt vanvittig lækker mad, drikke masser af vin, champagne og cocktails – og til dén slags, skal vi selvfølgelig være behørigt klædt på.

Av, den var straks værre og jeg kan simpelthen ikke beslutte mig for hvad jeg skal have på. Lige nu er jeg nok mest ude i at bruge én af de lange, af de tre følgende kjoler, men ærligt, så er jeg sgu ikke helt overbevist…

Denne korte sag viste jeg frem på instagram i går, hvor den fik virkelig meget kærlighed med på vejen. Og tak for det! Egentlig er jeg enig. Den er skide flot og sidder pænt, men der er altså ikke sådan rigtigt plads til 9-retters menu og i øvrigt så er jeg nok heller ikke typen der bærer en kort kjole sådan rigtigt pænt, når jeg bliver fuld. Og brovten. Til gengæld er kjolen lige nu nedsat til kun 164 kroner HER (reklamelink).

I en lidt anden boldgade, overvejer jeg denne blå glimmersag (reklamelink), som både er super elegant og super fræk på samme tid.

Jeg mener, den dér slids, ik’? Den kan sgu noget! 😉

… Måske især i sort. Argh! Jeg ved det virkelig ikke. Jeg synes den sorte kjole er lidt frækkere, men til gengæld måske også lidt kedeligere, fordi alle (okay, næsten alle) tager en sort kjole på til nytår, ik’? Den sorte kjole kan findes HER og den blå kjole – som til  orientering lige nu er  nedsat til 199 kroner – kan findes HER. I må hjælpe mig!

Hvilken kjole synes I jeg skal vælge?

Vis resultater

Indlæser ... Indlæser ...

TAK! Og når der så kommer styr på dét, så mangler vi jo bare lige resten. Heldigvis har jeg – sammen med kjolerne – også klikket de her skønne, seje stiletter hjem, som forøvrigt er nedsat med 30% lige nu, som jeg tænker kan gøre sig ret godt til de fleste af kjolerne. Dem kan I finde HER (reklamelink), hvis det skulle have interesse.

 

Det var mit allerførste besøg på den efterhånden ikke længere helt nyåbnede restaurant, Tony’s, her på Østerbro og jeg var – måske derfor  – nærmest ved at komme i bukserne over det store, godt belyste spejl på badeværelset. Bevares, maden var også lige i øjet, men for i dag skal det altså handle om mit toiletbesøg. Eller minutter efter mit toiletbesøg, velsagtens.

Jeg har – som så mange andre, tænker jeg – for sædvane gerne at ville tage selfies på de dage, hvor jeg synes mit udseende spiller så godt, som dén slags nu engang lader sig gøre, når man ser ud som mig. Ikke overraskende, falder den slags dage stort set altid sammen med fuld make-up og lidt alkohol i blodet. Som når jeg går på restaurant og deler en flaske bobler med min kollega og veninde, Miriam. Således kunne jeg naturligvis ingenlunde dy mig fra at ville forevige mig selv i det store spejl.

Der var bare ét problem.

Det var en motherfucker stort toilet. For både mænd og kvinder. Og jeg siger jer bare, at det altså ingenlunde er let, at snupse et par (fordi ét aldrig er nok) billeder af sig selv, når man samtidig er en lille smule flov over, at være sådan én, der tager billeder af sig selv på restaurantens toilet, hvor der er et rend af både mænd og kvinder. Christ, mand! Kvinderne kan jeg leve med og jeg er sikker på at de fleste ville forstå, hvis jeg stak dem et smil og en kæk bemærkning, men mændene – jeg tror simpelthen ikke de forstår det.

Således endte jeg med at få et halvsløret billeder af mig selv, hvor jeg på ingen måder turde at gøre mig det mindste til, og ét af gulvet, fordi jeg – selvfølgelig – pludselig var nødt til at afblæse missionen, da pæn, pæn mand trådte ind ad døren.

For helvede, Cana.

Ikke desto mindre, så har jeg stadig optur over min bluse, som jeg – ganske nervøst, i øvrigt – havde på for første gang. Den er, som I selvfølgelig kan se, temmeligt nedringet og off shoulder, hvorfor jeg var en kende bekymret for, om jeg pludselig utilsigtet ville komme til at blotte mig, men af uransagelige årsager (og et godt gummiagtigt bånd i hele udskæringen) blev den hvor den skulle hele aftenen, selvom vi både endte med at drikke bobler, drinks og danse grimt på et mellemsnusket dansegulv.

Blusen er købt  HER og den fås også – nærmest endnu pænere – som kjole HER (reklamelinks).

Den halve pizza der stod i køleskabet fra i går er netop landet på tallerkenen foran mig og jeg kan nærmest ikke komme i tanker om en bedre måde at skyde min mandag igang på. Okay, det kan jeg måske godt, men ud fra de omstændigheder mit liv er underlagt, som for eksempel det faktum at jeg lige nu ikke er sammen med mine børn, så føles det ret perfekt. Og okay, i virkeligheden er det en sandhed med modifikationer, at det er sådan jeg skyder dagen igang. Dagen startede nemlig for allerede mange timer siden, med en status-samtale i børnehaven, hvor både pæadagoger og forældre gudskelov var enige i opfattelsen om, at Peter er en dejlig dreng i fin trivsel. Sidstnævnte er noget jeg selvklart har tænkt virkeligt meget (!) på med begge mine børn, siden min skilsmisse, hvorfor det simpelthen gør mig så glad, når pædagogerne i børnehaven ikke har oplevet nogle negative reaktionsmønstre hos min yngste, som trods alt er dén der er sværest at tale store (eller små) følelser med, eftersom han ikke er andet end tre år gammel.

Jeg sidder og kan ligesom ikke rigtigt samle mig om noget. Kigger lidt på facebook, tjekker nyhederne, sætter en tøjvask over og læser lidt om forældreskab og prænatal tilknytning, som jeg har fundet en interessant artikel om, i Tidsskrift for Jordemødre. Og spiser pizza og har ondt af mig selv, fordi jeg har fået noget så vederstyggeligt ondt i nakken, efter julefrokosten med Andedammen i fredags, fordi jeg åbenbart har en tendens til, når jeg danser, også at gøre det med hovedet. Det er i alle tilfælde min formodning, fordi jeg ellers ikke kan se, hvor pokker jeg skulle få et hold i nakken fra. Men okay, jeg tolker det som, at det var en usædvanligt god aften (selvom jeg var en kende dum – og fuld, ikke mindst).

Godt nok endte jeg ikke i den kjole jeg skrev om HER, fordi den ikke nåede frem med posten i tide, men i stedet trak jeg i den samme kjole, som jeg havde på til lanceringsfesten for Confetti CPH (og som jeg har haft på til aaaaalt muligt andet sidenhen også, fordi den er skide fantastisk). Det vigtigste er trods alt at man føler sig godt tilpas i det tøj man har på, tænker jeg og jeg blev derfor en lille smule bekymret, da én af jer skrev, at den kjole jeg netop havde købt (den, som ikke nåede at komme frem) jo heller ikke gjorde noget godt for kroppen. Avs. For altså, godt nok er jeg sådan helt overordnet set både tilfreds med og glad for min krop, men siden jeg har fået børn, er der altså sket ét og andet med proportionerne, som gør, at jeg ikke har lyst til at trække i hvad som helst. Tøjet skal hjælpe min krop på vej derhen, hvor jeg allerhelst gerne vil have den, hvis jeg skal føle mig godt tilpas.

… Og ved I hvad? Nu er kjolen kommet frem og jeg synes faktisk at den gør noget helt fint for mig. Så fint, at jeg nu tænker om jeg skal indvi den i aften, hvor jeg skal til julefrokost med mine piger fra Confetti. En julefrokost hvor jeg naturligvis skal gøre mit allerbedste for ikke at komme til at danse alt for meget. Ikke med hovedet, i hvert fald 😉

Kjolen er købt HER (reklamelink)

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk