Category

Ikke kategoriseret

Category

Forskudte sengetider, en bartendertjans og store mængder solcreme

Allerførst: Det går godt. Dernæst: Hvornår er noget ikke gået godt, når det foregår i 32 graders varme, med vaffelis til en 10’er, strand, pool, parasoller, espresso og pasta i lange baner? Ja, jeg spørger bare.

Okay, der er lige dét der med solen, selvfølgelig, som kan gå galt. Og sikkert også en masse andet, som jeg simpelthen ikke gider at ødelægge mit sind med at tænke på, lige nu. Men altså, solen har jeg indtil videre haft udmærket held med mig til at holde nogenlunde i trit, selvom jeg, både af hudtype og fordi jeg i de seneste mange år slet og ret bare har (lært at have) foretrukket skyggen, er usædvanligt lys. Lad jer ingenlunde narre af mit mørke hår; jeg plejer faktisk at sige, at jeg har verdens mørkeste røde hår, fordi det er det eneste der giver mening, når man kigger på min hudtype. Og mine blå øjne. Jeg er megableg.

Eller var. (Okay er, for dem som ikke kender mig, men ud fra egen målestok, er jeg faktisk allerede på et par dage i Italien, forudgået af et par dage i kolonihaven, blevet ret “brun”). Men det altså udelukkende fordi jeg har passet godt på, at det ikke er gået galt. Jeg har siddet i skyggen når solen har stået højest på himlen og smurt mig ind, adskillige gange i løbet af dagen, i både faktor 15 og faktor 30 af apotekets i øvrigt glimrende solcreme.

Apotekets solcreme

For dét er altså noget jeg i dén grad har lært. På den hårde måde. At huske solcreme, altså.

For 10 år siden (gosh!) tilbragte jeg en sommer i en lille by i Sydspanien, hvor jeg sammen med en række andre gæve danskere var på bartenderskole, for at lære at mikse nogle mean cocktails og kaste med flaskerne, som sidenhen i mine mange bartendertjanser igennem min studietid, fik drikkepengene til at flyde i en lind strøm. Vi havde, så vidt jeg husker, kun fri én dag om ugen, hvor jeg den ene gang tog mig en solotur til stranden, hvor jeg stik imod forventning – trods de garanteret massive tømmermænd, der ofte fulgte med efter vores skoledage, hvor drinksene jo skulle drikkes – faldt i søvn i solen. Uden solcreme. Jeg siger jer, jeg har aldrig været så forbrændt i hele mit liv. Min lyse, lyse hudtype til trods. Jeg sad ude under bruseren, med tårnhøj feber og brændende hud, hele natten og græd. I flere dage kunne jeg nærmest ikke røre mig ud af flækken, uden det føltes som om jeg blev kærtegnet af et bræt spækket med barberblade og siden dengang, har jeg for alvor fået respekt for solen.

Bevares, jeg har selvfølgelig været forbrændt sidenhen og jeg har da også i skrivende stund lidt rødlige kraveben og skuldre, jeg er ingen helgen, men jeg gør virkelig hvad jeg kan for at undgå solskoldninger. Huden kan jo for pokker ikke lide det og ditto for mig i øvrigt.

Derfor smører jeg mig troligt og efter nu at have prøvet apotekets solcreme, er jeg altså blevet ret pjattet med den. Den er helt vildt blød og let at smøre ud – både på børn og voksne – den trænger lynhurtigt ind, fedter ikke og så er den parfumefri, som jeg elsker, når det kommer til en creme som skal smøres ind i både ansigt og krop. Jeg ved ikke spor om ingredienslister og den slags, men jeg bilder mig ind, at når noget kommer fra apotekets egen serie, så må det være både godt og mildt og noget man ikke skal have dårlig samvittighed over at bruge i rigelige mængder.

Solcreme

Vi har apotekets solcreme i tre varianter; en ansigtssolcreme, en almindelig solcreme (med pumpefunktion, som jeg tænker gør noget godt for hygiejnen) og en spray til børnene. Af de tre er jeg helt klart mest fan af de to almindelige solcremer, men det er nok mest fordi mine drenge bader iført UV-dragter og derfor primært skal have godt med creme i ansigtet, hvor sprøjtefunktionen altså bliver lige voldsom nok. Derudover findes der en række andre, men jeg vil ikke kede jer med alle mulige detaljer om solcremerne, som I i stedet kan læse meget mere om HER, hvis det skulle have interesse, men til gengæld vil jeg bare lige, én gang til, sige at denne her campingferie er bomben.

Vi er kommet totalt ned i tempo og selvom jeg ikke skal være for fin til at indrømme, at jeg godt kunne have tænkt mig at have liiiidt mere tid under en parasol ved poolen, i stedet for rent faktisk at plaske i den, så bliver det totalt opvejet af en hverdag, der for et øjeblik er blevet byttet ud med forskudte sengetider, daglige is, usædvanligt meget hygge og endnu mere nærvær.

Slip for sol i øjnene når du læser

Nu siger jeg lige noget, ik’? Det er (fucking!) fedt, at høre lydbøger når man er på ferie! Yes, det passer. Jeg er typen der i årevis har slæbt adskillige bøger med mig rundt i diverse verdensdele og hver gang er jeg blevet en lille smule skuffet over resultatet. Når man ligger ved poolen med sin bog, får man enten ondt i armene, sol i øjnene eller mærkelige skyggestriber, fordi man er nødt til at placere sig så taktisk smart med den forpulede bog, som i øvrigt også får sammenklistrede sider, når man tager fat i den efter at have været i poolen og der er meget i vejen. I kender det godt, ik’? Bevares, det er også hyggeligt, men for mig er det altid mere hyggeligt i min fantasi, end det er i virkeligheden. Til gengæld er det en kæmpe fest, at høre lydbøger! I am telling you – det er genialt. Ingen sol i øjnene, ingen besvær med at finde en god sidde- eller liggestilling og mulighed for at lytte videre, imens man går i baren og bestiller pommes og masser af cola.

Samtidig kan man snildt holde øje med sine børn, hvis man har dén slags, imens man “læser” og der er faktisk ikke noget andet at sige om det, end at det altså, som jeg siger ovenfor, er genialt. Og endnu mere genialt er det, at I med koden CANA2017 kan få 1 måneds gratis prøveperiode hos Mofibo, hvis I melder jer ind lige HER.

Og for at det ikke skal være løgn, så er det også fedt for børnene. Ikke så meget når de voksne lytter, men når de selv får lov. Mine børn elsker i hvert fald når de får lov til at høre lydbøger, fx i bilen eller når de ligger i sengen om aftenen. I bilen er det smadderhyggeligt at høre børnebøger, når man kører lidt længere ture (fx på ferie ;-)) fordi vi allesammen hører den samme historie og kan snakke om den undervejs. Det er, i hvert fald for os, en god måde at få noget hyggeligt ud af de mange timers tæt samvær i bilen, som ellers ofte bliver brugt med næsen i hver sin skærm. Om aftenen bruger vi lydbøgerne, imens jeg putter Peter, hvor Jens altid får lov til at høre lydbog, som jeg sætter en sove-timer på, således lydbogen automatisk stopper. Smart, ik’? Den slags ved jeg dog ikke, om vi kommer til at drage nytte af på den ferie vi drager på i morgen, for mon ikke det ender med at drengene går omkuld nogenlunde samtidig, efter lange pool- og stranddage? Det er i alle tilfælde min forhåbning.

Bøger på min favoritliste:

Blodmåne. Den er muligvis den mest hypede danske krimi lige for tiden og jeg synes simpelthen at det er så pragtfuldt, at se hvordan de danske forfatterinder, som Katrine Engberg bag bogen her, bare stormer ind på krimiscenen, som var den belagt med lutter Louboutins. Bogen er faktisk nummer to i hvad man kunne mistænke bliver til en længere serie, så jeg tænker, at det er om at komme igang, hvis man vil med på vognen! Blodmåne bliver læst op af forfatterinden selv (har jeg lært i kommentarfeltet, tak!), så dén tror jeg i hvert fald at jeg vil give mig i kast med, når jeg daser den under varmere himmelstrøg hele den næste uge.

En mand der hedder Ove. Jeg ved det godt. Jeg anbefalede den også sidst, men sidenhen har jeg altså fået læst (eller altså, lyttelæst) bogen færdig og jeg er nu endnu mere vild med den. Kæft, hvor er den god og feel-good-agtig på den usleske og absolut elskværdige måde, som jeg allerbedst kan lide det. Ikke nogen fine dikkedarer, bare en mand der hedder Ove, som man starter med at synes er en idiot, men som man på én eller anden måde, kommer til at elske, som han går der og holder trit i sin lille villakvarter.

Transfervindue. Jeg har endnu ikke læst den, men jeg vil simpelthen så gerne. Både fordi den har fået de vildeste anmeldelser og fordi jeg tror det kan være meget sundt, med lidt ægte perspektiv, som jeg tror den kan give.

Og til sidst er der bogen jeg skrev om HER, som selvfølgelig den allermest oplagte til et par dage ved poolen, med en stor solhat og masser af solcreme. Så hvis I ikke allerede har læst – eller lyttet – den, så gør jer selv en tjeneste og gør det.

Bøger på børnenes favoritliste:

Vitello. Åh, der findes så mange Vitello-bøger at jeg næsten ikke kan holde styr på dem alle, men de er gode og sjove – og så er de helt vildt gode til en lille børnepause, både ved poolen på ferien eller derhjemme på sofaen om eftermiddagen efter en lang dag i børnehave.

Peddersen & Findus. Det var faktisk først efter vi så Peddersen og Findus i biografen sidste år, at mine drenge for alvor fik øjnene op for den særlige gamle mand og hans usandsynligt charmerende kat, som finder på alle mulige skøre ting, redder hinanden ud af kniber og har en nærmest naiv og fuldstændigt fantastisk kærlighed til hinanden.

Otto er et næsehorn. I virkeligheden er det alle Ole Lund Kirkegaards bøger der kæmpehitter hos børnene herhjemme, men særligt Otto er et næsehorn griner drengene over igen og igen, alt imens jeg bliver helt nostalgisk.

Brug koden CANA2017 ved tilmelding HER og få 30 dages gratis adgang til Mofibo. 

Farvel til Bloggers Delight og hej til CONFETTI CPH

confetti cph

Så d’damer, nu sker der sgu noget, der for alvor er værd at berette om. Hermed naturligvis ikke sagt, at der ikke gør det hele tiden, men dét her, det har jeg glædet mig til at kunne fortælle jer, siden jeg fandt ud af det, for et par måneder siden. Jeg har nemlig opsagt mit samarbejde med Bloggers Delight, til fordel for et samarbejde med nogle af de aller- allerbedste damer jeg overhovedet kan komme i tanker om, og hvis sommerfugle kunne baske som vindmøller, så ville jeg være temmeligt overbevist om, at det var en hel hær af dén slags, som har indfundet sig i maven på mig i skrivende øjeblik. Af glæde, stolthed og en lille smule nervøsitet over, hvad I mon kommer til at sige til det hele.

Meningen var egentlig at min blog allerede på nuværende tidspunkt skulle se helt og aldeles anderledes ud, end hvad I har været vant til hos mig, men som det så ofte er med dén slags, så driller teknikken, som åbenbart ikke synes det skal være så ligetil at flytte mine lige knap 1.700 blogindlæg med dertilhørende links, billeder og video, hvorfor bloggen altså – i hvert fald for de fleste af jer – stadig ligner sig selv. Hvornår det endelige skift til det nye design sker, ved jeg stadig ikke helt, men jeg har ladet mig fortælle, at det ofte ledsages af lidt “nedetid” hvorfor jeg altså på forhånd vil beklage, hvis I måtte gå forgæves i løbet af det næste døgns tid, eller hvor lang tid den slags nu kan tage. Jeg skal i alle tilfælde gøre mit bedste for at holde jer opdaterede, så den eneste der ender med at stresse over denne her tekniske flytning udelukkende bliver undertegnede, for den slags er da ærligt talt for kedeligt at belemre jer med 🙂

Til gengæld er samarbejdet med de andre damer helt anderledes spændende og bare fordi min blog driller, skal I selvfølgelig ikke snydes for at vide, hvad dét går ud på! Det er i hvert fald uden tvivl det allermest spændende lige nu.

Jeg har længe gået og tænkt, at der måtte være noget bedre for sådan én som mig, end Bloggers Delight, uden jeg rigtigt har kunnet finde ud af hvad det skulle være – lige indtil jeg over en brainstorm med et par af de andre damer, som jeg præsenterer jer for om et øjeblik, kom i tanker om, at vi sgu da bare kunne lave vores eget lille fællesskab.

Som tænkt, så gjort og jeg kan nu med de stolteste fingre henover tastaturet (og hjertet hamrende i halsen) præsentere jer for CONFETTI CPH.

Jeps, jeg er simpelthen blevet fuldkommen og aldeles selvstændig – sammen med tre andre – i mit lille erhverv som blogger og jeg elsker at være med til at skabe noget helt nyt og forhåbentligt mega sejt, på den danske blogscene. I al beskedenhen, vel at mærke 😉

confetti cph

Damerne jeg har teamet op med i CONFETTI CPH, som vores lille eksklusive netværk altså hedder, er nogle af de sejeste jeg kender og hvis I ikke allerede kender dem, så kan jeg kun på det kraftigste opfordre jer til at tjekke dem ud.

Numero uno: Cecilie Rubini, som mange af jer allerede har gættet på at jeg ville lave noget sammen med. Min kontormakker og gode, søde og gudommeligt smukke veninde, med verdens mindste talje, på trods af at hun har født tre børn, som altså har bloggen Sneglcille.dk, hvor det her, er ét af mine favoritindlæg indenfor nyere tid.

Numero duo: Mette Marie Lei Lange, som udover at være gudesmuk og sød som bare fanden, også er fra Sønderjylland og er blevet student fra akkurat det samme gymnasie som mig. Mette Marie har, hvis ikke I kender den, bloggen twinpeaks.dk, hvor hun for nyligt har delt før/efter-billeder, som I kan se HER, ovenpå hvad hun selv kalder for verdens mest slatne bootcamp. Jeg elsker det, selvklart! Både billeder og bootcamp.

Nummer tre (fordi jeg ikke kan skrive det på spansk – jeg er trods alt matematisk student): Christina Dueholm, som har hvad jeg mistænker for at være Danmarks absolut smukkeste blog. Hun er sød og smuk og klog og vanvittigt dygtig til både at fotografere og filme – og så har hun, som en lille bonus, for ganske nyligt født en smuk lille datter. En fødsel som hun allerede har været så ferm at skrive en meget, meget, meget fin fødselsberetning om, som I kan læse på hendes blog HER.

Som I nok har gættet ud fra på billedernes ensartethed, så mødtes vi alle fire i et fotostudie (Studio62 hos Cecilies mand) på Vesterbro, hvor stemningen, som dagen skred frem, efterhånden blev så løssluppen at jeg endte med at aftale med én af de andre, at vi hellere måtte lave et par nøgenfotos sammen en dag. I ved, på den helt sobre måde, som gerne må vises frem på vores respektive blogs, forstås. Hvem dét var, kan I se lige HER. I mellemtiden må jeg så finde ud af, hvordan pokker jeg nogensinde skal samle mod til at stille mig op – helt, eller i hvert fald næsten – splitterragende – til fotografering sammen med lækker en kvinde. Det kommer nok som et minimum til at kræve et lillebitte glas vin forinden.

Nuvel, som en krølle på halen, der pludselig bliver temmeligt lang har vi, til at binde alle trådene sammen og til at være dén der holder styr på hvad vi render og laver, fået en agent. Faktisk én som vi har headhuntet fra et job hun ellers sad både trygt og godt i, fordi hun er den bedste af de allerbedste. Hun hedder Christina Barré og hun er – jeg siger det bare – eddermamer sej!

confetti cph

Adios, amigos! Kæft, hvor jeg glæder mig til at blogge i nyt design og i fantastisk selskab. Det kan kun blive godt og så glææææder jeg mig til at kunne præsentere min nye blog for jer, forhåbentligt ganske snart!