Category

JordemoderOnsdag

Category

Jordemoderonsdag – historien om de der twix

Hvordan vi overhovedet kom dertil, ved jeg faktisk ikke, men åbenbart havde jeg fortalt den søde journalist, der havde interviewet mig forud for min deltagelse i tv-programmet SåDanmark (som blev sendt i mandags og som kan ses gratis HER), om dengang jeg kom til at spise 7 pakker twix. Altså, 14 chokoladebarer. På langt under en time. Som jeg altså pludselig også fortalte på fjernsyn. Landsdækkende, vist endda.

Rigtigt mange gravide oplever at få forskellige cravings i løbet af graviditeten. Citrusfrugter, ofte. Eller lakrids. Chokolade. Syltede ting eller dén der helt særlige bøf, som man kun kan få på den dér helt vildt særlige restaurant, eller hvad det nu end måtte være.

Det er helt almindeligt og så længe éns craving handler om gængse madvarer, er der ingen ko på isen. Lyt efter og prøv på at opveje din craving, således du spiser lidt ekstra grøntsager og mindre af alt det andet på andre tidspunkter, hvis du craver flødeskumskager til frokost hver dag. Nogle kvinder oplever også at få helt andre og ganske bizarre cravings; kridt, for eksempel. I de tilfælde kunne det formentlig være en god idé lige at slå et smut ind forbi egen læge og få taget nogle af de gængse vitamintal, da der formentlig ligger én eller anden ubalance i kroppen (som ikke alene skyldes at der bor et fremmed menneske – måske endda af et andet køn – inde i én), som måske let kan kureres med et kosttilskud, så man slipper for at gå og spise tavlekridt eller jojobasalt.

For mit eget vedkommende, som det i virkeligheden skal handle om i dag, cravede jeg egentlig ikke som sådan chokolade. Eller twix. Det skete ligesom bare.

Det var en eftermiddag, hvor Thomas var taget afsted mod et spillejob i Jylland og jeg sad foran computeren og streamede ét eller andet ligegyldigt tv. De Unge Mødre, som jeg lappede i mig dengang da jeg selv “kun” var 24 år og gravid med første barn, gætter jeg på. Vi havde for nyligt være i IKEA, hvor vi udover at købe en hæslig uro, som sidenhen kom til at hænge over puslebordet, erhvervede os én af de der 10-pak twix, som altid ligger og frister oppe ved kassen, til stort set ingen penge. 10 pakker twix, som nu lå og ventede ud i køkkenet.

Jeg listede, så elegant som den slags nu lader sig gøre, når man er gravid i uge 26 og i øvrigt har bækkenløsning, ud i køkkenet efter en enkelt til at hygge mig med foran skærmen. Og spiste den nærmest allerede på vejen derind. Jeg måtte have én mere.

Måske skulle jeg bare tage pakken med ind til bordet? Ja, det ville nok være nemmere. Mit bækken havde virkelig heller ikke nemt ved hele tiden at komme op og ned fra stolen, så det var nok at foretrække. Altså, hvis nu jeg skulle få lyst til bare én mere. I ved, én til mig, én til baby og én mere til mig. Eller altså, to hver gang, som det jo er med twix.

Lige pludselig kunne jeg høre nogen fumle nede ved døren. Hvem fanden var det?!

“Heeeej!” sagde hans glade stemme. “Jeg havde lige glemt min capo”. Det var Thomas. Jeg kiggede forfærdet rundt. Hvad havde jeg dog gjort?! Der lå knitrende papir i guld spredt ud over hele bordet og lidt på gulvet og jeg sad dér med chokoladefedtede fingre og fråde om munden og havde ikke fattet hvad der var sket.

Jeg havde spist syv fucking pakker i løbet af no fucking time. Syv pakker.

Jeg tror muligvis at Thomas grinede lidt af mig, men jeg husker faktisk ikke andet end skammen og kvalmen, som væltede ind over mig i det øjeblik jeg tog mig selv på fersk gerning i en sukkerrus fra helvede, som sendte mig direkte på hovedet i seng. Kæft, hvor var jeg dårlig.

Så altså, det er helt fint som gravid at have specielle cravings, på specielle tidspunkter, men lad nu bare være med at spise syv pakker twix på én gang. Det gør virkelig ikke noget godt for nogen 😉

Pletblødning når du er gravid

Selv hvis lykken ikke strømmer ind over én i dét øjeblik man opdager at man er gravid, så er det alligevel min oplevelse at langt de fleste kvinder, som vælger at gennemføre graviditeten, ret hurtigt knytter sig til det kommende barn. Heldigvis og desværre, kunne man næsten sige. Heldigvis, fordi kærlighed og tilknytning sjældent gør noget skidt for sjælen – desværre, fordi det kan skabe en masse (ofte unødig) angst og frustration. Som det i øvrigt bliver ved med at være tilfældet, også når barnet er kommet til verden. Jeg har i hvert fald aldrig i mit liv været så bekymret, bange og frustreret, som jeg har været det efter jeg har fået børn – fordi jeg elsker dem så tårnhøjt, at det nærmest gør ondt.

Èn af de bekymringer rigtigt mange gravide oplever at stå med (i trusserne) er blødning. Pletblødning i graviditeten. Det er frygteligt! Ikke blødningen, nødvendigvis, men den følelse det kan give, når man opdager den røde plet i trusserne, eller på papiret, når man har tørret sig efter toiletbesøg. Det er jo ikke meningen at man skal bløde, når man er gravid, er det vel?

Og nej, det er ikke meningen, men derfor er det i langt, langt de fleste tilfælde alligevel ganske harmløst.

Noget af det feje ved blødningen er, at den ofte allerede opstår i graviditetens første trimester, hvor baby stadig er så lille, at det er umuligt for moderen at mærke om barnet stadig er i live, som naturligvis er den største bekymring. Er jeg ved at abortere?! For et absolut flertal af gravide som oplever blødning i graviditeten hænger det ingenlunde sammen med abort – slet ikke hvis blødningen er beskeden. Slimhinderne i livmoderen (og næsen og munden) ændrer sig i løbet af graviditeten og ligesom mange gravide oplever at deres tandkød af og til bløder, når de børster tænder, så kan livmoderhalsen gøre det samme. Samtidig gennemstrømmes den voksende livmoder af væsentligt mere blod end sædvanligt, fordi barnet skal ernæres via moderkagen, som derfor skal iltes særligt godt, hvilket sammen med de mere sarte slimhinder altså øger risikoen for blødning. Harmløs blødning, vel at mærke.

Ofte vil blødningen opstå grundet én eller anden form for provokation. Det være sig tunge løft, hård fysisk aktivitet eller sex, men blødningen kan altså også sagtens opstå ud af det blå, uden det gør spor.

Kun hvis blødningen bliver kraftig og ledsages af turevise smerter bør man søge læge.

Så kære gravide, jeg forstår godt, hvis panikken breder sig, når du ser den første lyserøde stribe pletblødning i trusserne, men formentlig betyder det ikke andet end at din livmoder er godt igang med at arbejde, så den kan passe rigtigt godt på dit kommende barn. Pøj pøj!

Jordemoderonsdag – 9 (u)sikre tegn på fødsel

Stort set altid, når jeg møder en gravid som har termin indenfor en overskuelig fremtid, bliver jeg spurgt, hvornår mon fødslen går igang. Jeg oplever at mange “fisker” efter om jeg ikke nok kan fortælle dem, at fødslen er ved at gå igang og selvom jeg ville ønske, at jeg ved bare at sige nogle gyldne ord, kunne sørge for det, så er sandheden selvfølgelig, at jeg ikke aner noget som helst om hvornår fødslen mon sker. Der er ikke rigtigt nogle regler på området og dem der er, kan altid gradbøjes.

Alligevel er der selvfølgelig en masse små tegn, som kan indikere at fødslen er ved at gå igang.

NI – mere eller mindre – sikre tegn på fødsel
  1. Slimproppen. Det er muligvis det mest ucharmerende ord i bogen om graviditet og fødsel, men ikke desto mindre, så har alle gravide altså en slimprop, som er en samling sejt slim, som igennem graviditeten har siddet i livmodermunden og beskyttet baby mod udefrakommende bakterier. Den er derfor usandsynligt snedig at have i graviditeten, men efterhånden som livmoderen gør sig klar til at skulle føde barnet, vil den ofte løsne sig og det er altså i dén forbindelse, at mange gravide vil opleve at “slimproppen går”. Der kan slet og ret komme en klump sej slim i trusserne og det føles mildest talt ret ulækkert, når det sker. Når slimproppen går, er det altså et tegn på at fødslen nærmer sig – men om det er indenfor dage eller uger, er desværre ikke til at sige.
  2. Tyngdefornemmelse. Efterhånden som barnet bevæger sig længere ned i bækkenet, vil de fleste gravide mærke en øget tyngdefornemmelse. Det kan – især for fleregangsfødende – sågar nærmest føles som om, at man bliver nødt til – rent fysisk – af og til at “holde på barnet” med hænderne. Det er meget forskelligt hvor tidligt i graviditeten denne tyngdefornemmelse opstår og selvom det ofte kan være et tegn på snarlig fødsel, så er der altså også kvinder, som går med denne fornemmelse i ugevis, inden baby melder sin ankomst.
  3. Hyperaktivitet. Du får pludselig en trang til at gå lange ture i skoven, at gøre alle køkkenskabe rene og få fikset alt dét, du har udskudt igennem din barsel indtil videre. Den slags pludselige behov kan selvfølgelig opstå for enhver, men jeg har alligevel erfaret, at det kære redebyggergen ofte kan sætte ganske udtalt ind, umiddelbart inden fødslen går igang. Som en slags underbevidsthed, der lige sørger for at alt er klar, inden verden bliver forandret med tilblivelsen af verdens dejligste baby.
  4. Træthed. Ovenpå hyperaktiviteten, opstår der ganske naturligt en vis træthed og det er altså her, jeg oplever, at rigtigt mange kvinder rent faktisk går i fødsel. For at kroppen kan producere veer, skal den have et højt niveau af oxytocin, som har super gode betingelser, når kroppen trives. Typisk i forbindelse med berøring, sex – og afslapning. Hermed selvfølgelig ikke sagt, at man kan forvente fødsel, hver gang man er træt, men et pludseligt øget behov for at sove, kan alligevel være en godt tegn på, at der er noget på færde.
  5. Diarre. I know, det lyder ulækkert, men det er ærligt talt temmeligt smart, at kroppen hos rigtigt mange kvinder, lige sørger for at komme af med det meste af den afføring der måtte være i endetarmen, inden fødslen går igang. Mange kvinder vil opleve at få mavekneb, som så sidenhen “sætter sig” som veer. Som en lille bonus, så bliver tarmen hos langt de fleste dog ikke helt tømt, så hvis jordemoderen foreslår et lavement, vil jeg altid anbefale at man tager imod det – også selvom dét heller ikke just er en fest. Slet ikke, når man har veer oveni hatten.
  6. Rødmossede kinder. Man kan næsten se på en kvinde, at hun går i fødsel, i timerne inden veerne starter, fordu hun blusser op i ansigtet. Næsten altid, for selvfølgelig er det ikke et sikkert tegn på at du føder om natten, hvis du vågner op med røde kinder.
  7. Tegnblødning. Nu begynder vi at nærme os de mere sikre tegn på fødsel. Når først livmoderen begynder at gøre klar til at producere veer, er det meget almindeligt, at der kommer noget tegnblødning. Det ses typisk i forbindelse med plukkeveer og ses som lidt øget udflåd (eller slimprop) med frisk blødning i. Det er ganske ufarligt og skyldes bare, at nogle af de små blodkar omkring livmodermunden brister, når den begynder at gøre klar til at åbne sig. Hvis der kommer en større mængde frisk blødning, skal du selvfølgelig kontakte fødegangen, men i udgangspunktet er tegnblødning helt normalt.
  8. Vandafgang. “Vandet er gået – nu skal jeg føde” tænker rigtigt mange kvinder og det er selvfølgelig på sin vis ganske korrekt, men faktisk betyder vandafgang ikke altid at fødslen “bare lige” er på trapperne. Mange kvinder oplever at vandet går, uden veerne starter, hvorfor en del kvinder altså ender med at få veerne sat igang med vestimulerende drop. Det gør man fordi der opstår en øget risiko for infektioner hos baby, hvis det er mere end 24 timer siden der gik hul på fosterhinderne.  Så altså – hvis vandet går, er det ikke sikkert at kroppen af sig selv sørger for leverancen af en baby, men i så fald, støder der lidt hjælp til og baby er lige på trapperne.
  9. Veer. Hermed det eneste sikre tegn på fødsel. Ingen fødsel – medmindre man skal have et kejsersnit, selvfølgelig, i hvilket tilfælde nærværende indlæg er ganske irrelevant – uden veer. Veerne skal dog, for at man for alvor kan regne med dem, gerne være nogenlunde regelmæssige og gøre så ondt, at man ikke umiddelbart kan koncentrere sig om andet end at “være i dem”, inden man kan vide sig rimeligt sikker på, at de ikke går i sig selv igen.

… Og tilbage er der ikke andet at sige, end skide meget held og lykke. Det kan være rigtigt fedt, at føde og det allervigtigste er, at forsøge at følge med og at stole på sin krop undervejs. Uanset om den skal have lidt hjælp eller ej, så kan den – og du – godt.

Hjælp jeg er gravid – det sagde familien

Jeg er usikker på, om jeg ville have gjort det noget før, eller om jeg helt ville have ladet være med at spørge, hvis jeg havde jeg vidst hvilke tåkrummende reaktioner, der er kommet fra jeres familier og venner, da I annoncerede jeres graviditeter, for hold nu kæææææft, hvor er der nogle vilde i blandt!

Hvis der er stemning for en omgang mere end anden gang, er I velkomne til at sende mig reaktionerne fra jeres omgivelser på min mail: canabuttenschon@gmail.com.

“Nu skal du ikke glæde dig alt for meget og der er jo også en stor risiko for abort, men tillykke da” – mor


“Nå, du vil ikke have vin? Ej, men jeg forstår da også godt, hvis du allerede er begyndt at passe på den lille derinde.” – svigermor


“Ja vi passer den altså ikke” – papsøster


“Var det planlagt?”

(Jeg er lesbisk, så hvad tror du selv?)


“Nåh, det er da fint” – svigerfar og kone


“Ja, du er gravid? Det havde jeg da sådan set gættet, for der var en dag, hvor du ikke kunne klare lugten af makrel.” – mor

(sådan cirka to uger før jeg selv opdagede graviditeten)


Vi havde holdt det hemmeligt i flere uger at vi skulle have et barn.
Vi havde kun været sammen i et halvt år (Dog kendt hinanden i 5), og uheldet havde været ude.
Min far var ved at sætte vores nye opvaskemaskine til, da han spørger om jeg havde fået svar på, om jeg var kommet ind på pædagog studiet.
Det var jeg, men jeg havde afvist pladsen, fordi jeg først havde fået en plads til februar, og jeg skulle altså føde i marts.
Min far taber sit værktøj og råber “EJ FOR HELVEDE” – jeg stak i hyl.
Så grinte han, så græd han.
Hele følsesregisret på under 1 min.

Han fortsatte med at græde hver gang han holdte vores lille Erik de første 5 måneder af hans liv.


Nu stopper I kraftedeme” – svigermor


[Griber den første forbipasserende i jakken og råber glad] “Jeg skal være morfar til en dreng!” – far


“Var det virkelig meningen?” – mor


“Har du snydt din kæreste” – veninde
(NEJ!)

Mig, 29 år: “Du skal være oldemor om 7,5 måned”
Olde, 80 år: “Det er du da slet ikke gammel nok til, for ikke at tale om, at jeg slet ikke er gammel nok til at blive oldemor!”

“…[stilhed]…” – svigermor

10 hurtige om fødsler – jordemoderonsdag

Der er nogle sådan helt basale ting ved fødsler, som måske ikke lige er dem der står øverst i lærebøgerne, som jeg igennem min tid som jordemoder, har oplevet rigtigt mange gravide komme igennem. Nogle ting, som vi i det daglige måske ikke taler hverken højest eller mest om, fordi de ikke er så “pæne”, men som ikke desto mindre, er rimeligt generelle for de fleste fødende kvinder – og dem vil jeg selvfølgelig gerne indvi jer lidt i – bare så I ved (eller bliver mindet om) hvad I har i vente.

img_5536

Nærmest uanset hvor bange du måtte have været for at føde, vil du, når terminsdatoen nærmer sig – og især når den bliver overskredet – glæde dig til at føde. Også selvom alle dine veninder siger det gør herrenas eller selvom du måske godt kan huske, fra sidste gang, at det ikke var for tøsedrenge. Du tager med glæde de smerter, hvis du kan slippe for at være gravid ét sekund mere.

 

Når fødslen (endelig!) går i gang, føler du dig totalt ovenpå og tænker: Hah! Jeg er da mega sej – det gør jo slet ikke så ondt, som de siger (eller som jeg huskede).

 

Hvis vandet går, er det sjældent som i filmene, med et ordentligt plask ud over hele gulvet. Næh, det vil i stedet hyppigst sive langsomt, fuldstændigt som hvis du gik og sjatpissede lidt i bukserne. Når du laver bevægelser i bækkenet, som for eksempel at rejse dig fra en stol, kan der komme lidt større skvulp. Dette vil stå på i løbet af hele fødslen, så du kan roligt væbne dig med både kæmpebind, håndklæder og masser af tålmodighed – man føder nemlig ikke af vandafgang, men af veer.

 

Medmindre du planlægger at føde hjemme, kommer du næsten med garanti til at køre bil uden sele. Liggende på bagsædet. Råbende af din mand.

 

Du bliver komplet blottet for blufærdighed.

 

På et tidspunkt i fødslen vil du mærke den komme snigende, som den onde hovedperson i en gyserfilm: kvalmen, der ikke sjældent fører til ganske voldsomme opkastninger. Imens du har veer. I bar røv.

 

Du vil før eller siden få hallucinationer om, at du mest af alt minder om din forfærdelige Tante Karen-Elisabeth når hendes eftermiddagsthe er blevet for kold, når du kaster dig rundt i sengen og beklager dig højlydt, som du ellers i graviditeten havde forsvoret at du ville gøre.

 

Du fortryder. Der vil slet og ret komme et tidspunkt, hvor du får lyst til bare at skride fra det hele og hvor du overhovedet ikke har lyst til at føde den baby.

 

Det kommer til at føles som – hvis du føder vaginalt – at din baby kommer ud af din røv. Jeps, den er god nok. Det føles som om der kommer en baby, formet som en stenhård ananas, ud af din røv, når du presser. Og sådan skal det føles – jeg lover, baby kommer ikke ud af røven.

 

Du vil, når det er overstået, føle dig som super-fucking-woman! DU har lige leveret et barn og uanset hvordan du kom dertil, så er det dig og din krop der har præsteret det og du skal ikke tvivle et sekund på, hvor sej du er. DU ER EN POWERKVINDE. DU ER NOGENS MOR <3

 


Hvis du har lyst til at læse en rigtigt sej og god fødselsberetning, så kig ind forbi denne eller denne – de er harmløse, gode og ret sjove. Og så kan du jo også altid tage et kig på de pinlige fødsler, fra et jordemoderperspektiv HER.

De sjove spørgsmål om graviditet og fødsel

Nogle spørgsmål (og svar) er simpelthen for sjove til at holde på, og selvom de ikke er spor seriøse eller med det ringeste faglige islæt, så synes jeg stadig de fortjener plads på en jordemoderonsdag. De har i alle tilfælde fået mig til at grine og nu håber jeg, at de kan gøre det samme for jer, for det føles alt andet lige altid dejligt at grine! Det er sågar lige før jeg vil tro, at det er godt for oxytocinniveauet, som jeg har skrevet så meget om i indlægget om at forberede sig på at føde.

sjove spørgsmål om graviditet og fødsel

Bør jeg få et barn, efter 35? 

Nej, 35 børn er nok.

Hvad er den mest pålidelige metode til at afgøre barnets køn?

Fødsel.

Min kone er fem måneder henne og så humørsyg, at hun sommetider grænser til at være direkte irrationel.

… Så hvad var dit spørgsmål?

Hvad er den hyppigste “craving” man får i slutningen af sin graviditet?

At få fødslen overstået.

Hvornår tror du jeg føder?

Når du er absolut udmattet af at have haft veer. Og presseveer.

Min doula fortæller mig, at det ikke er smerte jeg mærker, når jeg skal føde barnet, men derimod et enormt pres mod bækkenbunden. Er det rigtigt?

Ja, det er fuldstændigt som dengang i december 1999, da Peter Tanev sagde, at der ville komme lidt rigeligt vind hen ad aftenen…

Er der noget særligt jeg bør undgå, når jeg skal komme mig ovenpå fødslen?

Graviditet. Bestem selv hvordan.

Vores barn blev født for to uger siden; hvornår kan jeg forvente at min kæreste igen begynder at føle sig – og ikke mindst opføre sig normalt igen?

Når jeres barn flytter hjemmefra.

Stjernekigger? Derfor er de sværere at føde

stjernekigger

Inden jeg startede på jordemoderuddannelsen, var jeg overbevist om, at en stjernekigger måtte være et barn, der kom med numsen først – fordi barnets hoved på den måde vender mest mod stjernerne.

Sådan er det ikke.

At barnet er stjernekigger betyder “bare” at barnets ansigt vender fremad i bækkenet, når det roterer ned mod bækken- og skedeudgangen, i stedet for bagud, som er det hyppigste.

Et barnehoved er – ligesom et voksenhoved i øvrigt – ikke helt rundt, men en lille smule aflangt, med den absolut største omkreds på samme sted som en studenterhue ville sidde. Til gengæld er omkredsen, hvis man tager fat omkring barnets baghoved, meget mindre. Derfor kommer baghovedet næsten altid først ned igennem bækkenet og man vil altså aldrig se, at et barn ikke vender hovedet i én eller anden retning på vejen ned igennem bækkenet, da omkredsen “lige på” er større end kvindens bækken og altså umulig at gennemføre. Det er dét man oplever, hvis man under fødslen får at vide at barnet står i en høj lige stand, som I kan læse meget mere om HER.

Når barnet indleder sin lille rejse ned igennem bækkenet vil det have hagen ned mod brystet og ligge sidelæns, således det “kigger til enten højre eller venstre side”. Denne stilling vil de fleste gravide allerede rimeligt tidligt i graviditeten opleve at barnet trives ved at ligge i, hvilket skyldes at det er sådan, der er bedst plads i bækkenet, så barnet ikke bliver unødigt trykket på hovedet. Snedigt, ik’?

Når så fødslen går igang og barnet, i takt med at livmoderen åbner sig, trænger ned igennem bækkenet, vil hovedet rotere en kvart omgang, inden det når bækkenudgangen, hvor barnet altså i de fleste tilfælde vil have nakken peget op mod kvindens skamben, som er den absolut mindst pladskrævende måde barnet kan komme ud på, fordi bækkenet, fuldstændigt ligesom barnehovedet, ikke er helt rundt. Bækkenet er ovalt med den bredeste del fra hofte til hofte i toppen – eller bækkenindgangen, som man på fagsprog kalder det og ovalt med den bredeste del fra forside til bagside (på kvinden) ved bækkenudgangen, hvorfor barnet altså er nødt til at rotere for at kunne komme ud.

I nogle tilfælde vil barnet, når det roterer ned igennem bækkenet, dreje en kvart omgang den anden vej, således barnets ansigt ender med at vende op imod kvindens skamben, hvor der, fordi fleksionen i barnets nakke på dén måde ikke er optimal, vil være lidt mere trangt med pladsen.

Bevares, det er selvfølgelig altid trangt med pladsen, når et barn fødes, forstå mig ret, men sådan rent knogle-mod-knogle-mæssigt, så er det mest hensigtsmæssige altså, at barnet fødes med ansigtet vendt ned mod kvindens haleben. Dermed ikke sagt at det er uladesiggøreligt at føde en stjernekigger; slet ikke. For nogle kvinder er det piece of cake, men i de tilfælde, hvor barnets hoved måske i forvejen er lidt vel stort til kvindens bækken, eller hvis kvindens bækken har nogle bitte små anormaliteter i udformningen, eller barnet ikke bukker hovedet helt ned mod brystet, kan det betyde, at vejen ud bliver meget trang og i nogle tilfælde endda umulig. Heldigvis kan det lykkes for langt de fleste, men fordi barnet, der ender med at være stjernekigger “fylder lidt mere” end et barn der fødes med hovedet helt regelmæssigt indstillet, så tager det typisk lidt – eller meget – længere tid, ligesom det for nogle formentlig også kan opleves som mere smertefuldt.

Man kan desværre ikke sige så meget på forhånd om, hvorvidt et barn vil blive stjernekigger eller ej, fordi det er noget der sker i løbet af den rotation der sker med barnet, når det under fødslen trænger ned igennem bækkenet, men der er alligevel nogle ting man i løbet af graviditeten kan gøre, for at optimere chancerne for en regelmæssig hovedstilling, som det så tørt hedder. Det har jeg skrevet mere om HER.

Det kan være ganske smertefuldt og usandsynligt hårdt at føde et barn, hvor hovedet ikke indstiller sig “ordentligt” i bækkenet, fordi kroppen ikke kan “få lov” til at reagere optimalt på veerne, som i sagens natur ofte bare bliver mere og mere smertefulde i takt med at fødslen skrider frem og kvinden bliver mere udmattet. Derfor er det alfa omega at give kroppen de bedst mulige vilkår, hvoraf bevægelse og foroverbøjninger (eller bedre, knæ-albue-leje) kan nævnes som nogle af de vigtigste. Og så skal man vide, at det sagtens kan lade sig gøre at føde en stjernekigger og at det ikke er spor farligt, omend det kan være en kende mere besværligt.

Læs også: En stjernekigger født derhjemme

Jordemoderonsdag – Kører amningen så bare?

img_5949

I løbet af de seneste tre uger har vi været vidt omkring, både når det går godt og når det skidt i forhold til den ofte temmeligt udfordrende ammeetablering og jeg fornemmer, at det har givet rigtigt mange kvinder en styrket tro på sig selv og på amningen og på, at det er okay at kaste håndklædet i ringen, hvis det – efter at have fået en ærlig chance – ikke fungerer. Det vigtigste for at være en god mor for sin baby, er omsorgen og kærligheden og hvis dét lider under en amning der overhovedet ikke fungerer, ja så er det måske bedre at give sit barn flaske. Det er selvfølgelig altid op til den enkelte familie at vurdere hvad der er bedst og op til alle andre at bakke op.

Med dét sagt, så vil jeg rigtigt gerne runde mit lille ammetema af med en snak om nogle af de udfordringer der kan opstå, når nu amningen er etableret, for selvom den “sværeste del” er overstået, så er det ikke just altid en dans på lyserøde roser, at amme. Selv Emilie, som i sidste uge beskrev sit fuldstændigt ukomplicerede ammeforløb beskrev hvordan hun på et tidspunkt overvejede at droppe amningen før tid, fordi hendes søn bed hende så hårdt, efter han havde fået tænder. De fleste, for ikke at sige alle, udfordringerne er heldigvis overkommelige, hvis bare man ved hvad man skal stille op og hvis man er indstillet på at give det tid og den chance det fortjener. Jeg har herunder listet nogle af de mest hyppige udfordringer op, men I er selvfølgelig som altid mere end velkomne til at komme med jeres erfaringer i kommentarfeltet også 🙂

Brystbetændelse

Det er desværre klassikeren over dem alle og selvom risikoen for brystbetændelse klart er størst i forbindelse med etablering af amningen, så er der desværre ingen garantier for at det ikke opstår senere i forløbet også. Hvis der på et tidspunkt i ammeperioden går hul på brystvorterne, kan det derfor være en god idé at anvende Multi-Mam Kompressor som udover at give en umiddelbar lindring af besvær ved amning, faktisk også forebygger infektion, fordi de indeholder dét der hedder 2QR-komplekset, som jeg fortæller mere om i videoen HER. Der er selvfølgelig ingen garantier, men hvis man på nogen måder kan undgå en potentiel brystbetændelse, bør man efter min bedste overbevisning gøre det, da det vitterligt kan være forfærdeligt at have brystbetændelse og fordi det i værste fald kan betyde at amningen ryger i vasken. Af samme årsag er det også vigtigt at du ringer til lægen, hvis du får akut høj feber, da det kan være en bragende brystbetændelse, som kræver behandling hurtigst muligt.

Nogle gange kan en brystbetændelse godt ammes væk og kræver ikke medicinsk behandling, men uanset forløbet, er det altså ikke for tøsedrenge.

Svamp

Hvis man får svamp i brysterne vil det pludselig (igen) begynde at gøre ondt når man ammer og det altså ikke “kun” i de første sekunder inden nedløbsrefleksen for alvor er aktiveret. Det vil føles som om nogen stikker nåle ind i brystet under hele amningen. Typisk kan man se at barnet også har svamp i munden, som ses som hvide belægninger på tungen, ligesom barnet vil få rød numse. Dette er dog ikke en garanti, så hvis du oplever den stikkende smerte nævnt ovenfor, så er det formentlig svamp der er på færde, som let behandles med en brentan-salve som fås i håndkøb på apoteket.

Appetitspring

Allerede når barnet er omkring en måned gammel vil det første appetitspring formentlig begynde. Pludselig virker barnet sultent. Det græder og vil hele tiden amme og du kan tænke, at du ikke har mælk nok. Her gælder det om at tage nogle af de gode råd fra ammeetableringen i brug igen og bruge et par dage på at ligge hud-til-hud og lade baby amme så hyppigt og længe som baby har lyst til, så mælkeproduktionen kan blive sat i vejret – og dét altså gerne imens du indtager masser af sunde kalorier. Husk, ingen slankekure imens du ammer – det stjæler mælken.

Hvis det er hårdt for brysterne at amme så meget, kan det være en god idé at anvende Multi-Mam Balm imellem amningerne, fordi den beskytter og fugter brystvorterne, fordi den blandt andet indeholder planteolier, sheasmør og Peg 8 bivoks som erstatter og tilfører et naturligt fedt der ligner det der i forvejen er på brystvorten. Salven indeholder ingen skadelige stoffer for barnet og den behøver altså ikke at blive fjernet inden amning, så det er næsten som let som det overhovedet kan blive.

Når baby kigger væk

Det er muligvis den mest irriterende fase, når man ammer, når baby pludselig begynder at blive opmærksom på aaaalt muligt andet end mors bryst, når det er spisetid. Bedst som man får sat sig til rette med sit lille barn og barnet har suget få gange, hører du en lyd udenfor og “sprrrrrøøøøjt” så står der femten ukontrollerbare stråler lige ud i smasken på dit lille barn, som selvfølgelig skulle kigge med og du kan simpelthen ikke få det lille buttede hoved til at rette ind og tage fat i brystet igen. Barnet forstyrres af det mindste og det kan ærligt talt være noget af en tålmodighedsprøve, at gennemføre en amning – især hvis man vover sig udenfor sine egne fire vægge. Hvis det bliver alt for slemt, kan det være en idé at forsøge at isolere sig lidt fra omverdenen i en kort periode imens man ammer; trække sig lidt væk fra selskabet og sætte sig alene i et rum med lukket dør. Jeg lover, at det bliver bedre igen!

Tænder

Det giver selvfølgelig rigtigt god mening i forhold til at barnet på et tidspunkt skal til at spise fast føde, men for pokker hvor er det noget rod for amningen, at babyer får tænder. For det første fordi det kan give nogle gevaldige udfordringer når baby kommer til at bide i brystet, eller hvis tænderne – gud forbyde det – kommer i samme ombærning som den ovennævnte periode, hvor barnet ynder at bide fast i brystet og trække hovedet væk, imens man kan se sit bryst der engang var et fast ungpigebryst blive trukket længere og længere væk – og ja! Det er herrenas. Hvis barnet ligefrem bider hul på brystet kan jeg – endnu engang – anbefale multi-mams produkter; både for at hjælpe helingsprocessen, men altså også for at mindske risikoen for brystbetændelse som ofte opstår i forbindelse med hul på brysterne. Den anden – ofte temmeligt store – udfordring ved at barnet får tænder er, at det gør ondt på barnet. Barnet vil formentlig græde mere i forbindelse med tandfrembrud og nogle børn vil simpelthen ikke sutte, formentlig fordi det vakuum de skaber i munden når de sutter, fremprovokerer smerterne i tandkødet. Det er umenneskeligt hårdt, når éns baby er ked af det og derfor vil man selvfølgelig gøre hvad man kan for at lindre smerterne. Til det kan det være smart med en kølende bidering (eller køleskabskolde frugt- eller grøntsagsstave, hvis barnet et stort nok til den slags) og hvis ikke dét er nok, kan man bruge Multi-Mam BabyDent, som er en gel som smøres på barnets gummer, for at lindre besværet ved tandfrembrud.

img_6119

De omtalte produkter fra Multi-Mam kan købes i håndkøb på de fleste apoteker eller online HER

10 gode råd om amning – jordemoderonsdag

img_5798

annonce

Jeg skal lige love for at det satte sindet i kog hos rigtigt mange, da jeg i sidste uge bød op til ammedans, med et indlæg (som I kan læse HER) om en amning, der bare slet ikke var alt dét, den “skulle” have været. Det var en amning som aldrig rigtigt blev etableret ordentligt; formentlig fordi den allerede fra start havde for dårlige vilkår – noget som jeg med dette indlæg håber på at kunne hjælpe bare et par kvinder rundt om i landet med at undgå.

Man aner det ikke når man er gravid for første gang, men efter fødslen bliver amningen, nærmest med et trylleslag, det altoverskyggende emne i den spæde barselsperiode og man kan derfor naturligvis ligeså godt forsøge at forberede sig bedst muligt til det, for det ér et fuldtidsjob, som kræver hårdt arbejde, masser af gå-på-mod og en lille smule viden, som kan gøre det hele lidt lettere.

Videoen er en uddybning og forklaring på de 10 punkter anført herunder. 

10 gode råd om amning

  1. Ro og hvile. Selvom det kan være fristende at holde sig vågen for at kigge på sin sovende baby, så er det altså smartere at bruge tiden på at sove selv. Kroppen skal have tid til at restituere oven på fødslen, så den kan få noget energi til at få lavet en masse dejlig mælk til baby.
  2. Få amningen set. Allerede når barnet sutter for første gang, er det en god idé at få nogen som véd noget om amning til at se om sutteteknikken er korrekt.
  3. Vent med besøgene. Selvom det kan være svært at sige fra overfor de mange gæster, som gerne vil byde det lille nye familiemedlem velkommen, så vent med de mange besøg indtil amningen kører. Lad kun dem du føler dig 100% tryg ved (og ikke blufærdig overfor) komme i de første dage.
  4. Baren er altid åben! Lad baby sutte når baby vil sutte i de første dage. Des hyppigere barnet sutter, des mere mælk vil der kommer i brysterne.
  5. Drik og spis! Uden mad og drikke duer ammehelten ikke. Prøv for eksempel denne musliopskrift, som skulle være særligt ammevenlig.
  6. Brug gode produkter. Næsten uanset hvor god en sutteteknik du og din baby har, vil brystvorterne blive ømme – og ofte også revnede og ødelagte. Til dét kan jeg varmt anbefale Multi-Mam Balm og Multi-Mam Kompressor, som begge indholder 2QR-komplex, som neutraliserer skadelige bakterier og skaber et plejende miljø, som støtter naturens egen heling. Multi-Mam Balm er smaddergod allerede fra amningens første dag (eller i graviditeten, hvis man døjer med tørre og ømme brystvorter), fordi den hjælper med at genopbygge brystvortens naturlige fedtlag, som baby suger væk, imens Multi-Mam kompressor er eminent, hvis der kommer sår eller revner i brystvorterne, fordi den skaber et fugtigt miljø og forebygger infektioner; begge naturligvis imens det gode 2QR-kompleks holder bakterierne på afstand, som jeg fortæller mere om i videoen ovenfor.
  7. img_5799Det handler om udbud og efterspørgsel. Husk, at des mere du ammer, des mere mælk vil der komme.
  8. Mælk eller ødem? På 3.-4.dagen vil brysterne typisk vokse rigtigt meget, men ofte er det faktisk ikke på grund af mælk, men på grund af væske. Samtidig vil barnet måske have sværere ved at få ordentligt fat og det hele kan føles som noget værre møg. Men hav tålmodighed; efter et døgns tid forsvinder hævelsen og mælken kommer (og brysterne er stadig kæmpestore, men altså, nu fyldt med mælk).
  9. Giv det en ærlig chance, hvis du rent faktisk ønsker at amme. Det kræver typisk mindst én uge før det begynde at spille. Hvis du efter en uge stadig oplever store problemer, er det på tide at få involveret sundhedsplejersken, som kan give ammevejledning.
  10. Tro på dig selv – men stop i tide. Næsten alle kvinder kan med alle disse tips, en god portion vilje og en pokkers masse arbejde sagtens få etableret en succesfuld amning, men husk, at en god mor ikke sidder i brysterne og at amning ikke skal være for enhver pris. Det skal – hvis man vil – selvfølgelig have en ærlig chance, som jeg nævner ovenfor, men hvis man på tredje måned græder hver gang baby skal lægges til brystet, så er man – måske – gået lidt for langt i kampen for amningen.

Derudover er det enormt vigtigt at bruge en masse tid hud-til-hud med sin baby. Når man ligger hud-til-hud med sin baby, frigives en masse oxytocin – kærlighedshormonet – som også er dét, der får mælken til at løbe i brysterne. Så af med tøjet på dig og baby og ind under dynen – og når du så går i bad, kan farmand sagtens overtage tjansen. For hyggens – og deres samværs skyld, selvfølgelig. Bare fordi kvinden ammer, kan manden jo stadig godt have en masse dejlig nærhed med babyen, ikke sandt?

Hvis du har fået lyst til at læse mere om, eller erhverve dig, nogle af Multi-Mams produkter, kan det gøres HER

Bimmelim og bummelum

img_5765

annonce

Vi har efterhånden været vidt omkring, når det kommer til alle de frygtelige charmerende eftervirkninger der følger med, når man har presset et barn ud af sit allerhelligste sted – og hvis I ikke aner, hvad jeg snakker om, så start lige med at klikke jer ind forbi HER, inden I læser videre.

Èn af de ting, jeg gerne vil snakke lidt mere om, er nemlig dét der med at skulle på toilettet, efter man har født. Både bimmelim og bummelum, hvis vi nu – meget lidt jordemoderagtigt – skal kalde det det.

Bimmelim foregår altid i umiddelbar nærhed af det sted man har født, hvilket for langt de fleste kvinder, betyder, at det foregår på fødegangen, eller i hvert fald på hospitalet. Hvor det altså er min erfaring, at toiletpapiret er noget af dét der i dén grad bliver sparet på, således det vel nærmest kan kategoriseres som avispapir, på lige fod med toiletpapir. Det er sådan noget helt stift ét-lags numseriverpapir og det er ærligt talt, fuldstændigt og aldeles uegnet til kvinder, som lige har født. I hvert fald til kvinder som har født vaginalt.

For nogen – især hvis man har store bristninger – kan det være fordelagtigt slet ikke at tørre sig efter bimmelim, men i stedet skylle under bruseren og derefter gå med “duppemetoden”. For ja, det gør altså liiiiidt ondt forneden hos de fleste og det sidste man har lyst til, efter man har født er, at pådutte sin krop unødige smerter. Ellers tak.

Derfor har jeg altid, til fødselsforberedelse, anbefalet gravide, at medbringe eget toiletpapir til fødegangen. For selvom det måske kun skal bruges til at duppe med, så er det altså bare rart at det ikke er en krøllet avisside man holder op i mellem benene, men i stedet det blødeste man overhovedet kan finde-agtigt.

Fuldstændigt ligesådan – eller måske faktisk nærmest værre – er det, når man skal lave bummelum.

Jep. Og til jer, der ikke kan lide at læse om den slags, så kan jeg anbefale at springe følgende afsnit over og stikke direkte til bunden af indlægget, hvor der er en lille konkurrence going on. Hvis I tør 😉

Det er nemlig sådan – som formentligt alle jer der har født vaginalt kan nikke genkendende til – at det er frygteligt at skulle lave bummelum efter man har født!

Ofte, når fødslen går igang, vil kroppen selv begynde at “tømme sig” og som en sidste ekstra hjælp, giver jordemoderen i mange tilfælde den fødende et lavement, så der ikke kommer (for store mængder) afføring med ud, når barnet fødes; for altså, der ér ikke plads til lort i tarmen og en baby i tissekonen, så hvis baby vil ud, følger den lort der eventuelt måtte være, altså med. Det betyder selvklart at der ofte godt kan gå et døgns tid eller mere, før man skal lave bummelum efter fødslen. Ovenikøbet et døgn, hvor man for de flestes vedkommende ikke bevæger sig stort andet end når baby skal skiftes og hvor man altså derfor ikke just hjælper tarmperistaltiken med at flyde så ubesværet som muligt, hvilket altså – gud forbyde det – i nogle tilfælde kan give anledning til en lille snert af forstoppelse.

Normalt er en lille forstoppelse naturligvis ikke det største problem i verden, men jeg skal love for, at det er slemt, når man få dage forinden har presset et barn ud af sig. Ikke nok med at det føles som om hele underlivet falder med ud, hvis man absolut skal presse for at få lorten ud, men man kan også – for rigtigt manges vedkommende – være blevet beriget med ikke bare én men ofte en hel klase af store hæmorider, som på ingen måder bryder sig om aktivitet i numero duo. Slet ikke knoldet aktivitet!

Det kan give (flere) små rifter, hæmoriderne kan briste og det er i virkeligheden bare en omgang livsbekræftende tortur, hvor man i dén grad bliver mindet om, at man har et numsehul. I’m telling you – især “min første gang” efter min første fødsel havde jeg med glæde byttet ud med 10 ekstra presseveer, for hold nu magle, hvor gjorde det ondt, samtidig med at jeg var panisk angst for at både tarm og livmoder bare skulle vælte ud af mig i det krater jeg følte jeg havde i mellem benene.

Skide ubehageligt, du!

Heldigvis havde jeg født derhjemme – med eget toiletpapir og uden fare for at fremmede på gangen ville høre mig stønne fra toilettet, ha ha.

Nuvel, dét jeg i virkeligheden ville frem til med det her indlæg, var faktisk en snak om toiletpapir, hvor random dét så end måtte lyde for jer. Vi bruger det allesammen, flere gange om dagen og alligevel fornemmer jeg, at det er sådan noget tys-tys noget, hvor vi ikke sådan lige svinger anbefalinger ind over disken, på samme måder som når det kommer til valg af alt muligt andet; noget der i det daglige sådan set er fint nok, men når det så, som nu, sker noget helt nyt på toiletpapirmarkedet (hvis der findes sådan ét), så synes jeg det fortjener lidt larm.

Det handler om Veltie, som har produceret en helt ny form for toiletpapir. Fugtet toiletpapir.

img_5758

img_5772

Min første tanke var “yikes, så får man jo lort på fingrene” fordi jeg tænkte på almindeligt – vådt – toiletpapir. Men altså, sådan er det nu slet ikke. Det er nærmere som en slags blød vådserviet, som er biologisk nedbrydelig og som derfor kan skylles ud i toilettet. Voila! Det ville jeg eddermamer gerne have haft fingrene i efter mine fødsler, den slags toiletpapir, som bare lige kan duppe én ren – om ikke andet, så efter en skylletur under bruseren 🙂

Ej, jeg synes virkelig det er smart!

Så vidt jeg kan forstå, er det i virkeligheden meningen med Veltie, at det skal være et supplement til almindeligt toiletpapir, således at man (når man ikke lige har født, selvfølgelig) tørrer sig med helt almindeligt toiletpapir og så lige “tørrer efter” med det fugtede toiletpapir, for at sikre, at der ikke sidder snavserester i nummergøjen og altså, dét synes jeg faktisk også at der er noget fint over. Og så er det altså dejligt blødt!

Fordi Veltie simpelthen så gerne vil have spredt ordet lidt, har de bedt mig udlodde 10 pakker til én af jer. Alt I skal gøre for at deltage i konkurrencen er at skrive en kommentar herunder med en sjov/pinlig/skør toiletbesøgshistorie, hvadenten den er jeres egen eller én I har hørt. I er velkomne til at kalde jer et falsk navn, hvis I gerne vil være anonyme – I skal bare sørge for at skrive den korrekte e-mail-adresse (som kun ingen andre end jeg kommer til at se), da jeg skal bruge den for at kunne komme i kontakt med den heldige vinder, som udnævnes i kommentarfeltet d.3.april 🙂 Og hvis så I ikke vinder, så kan jeg afsløre at Veltie står lige ved siden af det almindelige toiletpapir, hvis I alligevel gerne vil prøve det, men synes det er for pinligt at spørge medarbejderne i jeres lokale supermarked.

Hvis I mangler inspiration til pinlige toilethistorier, kan I måske starte med at læse én af mine HER.