Category

Bolig

Category

Det skulle jo lige akkurat passe, at jeg nåede at bestille nye plakater til min lille stue hjem, førend jeg kunne overbringe den glædelige nyhed om, at jeg har fået en ny lejlighed, som vi flytter ind i senere på sommeren. Først overvejede jeg, om jeg simpelthen skulle gemme dem indtil vi var rykket ind i den nye lejlighed, men på den anden side, så er de jo købt til dén stue jeg har nu og fordi jeg ovenikøbet var så heldig at finde en kode på som gav mig 25% rabat på plakaterne, så var de alligevel så billige, at de godt tåler endnu en udskiftning, hvis det ender med at jeg ikke vil have dem allesammen op at hænge det nye sted. Så nu bliver de testet i den lejlighed vi bor i nu og så må vi se, hvor mange af dem, der får lov til at rykke med videre 🙂

Fordi jeg selv syntes det var så mega nice at shoppe med den der rabatkode, så har jeg faktisk også skaffet én til jer! Den hedder canabuttenschon og giver 25% rabat* hos Desenio til og med på torsdag d. 12.juli.

Èn af de plakater jeg lige nu kan være i tvivl om hvorvidt skal flytte med er for eksempel denne “hangry“-plakat. Jeg synes den er både sej og sjov og i øvrigt helt perfekt, fordi den jo hænger på væggen bag bænken ved spisebordet herhjemme hos mig, men nu den alligevel ikke lige passer ind i min kommende spisestue (for sådan én får jeg faktisk – næsten i hvert fald!), så kan jeg glæde mig over, at den kun kostede mig 59 kroner og 25 øre (med de 25% rabat), hvorfor det altså ikke bliver det store tab, hvis den skal skiftes ud. Nabo-plakaten, Love Neon er jeg mere overbevist om at jeg nok skal finde plads til uanset hvor jeg bor – jeg mener, lyserød kærlighed, what’s not to like? 

Det er i øvrigt altid sådan jeg køber plakater – de plakater, som jeg er usikker på om jeg kommer til at elske, køber jeg i de lidt mindre størrelser, hvorimod de allerflotteste får lov til at komme op i det helt store størrelser. Jeg synes det giver sådan et fint spil, at blande størrelserne på kryds og tværs og på dén måde kan udskiftningen af en enkelt plakat eller farve faktisk også være med til at give alle de andre et helt nyt udtryk, tænker jeg.

Den største plakat, hvor jeg før havde en ballerina hængende, er blevet skiftet ud med “The Doors” som jeg simpelthen synes er noget af det flotteste jeg længe har set. Jeg kan sidde og drømme mig helt væk i fantasier omkring de døre, som minder mig om barndom og græs lige ude på den anden side 🙂

Nogle af jer vil måske også lægge mærke til at jeg faktisk også – selvom jeg har lavet en større udskiftning – bare har byttet lidt rundt på nogle af de plakater jeg allerede havde hængende, som altså også er et ret godt trick til at skabe hurtig og billig fornyelse 🙂 Ja, hvis ikke allerede I skulle være overbevist om det, så lad mig bare lige slå fast, at jeg altså synes at det er ret genialt at indrette sig med plakater, fordi man ingenlunde bliver ruineret af at puste lidt nyt liv i sit hjems gamle gevandter.

*Koden ”canabuttenschon” giver 25% rabat hos Desenio i perioden d. 10. – 12. juli. Koden gælder dog ikke på rammer eller på handpicked-eller collaboration-plakater.

ny lejlighed

Det uventede er sket, bedst som jeg havde droppet enhver idé om det: Jeg har simpelthen fundet – og underskrevet kontrakt på – en ny lejlighed.

Man siger jo altid at ting sker, når man mindst venter dem, ikke sandt? Det er én af de mest gennemtæskede klichéer, som de, der netop går og håber, drømmer og ønsker (fx om en kæreste, en baby eller det helt rigtige jobtilbud) hader at få smidt i fjæset, men ikke desto mindre, så lader det altså til, at det i hvert fald for mig, har passet meget godt det seneste halve års tid. Sådan virkelig godt, faktisk…

Først mødte og forelskede jeg mig stormende i Simon, som på dét tidspunkt ingenlunde var en del af mine planer for min udmiddelbare fremtid, hvor det ikke skal være nogen hemmelighed for jer, at jeg havde set mig selv være single i temmeligt meget længere tid, end det viste sig at blive tilfældet. Ganske og aldeles uventet.

Og nu er det sør’me sket igen. Det uventede er sket, bedst som jeg havde droppet enhver idé om det: Jeg har simpelthen fundet – og underskrevet kontrakt på – en ny lejlighed, selvom jeg egentlig havde besluttet mig for at droppe projektet for minimum resten af 2018. Men lige pludselig var den der og hvis der er noget jeg har lært, så er det, at man skal smede imens jernet er varmt, når det kommer til lejeboliger i København, så jeg tog en hurtig beslutning og sagde ja tak til lejligheden, som ligger ét af de allerdejligste steder i hele byen, fra 15.august.

Hu-fucking-ray, altså!

Godt nok har jeg så sent som i sidste uge bestilt nye plakater, som egentlig var tiltænkt min lille stue herhjemme, men mon ikke også at de kommer til at passe ind det nye sted 😉 Shit, hvor bliver det godt!

Allerførst bliver jeg simpelthen nødt til at komme med en kæmpe tak for al den opbakning jeg har fået i forbindelse med min nyligt stillede diagnose, om at jeg angiveligt skulle have en diskusprolaps. En lille én, heldigvis, men som jeg selvfølgelig skal tage drønalvorligt, så den ikke pludselig vokser sig stor og farlig, som min søde kiropraktor varslende sagde til mig da jeg var hos hende forleden.

Som det første tiltag blandt mange, satte jeg derfor (på internettet og på instagram, hvor jeg i min story bad om hjælp) gang i en søgen efter et pænt hæve-sænke-bord. Og altså, lad mig bare lige begynde med at sige, at dét virkelig er blandt sjældenhederne. Jeg har fået tilsendt enkelte tips på borde, som rent faktisk taler fint til min æstetiske sans, men til gengæld har de så allesammen rakt fuckfingre til min bank-konto, med priser på den helt, helt forkerte side af mit budget til dén slags uforudsete udgifter. Altså, flere af dem kostede jo langt over 10.000 kroner. For et skrivebord. Uden skuffer med skjulte kontanter i. Måske er det bare mig og mine jyske aner, men jeg synes eddermamer det er mange penge!

Heldigvis var der også rigtigt mange, som mente at IKEA havde nogle pæne(re) hæve-sænke-borde, som jeg derfor fluks overtalte Simon til at tage med ud og hente for mig i går.

… Men så så vi dem. Og altså, der er som sådan ikke noget i vejen med dem og de er da også fine nok, men til en pris omkring 3.000.- vil jeg altså gerne wauw’es lidt mere end jeg blev. Samtidig var alle bordene altså også lige i det allerstørste til min lille lejlighed, som jeg i forvejen har været nødt til – IGEN – at lave om, for overhovedet at få plads til en rigtig arbejdsplads, som ikke “bare” er ved spisebordet, hvor jeg ellers ynder at sidde, når jeg arbejder hjemmefra. Ak, mand. Til gengæld fandt jeg en underlig stol, som fik mig til at tænke på idrætstimerne fra Folkeren, som jeg tog med og så tog jeg det mindste bord i de mest neutrale farver og noterede mig lagerpladsen og tænkte, at jeg bare måtte bide i det sure æble og passe på min ryg. Jeg gik, måske en smule slukøret, videre, da jeg pludselig øjnede en helt anden mulighed:

Det dér hylde-agtige skrivebord som jeg så længe har kigget efter derude, kunne jo sådan set godt sættes op i en højde, hvor det ville passe med at jeg kunne stå op og så kunne jeg måske bare sætte mig ved spisebordet som vanligt, hvis jeg fik brug for at sidde rigtigt ned.

Boom. Der var den. En langt billigere og virkeligt meget pænere løsning, som – om ikke andet – kan fungere som en test i forhold til om jeg overhovedet kommer til at bruge det her med at stå op og arbejde når det kommer til daglig praksis, eller om det kun fungerer på indersiden af mit hoved.

Indtil videre – mindre end et døgn efter jeg har sat det op – er jeg glad for resultatet, omend jeg selvfølgelig har været en kende træt af, at omrokeringen og projekt-find-et-godt-skrivebord har betydet, at jeg har været nødsaget til at pille mine spritnye – og virkeligt pæne – hylder, som jeg skrev om og viste frem (i et sponsoreret indlæg) HER for ikke så længe siden. Ak ja, jeg tænker at de må have nyt liv derude, så hvis nogle af jer ved, hvor man bedst sætter den slags til salg, så tip mig gerne i kommentarfeltet. Det ville næsten være synd hvis ikke de fik lov til at leve videre, tænker jeg.

Åh mand, jeg bliver simpelthen mere og mere forelsket i min lille kolonihave. At jeg kan få ro derude, at børnene bare leger derude, at jeg har fået verdens bedste havestol derude, at min kæreste (næsten) holder ligeså meget af at være derude som jeg og at vi kan holde fester derude, på den der helt særligt afslappede have-måde, man altså ikke sådan lige slipper afsted med i et gårdmiljø inde i København.

I sidste weekend holdt vi en fest for drengene derude og selvom jeg stadig ikke har fået rigtigt styr på de der havemøbler, så synes jeg simpelthen der var så fint.

Jeg har efterhånden fået skrabet en seriøs mængde køkkensager til mig fra Bloomingville, som de fleste af jer nok efterhånden godt ved, at jeg er vild med og i kolonihaven gælder selvfølgelig det samme. Jeg er helt pjattet med de lidt botanisk inspirerede tallerkener i kombinationen med det retro bestik og de fine udskårne glas, som får det hele til at se lidt eksklusivt ud – på den hyggelige måde, forstås. Vi er trods alt i min kolonihave, på den hjemmebyggede terrasse og ukrudt i alle bedene.

Udover ukrudt i mine bede er det gået op for mig, at haven simpelthen også er beriget med de smukkeste hvide pæoner, som jeg i hvert fald ikke mindes at jeg nåede at have glæde af sidste år, hvor de enten bare ikke har blomstret eller også har de været afblomstret inden jeg overtog kolonihaven midt i juli. Nårh ja, eller også var jeg så langt oppe i egen skilsmissebagdel dengang, at jeg slet og ret bare ikke så dem – det er måske i virkeligheden den mest plausible mulighed, uden jeg skal gøre mig klog på pæoners blomstringsperioder, som jeg ved absolut intet om. I hvert fald klippede jeg et par pæoner af fra busken og satte dem i en fin glasvase (også fra Bloomingville) midt på bordet, hvor de prydede som det fineste pynt, jeg kunne forestille mig. At det så viste sig, at jeg havde valgt et par af de samme blomster som en håndfuld af havens tissemyrer, var selvfølgelig en anden snak, men altså, det så flot ud og jeg nåede lige akkurat at få ros for det af nogle af gæsterne, inden vi måtte på tissemyrejagt.

Udover pladserne ved bordet, var der dækket op rundt om i haven med tæpper, som jeg taktisk havde forsøgt at placere i behørig afstand fra badebassinet – en taktik som lykkedes sådan nogenlunde, ahem… Det var smadderhyggeligt at vi sad lidt “spredt” og det fungerede virkelig godt, at man lige kunne sætte sig lidt på et tæppe med børnene, hvis de lige havde behov for lidt mor-kærlighed.

Til at fylde tallerkenerne havde vi lavet en lille buffet indenfor med kridhvide boller, masser af frugt og så selvfølgelig den der helt fantastiske talkage, som hittede stort blandt både børn og voksne. Fordi jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt det var nok med bare én kage, havde jeg ud af én ekstraportion lavet to mindre kager også, som drengene hver især fik lov til at pynte som de nu helst ville. Det var et kæmpe hit, selvom vi endte med at have alt, alt for meget kage, til trods for at vi faktisk var omkring 20 mennesker til at spise dem.

Jeg var lidt udfordret i forhold til at finde ud af hvad pokker jeg skulle servere kagerne på, fordi mit arsenal af serveringsfade trods alt ikke er det største ude i kolonihaven og vi endte derfor med, at servere kagerne på bagepapir. Det talte selvklart ikke til min lillebitte inde æstetiker, men på den anden side, så får jeg nok aldrig plads til at have serveringsfade i alle størrelser stående ude i kolonihaven (eller hjemme i min lejlighed), så en anden gang tænker jeg faktisk at bruge noget ala denne her (i hvert fald hvis det er til børnekage) – den fylder ingenting og kan bruges til aaalt muligt andet også og ellers skal jeg have fat i et ordentligt (og pænt!) skærebræt som det her. Den slags mangler man alligevel altid lidt, ik’?

Det var sådan en god dag med glade børn, vandkamp, skattejagt og god stemning. Jeg er kæmpe fan og jeg glæder mig allerede til at få mulighed for at holde flere festlige arrangementer derude i fremtiden. Med eller uden skærebrætter til mine kager 😉

Hvis du har fået lyst til at tjekke Bloomingvilles fine ting ud, kan du finde en forhandlerliste HER eller shoppe i deres kæmpe (!) udvalg online HER

I virkeligheden skal det handle om indretningen i mit kolonihavehus, som I får lov til at se i dag, men inden da, bliver vi nødt til lige at snakke om en ting. På vej ud til kolonihaven her til formiddag, overtalte drengene mig til at måtte få en chokoladebolle, hvorfor jeg stoppede ind hos den lokale bager i Hedehusene og købte en halv liter mælk til kaffen og to chokoladeboller. Chokoladeboller, som sidenhen viste sig at være noget der mindede mere om kage end om boller, hvorfor jeg noget forvirret bad instagram om råd. Var det kage eller var det chokoladeboller? Og så skal jeg elelrs lige love for at mine følgere kom op ad stolene, for aldrig nogensinde har jeg fået så mange beskeder – og dét endda på trods af at jeg havde lavet en afstemning, hvor man kunne give sin mening til kende. Shiiiiit, manner! Nogle mente at jeg var helt tabt bag en vogn, hvis jeg ikke vidste at dét altså var sådan en rigtig chokoladebolle så ud, imens andre mente, at bagerdrengen måtte have sovet usædvanligt lidt (dén slags tænker jeg i øvrigt er en ret god mulighed på en lørdag) og givet mig den forkerte “bolle”. Jeg hørte fra bagere på begge sider af hegnet og jeg er fuldstændigt ligeså forvirret, som jeg var inden jeg spurgte – til gengæld ved jeg at jeg, fremadrettet, altså vil bede om en the-bolle med chokoladestykker, når jeg får lyst til (at give mine børn) en chokoladebolle, som jeg kender dem fra min barndom 🙂

Kagerne strøg til drengenes store tilfredsstillelse selvfølgelig ned og imens kunne jeg give den en skalle med at få styr på indretningen i mit lille hus.

Det har holdt hårdt, at få gjort mit kolonihavehus til hvad det er i dag, men ikke desto mindre, så er jeg simpelthen så glad. For resultatet indtil videre og for at have været med helt fremme ved frontlinien igennem alle processer, lige fra etablering af tilbygning, køkken og bad, til terrasse og nu til den lidt mere hyggelige del, med indretningen i huset. At jeg har haft hænderne solidt placeret i det hele gør selvfølgelig, at jeg synes at mit lille kolonihavehus er utroligt meget “mig” og hvis jeg kunne vise jer, hvad jeg tror det gør ved mit blodtryk at være derude, ville jeg gøre det. Der er simpelthen så dejligt! Nu også indenfor, som endelig har fået en overhaling. Indtil for et par dage siden, var huset primært fyldt op med forrige ejers møbler og deslige, hvilket har været dejligt, nemt og billigt, ikke mindst, men nu var det altså på tide med en lille opgradering.

Som I måske husker fra da jeg i mellemdagene lavede en make-over af mit soveværelse, så er jeg helt pjattet med Bloomingville, som altså også har fået lov til at spille en ret stor rolle i indretningen af mit kolonihavehus. De har et kolo-enormt (pun intended) vareudvalg, med noget til enhver smag og dét altså til helt udmærkede priser.

Alle puderne og det latterligt flotte (og bløde!) tæppe er fra Bloomingville og kan blandt andet købes HER. Sengen er en sovesofa fra IKEA, som jeg har gjort lidt mere personlig med nogle knopper fra Bloomingville.

 

Også i køkkenet er der sket lidt forandringer, men fordi jeg stadig ikke har fået et spisebord derud (jeg vil egentlig helst have mit gamle runde spisebord fra lejligheden, ud i kolonihaven, men det kan lige akkurat ikke komme ind i min bil, suk!) og også mangler at få styr på nogle lamper og dén slags, så må I klare den med nogle detaljebilleder derfra i denne omgang. Altsammen med ting fra Bloomingville, i øvrigt 🙂

Ja, jeg er altså ret meget fan! Af kageagtige chokoladeboller, af Bloomingville og i særdeleshed af mit kolonihavehus!

Det er vist ved at være på tide, at jeg kommer med en lille opdatering på hele min lejlighedssituation. For at opsummere det kort, er sagen den, at jeg igennem længere tid har drømt om at have mere plads og at jeg sågar, for nogle måneder siden, faktisk havde fundet “den perfekte lejlighed”, som desværre – selvom jeg havde fået nøglerne – pludselig blev udlejet til anden side. Jagten fortsatte, men for at være ærlig, så mistede jeg ret hurtigt pusten. Priserne på boliger i København er jo fuldkommen vanvittige!

I stedet har jeg besluttet at få det bedste ud af dét jeg har 🙂

Noget af dét jeg har savnet allermest ved min lille lejlighed er, at jeg ikke har haft plads til spisende gæster og det har således været det primære omdrejningspunkt for forandringerne i min lejlighed. At skabe mere plads – og at skabe mulighed for at udvide antallet af spisepladser, ikke mindst.

Derfor har jeg igennem nogle måneder været på udkig efter en bænk, som erstatning for nogle af mine spisebordsstole, fordi jeg tænker, at der på sådan én trods alt bliver plads til en numse eller to mere end der gør på stolene – selvfølgelig afhængigt af om de tilhører børn eller voksne, numserne altså. Og sør’me så om ikke jeg nu har fundet én der er helt, helt perfekt! Den er enkel og rå, uden at være for grov og maskulin og jeg er simpelthen så glad for at have fået den ind i min lille kombinerede spise- og dagligstue, som pludselig kan rumme væsentligt flere spisende gæster end tidligere.

Bænken er fra den nye INDUSTRIELL kollektion som udspringer fra et samarbejde med den hollandske designer Piet Hein Eek og IKEA. Tanken bag kollektionen er, at forvandle ensartede og masseproducerede produkter til unikke produkter med et uperfekt (men selvfølgelig stadig fint!) udtryk og ved I hvad? Jeg synes simpelthen det er lykkedes dem så godt. Tag engang et kig på billedet af bænken herover. Det let ruflede træ og de lidt grove skruer gør, at den nærmest ser lidt hjemmelavet ud og jeg synes simpelthen det er så skønt! Især selvfølgelig fordi den samtidig også – som det generelt er tilfældet med IKEA – er billigere end noget jeg kunne producere selv. Og pænere. Selvfølgelig.

Man kan selvfølgelig bruge bænken “bare” som den er, men fordi den hjemme hos os altså har fået funktion som et her-sidder-vi-meget-møbel, har jeg smidt et par lammeskind (eller hvad pokker det nu er) henover dem. Og nej, jeg er ikke så bange, selvom de er lyse. De kostede kun hundrede kroner stykket, så hvis der en dag skulle komme en plet, som jeg ikke får af, så behøver vi ikke at leve af havregrød i årevis, for at kunne købe en ny 😉

 Sammen med bænken, købte jeg også et par reoler fra INDUSTRIELL-kollektionen og selvom de – hjemme hos mig i alle tilfælde – ikke er helt ligeså praktiske som bænken, så elsker jeg dem nu ret meget alligevel. Der medfølger beslag til at kunne samle dem med hinanden og jeg har her altså samlet to ovenpå hinanden, for at fylde væggen lidt ud.

Reolerne er selvfølgelig skabt ud fra samme tanke som bænken, med at gøre masseproduktionen mere unik i udtrykket og her må jeg altså sige, at jeg er imponeret over en faktor jeg aldrig havde troet at jeg skulle høre mig selv sige om møbler: jeg er nemlig helt på røven over duften af de her reoler. I know – det lyder tosset, men de dufter simpelthen en lille smule af savværksted. I ved, af helt nyskåret, ægte træ og jeg synes det virker så eksklusivt og lækkert.

De nye reoler har taget pladsen fra et gammelt karlekammerskab jeg fandt på storskrald for nogle år siden og selvom jeg egentlig var gået hen og blevet ret glad for dét skab, så synes jeg virkelig det giver god mening med reolerne i stedet. Reolerne er jo – selvklart – smadderflotte sammen med bænken og jeg synes faktisk at min lille stue både er blevet mere luftig, samtidig med at jeg faktisk også synes den har fået lidt mere personlighed og kant på den lidt rå, underspillede skandinaviske måde, som jeg er ret vild med.

Udover bænken og reolerne er der selvfølgelig også flere andre seje og fine produkter i INDUSTRIELL-kollektionen. Blandt andet er der nogle stole som jeg ville elske at have stående, hvis bare jeg havde haft en lille smule mere plads. I kan se stolene og alt det andet fra kollektionen (inklusive priser, selvfølgelig) ved at klikke HER

Jeg synes selv at resultatet af min nye lille spise- og dagligstue er blevet ganske hæderligt og godt i tråd med sådan som jeg havde ønsket mig det allermest, så indtil videre lever jeg videre i min lille andelslejlighed og sætter jagten på noget større lidt i bero, imens jeg bladrer løs i min kalender, for at finde ud af hvornår jeg kan invitere nogle af mine bedste damer på indvielsesmiddag – det må næsten høre sig til, ik’?

gratis kalender 2018

Vi skal gøre noget unyttigt, sagde hun ganske klogt.

Det er egentlig ikke fordi jeg vil køre mere rundt i Dronningens Nytårstale end jeg allerede har gjort, men jeg synes alligevel det var så fint, at en velvoksen og dermed både garvet og erfaren kvinde, bad os kollektivt om at skrue lidt ned for tempoet i ny og næ. Om at “gøre noget unyttigt”. Noget, som “bare” giver god energi. Tid til eftertænksomhed, måske endda. Noget, der måske i virkeligheden ikke er så unyttig endda, som hun sagde.

Noget, der i hvert fald når man er sådan én som mig, kræver, at jeg altså får lidt styr på noget af alt det jeg rent faktisk skal. Hverdagens tunge damptog er igen sat i omdrejninger, hjulene kører og det handler om både at fylde brænde på og sørge for at holde toget på sporet på de dage, hvor svingene bliver lige lovligt skarpe – og til dét, har jeg brug for en kalender.

Hent min gratis kalender 2018 HER

I virkeligheden ikke bare én, men tre. Èn på min telefon, som jeg primært bruger dag-til-dag, én i bogform (som jeg har fået i gave fra Atalier Aarhus) som jeg bruger til overordnet planlægning (og kruseduller, når jeg snakker i telefon) og så én på papir, der tæller én måned ad gangen. Faktisk har jeg to af sidstnævnte; én til privaten og én til kontoret; en luksus jeg snildt kan tillade mig, fordi det er en kalender jeg selv har lavet og som dermed er gratis. For mig, men såvel som for jer. Nu har jeg jo brugt tiden på at lave den, så hvorfor ikke dele den med jer, så I slipper for “besværet” 🙂

gratis kalender 2018

Faktisk er det i år tredje gang jeg har lavet og deler en lignende kalender med jer og jeg vil i dén ombæring gerne beklage, at jeg ikke har været tjekket nok til at have den klar før d.1.januar, som de øvrige år. Til mit held, virker det dog som om jeg ikke er den eneste, der har haft lidt svært ved at komme op i gear ovenpå nogle dejlige uger med jule- og nytårstamtam, så jeg håber at I kan bære over med mig. Kalenderen har fået et lidt andet og mere moderne udtryk end de forgangne år, som jeg selvfølgelig også håber, at I vil tage godt imod.

For at få fingrene i kalenderen skal I bare klikke på linket herunder og printe den ud – easy peasy!

HENT CANAS GRATIS KALENDER 2018 HER

Fordi jeg er et værre rodehoved, som ikke kan styre et papir i fem minutter uden at krølle det, har jeg sat min kalender i en ramme, som jeg skriver på med en tavletusch. Det er både nemt og pænt, synes jeg, men det er selvfølgelig helt op til jer, hvordan I gerne vil bruge den 😀

gratis kalender 2018

Uanset hvad, så håber jeg at I bliver glade for den – og hvis så den kommer op at hænge et sted der er så pænt, at I ender med at lægge det på instagram, så tøv endelig ikke med at tagge mig @canabuttenschon på billedet, så jeg kan se hvordan den tager sig ud hjemme hos jer.

makeover soveværelse

Udover at mellemdagene har budt på usædvanligt store mængder chokolade, alkohol og sofa, så har de for mit vedkommende også betydet omrokering i lejligheden. På den seriøse måde, forstås.

Sagen er nemlig dén, at det værelse min far og jeg byggede til Jens for et halvt års tid siden ikke rigtigt blev brugt. Han er en lille selskabspapegøje, både dag og nat og da jeg en dag kort før jul spurgte ham, om han hellere ville dele værelse med Peter, end at have sit eget, var han ikke i tvivl. I hvert fald ikke, da jeg smed mit store soveværelse i puljen.

Således har jeg flyttet senge, garderobeskabe, øvrige møbler, tøj, legetøj og titusinde andre ting imellem de tre rum og nu er jeg endelig ved at være ved vejs ende. I hvert fald ved vejs ende, indtil januarudsalget forhåbentligt kan hjælpe mig det sidste stykke ad vejen med nye lamper og dén slags. Jeg har i samme ombæring være nødsaget til at male et par vægge. Èn i mit nye soveværelse, som ellers var meget børneagtig og én i drengenes værelse, som jeg ellers for ganske få måneder siden havde malet i den fiiiineste lyserøde farve, som jeg mistænker, at de være blevet en lille smule kede af, hvis den skulle bestå. Heldigvis er jeg heeelt vild med den nye farve også – så meget, at jeg faktisk overvejer lige at give en enkelt væg i stuen en tur også. Så hænger lejligheden ligesom også sammen og mine ledninger fra fjernsynet bliver måske lidt mindre synlige op ad en mørk væg 😉

Men nu til det sjove. Billeder. I første omgang af mit soveværelse.

makeover soveværelse

[Sådan var væggen i mit soveværelse malet inden den store omrokering]

makeover soveværelse

[Jeg overvejede kort at male væggen lyserød, men fordi jeg mistænkte at den blå ville blive lidt rigeligt svær at dække, blev det en mørk blå/grå, som jeg elsker!]

makeover soveværelse

[Er den ikke flot, farven? Den ser liiiidt mere blå ud på billederne end den er i virkeligheden, og jeg synes simpelthen den er så mega pæn. Lampen til gengæld, er en rest fra børneværelset, som skal skiftes ud, når jeg lige finder den/de helt rigtige]

makeover soveværelse

[Farvekoden, hvis nogen er interesserede]

makeover soveværelse

[På den anden side af sengen, har jeg hængt et par rolige plakater op. Begge er købt hos Desenio. Sengetæppet er fra HAY og puderne i velour er fra IKEA]

makeover soveværelse

[Kort efter jeg startede med at blogge, fik jeg denne illustration fra Nadia Staldgaard og jeg elsker den, så nu er den kommet op i mit soveværelse. Drømmefangeren er fra Søstrene Grene og flagranken har jeg engang syet til drengene, som selvfølgelig skal have den igen]

makeover soveværelse

[Selvom det ikke just er romantik mit liv fyldes mest af for tiden, så elsker jeg levende lys i soveværelset. Og alle andre steder. Lysestagerne er fra Bloomingville]

makeover soveværelse

[Klipklappere og glimmersko i en skøn forening under mit tøjstativ, som er fra IKEA (og lidt noget skrammel, hvis nogen spørger mig)]

makeover soveværelse

[Jeg øver mig på kun at have det tøj jeg bruger ofte hængende fremme. Det går sådan nogenlunde, ahem!]

makeover soveværelse

[Den glade handy-type med fedtet hår i hestehale og et stolt smil!]

Jeg er simpelthen så tilfreds med at have givet givet min lejlighed en seriøs make-over og især med mit nye soveværelse, som, selvom det er meget mindre, er væsentligt hyggeligere end det gamle. Og meget mere “mig”.

Nu kan 2018 sgu bare komme an! … Altså, når jeg lige har malet den der væg i stuen, som jeg godt kan se nu hvor jeg kigger op fra min computerskærm i sofaen, at jeg bliver glad for. Jeg må igang. Godt nytår!

Det er ikke for at lyde kæphøj, at jeg siger det, men jeg har prøvet det meste, sådan bolig-wise. Bevares, jeg har aldrig været (rigtigt) hjemløs, men med langt mere end 20 adresseskift i løbet af mine 31 somre, vil jeg alligevel vove den påstand, at jeg har prøvet min del af boligmarkedet. I hvert fald i spektret fra det usle kollegieværelse, til den prangende villa. Særligt i mit voksne liv, har jeg flyttet meget og selvom jeg det ikke er mere end 2,5 år siden jeg flyttede tilbage til København, så er lejligheden jeg sidder i nu, sammen med mine to drenge, dét sted jeg har boet i længst tid.

Heldigvis.

Her er nemlig ret dejligt, selvom det, i forhold til de øvrige steder jeg har boet siden jeg blev mor, faltisk er en ret lille lejlighed. 84 kvadratmeter, for at være helt præcis. Hvoraf de cirka 8 af dem går til en lang entré, som ikke tjener andet formål end at opbevare overtøj og agere fodbold- eller racerbane. Vi har ikke sådan prangende med plads. Overhovedet.

Jeg kan ikke indrette lejligheden sådan rigtigt pænt (dem der i øvrigt kan dét, uanset kvadratmetertal, med to børn, fortjener sgu også nærmest en medalje) og den indretning jeg alligevel forsøger mig med, handler oftest om pladsoptimering, fordi jeg åbenbart samtidig er sådan en type som rager alt muligt (ragelse, ville nogle måske mene – nødvendigheder, mener jeg) til mig. I ved, jeg har som et eksempel to hele, velassorterede krea-skuffer, som mange måske ville synes var lige i overkanten, når man i forvejen kæmper med pladsen, imens jeg synes det er fantastisk, altid liiige at kunne kreere ét eller andet med børnene.

Til gengæld for den manglende plads til prangende møbler og hyggekroge, så kan de små rum noget helt andet. Særligt nu, hvor drengene og jeg så småt er begyndt at gøre klar til at holde jul her i lejligheden.

Ser I, venner, vi har nemlig ikke rigtigt plads til et juletræ andre steder end i mit soveværelse, som siden vi (altså, jeg) slæbte en ordentlig basse af en Nordmannsgran hjem her til formiddag (som drengene sidenhen sirligt har pyntet), har været det hyggeligste soveværelse jeg overhovedet kan komme i tanker om.

Tænk sig, et helt ægte, pyntet juletræ, med lyskæde og en stjerne, som Jens stadig er stolt over helt egenhændigt at have sat på, inde i mit soveværelse. Så gør det pludselig ikke spor, at vi bor lidt småt, for jeg kan næsten ikke komme i tanker om noget mere fantastisk. Jo, det skulle da lige være, når mine drenge – som nu – samtidig ligger og sover tungt og varmt i min seng, som jeg kryber ned i hurtigere end jeg kan sige “sikke et mærkeligt udgivelsestidspunkt for et blogindlæg”.

Godnat.

De leger hele tiden, vores børn. Altså, når de ikke lige spiser, sover eller slås, naturligvis. Det er sådan børn lærer. Igennem leg, glæde, kreativitet og fysiske udfoldelser. Og det har de selvfølgelig ret til, alene i kraft af at de er børn. Det siger FN i alle tilfælde i deres Børnekonvention og jeg giver dem hundrede procent ret. Vores børn, verden over har selvfølgelig ret til at udvikle sig som mennesker, til at bearbejde deres følelser og til at lære hvordan man indgår i gode sociale relationer; og dét gør de altså rigtigt godt igennem leg.

Hjemme hos os er selvfølgelig ingen undtagelse. I hverdagene er jeg ikke altid så god (som jeg gerne ville være) til at lege med drengene, men i weekenderne, hvor vi typisk har lidt bedre tid til at fordybe os i den enkelte leg, får den fuld skrue og jeg elsker at se, hvordan en lille smule voksen vejledning kan få fantasien til at blomstre hos mine drenge. Peter bygger flyvemaskiner, robotter og alskens dyr ud af alt der overhovedet kan sættes sammen i former, imens Jens knuselsker at lade fantastien og kreativiteten få frit løb, når han tegner. For tiden har han gang i en lille lommebog, som jeg købte med hjem til ham fra Nepal, som han er ved at lave til sin helt egen billedbog, med en tegning på hver side. Muligvis affødt af at begge hans forældre holder sig en sidegeschäft som forfattere, men ikke desto mindre, vanvittigt sødt!

[Peter har ikke rigtigt ro i kroppen til at sidde og tegne for længe ad gangen – til gengæld er han fuld af fart og fantasi. Her forlader han tegnebordet til fordel for en selvbygget racerbane ud af farvet papir]

Heldigvis er der rigtigt mange der har forstået vigtigheden af børns mulighed for – og ret til – at lege og som en tung spiller på banen, har IKEA (igen) meldt sig under fanerne for at støtte FNs gode arbejde med børns rettigheder verden over, med lovning om at deres IKEA Foundation donerer (mindst) 335 millioner danske kroner til formålet i løbet af de kommende tre år.

Derfor var der selvfølgelig heller ingen tvivl, da jeg spurgte Jens om ikke han ville være med i IKEAs børne-tegnekonkurrence der løber i hele november måned; en kæmpestor international konkurrence hvor børn verden over kan tegne deres bud på det perfekte tøjdyr, som de 10 heldige vindere får sat i produktion i den gode sags tjeneste. Jens ville gerne være med, fordi han elsker at tegne (og fordi han gerne vil vinde) og jeg klapper i hænderne over, at få (endnu) en anledning til at snakke med mine børn om børns rettigheder verden over – og om, hvordan vi herhjemme fra kan være med til at gøre en lille, men vigtig, forskel for nogle børn, som lever under mindre priviligerede vilkår end os selv.

Siden Jens er startet i skole, er han for alvor også begyndt at forstå konceptet med børns rettigheder, fordi det faktisk også er noget de beskæftiger sig en del med i skolen, som er en “Rettighedsskole”, som altså arbejder målrettet ud fra Børnekonventionen. Det er ski’e smart, fordi alle undersøgelser peger på, at børn, som kender deres rettigheder og forstår dem i praksis, trives og behandler hinanden med respekt og værdighed og hvis man igennem en øget forståelse for egne (og andres) rettigheder kan opnå dét, ja så synes jeg faktisk kun det kan gå for langsomt med at komme igang med at snakke med børnene om det. Med at vise dem, hvad børns rettigheder er og hvordan de kan hjælpe andre. For eksempel ved at deltage i IKEAs fine tegnekonkurrence, som er et oplagt sted at starte i dialogen omkring at børns rettigheder selvfølgelig er de samme, uanset hvorfra man kommer i verden.

… Og uanset hvad, er det jo bare helt vildt hyggeligt at tegne med sine børn. Eller, det er det i hvert fald for mig med mine børn.

Det er selvfølgelig gratis at deltage i konkurrencen; eneste krav er, at man afleverer sin tegning i et af IKEAs fysiske varehuse, at kunstneren er under 12 år og nogen i husstanden er medlem af IKEA FAMILY. Sidstnævnte er i øvrigt også helt gratis, fyldt med fordele (i hvert fald hvis man, som jeg, bor relativt tæt på og ofte kommer i IKEA) og hvis man ikke allerede er medlem, kan man blive det lige HER.

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk