Jeg ved godt at nogle kvinder hader det som pesten og synes at det er både nedsættende og vulgært, når fremmede mænd råber eller pifter ad dem på gaden og til dét kan jeg bare sige, at jeg er af ganske anden opfattelse. Jeg synes simpelthen at det er noget af det mest nice, når nogen af og til (okay, ret sjældent) gør sig disse tilnærmelser overfor mig i det offentlige rum, hvor barnagtige de end måtte være. Tænk, at nogen gider at gøre sig den ulejlighed – ved at råbe “hey smukke” eller pifte af mig – at give mig et kompliment med på vejen.

Bevares, jeg forstår godt, hvis man er typen der vælter sig i savlende bejlere at det måske – måske! – kan være irriterende at få kastet endnu et “lækker røv!” i nakken, når man går tur med sin hund tirsdag eftermiddag, men sådan har jeg aldrig haft det, så jeg lapper de komplimenter jeg nu engang får, i mig.

Som dem jeg har fået i dag. Hold. Nu. Kæft. Hvor har jeg fået mange komplimenter i dag, mand!

Rigtigt mange af dem, var nogen jeg (næsten) selv bad om, da jeg lagde ovenstående billede på instagram med teksten: “Kan I huske hvordan jeg for nyligt skrev om at jeg ikke altid “tør” gå i det tøj jeg har lyst til? Fordi (jeg føler) det er “for meget”. Det har jeg besluttet mig for at være ligeglad med. Derfor er jeg hoppet i min mest kropsnære, røde kjole. På en helt almindelig mandag. Fordi jeg havde lyst. #fuckjanteloven” og jeg lappede dem i mig. Især dén hvor jeg blev sammenlignet med Jessica Biel, kan jeg leve højt på meget (meget!) længe. TAK.

Alt sammen på grund af en rød kjole, som jeg sidenhen havde på, da jeg indfandt mig i News & Co på TV2 News. Vi havde nogle gode debatter og selvom jeg gerne havde diskuteret både aktiv dødshjælp og afbureaukratisering meget længere end programmet tillod, så gik det smadderfint og jeg kunne således med rank ryg gå derfra, et par timer senere. Og med gå, ja, så mener jeg det faktisk ret bogstaveligt, eftersom den nærmeste Drive Now-bil var parkeret omtrent en kilometer væk fra studiet. Heldigvis, viste det sig.

Jeg gik hen ad gaden med musik i ørerne og sol i øjnene, da en bil dyttede af mig i samme sekund som den kørte forbi. Gad vide om det var én af studieværterne, tænkte jeg. Friskt nok, hvis det var… Men hvis det havde været én jeg havde kendt sådan rigtigt, så ville de jo nok være stoppet op og have spurgt hvorfor pokker jeg rendte rundt på gå-ben i sydhavn (ret langt væk hjemmefra, til jer der ikke er københavnerkendte). Ej, tænk nu hvis det var én, der dyttede af mig på grund af kjolen? Jeg smilede for mig selv og vrikkede lidt ekstra med numsen. Kæphøj og med godt schwung i hofterne, glædede jeg mig til at komme hjem til Simon som holder fri i aften, da en anden bil kørte forbi mig. En fyr piftede efter mig ud igennem passagerruden, som han efterfølgende nærmest hang ud af, imens han råbte alverdens søde ting til mig.

SERIOUSLY!? Ha ha ha, jeg ved som sagt godt, at nogle kvinder ikke synes det er nice, men jeg var ved at dø over det. På den gode måde, vel at mærke! Jeg fylder trods alt 32 år om under to uger og føler mig altså meget sjældent sådan særligt babe-agtig…

Med tanke på at jeg nærmest ikke var andet end et kussehår fra at fravælge kjolen til fordel for noget af alt det jeg altid plejer at have på, da jeg stod foran klædeskabet i morges, så er jeg eddermamer glad for at jeg blev trodsig på mig selv og besluttede mig for, at skide hul i janteloven og tage min røde kjole på, på en helt almindelig mandag. Jeg har kun haft den på én gang tidligere. Det var d. 11.januar hvor jeg købte den og i øvrigt kun tog den på, for at se om den skulle retur (til Zara, hvor jeg havde købt den på udsalg samme dag). Jeg besluttede mig for at beholde den fordi den sad pænt og i øvrigt var billig, men har så ikke turdet tage den på sidenhen. Af frygt for at være “for meget”. Altså, indtil i dag, hvor jeg besluttede at jeg sådan set hellere vil være “for meget” end “for lidt”.

Der er ingen andre end os selv til at bestemme hvornår vi er “for meget” og des mere jeg tygger på begrebet, des mindre forstår jeg det. Der kan jo for pokker aldrig findes noget “for meget”, af noget der er (og føles) godt, kan der? I hvert fald ikke i min bog og på dén note, vil jeg bare ønske jer allesammen en smadderdejlig aften og minde jer om at I er smadderdejlige uagtet om det er i røde kjoler, stramme jeans, tennissokker eller forvaskede joggingbukser!

10 Kommentarer

  1. Jeg er FULDSTÆNDIG og aldeles enig.

    Hvorfor gemme alt sit fine tøj væk? Brug det dog!

    Jeg hørte engang en sige at det var altid bedre at være overdressed end underdressed. Den lever jeg voldsomt efter.

    Bare fordi andre helst vil gå i eet med tapetet behøves alle jo ikke gøre det.

    Og jeg elsker også de halv-lurvede og muligvis primitive tilråb fra hankøn. Det er jo for langt det meste bare ganske uskyldigt.

    Og btw; WAUW til kjole *pift pift* 🙂

  2. Den sidder da også bare MEGA godt på dig, den kjole! 😍 Jeg går i alt for kedeligt tøj til daglig, men det er vist fordi jeg ellers er “bange for” at gøre mit fine tøj til “daglig-tøj” og så har jeg jo ikke noget at tage på, når jeg så (en sjælden gang) skal dresse up… 🤪 Ret dumt, nu jeg ser det på skrift… Håber jeg bliver bedre til at give den en ekstra skalle til hverdag pga dette indlæg!?! 😃👍🏻

  3. Det er så spot on på mig! Jeg vælger så tit den sikre løsning og undlader ofte at tage det der virkelig tætsiddende tøj på og de ekstra høje hæle, fordi jeg tænker at det bliver lidt “for meget” på en ganske almindelig hverdag! Arbejder i et miljø med mange mænd og jeg kan jo godt mærke de ekstra lange blikke, hvis jeg engang imellem hopper i høje hæle og en flot kjole eller noget der måske er lidt mere nedringet end normalt. Men måske er det fordi jeg også bliver lidt genert (og ret smigret) over de der blikke? Jeg ved der ikke, men det burde virkelig ikke stoppe mig fra at tage det tøj på, som jeg har lyst til! Jeg må i gang med at øve mig. Tak for et super fedt skriv 🙂

  4. Jeg var igennem samme proces for nogle år siden, og jeg kan kun sige her fra den anden side, at det er så fedt at ture. Ture tage det på som man har lyst til og føler man præsenterer sig godt i. Selvom jeg nu har gjort det i nogle år, bliver jeg stadig helt høj på følelsen af at ture følge min egen overbevisning/smag. Så bliv endelig ved, jeg hepper på dig 🙂

  5. Altså – jeg kan ikke rigtig se, at det ene har noget med der andet at gøre.
    Naturligvis skal man klæde sig, som man har lyst. Hvis ikke man er underlagt en eller anden form for uniform, må det være op til hver enkelt at tage det på, man gerne vil: naturligvis!
    Ingen grund til at man lader sig begrænse/diktere af nogle ikke nærmere definerede “regler” om, hvad man må/ikke-må eller hvad der er “for meget” eller “for lidt”. Så SELVFØLGELIG skal du da tage din røde kjole på, når du har lyst til det!

    Personligt ville jeg aldrig have lyst til at gå i noget tøj, der kunne opfordre til tilråb på gaden. For det synes jeg slet og ret er dybt primitivt og ubehageligt. At blive betragtet og vurderet på den måde af helt ukendte personer, bryder jeg mig ganske enkelt på ingen måde om. Og det er vel nærmere dét, der er problemet. At man måske afholder sig fra at gå klædt, som man egentlig gerne vil, fordi man derfor risikerer at blive gjort til et kommenteringsobjekt. At man skal synes, det er fedt med tilråb, for at “få lov” til at gå klædt på en bestemt måde.

    • Er SÅ enig M. Jeg går i vidt forskelligt tøj – passende til humørets dagsform. Men ville bare fordi jeg fx tager mere farverigt og kropsnært tøj på, har jeg ikke nødvendigvis behov for, at det skal vurderes bedømmes. Jeg gør det for min egen skyld og ikke for at blive be/afkræftet i, om det er pænt eller ej. Jeg er naturligvis også modtagelig for komplementer, men har ikke behov for det i stor stil. Fokuserer generelt meget på at øve mig på mindfull tam og væk fra fokus på at bedømme generelt. Kh

    • Her må jeg også melde mig enig! Og så vil jeg i øvrigt påstå, at der er stor forskel på et ægte kompliment; “hvor klæder den kjole dig godt!” og så uopfordrede råb på gaden. For det første synes jeg faktisk aldrig man bør råbe af hinanden, heller ikke selvom det har “positiv” karakter. For det andet har den slags råb ofte en seksuel eller objektifiserende karakter (a la “god røv!”), som jeg ikke synes er okay fra fremmede mennesker, som man ikke har en chance for at sige fra over for, fordi de er væk før man er kommet sig over chokket.
      Nå, men kjolen er flot, du er flot, og selvfølgelig skal vi have den slags tøj på, jeg kunne bare ikke lige lade den anden ligge 😂

  6. Tak for at inspirere mig til at “være for meget”. For pokker hvor er det et problem som forfølgere mig. Jeg vil imorgen tænke på dig, tænker på hvor godt du ser ud i den røde kjole, og at den bare er helt rigtig på en kedelig tirsdag. Derefter vil jeg hoppe i mit “for meget tøj”

  7. Du er så smuk i den kjole, den er ikke for meget:-)
    Jeg elsker rød.
    I lande sydpå er det nærmest alle mænd som siger lyde eller lign. efter smukke kvinder og kvinderne der er vant til det og værdsætter det.
    Vi har bare et lidt mere stift samfund i lille DK.
    Nyd det, en dag er du gammel og så svinder det med hyldesten.
    Aften hilsner!

Skriv en kommentar