Det kan være ganske vanskeligt at finde ud af hvornår man egentlig kan tillade sig at ønske nogen tillykke med graviditeten, men fra om et lille øjeblik når du har læst nærværende blogindlæg til ende, vil du ikke længere være i tvivl om, hvornår du må stille det skæbnesvangre spørgsmål: “Er du gravid?”. Eller vigtigere, hvornår du ikke må!

Det gør nærmest ondt i mit hjerte at indrømme det, men jeg er selv engang kommet til at stille spørgsmålet til én som ikke var – eller som i hvert fald ikke havde lyst til at indrømme at hun var – gravid. Det var på fødemodtagelsen dengang jeg stadig arbejdede dér og jeg er simpelthen flov over det. Jeg mener – jeg troede hun var højgravid. Og jeg er jordemoder. Og hun var overhovedet ikke gravid.

Ligesom jeg ikke er det i aften hvor et par af mine følgere på instagram har foreslået det, efter at jeg har delt et billede af en rugbrødsmad med nutella og ristede løg. Bevares, jeg forstår godt at en rugbrødsmad af dén kaliber kan have nogenlunde samme effekt som jeg forestiller mig et billede af en hånd på vej ned i et glas med syltede agurker kan have det, og jeg kan heldigvis også godt tåle dén slags kommentarer, men tænk nu, hvis jeg ikke kunne. Tænk nu, hvis jeg havde prøvet på at blive gravid og netop havde taget (endnu) en negativ test. Eller hvis jeg rent faktisk var gravid, men ikke parat til at fortælle det til nogen. Eller tænk nu hvis alt muligt andet…

Ud fra dét kan vi altså konstatere, at man altså ikke må spørge en kvinde om hun er gravid, ud fra hendes madvaner. Heller ikke selvom man måtte synes at de er lidt sære.

Der har også været et par gange, hvor jeg er blevet ønsket tillykke med en graviditet (som ikke bestod af andet end mad og slappe mavemuskler), af nogen, som bare syntes jeg så ret gravid ud. Det må man selvfølgelig heller ikke. Heller ikke selvom kvinden har en meget rund mave. Og heller ikke selvom hun indfinder sig på en fødemodtagelse; i hvert fald ikke, hvis ikke hun – som et minimum – har en vandrejournal i hånden som bevis, ahem…

Når en kvinde i den fødedygtige alder pludselig får bækkenproblemer, kan det altså godt skyldes andet end graviditet. Så nej, man må heller ikke spørge en kvinde, der vralter afsted og tager sig til lænden på samme måde som mange gravide gør det.  For ja, jeg er (selvfølgelig) også blevet spurgt i dén henseende. Og nej, jeg er stadig ikke gravid.

Siden nogenlunde for evigt (altså, siden jeg har fået børn) har jeg stort set ikke kunnet have én eneste sygedag uden jeg (som et minimum) er blevet foreslået at tage en graviditetstest. På dage med kvalme er det selvfølgelig særligt slemt og der er altså en grund til at jeg for nogle måneder siden ikke fortalte jer om dén madforgiftning jeg døjede med – jeg orkede simpelthen ikke alle graviditetsrygterne. Så nej, man må selvfølgelig heller ikke spørge en kvinde om hun er gravid, på baggrund af hendes helbred. Heller ikke selvom hun kaster op.

Til sidst – måske den vigtigste – så må man ikke spørge en kvinde om hun er gravid, når hun er iført badetøj. Slet ikke, når det er på et billede på Instagram, som hun lægger ud mindre end en uge efter hun har offentliggjort at skulle skilles. Yes, det var der simpelthen én der gjorde. Det. Må. Man. Ikke.

I det hele taget må man slet og ret ikke spørge om en kvinde er gravid. Sådan nogensinde. Hvis du kender hende godt, kan du være ganske sikker på, at du får det at vide så snart hun er klar til at fortælle dig det og hvis ikke du kender hende så godt, ja, så skal du måske i virkeligheden bare blande dig udenom og kun ønske hende tillykke, hvis hun selv fortæller dig om graviditeten eller når du ser hende med en baby i favnen.

Okay? 😀 

35 Kommentarer

  1. Tak 🙏 Det er så vigtigt et budskab. Graviditetsspørgmål kan ødelægge en hel dag, når følelserne er uden på tøjet. Hilsen hende der ofte ligner en gravid pga hormon-cocktailen hun modtager i fertilitetsbehandlingen på nu 3. år

  2. Super vigtigt budskab. Og man må heller ikke spørge når en kvinde takker nej til alkohol!

    • Den er vigtig! Det må man nemlig ikke. Jeg er SÅ træt af netop det scenarie.. jeg er 28 og har været i et forhold i 8 år. Jeg bliver spurgt hver evig eneste gang jeg takker nej til alkohol! Seriøst..

  3. Det er også meget trættende at blive spurgt om man ikke snart skal have nogle børn – tænk nu, hvis man ikke kan eller kæmper en sej kamp. Eller måske bare slet ikke er dér i processen endnu.

    • Helt enig. Men ved ikke hvilken situation folk står i og det kan for nogle være et omtåligt emne. Man spørger heller ikke om “hvornår skal i have nr 2?” – den er jeg SÅ træt af. Jeg vil ikke have flere børn, hvorfor ruller folk med øjnene når jeg siger dette? Det er min private sag. Så klap lige søhesten gider i 😉

      • Enig!! Jeg har (kun mener nogen) ét barn, og nøj hvor bliver man spurgt mange gange, om hvornår man skal have nr. 2 🙄
        Nu er han blevet 11 år, men stadig kan folk finde på at spørge, om han ikke skulle ha’ haft en lillebror/søster😬

  4. Anne-Mette Kristensen Svar

    I nogenlunde samme boldgade… så lige en løftet pegefinger (okay, i min optik, en strakt langemand!) til dem der tror ens gravide mave er allemandseje som bare må gramses på helt vildt uhæmmet og så længe at man kan blive helt forlegen 🤔 Man kunne da godt lige spørge 😊

  5. Hørt! Det gør simpelthen så ondt at få det spørgsmål… Jeg har selv været ufrivillig barnløs i 8 år og har efter en lang og hård kamp fået mit lille mirakel. Igennem alle disse år, har jeg grædt mange tåre pga sådanne spørgsmål, og hvor ville jeg ønske at jeg havde været mere hårdhudet dengang og havde kunne sige fra overfor sådanne spørgsmål, men det er først kommet her efter hvor jeg sagtens kan sige fra overfor dem der så mener at nr 2 snart må være på vej og andre spørgsmål i den dur…

  6. Lige præcis!! Jeg har så meget lyst til at råbe ud til mange jeg kender, at JEG IKKE ER GRAVID!! Hvad bilder folk sig ind at spørge?

    Samtidigt kunne man også tage snakken op og vende med når folk spørger ind til om man ikke skal have børn/flere børn. Der er nogen der virkelig har travlt med at forvente man bare skal igang med at producere nye små verdensborgere, for det gør og kan alle andre.

    Tak for dit indlæg. Har så meget lyst til at kopiere dele af det og dele det ud på min profil, som en øjenåbner for de som ikke har forstået det endnu.

  7. Præcist.
    Vi kæmpede i tre år for at få vores første barn, men kun i to år for barn nr 2 – det var hårdt med alle de spørgsmål midt i hormonbehandlinger etc som netop i forvejen, ikke gjorde noget godt for mit udseende!

  8. Man må heller ikke spørge om ens lillesøster er gravid, til hendes søns navngivning, fordi hun har lidt svært ved at komme af med graviditets kiloerne.

  9. Enig – dog er jeg til tider nød til det i mit job som optiker – hormonerne kan virkelig f**** ens syn op!! 🤓

  10. ….medmindre man i så fald ville være far til den eventuelle baby; ahem…

  11. Spot on!
    Men man behøver heller ikke spørge fordi man er blevet gift og har købt hus og det da virker naturligt..
    Eller fordi man overhører at man lige skal snakke med chefen 5 min..
    Hold nu op jeg hørete meget inden vi overhovedet var begyndt. Det ville have ramt hårdt hvis vi rent faktisk prøvede!
    Heldigvis gik det hurtigt derefter og der kom ingen spørgdmål efter jeg rent faktisk VAR blevet gravid!

  12. Præcis! Jeg bliver spurgt hele tiden. Rekorden er tre på en dag. Det var på sygehuset og den ene en sygeplejerske. Havde tabt babyvægten og planer om yderligere, men så blev min søn indlagt. 6 måneder med 8 indlæggelser og nu en efterfødselsreaktion og jeg hader mennesker der spørger om jeg er gravid. Jeg plejer at fortælle dem at jeg altså lever af sodavand og chokolade 3-5 dage om måneden når han er indlagt og det er svært at tabe sig med det pres.

  13. Synes måske også man kan afholde sig fra kommentarer såsom “nååååh, ja, jeg havde da godt lagt mærke til, at du var blevet tyk”, når man så offentligører graviditeten. For på dét tidspunkt er det jo ikke baby, der fylder. Det er som regel bare oppustethed og hævn fra alle de toasts, frysepizzaer og rullepølsemadder, man har stoppet sig med for at komme kvalmen så meget i møde, at man stadig kunne passe sit arbejde…

    Ikke at jeg har prøvet det…. tre gange…

  14. TAK, jeg er så enig.

    Man får det at vide, hvis man skal vide det. Det er så ubetænksomt at spørge om, der er jo så meget følsomhed over det, uanset om man har kæmpet/kæmper for det eller ej. Folk skal lære at styre deres nysgerrighed.

    Det samme gælder iøvrigt om sætninger som “I burde da også snart få børn!”
    Svar: vi kæmper hver dag og jeg har lige aborteret for 3. gang i sidste uge… så, hvis du kan trylle et barn til os, er det da super… for ja, vi BURDE….

    Tak for en skøn blog og tak fordi du tager sådan nogle emner her op.

    Kærlige hilsner

  15. Enig. For hvad skal man svare, hvis man f.eks. er det, men bare ikke er ovre de famøse 12 uger og derfor ikke har lyst til at sige det??

    • Så svarer man nej. Det gjorde jeg, nemt og bekvemt. Hvis andre mennesker ikke er høflige er man heller ikke forpligtet til at sige sandheden, ifølge mine regler. 😊

  16. Og i samme pulje “skal I ikke snart have nr. 2?”, sådan sagt lidt kækt og med glimt i øjet.

    For jo, det skulle vi, men han kom i 21+4 og ligger på kirkegården.
    Det er godt nok et svar, som får folk til at se helt forkert ud i hovedet.. “For det var jo ikke det de mente… Eller.. Øøøhm.. Undskyld..” ender det tit med.
    Nogen har svært ved at få børn og nogen mister undervejs (og prøver videre og igen senere) og nogle vil bare hellere have en hund som ‘barn nr. 2’ – så de ikke får børn med 2 års mellemrum. Lige gyldigt, hvilken grund der er til at falde uden for ‘normen’, så skal alle de nysgerrige nok få besked, når der er nyt at fortælle.

  17. Så enig! Og som flere herinde nævner, gælder den også for “Skal I ikke snart have nogle børn?”. Jeg har fået den så mange gange det sidste års tid fra nære og bekendte. Alt imens vi har kæmpet i fertilitetsbehandling, fordi jeg har svært ved at blive gravid… Det er bare ikke fedt. Og hvad forventer folk, at man svarer? Hvis man var tætte nok, havde man nok fortalt, at man var gravid, eller at man prøvede på at blive det. Så hvis man ikke ved det, skal man nok bare lade vær med at spørge.

  18. Der er faktisk rigtig mange ting, man ikke må sige eller gøre ift. kvinder og graviditet (eller ikke-graviditet). Puha – det kan være svært at være helt almindelig, udenforstående, sød, med-gode-intentioner ven eller bekendt til en måske/måske ikke gravid. Selvfølgelig mest til en gravid! Jeg kan næsten ikke længere tælle, hvor mange blogindlæg og lignende, jeg har læst om “hvad man IKKE må sige til en gravid”. Man – vi – bliver altså nødt til nogle gange ikke at tage alting så højtideligt, at kunne trække på skuldrene og smilebåndet og ikke lade andres små venligheder (eller i værste fald uvenligheder) afgøre, hvordan vi har det med os selv og vores situation. For det er også med til at gøre det rigtig rigtig svært at være sammen med andre mennesker. Det er jo lige før, man skal til altid at slæbe rundt på mange, tykke manualer for, hvad man i hvert fald ikke må sige eller gøre overfor andre mennesker (KVINDER!!!!)

    Summa summarum – selvfølgelig skal man være søde ved hinanden, men det er folk faktisk oftest også. Og så må modtageren, der evt. føler sig stødt, nogle gange øve sig i at lytte til intentionen. Så bliver det faktisk meget nemmere at være menneske. Både for afsender og modtager.

    Hilsen en gravid kvinde, der da godt kan synes det kan være irriterende at få de samme spørgsmål, om hvorvidt maven ikke er lidt lille osv., mange, mange gange – men som faktisk ikke rigtigt lader sig gå på af det, fordi jeg ved at folks interesse kommer fra et godt sted…….

    • Seriøst, Cecilie, den kommentar er det bedste, jeg nogensinde har læst!

    • Jeg er bestemt enig med dig i, at man kommer langt med at være lidt pragmatisk og bære over med folk, de dage man kan det. Men jeg synes godt man må efterspørge lidt høflighed. At sige det er ok at spørge om en anden kvinde er gravid baseret på hendes handlinger eller let ændrede udseende åbner jo op for at det er ok at spørge om alt muligt som “er du syg”, “spiser du for meget for tiden”, “går du og er ked af det”. Emner der netop som graviditet tilhører privatsfæren, og hvor man kan forvente at blive informeret, hvis man skal informeres. Problemet med de her spørgsmål er jo ikke at en veninde eller søster interesserer sig for en, men at vildt fremmede følgere, eller ens chef, stiller spørgsmålet. Der er jo en grund til, at vi skal læse om det jævnligt: folk kan ikke opføre sig ordentligt og respektere privatsfæren. I øvrigt forstår jeg ikke, at andre mennesker ikke kan få en tanke uden at udtale det højt. Det er meget mærkeligt. Heldigvis fik jeg selv spørgsmålet tilstrækkelig mange gange i løbet af fertilitetsbehandling til at jeg fik oparbejdet et lager af kække bemærkninger. Det kan man jo også håbe på; at vi får flere af den her type bemærkninger, så os, hvor graviditeten ikke kommer så nemt, bliver hærdede…

    • Vidunderligt indspark! Som jeg erklærer mig 100 % enig i. Tak for nuancerne, Cecilie. Livet bliver temmelig beige og kønsløst, hvis vi konstant skal gå med livrem og seler i frygt for at jokke i spinaten.
      Jeg vil til hver en tid hellere risikere at komme på glatis end at vise mine medsøstre kærlig interesse. Og bare rolig; jeg bruger altid min sunde fornuft😉

  19. Helt enig 🙂 jeg er i flere år blevet spurgt, om jeg var gravid, ikke snart skulle være det, hvorfor jeg ikke var det osv osv. Til sidst begyndte jeg at svare, om vi ikke bare kunne blive enige om, at hvis der var noget spørgeren skulle vide, så havde jeg nok fortalt det.. ofte sagt – indrømmet – en anelse spidst, men det lukkede munden på de fleste 🙂

  20. Jeg er så enig! Og lige så meget “hvornår skal i have nr 2” det rager slet ikke dig! Ofte bekendte langt ude der spørg. Jeg er begyndt at sige at vi ikke skal have flere for det kan ikke lade sig gøre så tier de fleste stille. Sandheden er at vi er i fertilitetsbehandling på 2. År

  21. Jeg synes folk i vor tid er blevet sarte. Folk spørger jo ikke fordi de vil én ondt, men fordi de er interesserede og gerne vil tale med dig.
    Hvis vi tager alting personligt og tror folk spørger for at såre én, så bliver det sgu et hårdt liv.
    Slap af kvinder og lev livet i stedet for at bekymre jer og tage alting personligt. Andre mennesker vil jer som regelen det bedste.

  22. Enig i at det er et privat anliggende om man er gravid eller ej samt at man som udgangspunkt ikke skal spørge kvinder, om de er gravide, idet det kan afstedkomme uheldige situationer, hvor nogen bliver kede af det. MEN jeg synes alligevel, at det kommer an på konteksten og hvem man taler med. Det vil være lettere, at spørge ens søster direkte om hun er gravid, fremfor f.eks. en kollega eller bekendt.

    Og nå ja – så er der lige den med BØRN, som spørger om man er gravid. Efter tre graviditeter har jeg ret svært ved at få smidt kiloene (selvom det er to år siden sidste fødsel, ehemm), men min 4-årige har lystigt spurgt mig hele sommeren “mor er der en baby i din mave?”, hvor jeg må svare “nej skat, mor har altså bare spist for mange is og kager, derfor buler maven lidt ud” 😀 Han er heldigvis IKKE begyndt at spørge til fremmede damers maver i supermarkedet endnu… men hvis det sker – bli’r det lidt pinligt!

    • Jeg er slet ikke enig i første del af din kommentar.
      Nu er jeg gravid, ret tidlig i det, og vi venter med at fortælle det til familie og venner til jeg er længere henne.
      Jeg ses tit med min søster og ville blive ked af at hun spurgte mig, jeg vil gerne selv have lov at fortælle hende det på min opfordring. Jeg kan sagtens lyve for bekendte og fremmede, men jeg hverken kan eller har lyst til at lyve for dem, der er tæt på mig. Så hvad skal jeg svare, hvis hun spørger? Jeg synes vi som gravide selv har lov til at “breake” nyheden. Så kan det da godt være de havde mistænkt det inden, men pyt med det, så længe de ikke siger noget til mig.

      Så ja i min verden er der aldrig en grund til at spørge. Du skal nok få det af vide af den gravide, når det er din tur til at vide det.

    • Hvor er børn dejlige, de spørger uden filter. Det kan voksne lære meget af.

  23. Hej. Det er vel af positiv interesse, at der bliver spurgt til evt. graviditet. Så vær IKKE så nærtagende hvis der bliver spurgt.

  24. Meget enig, min holdning er helt klart også at det er den gravide som beslutter hvornår det skal deles 🙂 Det har jeg også prøvet at fortælle mine kollegaer, dog er der én som nu har spurgt mig flere gange. Første gang var jeg ikke gravid, anden gang var jeg, men ikke langt nok henne til at jeg ville fortælle hende det. Jeg sagde selvfølgelig nej og lukkede den ned! Men det jeg efterfølgende har tænkt en del på er at hun jo ikke spørger i ond mening, hun spørger fordi hun elsker børn, og fordi hun ved at det er en drøm for mig også. Så nogle gange er intentionerne måske gode nok, selvom jeg stadig synes man skal væbne sig med tålmodighed, og lade den gravide dele nyheden 🙂

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk