Nogle gange må man undres over andre mennesker dumhed. Ja, undskyld, men når en politiker – som samtidig endda er læge – foreslår, at man belønner en defineret gruppe børn (altså, de svært overvægtige, formoder jeg) med 22.000.- såfremt de er normalvægtige, når de rammer konfirmationsalderen, så bliver fristelsen til at kalde ham for dum, simpelthen for stor til at modstå.

Hold nu kæft, hvor er det dumt!

Særligt fordi han siger, at forslaget kommer på baggrund af hans kones erfaring for, at de børn som henvises til kommunen fra egen læge på grund af overvægt, ikke får den støtte de har brug for.

Jamen så er det sgu da skide smart at bruge ressourcerne på at slippe børnene fri med en pengepræmie hængende over hovedet og tro, at overvægt virkelig handler om noget så simpelt som en drøm om at tabe sig – eller om at få penge for at tabe sig. Nej vel?

Nu får jeg måske på puklen, for at sige det her, men jeg tror simpelthen ikke på, at der findes ét eneste barn med svær overvægt, som ikke har en drøm om at tabe sig og hvis man så samtidig sætter en pengepræmie over hovedet på vedkommende, så kan det da godt være at drømmen for nogen vokser en smule, men det ændrer sgu da ikke på, at evnerne til at tabe sig ikke bare følger med! Havde det været så nemt, så havde overvægt jo overhovedet ikke været et problem i første omgang. Det tror jeg simpelthen ikke på.

At den stigende tendens til overvægt hos både børn og voksne er en problematik – eller samfundsøkonomisk udfordring, om man vil – vi med største selvfølgelighed bør tage seriøst, kan der ikke herske nogen tvivl om, men jeg tror indgående at vi er nødt til at gribe det ganske anderledes an og så vidt den omtalte politiker påstår at det koster penge at spare penge på dette område, er jeg fuldkommen enig. Vi skal bruge ressourcer på at uddanne familierne, følge børnene og kærligt vise dem hvordan man ernæringsmæssigt helst skal gebærde sig i vores verden af madoverflod på en måde, som selvfølgelig helst skulle virke på den lange bane. Det koster kassen her og nu, men på den lange bane, vil pengene formentligt tjene sig ind igen, hvis indsatsen rent faktisk betyder, at vi med tiden bliver en nation af færre fedmeramte end det er tilfældet i dag.

Bevares, jeg er ikke overvægtig og har i øvrigt aldrig været det, så jeg ved selvfølgelig ikke af personlig erfaring hvad jeg taler om, men jeg har altså en klar formodning om, at et godt sted at starte er, at hjælpe de svært overvægtige børn til at vide, at de er ligeså gode, ligeså almindelige og præcis ligeså meget værd som normalvægtige børn og til dét nytter det i hvert fald ikke spor, at stigmatisere dem yderligere ved at sætte en direkte pris på deres overvægt. Slet ikke for alle dem, som (selvfølgelig) ikke vil evne at leve op til kravet om at tabe sig for at få den eftertragtede pengepræmie.

Næh, hr. politiker, det er altså en klokkeklar ommer!

11 Kommentarer

  1. Fuldstændig enig! Et barn skal have hjælp og støtte til at tabe sig, men det handler i høj grad om omsorg og kærlighed, om at få at vide man er god nok selvom man vejer for meget. For mange, børn som voksne , spiser jo på følelser, og det er nok oftest de triste. Og selvom vi som forældre har et ansvar, så er man jo ikke sammen med dem hele tiden, hvilket gør det svært at styre deres indtag af diverse snolder mm.
    Og det hjælper altså ikke at slå hverken forældre eller børn i hovedet.
    Og forresten, hvad hvis de tager på …. skal de så betale pengene tilbage, eller hvad?
    Tåbeligt forslag.
    Hvis der er så mange penge , så brug dem da på forebyggelse, fx sund , gratis, frokost i skolerne . De lidt større børn spiser jo ikke madpakkerne men fiser over efter rouladen eller hvad ved jeg.
    Det er VIRKELIG en ommer, må være udtryk for at også en læge kan få solstik

  2. Mariann Jakobsen Svar

    Helt enig med dig Cana. Har selv et barnebarn på 9 år, som trods aktiv håndboldspiller, ivrig gymnast, normavægtige forældre med en sund livsstil, 2 søskende med normalvægt og hele familiens fokus på kostens sammensætning alligevel er overvægtig. Skal hun ved konfirmationsalderen “snydes” for de 22.000 kr og dermed yderligere stigmatiseres? Helt personligt tror jeg, at denne læge, Jørgen Winther, trænger til at være i medierne. Og hvorfor ikke, så bare komme med et tossedumt og useriøst forslag.

  3. Jeg skal love for, det er agurketid ude i medie verdenen. Man kan jo håbe på, at et sådan forslag aldrig havde fået et ben til jorden, hvis ikke der var lidt lavvandet i kassen med interessante nyheder i forvejen.
    Jeg var selv overvægtig som barn, og er der noget der ikke ville have motiveret mig, så var det da en pengepræmie. Alene tanken om at skulle stå til ansvar på den måde, ville have fået mig til at løbe i den anden retning. Faktisk nok nærmest i retning af slikbutikken.
    Så det er vist et af de forslag, der bare skal have lov at dø en stille død.

  4. Da jeg læste om den åndssvage ide første gange tænkte jeg, hvad det mon kostede at give børn i folkeskolen sund og nærende morgenmad hele skoletiden. Hvis blodsukkeret stabiliseres fra morgenstunden vil det både give energi til skoledagen, og et godt morgenmåltid vil faktisk gøre det samlede kalorieindtag resten af dagen mindre. Det ville være et godt brug af 22000…..

  5. Amen! <3

    Nu skriver jeg noget ret personligt:
    Men jeg tænker på mig selv i konfirmations alderen. Jeg fik en spiseforstyrelse som 9 årig (det store tabu: børn og spiseforstyrelser), som forsatte da jeg var teenager og her i voksenlivet. Det gjorde ikke kun jeg fik min menstruation senere end de andre piger, men det gjorde også jeg ikke udviklede på samme måde som de andre piger. Da jeg blev konfirmeret var jeg lav og undervægtig. Ikke svær undervægtig, men stadig undervægtig – på vippen til normalvægtig ifølge BMI.
    Tanken om at børn i samme situation som jeg var i kan blive belønnet skræmmer mig. Så bliver de bare bekræftet i deres spiseforstyrelse og forringet selvbilled med penge. Istedet for at give dem hjælp til at komme ud af det, som de måske ikke forstår eller ikke selv kan tackle. Selvom der havde været mange fagøjne på mig, så var det ikke blevet opdaget før jeg blev sen-teenager og er først kommet i behandling for det her midt i 20'erne. Jeg tænker de der 22.000 kroner gange antal overvægtige børn kunne bruges meget mere fornuftigt. Både til at hjælpe overvægtige og undervægtige børn. Overvægt og undervægt er ofte følger af forskellige typer spiseforstyrelser, og der er lige mange sundheds-risikoer, men det er ofte overvægtige som bliver lagt negativ fokus på.
    Jeg er 100% enig med dig og jeg er glad for at jeg ikke er den eneste der synes ham politikeren er tosset i hovedet.

  6. Enig med jer alle, og især K. At honorere “normalvægt” råber til himlen om spiseforstyrrelser, uanset om det er overspisning, bulimi eller anorexia…

  7. Enig. De burde bruge pengene på støtte og forbygning.

    Som en skriver, så kan det være enormt farligt at lokke med penge, da der er børn og unge, der lider af spiseforstyrrelser. Dette forslag vil give kæmpe bagslag for de med anoreksi.

    Børn idag kæmper nok med “normer” omkring udseende og krops idealer – dette forslag vil da kun gøre det endnu værre

  8. Penge skal ud og arbejde i familierne hvor der er behov. Behov for lidt ekstra penge til grønt. Penge til oplysning om sund kost. Ikke som præmie for vagttab

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk