FOTO: Honeystudio.dk

Pis mig i øret, hvor var i går bare en god dag, mand! Okay, dagen startede – som jeg i en snæver vending tillod mig at læsse af på jer – måske ikke just strålende, men jeg skal da lige love for, at den tog revanche! (Og dét endda selvom regnen, der fortsatte ufortrødent dagen igennem, ubarmhjertigt bragte et kedeligt, gråt lys og en usædvanligt heftig eftermiddagstrafik med sig). Vi holdt nemlig 1-års fødselsdag i mit lille influencer-agentur Confetti CPH.

Og sikke et altså et arrangement!

Vi havde fået lov til at låne Restaurant Trios selskabslokale der ligger på 8.etage i “deres” tårn i Axel Towers – de tre kobbertårne lige overfor Tivolis hovedindgang) og selvom jeg selvfølgelig godt vidste at det var noget af at scoop at have fået lov til at  være der, så tog det altså alligevel røven på mig hvor godt det rent faktisk fungerede. Det var hands down det perfekte sted og jeg kan kun anbefale jer at tjekke det ud, hvis I planlægger at skulle holde både større og mindre selskaber.

Fordi det var en eftermiddagsting (og vi i øvrigt havde inviteret temmeligt mange gæster) var der en blanding af borde med siddepladser og stå-borde, som var placeret rundt omkring i lokalet, som vi (okay, nu lyver jeg – det var faktisk mest vores to dygtige kampagnemedarbejdere Roza og Sara) havde pyntet op med balloner og flag, som How About på Vesterbro venligt havde stillet til rådighed for os i dagens anledning og det var jo overdrevet pænt! Pigerne havde valgt at holde pynten i guld og hvide nuancer og det var simpelthen sådan et godt valg, synes jeg.

Til at holde ganen våd, havde vi besluttet at holde os til to vine – en rød og en hvid – og en champagne, som selvklart hørte sig til. Det var én af Trios sommelierer der havde valgt vinene og selvom jeg faktisk aldrig fik smagt den røde, så hørte jeg i krogene at de alle tre var ganske fortræffelige.

På madsiden havde vi bestilt lette snacks og fordi jeg trods alt har et ret  – ahem – indgående kendskab til køkkenchefen, havde jeg tilladt mig at bede om både vegetariske og pescetariske (altså, ting med fisk) snacks og det fungerede simpelthen smaddergodt at der var noget for enhver smag. Og faktisk fortalte Simon mig efterfølgende at den mindst populære snack, faktisk var den eneste der indeholdt “rigtigt” kød 😉

Vi havde inviteret til klokken seksten og da der, fem minutter over, ikke var kommet mere end fire gæster, blev jeg nervøs. Tænk, hvis der nu ikke ville komme nogen… Tænk, hvis det heftige regnvejr havde fået alle vores gæster til at foretrække at tage hjem efter arbejde i stedet for at svinge forbi os. Åh, altså. Jeg fik helt ondt i maven over at kokkene sådan havde knoklet for at lave så meget lækker mad til os, hvis det slet ikke ville blive spist og hvor var det dog også pinligt, at vi sådan havde slået fejringen så stort op, hvis der slet ikke var nogen opbakning udefra til det.

… Og så væltede det bare ind med gæster. Glade, søde, seje, smarte og gennemblødte gæster, som allesammen var kommet for at fejre os. Der kom vel et sted imellem 150-200 gæster og selvom jeg ingenlunde fik snakket (nok) med alle, så ved jeg bare, at hver og én var med til at gøre arrangementet helt, helt perfekt. Arghmen altså, som jeg sidder her, med ondt i tungen over at have spist en hel pose kloakslam, kan mit lille hjerte kan næsten ikke begribe al den kærlighed og gode karma og jeg bliver simpelthen så skide stolt af at være en del af et fællesskab som dét vi har skabt med Confetti CPH. Jeg er uden tvivl havnet i det bedste selskab og allermest, er det faktisk jeres skyld. Fordi I læser med og giver mig muligheden for at jeg kan gøre dét jeg gør, så tak for jer <3

Damerne: Cecilie Rubini, Mette Marie Lei Lange, Christina Barré (agenten), c’est moi og Christina Dueholm <3 Efter festen tog vi alle vores kærester og mænd under armen og gik op til Trios restaurant på 10.etage, hvor vi spiste en dejlig middag, men dén oplevelse fortjener næsten sit eget indlæg. Det er trods alt ikke hver dag jeg kommer så fint ud 😉

1 Kommentar

  1. Det kunne have været en god artikel med en massee glæde i – men hvorfor pokker skal du bande så meget?

Skriv en kommentar