Det er på flere måder en luksusudgave af fødselsfredag i dag. Først og fremmest fordi jeg næsten godt tør udlodde smilegaranti og dernæst fordi der faktisk – for vist nok første gang i fødselsfredags mere end 2,5 år lange historie – er hele TO fødselsberetninger på én gang. De er korte, præcise, sjove og helt vildt skønne synes jeg og om ikke andet, så fik de i hvert fald mig til at trække på smilebåndet. Både over beskrivelserne fra denne kvinde, som får mig til at tænke på en stærk kvinde med bånd om håret, sund holdning og en ikke-så-meget-pjat-attitude og over den søde gestus til de mange søde og dygtige jordemødre vi har <3

Min første datter blev født d. 20 april 2014, 4 dage over tid. Det var påskedag og jeg havde lige olieret vores terrasse dagen før.

Søndag morgen vågner jeg kl. 04.33. Jeg kan jævnligt få mavekramper om natten hvis jeg spiser noget specifikt, så jeg tænkte at jeg nok havde fået sådan en tur og gik ud på toilettet hvor jeg sad en time og ventede på at kunne skide😂 Indtil jeg kom til at tænke på “hmmmm…. måske var jeg i fødsel?!?!?”.

Kl. 06.00 vækker jeg min kæreste og siger “øhhh ved ikke om det er det, men måske er det” 😉 Ringede på sygehuset og fik at vide at vi skulle komme 7.30, for så havde der været vagtskifte. Så vi trillede afsted lidt tid efter, med alt habengut og en kæmpe taske med mad, da en veninde havde fortalt mig at det var godt med snacks og pølsehorn specielt til faren, fordi det tit tager laaaang tid første gang. 07.40 bliver jeg målt og jeg er 8 cm åben. “Godt hjemmearbejde” sagde jordemoderen. Jeg kommer ind og alt forløber super, kan intet smertestillende nå at få, så fik 3 slurke vand og kl 10.27 er hun ude… Min kæreste sagde flere gange: “skal vi ikke være flere herinde?” “Nej” svarede jordemoderen “ikke hvis der ikke sker andet, kun når hun skal ud tilkalder jeg en sosu”… og sådan blev det.. Fik at vide bagefter, at hende jordemoderen jeg snakkede med da jeg ringede om morgen, havde sagt jeg lød alt for frisk, så mig skulle de sikkert bare tjekke også skulle jeg hjem igen; hun plejede aldrig at tage fejl, men det gjorde hun d. 20/4-2014 for lille Agnethe ville ud på 6 timer fra første tegn….

Lillesøster Beathe kom til verden 7/2-2017, vi var lige gået i seng og pludselig kom første tegn kl. 22.25, jeg siger til min kæreste at jeg tror måske det er nu, han siger: “kan du ikke lige finde ud af det før jeg ligger mig til at sove?”. MÆND! Men det var i fuld sving og jeg ringer hurtigt til sygehuset da jeg fik at vide inden jeg forlod stuen første gang, at anden gang ville gå mega stærkt, så jeg skulle ringe med det samme… Men ikke desto mindre fik jeg beskeden: “jeg tror ikke du er langt nok henne, ring kl. 23.15, så ser vi på det”, men 22.50 – tyve minutter senere – måtte jeg ringe og sige at nu det var nu! På sygehuset var jeg 9.5 cm åben og hun var ude kl. 00.30, så havde jeg lyttet på første jordemor, så havde vi ikke nået det..

Ingen af gangene har jeg følte det er gået for stærkt! Jeg skal ikke have flere børn, men det eneste jeg for altid vil savne er at føde!

Min første jordemor var FANTASTISK! Hun havde selv fået nr. 3 året før og var en top fed type! Hun sagde at nu skulle jeg op på stuen også skulle jeg drikke en bajer, det var så godt for mælken og mig!

Halleluja for afslappede og fantastiske jordmødre!

4 Kommentarer

  1. Lyder som rigtig gode fødsler!
    Sådan en fødsel vil jeg gerne “prøve” inden længe(termin. 22 juli) 🙂

  2. Jeg får sådan lyst til at dele min fødsel, med bedste veninden der kom og var, med kæresten der skulle drikke øl med kammeraten og klippe negle inden vi kom afsted og med mødet om den grønlandske jordmoder der berygtet og berømt på ouh. Og om hvordan Teis kom til verden 30 min efter vi ankom til fødegangen.

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk