Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er inde i en lidt “stresset” eller i hvert fald rigeligt travl periode for tiden. Især fylder min kommende bog meget hos mig. Det ikke varer så frygteligt længe førend den skal til at være klar til at gå i trykken, så den kan udkomme til efteråret, som jeg lige nu stiler benhårdt efter og dét giver mig altså en lille smule mere sved på panden end sædvanligt. Egentlig arbejder jeg ret godt, når jeg skal presse mig selv, men lige nu er situationen en lille smule anderledes, fordi mit bækken igennem den seneste måneds tid har givet ganske meget mislyd fra sig, som slet og ret har betydet, at jeg har været ude af stand til at sidde ved computeren i længere tid af gangen; noget en bogskrivningsproces altså kræver og som jeg derfor får en lille smule roterende fis i kasketten over ikke at kunne. Ja faktisk kunne man næsten gå så vidt som til at sige, at dét sted jeg nok i virkeligheden har allermest travlt, er inde i mit eget hoved, hvor jeg har for vane at piske mig selv hårdere end hvad godt er. Bevares, jeg har meget at se til, men hvis ikke det var for alle bekymringerne og hvad-nu-hvis’erne, ville det nok ikke føles helt på samme måde.

Derfor øver jeg mig på at holde nogle pauser. Pauser, hvor jeg giver mig selv lov til at holde (helt) fri; hvor den dårlige samvittighed over alt det jeg ikke har nået bliver parkeret for en stund og jeg i stedet forsøger at tanke mig selv op med ro og gode ting. Selvforkælelse, om man vil.

Nogle dage betyder det, at jeg lægger mig på sofaen med en god bog (eller lydbog, hvis jeg er meget træt), eller at jeg tager en hurtig og opfriskende morgendukkert nede ved Nordhavn, imens jeg andre dage bevæger mig lidt mere over i den klassiske selvforkælelse med ansigtsmasker, bodyscrubs og fodpleje, som især har vist sig at være effektivt til at give mig ro og velvære. Man kan nemlig ikke gøre titusind (eller nærmest nogen) ting imens man sidder med fødderne placeret i et velduftende fodbad og det er altså lige akkurat dén slags jeg har brug for, når mit hoved er ved at eksplodere i alt for mange hverdagsgøremål, skoleintra, bogskrivning, forretningsmøder, madplaner og alt dét andet, som fylder og fylder og fylder. Okay, man kan selvfølgelig godt læse en bog imens, men på dén måde er det jo næsten som at slå to fluer med ét selvforkælende smæk, ikke sandt?

Det var derfor nærmest som sendt fra himlen, da jeg  for nyligt blev spurgt om ikke jeg kunne tænke mig at prøve de nyeste produkter fra My Moments by Matas, med henblik på at fortælle jer lidt om min oplevelse med dem. JO, for pokker da!

My Moments er Matas’ mest eksklusive serie, som altså nu er blevet udvidet med nogle fodplejeprodukter – en badesalt og en fodcreme – som er produceret i Danmark med nøje udvalgte aktive og plejende ingredienser, som altså ikke alene skulle kunne hjælpe os til at få bløde og velplejede fødder, men som også har til formål at lade os pleje vores sjæl. Kan I høre det? Det var jo nærmest lige akkurat dét jeg sagde jeg manglede!

My Moments er made by Matas og det betyder, som altid, at produkterne er produceret uden de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer samt at de er fri for phthalater, farvestoffer, MI og parabener.

Udover at produkterne dufter mildt, rent og lækkert på dén der helt særlige spa-agtige måde, som jeg ellers så sjældent synes at man kan finde, så er der altså også den fordel ved dem, at de ikke tager hunderede år at bruge. Det er et overskueligt projekt i en travl hverdag lige at give sig selv et break, eftersom badesalten foreskriver, at man ikke bør bruge mere end max 15 minutter på fodbadet for at det kan få optimal effekt og ja, så tager det jo ikke mere end et halvt minut at smøre fødderne godt ind i den fløjlsbløde creme efterfølgende. Det er for mig nærmest en helt optimal pause, fordi jeg ikke skal “stresse” over at bruge for lang tid på at “lave ingenting”, som jeg ellers nogle gange kan have tendens til at gøre, fordi jeg føler at jeg så skal løbe endnu stærkere, for at kunne nå at “holde fri”. Med de her produkter behøver pausen aldrig at vare mere end et kvarter, som lige akkurat er nok til at give mig lidt ro i hovedet. Og nårh ja, så er det selvfølgelig en kæmpe bonus, nu hvor sandalsæsonen for alvor er blevet skudt igang, at produkterne, i hvert fald på mig, holder hvad de lover og giver mig bløde og velplejede sommerfødder.

Effektive pauser, selvforkælelse, velvære og fine fødder – jeg er ret meget fan!

Produkterne koster 99 kroner stykket og kan både købes i Matas’ fysiske butikker og online HER. Jeg tænker for eksempel, at de til dén pris, vil udgøre en glimrende lille gave til nogle af alle de fortravlede kvinder rundt om, der også måtte have god gavn af en lille bitte pause i selvforkælelsens tegn. 

2 Kommentarer

  1. Jeg kender det SÅ godt. Før jeg blev mor, var jeg faktisk vanvittigt god til at slappe af og lave ingenting. Jeg kunne sagtens sidde og stirre ud i luften og bare observere- eller se den ene serie efter den anden, eller læse 50 shades børgerne på et døgn😅 idag er jeg nyskilt med to små børn, på 1 år og 3 år. For 14 dage siden havde jeg en eftermiddag og aften, uden børn, helt alene hjemme. Og jeg kedede mig. Kunne simpelthen ikke sidde/ligge stille i mere end 2 minutter. Det kræver bestemt øvelse fra min side af, men det er SÅ tiltrængt. Jeg øver mig også🙏🏻💫

  2. Cana Buttenschøn Svar

    Det kræver virkelig meget øvelse <3 Prøv næste gang du er alene hjemme med et fodbad - det kan altså noget smaddergodt, synes jeg 🙂

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk