Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om jeg er gal eller genial, her. Klokken er et stykke op ad formiddagen og jeg har indfundet mig på en bænk på piratlegepladsen på Indre Østerbro. Peter, som endelig har knækket koden til at gynge sig selv, svinger frem og tilbage i gyngetstativet til højre for mig, imens Jens stædigt øver sig på at kaste sin nye basketbold op i nettet, som tydeligvis er placeret lidt rigeligt højt for ham.

I virkeligheden burde begge børn være i henholdsvis skole og børnehave, men fordi den ene proklamerede at have mavepine og den anden smilede usandsynligt nuttet her til morgen, fik de lov til at holde fri. Også selvom mavepinen gik over ligeså snart der var en fridag i sigte.

Normalt er jeg – det bilder jeg mig i hvert fald ind – ikke så let at manipulere, som det var tilfældet i dag, men fordi det er skiftedag og jeg simpelthen ikke kan bære at sende mine børn kede af det afsted, fik de lov til at holde fri. Om det er det rigtige at gøre eller ej, kan jeg simpelthen ikke finde ud af, men jeg håber sådan at det med tiden vil blive nemmere at håndtere skiftene – både for drengene og for mig. For det ér stadig pissehårdt, selvom det helt overordnet set går godt. Jeg bliver sur og tvær og i det hele taget bare en lille lortet version af min selv aftenen inden drengene skal hjem til deres far, fordi jeg véd at jeg skal undvære dem de næste fem dage. Verden føles altid lidt ekstra uretfærdig på de der dage og selvom jeg selvfølgelig godt ved at drengene har det helt fint hos deres far og at jeg i øvrigt også nyder at have tid og mulighed for både at fordybe mig i mit arbejde, mine veninder, min kæreste og et (par) glas iskolde rosé i solen, så reagerer jeg altså stadig på det. På savnet. På uvisheden. Og på alt det andet, som er svært i en skilsmissefamilie som min.

De fik lov til at holde fri på dén præmis, at de, i hvert fald en del af dagen, skulle lege med hinanden og lade mig arbejde. (Noget jeg selvfølgelig ikke havde forventet ville kunne lade sig gøre). Og nu sidder jeg så her, stadig i solen på legepladsen, hvor drengene er rykket fra gyngestativ og basketmål, til piratskib og rutschebane, kun afbrudt af enkelte “mor, se lige hvad jeg kan”.

Det føles på én eller anden måde en lille smule forbudt at sidde her, med hovedet begravet i min computerskærm til lyden af fjern trafik og mine børn, som leger skiftevis hver for sig og med hinanden og jeg er da sådan set også ret overbevist om, at kloge hoveder vil synes at jeg er fuldstændigt vanvittig sådan at bringe mit arbejde med på legeplads sammen med mine børn, men lige nu, virker det altså ret perfekt. Også selvom jeg har ladet mig manipulere af mine børn.

26 Kommentarer

  1. Det er da for lækkert at kunne være sammen med sine børn og arbejde samtidig ☺️ Og så skid på hvad alle andre mener om det, hvis det er det der er bedst for dig i dag 😙

  2. Kære Cana❤️
    Jeg syndes bestemt ikke du er på afveje, faktisk det stik modsatte, jeg ser en mor som lytter til sine børns behov og rummer at skifte dage, kan være ligeså hårdt for dem som for dig. Desuden mener jeg at det er sundt, at lære sine børn at lege selv og søskende at lege med hinanden også selvom man ikke er alders svarende 👌🏻 Faktisk lyder jeres dag til at være helt perfekt 😍 respekt til dig, for at gøre hvad du føler rigtig og ikke hvad eksperter/omverden, måske ville mene var rigtig. Dejlig solskinsdag dag til dig og dine skønne drenge

    • Cana Buttenschøn Svar

      Årh altså, du gør mig nærmest helt rørt med sådan en sød kommentar. TAK <3

  3. Jeg er en mor som dig. Jeg lytter til hvad mit barn siger, både verbalt og nonverbalt.
    Idag bad han om at kunne holde fri, men hans far har ikke mulighed for at holde fri med ham, så kompromisset blev, at han bliver hentet tidligt af sin far, og det er ok.
    Men ja, jeg kender det til fulde, at skiftedag er svære. For både mit barn og mig.
    Han siger selv, at det er sværest når han skal hjem til sin far, men at han ikke synes det er svært at komme hjem til mig, for han savner mig når han er hos sin far.
    Jeg elsker de 4 dage, han er hos sin far, omend jeg gerne (af forskellige komplicerede årsager) ville have han var fuldtids hos mig, men sådan er det nu.
    Jeg nyder, at kunne være mig, kæreste, og veninde, uden at skulle planlægge og finde pasning til min dreng.
    Men jeg nyder i lige så høj grad, at jeg kan hente min dreng i SFO, når det igen bliver mandag….

  4. Pernille Damsgaard Svar

    Tænk ikke så meget over hvad andre tænker. Vær i nuet og nyd børnene (tiden kommer ikke tilbage).

  5. Livet er jo nu og her! 😊🌾🌸 En enkelt solskinsdag med kvalitetstid er ingen skam. 💕

  6. Jeg synes, man skal lære sine børn at passe deres skole. De ekstraordinære fridage er ofte forældrenes behov, mere end det er børnenes.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Jeg er for så vidt enig, men et barn med mavepine, synes jeg nu ikke vidner om at det var mit behov her 😉

  7. Muligvis skal man lære børn at passe deres skole – men man skal samtidig også lære sine børn at “mentale sygedage” også er helt ok (i min optik!) ♥️

    • Cana Buttenschøn Svar

      I hvert fald hvis de mentale sygedage presser sig så meget på, at de forplanter sig til noget fysisk <3

  8. Jeg er helt enig med Line. Mentale sygedage skal der også være plads til. Sådan nogle fik jeg selv lov til at holde, da jeg gik i skole, og det tænker jeg tilbage på med stor taknemmelighed.

  9. Marilena Hertz Svar

    Søde Cana, næste fridag foreslår du, uden der er mavepine og søde smil involveret! Det er (også) så hyggeligt (og lidt forbudt😉) ☺️!!!

    • Cana Buttenschøn Svar

      Det aftalte vi faktisk sidst – at næste gang, så planlægger vi det lige lidt i stedet for at jeg ender med at skulle have mit arbejde med på legeladsen 😉

  10. Kære Cana. Jeg er skolelærer og jeg burde sikkert sige at ja, børn skal passe deres skole. Men jeg ved også at børn ikke lærer en pind hvis de har “mavepine”. Mon ikke en fridag i ny og næ er gavligt for alle parter? 🙂

  11. Skifte dage er røv svære, vi har været skilsmisse familie i snart et år, og pt syntes jeg kun det er blevet sværere for os alle.
    Jeg kan så godt følge dig ift en pjække dag. Jeg går desværre selv i skole og mit fravær er helt ufrivilligt max (en bil ulykke og andet åndsvagt) så jeg ser frem til en måneds sommerferie med min dejlige søn. Jeg glæder mig til at vi kan blive mætte af hinanden og til at bare kunne kører ud i det blå uden bekymringer og med badetøj 😊
    Jeg håber i havde en fantastisk dag 😊

  12. Nyd blot nuet og hinanden. Gør noget unyttigt…. børnene lærer at en lille pause med deres dejlige mor er helt ok.

  13. Jeg har også børn i 9/5 og det er efter 3 år stadig hårdt at undvære, men også fantastisk. Min nye kæreste gjorde mig opmærksom på, at jeg måske gjorde for meget ud af, skiftedagen, specielt aftenen før og om morgenen og på den måde, kom til at høre det ekstra svært for børnrne. Jeg synes virkelig vi sku hygge os ekstra meget og det havde modsat effekt og alle var sure/kede.
    Nu taler vi om, at onsdag er det skiftedag og ikke så meget andet.
    Men skilsmissebørn skal især ha love at bede om en ekstra fridag engang imellem.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Hvor er det dejligt, hvis det går nemmere for jer med den løsning <3

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk