Man kunne vel nærmest godt slippe afsted med at sige, at vi er blevet veninder, Kristina, som tager mange af mine billeder og jeg. Ganske uventet i øvrigt, eftersom der er mere end 10 års aldersforskel på os, men ikke desto mindre, så hilser jeg altid nye venskaber velkommen og søde Kristina er altså, som jeg også skrev engang HER, en lille stjerne, der får min himmel til at lyse en lille smule mere klart.

Derfor var der heller ingen tvivl om at hun  skulle med en tur på min yndlingsrestaurant, da hun i går foreslog at vi spiste en god frokost sammen. Trio, selvfølgelig! Siden jeg fik (altså, købte!) den mest vanvittige nytårsmenu derinde, har jeg været en sucker for dét sted og så er der simpelthen så mega pænt, at mit lille bloggerhjerte nærmest har slået et ekstra slag, hver gang jeg har tænkt på, at få taget nogle billeder deroppe. Som jeg altså – med Kristina som min kompagnon – fik taget i går. Vi startede med at mæske os i en flot, pink Clover Club (som er blandt verdens bedste cocktails, hvis nogen spørger mig – de har den ikke på cocktailkortet på trio, men de erfarne bartendere derinde kan altid trylle sådan én frem, så prøv den endelig, hvis I kommer på de kanter) i barområdet på 9.etage, inden vi gik videre på 10.etage og fik en udsøgt frokost, hvor jeg simpelthen bliver nødt til at fremhæve deres fiskefrikadeller med hjemmerørt remoulade. Seriøst! Det er verdensklasse, ha ha! Normalt kan jeg ikke fordrage remoulade, med mindre der er en heeeelt tynd stribe i en ristet hotdog, men trios remoulade, ik’? Jeg kunne spise den med en ske!

Nuvel, jeg satte selvfølgelig tænderne i både fiskedelle og remoulade, inden Kristina nåede at få taget et billede, men jeg lover jer, at det er et besøg værd. Ligesom hesterejerne fra Rømø, som er på billedet nedenfor i øvrigt også er det…

Jeans HER // (Lignende) skjorte HER // Taske HER

Efter frokosten besluttede Kristina og jeg at udnytte mine wildcards, hvorfor vi tog i Tivoli, hvor vi gik målrettet efter mine to yndlingsforlystelser, Dæmonen og Det Gyldne Tårn, inden vi krammede farvel og jeg cyklede tilbage mod Østerbro og mine børn.

Arghmen jeg er kæmpe fan! Af Kristina, af venindedates, af trio, af Tivoli og af dét cool og girly outfit jeg var trukket i. Bukserne, som er en lille smule stumpede i længden, købte jeg sammen med dem jeg også skrev om HER og jeg er vild med dem! De giver mig – synes jeg selv – en ret fin figur og så synes jeg bare at de er super seje. Især i kombination med et par stiletter og en fin skjorte. Skjorten er købt i Gina Tricot, men jeg har desværre ikke kunnet finde den online – til gengæld har den en anden fin én, der ligner lidt HER. Tasken, som jeg synes er sej, købte jeg på udsalg i går – til sølle 125 kroner lige HER.

Hvis nu nogen af jer, skulle have fået lyst til at besøge trio, så er det sådan en lidt New Yorker-VIP-agtigt sted, som ikke just skilter stort med sig selv (det får i hvert fald mig til at føle mig lidt VIP at komme der), men det ligger altså i Axel Towers, hvor de har deres egen lille, nærmest hemmelige elevator (lige overfor Wallmanns og Pumpehuset), som man tager op til 9.etage. 

 

2 Kommentarer

  1. Det lyder som et helt fantastisk sted og jeg er sikker på at netop jeres mad blev serveret med en god portion kærlighed 😉

    • Cana Buttenschøn Svar

      Se dét kunne du meget vel have ret i 😉

Skriv en kommentar