Der har været virkeligt mange gætterier på hvem han mon kunne være, ham der er løbet med mit hjerte. En del har, efter en livesession på Instagram hvor han vist afslørede sig selv en smule, gættet rigtigt, imens en hel del flere har gættet forkert og jeg tænker, at tiden nu er moden til, at fortælle jer lidt mere om ham, der viste sig virkelig at kunne noget.

Jeg anede ikke, da jeg med et tungt hoved og usædvanligt ømme (og vablede) fødder vågnede op mutters alene nytårsmorgen, at mit liv ganske kort tid efter, ville se aldeles anderledes ud. Det var et halvt år siden jeg var blevet skilt og jeg havde set frem til årsskiftet med en kombination af både gru og glæde. Glæde, fordi jeg skulle fejre nytår i selskab med én af mine allerbedste veninder på en fin restaurant, med både masser af mad, masser af vin og flotte kjoler i udsigte. Gru, fordi jeg skulle undvære mine børn – og gys: vågne op til et nyt år, helt alene.

Jeg har aldrig lagt skjul på at 2017 har været et hårdere år end jeg nogensinde havde kunnet forestille mig det kunne blive og tanken om, at starte ud på et nyt år med tømmermænd og savn til mine børn, var ingenlunde nem at have med at gøre – uanset hvor meget jeg så end glædede mig til at holde min første “voksennytår”, med masser af alkohol og helt uden ansvar for andre end mig selv, siden før jeg blev gravid første gang, for efterhånden mange år siden.

Ganske som forventet, havde vi en vidunderlig aften, min veninde og jeg, som jeg skrev om i indlægget: “Nytår i København” dagen derpå. Vi spiste og drak og flirtede og dansede, indtil vores veje splittedes ved 7-eleven foran Nørreport og jeg bevægede mig hjem mod Østerbro i stiletter og silende regn. Alene.

… Alene og ganske intetanende om, hvad der skulle ske i løbet af den næste lille uges tid.

Der skete nemlig noget, den aften, på den der restaurant, som skulle vise sig at komme til at betyde væsentligt mere end først antaget.

Efter de – så vidt jeg husker – mere end 10 serveringer og nærmest ditto antal af glas fyldt med vin, og kort før klokken slog 12, besluttede min veninde og jeg, at se fyrværkeriet fra tagterrassen med udsigt ud over rådhuspladsen. Vi bevægede os derfor samtidigt fra vores bord og mod garderoben, for at hente vores jakker, da jeg pludselig så ham.

En høj, flot mand i noget tøj, der fik ham til at ligne én, der hørte til i køkkenet.

“Lige et øjeblik” sagde jeg til min veninde og stilede direkte mod ham. Med min dybe kavalergang, knaldrøde læber, en lidt rigeligt klædelig brandert og fuldfed styr på charmen. “Hej, jeg hedder Cana – hvad hedder du?” sagde jeg vist, imens jeg strakte hånden frem.

Vi snakkede kort – vist nok mest om noget med maden, som jeg roste og takkede for – inden min veninde greb mig i hånden og svingede min jakke over skuldrene på mig og vi gik ud for at skåle nytåret ind fra det fineste sted jeg overhovedet kan forestille mig at man kan gøre dén slags. Hell, jeg blev sgu så rørstrømsk over det, at jeg endte med at kysse hende, min veninde igennem snart 15 år!

Da bragene, raketterne og de mange, mange “godt nytåååååår” der lød fra rådhuspladsen, ebbede ud, gik vi glade og småfulde tilbage ind mod restaurantens bar, hvor det første mit øje spottede, var ham der kokken. Ham der kokken, som nu var trukket i en ganske anden og mere nytårsagtig mondering. Ham der kokken, som jeg ganske kort tid senere, kiggede dybt ind i øjnene, fra mindre end 10 centimeters afstand, imens jeg – formentlig tryglende om at han ville gøre det – fortalte, at han godt kunne droppe enhver idé om at kysse mig.

“Han kunne virkelig noget” sagde jeg til min veninde, da vi kort til efter forlod restauranten. Hun svarede vist lidt fraværende noget med, at der jo findes mange lækre mænd i verden og selvom jeg gav hende ret, så ærgrede jeg mig alligevel lidt over, at jeg ikke engang havde givet ham mit telefonnummer.

Heldigvis fandt han mig igen, ham der kokken – og ganske rigtigt: Han kunne virkelig noget, for nu sidder vi her, tre måneder og et par dage senere og jeg har lige fortalt ham, at jeg elsker ham.

Ham der kokken – som i virkeligheden hedder Simon og ikke bare er kok, men køkkenchef på trio, hvor min veninde og jeg – ganske uvidende om hvad aftenen på sigt ville bringe med sig – spiste nytårsaften. Trio, som (som flere af jer allerede har gættet) har fået en helt særlig plads i mit hjerte – både fordi det vitterligt er én af Københavns fedeste restauranter (og cocktailbarer), men selvfølgelig også, fordi det var dér jeg mødte Simon. Simon, som I forøvrigt kan se et rigtigt billede af på min instagramprofil her til aften, hvis I skulle være nysgerrige.

… Og så må I høre hvad det så rent faktisk var der skete i ugerne efter nytår, en anden god gang.

10 Kommentarer

  1. Anne viberg Svar

    Armen…. Det burde være en advarsel med til indlægget, så fint skrevet og hvor bliver jeg glæde over jeres kærl7ghed ( endnu en gang).
    Pas på den og hinanden, så henter jeg lige et par kleenex <3

    • Cana Buttenschøn Svar

      Årh altså, hvor er du bare sød <3 TAK!

  2. Julie Marie Larsen Svar

    Tillykke med kærligheden. Hvor er i dog skønne og dejligt den måde du fortæller på! 😍❤️
    Jeg mødte os min kæreste første gang en nytårsaften, vi har fælles venner og var begge der hvor jeg altid er til nytår med min venindes familie og alles venner og veninder og kærester det år var han der os og jeg var der uden at drikke med min datter på knap 2 år . Det var da 2015 blev til 2016. Han var akurart kommet ud af et forhold og havde en baby på 4 mdr, jeg ville ikk skrive efterfølgende for jeg tænkte det blev noget rod. Men jeg syntes godt nok han var sød. I start juni 17 skal vi til den samme barnedåb og jeg nævner for en veninde uden for den “grippe” at ham der kom og han var altså sød. 😍 jeg gør intet ved det slut juni skriver han pludseligt til mig og vi har været sammen siden juli. Elsker hvordan kærlighed kan opstå! 😍❤️

    • Cana Buttenschøn Svar

      Ejjjjj hvor er det dejligt for jer!! Tillykke til dig også! 😀

  3. Først og fremmest tillykke med kærligheden! Hvor er det fortjent! Og så tænker jeg lige…. det kunne altså være virkelig spændende at høre hans beskrivelse af jeres første møde? 😍 lad os svælge lidt i den der kærlighed, den opstår så sjældent! ☺️😍

    • Cana Buttenschøn Svar

      Tak <3 Jeg vil forsøge at overtale ham til det engang, men det bliver næppe lige med det første - han er en travl herre 😉

  4. Stort tillykke med kærligheden og så endda en kok:-)
    Det fortjener du, I 🙂
    Nyd foråret!

Skriv en kommentar