Lige dér med kaffe i hånden og solen bragende ind i ansigtet mærkede jeg, at det var den helt rigtige beslutning at tage til Ystad Saltsjöbad.

Allerførst tak. Til jer, for al den kærlighed I har sendt i min retning siden jeg i weekenden offentliggjorde, at jeg har fået en kæreste. Det har været ganske overvældende og for fanden, altså, hvor er jeg glad. Fordi I er søde – og ja, fordi jeg er glad 😉

Med nærmest rørende god timing ovenpå sådan en weekend, stod den på et ophold på fantastiske Ystad Saltsjöbad mandag-tirsdag og manner, hvor var det dejligt! Det er knap halvandet år siden jeg var der sidst og selvom jeg godt kunne huske, at der var skønt, så blev jeg endnu engang væltet omkuld over det sted og dét, det kan.

Vi ankom mandag eftermiddag og tog en hurtig frokost i restauranten, inden vi satte kurs mod spa-afdelingen, som til min store overraskelse var fyldt godt op! Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke, at der var fuldt hus sådan en helt almindelig mandag i marts. Heldigvis var der fin plads i nogle af de udendørs opvarmede bassiner og i den store “udendørs” sauna med udsigt ud over havet – og en fin plads i baren til et glas champagne efterfølgende.

Ystad Saltsjöbad

Ystad Saltsjöbad

Ovenpå spa, sauna og champagne havde vi bestilt bord i restauranten, som altså mest af alt vandt på, at jeg fik serveret et overordentligt stort stykke torsk, som fint matchede den lidt vanilleagtige rødvin, der var det absolutte højdepunkt. Den “billige” pinot noir fra Californien (som jeg har glemt hvad hedder), hvis nogen skulle være interesserede 🙂

Jeg var hoppet i min nytårskjole, som jeg ellers har haft liiiidt svært ved at finde den rette anledning til at få brugt igen. Jeg mener, den er jo både elegant og sassy, så det har ikke lige været til familiefesterne den har hængt først for i skabet, men nu skulle det være! Og helt ærligt, er den ikke fin?

Ystad SaltsjöbadEfter middagen slog vi endnu en smut forbi spa-afdelingen – og heldigvis for det! Spaen var nemlig væsentligt bedre fremkommelig end det havde været tilfældet tidligere og det var lidt nemmere at finde frem til den hyggelige, intime spastemning, som i hvert fald for mig kræver, at jeg ikke føler at jeg sidder på lårene af fremmede.
Ystad Saltsjöbad Ystad Saltsjöbad

Næste morgen vågnede jeg til mit held sammen med solen, hvorfor jeg trak min dyne og en kop kaffe med hen foran vinduet og betragtede den smukke, smukke udsigt og solopgangen. Lige dér med kaffe i hånden og solen bragende ind i ansigtet mærkede jeg, at det var den helt rigtige beslutning at tage til Ystad Saltsjöbad.

Morgenbuffeten var smadderfin og selvom jeg var lidt skuffet over at jeg først opdagede hvor man kunne lave sine egne vafler, efter jeg var blevet mæt, så kunne det lige akkurat dét, det skulle. Jeg mener, æg, frugt, croissanter og pandekager med flødeskum – hvad vil man så i virkeligheden mere 😉

… Okay, det skulle selvfølgelig lige være at tage et smut tilbage ned i spa-afdelingen, hvor vi – efter lidt ventetid – var så heldige at få én af de gode pladser lige foran udsigten.

Ahhhhhh….. Dét var eddermamer dejligt og hvis I nogensinde får muligheden for at komme til Ystad Saltsjöbad, så får det i hvert fald varme anbefalinger med på vejen herfra! Der er så lækkert.

10 Kommentarer

  1. Vi kom hjem først på eftermiddagen i dag – og var også i spa mv. hele mandagen og om tirsdagen. Jeg er fan af dig og undre mig såre over, at jeg ikke har set dig!! Så herfra skal lyde et stort held, at du ikke blev “opdaget”, så havde jeg nok “antastet” dig! Følger med glæde din blog med op- og nedture selvom jeg er en gammel kone på snart 60 år.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Ejj, det havde da bare været hyggeligt, hvis du havde sagt hej 😀

  2. Ser skønt ud!
    Var det “Long Barn”, rødvinen hed? Den fik vi på YSB. Der er skønt og maden er lækker!

    • Cana Buttenschøn Svar

      Åh, jeg kan simpelthen ikke huske hvad den hed… Jeg var vist for opslugt af stemningen 😉

  3. Hold op en smuk krop! Hot mama.. jeg håber, jeg kan se ligeså smuk ud, efter 2 graviditeter, som du gør! Indtil nu har jeg klaret mig igennem en graviditet og fødsel, men håber da jeg ser ligeså hot ud som dig, efter nr. 2 også!

    Lyder som en rigtig dejlig kærestetur! YSB er så lækkert! 🙂

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk