FOTO: Kristina Christiansen

Allerførst vil jeg starte med at sige at jeg egentlig er ret glad for min lejlighed, som kan hvad den skal kunne, som ligger helt, helt perfekt og som igennem 2,5 år har dannet rammen om mit og mine børns liv og hverdag. Det er jeg virkelig. Alligevel drømmer jeg om at flytte. Ikke langt væk, men til noget, der er bare en lille smule større. Til et sted, hvor jeg kan have masser af middagsgæster og invitere mine veninder og deres familier på uplanlagt aftensmad, uden det behøver at være lig med det “i aften spiser vi på gulvet”-tema, som det ellers har været tilfældet hidtil, i den lejlighed drengene og jeg bor i nu.

Igennem lang tid – allerede inden jeg blev skilt – har det været en tanke jeg har leget med og nu er det pludselig ved at blive alvor. Jeg har nemlig fundet ikke bare én, men hele tre lejligheder, som er ledige og som i hvert fald på papiret passer til mine behov og ønsker – og jeg kan næsten ikke få armene ned over det. Okay, det skulle da lige være fordi jeg er ved at få totalt koldsved over tanken om at skulle pakke alting ned, flytte, male, renovere og gøre min lejlighed klar til udlejning til nogen, som bare har at være nogle gode og ordentlige mennesker, som vil passe på min lille oase, imens jeg søger andre græsgange. Og over, hvor fanden man finder dén slags mennesker – allerhelst med super kort varsel. Avs, mand!

Men jeg tror sgu jeg gør det. I hvert fald starter jeg med – meget snart – at kigge på de tre lejligheder og så håber jeg bare, at én af dem viser sig at være alt dét jeg drømmer om. For så gør jeg det sgu. Flytter et par hundrede meter væk, til noget større. Til et hjem uden minder, men med masser af grobund for at drengene og jeg kan starte helt på en frisk, med nye, gode minder, lige her i vores eget nabolag.

Shit, hvor jeg håber!

13 Kommentarer

  1. Prøv at høre ad i dit nære netværk om nogen mangler noget, det ville jeg selv gøre hvis det var mig, netop så man er sikker på at lejligheden ikke bliver raseret mens den er lejet ud. ☺️ Har desværre hørt nogle forfærdelige historier efterhånden, hvor depositum på ingen måde dækkede de skader der var forvoldt på lejligheden, så jeg ville personligt aldrig turde leje ud til fremmede mennesker. 😐

  2. Hvor stor er din lejlighed, hvad koster den og hvilken type lejer søger du, og hvor i kbh er det den ligger?
    Jeg kender den sødeste homoseksuelle fyr, der mangler en lejlighed. Han er stille og rolig og er sikker på han ville passe på din oase.

  3. Hej. Jeg vil anbefale dig at holde audition og bede de interesserede fortælle lidt om sig selv og deres liv. Det giver ingen garantier, men det giver dig en mulighed for at mærke efter om du synes de virker fornuftige. Det har jeg gjort med stor succes af flere omgange. Held og lykke 😊

  4. Hej Cana.
    Først, tak for en fantastisk blog- især dine indlæg med fødselsberetninger, er god læsning for min kæreste og jeg, som starter på projektet “familieforøgelse” 😍 Og i den forbindelse, så siger du bare til hvis du vil have et solidt jydsk kærestepar som lejere 😉 Vi leder efter en god lejlighed i København, hvor vi kan starte familie, og på boligmarkedet i København, må man tage alle midler i brug haha.
    Jeg håber at en af de lejligheder du kigger på, viser sig at være helt perfekt for dig og dine søde børn. Mange hilsner fra en glad læser

  5. Hej Cana,
    Min søde kusine har sendt dit indlæg til mig. Jeg hedder Ann er 45 og har været uden bolig i 3 måneder. Der vil sige, mit liv er opmagasineret i et jernbur på en gård og jeg selv parkeret hos min far i et pensionistkvarter i Jylland. Inden da boede jeg i næsten 20 år i samme lille, men trygge lejlighed på Frederiksberg. Den blev solgt og jeg stod og står uden noget og er alt for langt væk fra den by og de mennesker, jeg holder uendeligt meget af og som er afgørende for trivsel og basal livskvalitet. Og jeg trænger ubeskriveligt meget til at have et sted, der kan blive mit. Jeg ved ikke noget om dit sted, ved ikke om du allerede har fundet nogen at leje til, men krydser forsigtigt fingrene for at du vil have mig lidt i tankerne, når du skal vælge. Tak og go aften til dig og dine.

  6. Jeg og min mand ville være meget interesserede i at se din fine bolig:-) (haha jeg er vel endnu en af dem, der melder sig). Men du sir bare til! kH og smuk aften til dig.

  7. Hej Cana
    Vi bor på Østerbro, hvor vores børn i skole. Midt april skal vores lejlighed renoveres over 3 måneder. Så vi er klart kandidater til din lejlighed – især hvis den er lidt møbleret også 😉 vi er stille og rolige ikke-rygere som passer godt på vores ting. Skriv gerne!
    /Lena

  8. Åh jeg træder lidt mig selv over tæerne af flovhed over at stille mig op i koret, men ih – hvis jeg og min kæreste på nogen måde kunne være så heldige at være i dine tanker, hvis og såfremt du får et nyt sted, ville jeg simpelthen være så uendeligt lykkelig! Vi bor for nuværende i måske verdens mindste “toværelses” (der er ingen dør, bare en væg der skiller de to rum rimeligt ad), som vi betaler ALT for meget for. … og det var endda et held, efter at have flyttet 8 gange siden vi flyttede til København for 5 år siden 🙈
    Nå – men den ægte salgstale kan du altid få, hvis du skulle stå i situationen, hvor du manglede nogle søde og pålidelige lejere, ikke?

  9. Melder mig under fanerne! Vi er en familie der pt. Bor i 3-værelses på Kastelsvej, ikke langt fra dig, men den er blevet alt for dyr til os, så vi søger noget andet nu. Det er et long-shot men nu prøver jeg alligevel 🙂 god aften! Og PS hvad med de tre lejligheder du har fundet – sig til hvis du ikke skal bruge alle tre!!

  10. Hej søde Cana! Nu bliver du garanteret bombarderet med kommentarer ang din lejlighed, men min kæreste og jeg mangler akut et sted at bo. Vi deler i øjeblikket 20 kvm. Du er velkommen til at sende en mail med yderligere spørgsmål, og så håber Jeg, at du vil tage os med i dine overvejelser 🙂

  11. Hvor er jeres pli?!
    Hun har ikke engang en ny lejlighed endnu og I kaster jer over hende. Mon ikke hun finder nogle i sin omgangskreds, fremfor komplet grådige fremmede. Jøsses.
    Cana, held og lykke med det hele. Det lyder spændende.

  12. Krydser fingre for at du finder en perfekt løsning!:)
    Jeg søger selv til mig og min lille søn på 2. Skal skilles.
    Bor lige i nærheden af dig på Østerbro (tror jeg!) Hvordan har du dog fundet de tre lejligheder?? Er lidt desperat for at blive i nærheden af faren. Tips og tricks modtages med kyshånd!!
    OG tak for en fantastisk blog!!:)

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk