Det er ingenlunde som man lige tror, når jeg siger det. Eller når jeg skriver det, vel rettere. Om 20 dage lander jeg i varmen. Og i solen, som jeg – på lige fod med de fleste andre danskere, formoder jeg – har higet efter siden dengang vi ikke rigtigt fik sommer i Danmark sidste år. Det er bare – heldigvis og desværre – ikke på dén måde, jeg skal rejse. Faktisk virker det fuldkommen underordnet med sol og varme, fordi dét jeg skal, overskygger mit eget lille behov for både det ene og det andet totalt. Jeg har nemlig endnu engang teamet op med Danmarksindsamlingen – det kæmpestore indsamlingsshow på DR1 – som sender mig ud som en slags ambassadør for at se hvordan det står til ude i verden og ikke mindst for at se hvordan det står til med de penge vi gavmildt donerer. Nytter det overhovedet noget?

Danmarksindsamlingen har igennem de seneste 11 år indsamlet mere end 957 millioner kroner og vi står således muligvis (og forhåbentlig) overfor at ramme en milliard indsamlede kroner i år, som alle er gået til forskellige velgørenhedsprojekter rundt om i hele verden. En enkelt gang er de gået til akut nødhjælp, ovenpå det voldsomme jordskælv i Haiti i 2010, men ellers er pengene blevet spenderet på at hjælpe de mest udsatte mennesker verden over, til en bedre fremtid igennem bæredygtige initiativer.

Onde tunger måtte påstå, at et indsamlingsshow som Danmarksindsamlingen er alt for dyrt at producere i forhold til de midler der samles ind, men til dét vil jeg altså bare lynhurtigt indskyde at mere end 7.000.000 mennesker har fået hjælp igennem vores fælles donationer i Danmarksindsamlingen, indtil videre. Det er flere end hele den danske befolkning tilsammen! Klap lige jer selv og hinanden på skuldrene, hva’? Jeg synes i hvert fald det er eddersejt 😀

Temaet for indsamlingen i år er “Hjælp Børn Uden Hjem” og ganske nærliggende, skal jeg derfor med SOS Børnebyerne (der netop er super skarpe på at give børn uden hjem, et trygt og sikkert hjem) til Somaliland, som er en lille selvstændig del af Somalia. Min familie er ikke just begejstret for at det er lige akkurat dér jeg skal hen, fordi Somalia ikke er at betragte som et sikkert land at færdes i, men jeg er blevet lovet, at Somaliland er ganske anderledes og meget mere sikkert. I hvert fald når jeg har været på et dagslangt sikkerhedskursus om nogle uger. Yes, det skal man og jeg er overhovedet ikke nervøs. (Sagde ingen mor nogensinde).

Der er mange forskellige problematikker i Somaliland, hvoraf jeg fornemmer at den største er deres udbredte tørke, som gør, at mange børn bliver efterladt, for at mor og far kan tage ind til byerne og arbejde. Av, mand! Tænk, at vurdere at det bedste for éns barn må være, at man efterlader det. Så er man eddermamer presset!! Mange forsøger også at flygte fra tørken i hele familier, som ofte ender i flygtningelejre, fordi de simpelthen ikke har ressourcerne til at slå sig ned andre steder. Flygtningelejre, hvor de får rent drikkevand og lidt at spise og som blandt andre vi danskere altså hjælper med at stable på benene, hjemme fra sofaen, når vi sender et par skejsere afsted.

Åh altså, jeg får nærmest dårlig samvittighed bare ved at skrive det og jeg kan slet, slet, slet ikke udholde tanken om, at de forældre der flygter med – eller uden – deres børn, selvfølgelig nærer ligeså meget omsorg og kærlighed for deres børn, som jeg gør for mine. De har bare ikke andre muligheder end at gøre som de gør. De har ingen at række ud til. Altså, ingen udover sådan nogen som os, som rækker dem hånden og tager vare om deres børn. For selvfølgelig gør vi det; hjælper børn uden hjem, så godt som vi overhovedet kan. Børn uden hjem, som selvfølgelig fortjener et både trygt og godt sted at vokse op. Et sted hvor de kan sove, spise, lege og lære i en skøn forening, som forhåbentligt gerne skulle gøre dem til ressourcestærke samfundsborgere, som kan hjælpe deres samfund videre i den positive retning langt, langt de fleste steder i verden heldigvis bevæger sig mod.

Lige akkurat dét håber jeg sådan, om 20 dage, at komme ned og opleve i Somaliland. Et udfordret land, hvor jeg inderligt håber på at se, at vores hjælp nytter. Det skal den.

2 Kommentarer

Skriv en kommentar