Egentlig var jeg overbevist om, at det var på grund af drengenes jetlag, som de har skrabet til sig efter at have krydset Atlanten to gange på en uge, at de sov længere end sædvanligt om morgenen. Jeg mener, de var trods alt – på skift, selvfølgelig – også vågne om natten. Ja, jeg var selvfølgelig ikke vågen på skift, jeg var bare vågen. Uden at have jetlag, i øvrigt, hvis nogen skulle være i tvivl.

Alligevel kan jeg i skrivende stund, lørdag morgen klokken 08.29 hvor jeg sidder i min seng med min computer i skødet, ikke lade være med at klappe i hænderne! Sagen er nemlig dén, at mine drenge har sovet sødt i deres egne senge igennem de seneste to nætter. Uden jetlagstendenser eller behovet for at krybe ind i min seng, hverken for at vække mig eller for selv at sove trygt videre. De har bare sovet.

Så godt, at de gør det endnu.

Tænk, hvis jeg virkelig – langt om fucking længe – har fået børn, der er så store, at de rent faktisk kan sætte pris på at have muligheden for at sove lidt længere end sædvanligt, når det er weekend.

Tænk, hvis jeg ikke længere skal være sådan en mor, som gør alt op i muligheden for sammenhængende søvn.

Søvnen – eller altså, manglen på den – har uden tvivl været dét, der har givet mig de allerstørste udfordringer i mit moderskab og selvom jeg selvfølgelig altid godt har vidst, at lige akkurat dén udfordring ikke varer evigt, så var det alligevel begyndt at føles en lille smule sådan. Ikke længere på vi-sover-aldrig-måden, men mere på vi-står-altid-tidligt-op-måden.

Jeg ved selvfølgelig godt, at det er noget nær verdenshistoriens vildeste jinx at jeg overhovedet skriver alt det her, men taget i betragtning ovenstående i kombination med at Jens ligefrem jublede i aftes, da jeg fortalte ham at jeg ikke skulle vække ham her til morgen (og at Jens i øvrigt er Peters absolut største forbillede) ja, så er det sgu lige før jeg tror på det. Om ikke andet, så bare weekenden ud.

Please…

7 Kommentarer

  1. Vi sov til 7.10 i dag og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har følt mig så frisk. Vores søn er knap 3. Jeg er SÅ lykkelig. Han har længe stået op ved 5 tiden. Så prøvede vi at købe et “gro clock”, der viser om det er nat eller morgen. Fra første dag sov han ca en time længere. Og i dag 2 timer længere – dog de sidste to i mine arme. Men for pokker de to timer gør en væsentlig forskel. Især på en lørdag! Han sov i øvrigt ikke meget mere end 30-45 min af gangen en god del af tiden det første år. Gaaaaaaaab

    • Cana Buttenschøn Svar

      Ejj, det lyder smart! Især om sommeren, hvor der bliver tidligt lyst, tænker jeg 🙂

  2. Krydser fingre for dig! Og håber mine tre børn på 1, 6 og 8 følger trop. Altså – især hende på 1 år, der vil ammes natten i gennem… (Jaaaaah – jeg ved det godt – det har hun slet ikke brug for. Men vi har ikke engang overskud til at stå de få dage, det iflg. sundhedsplejersken skulle tage at få hende vænt af med det, i gennem). Drengene sover egentlig ok. Men står altid tidligt op. Altid! Dårlig søvn er uden tvivl det mest slidsomme i alt det her forældrehalløj. God weekend :-*

    • Cana Buttenschøn Svar

      Jeg krydser fingrene direkte tilbage til dig. Og til alle andre med 1-årige, i øvrigt 🙂

  3. Den rigtige røvtur kommer så når du opdager, at nu er det faktisk dig der ikke sove længe mere. Hvad sker der for, at man pludselig begynder at vågne
    kl 07 – helt af sig selv???
    Og selv når man har konstateret, at alle tre børn stadig snorker, så kan man ikke rigtig falde i søvn igen …. gab gab – det er sindsyg anstrengende at blive voksen ….

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk