cacio e pepe aftensmad under 30

Hvis det skal være både nemt, lækkert og hurtigt, er Cacio e Pepe et virkelig godt bud på god aftensmad, som falder i god jord hos både børn og voksne. Sådan er det i alle tilfælde herhjemme.

Da jeg for nogle måneder siden blev spurgt, om ikke jeg kunne tænke mig, sammen med Valdemarsro og Christina Dueholm, at indgå et større samarbejde med Levevis® var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle takke ja. Halvdelen af mit køkken var i forvejen fyldt med deres varer, jeg har en svaghed for god kvalitet og økologi og så skal det selvfølgelig ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes at det er ret sejt, at være blevet teamet op med så seje damer!

Til jer, der ikke allerede er godt bekendt med Levevis®, kan jeg fortælle at det er en kæmpe serie af varer, som forhandles i føtex og Bilka. Levevis® rummer eksempelvis et stort udvalg af økologiske fødevarer, samt et spændende sortiment af dagligvarer fri for gluten eller laktose. Derudover har de et stort udvalg af parfumefri personlig pleje, husholdnings- og babyprodukter. Noget af dét – udover kvaliteten, selvfølgelig – jeg rigtigt godt kan lide ved Levevis® er, at alle emballager giver klar og meget tydelig information om både varens indhold og de respektive mærkningers betydning, så man rent faktisk kan forstå hvad det betyder, når der er et lille EU-agtigt blad neders på pastapakken, for eksempel.

Til at åbne ballet, er vi alle tre blevet stillet til opgave at komme med hver vores bud på hvordan man kan lave en omgang lækker, økologisk aftensmad under tredive minutter. En challenge, om man vil, hvor jeg altså skal dyste imod de to førnævnte damer; nogle af bloglands dygtigste madaktører. Godt nok er der ikke rigtigt noget på spil og for så vidt heller ingen konkurrence, men jeg har altså alligevel forsøgt at steppe mit aftensmads-game lidt op i dagens anledning, hvor jeg altså også vil bede jer om, nederst i indlægget, at stemme på hvilket af de tre bud på økologisk aftensmad I helst vil sætte tænderne i.

Find Valdemarsros opskrift HER og Christina Dueholms opskrift HER

Jeg besluttede ret hurtigt at lave en opgraderet version af den klassiske Cacio e Pepe, hvor jeg, for at skrue lidt op for sundhedsniveauet i en ellers ret “snasket” ret, altså har skiftet den traditionelle spaghetti ud med den proteinholdige spaghetti af sorte soyabønner fra Levevis®. Den indeholder nemlig hele 43 gram protein pr 100 gram. Til en sammenligning indeholder oksekød “kun” 26 gram protein pr 100 gram, så hvis der skulle sidde nogle mænd derude og savne proteinerne på de kødfrie dage, så er det her altså lige sagen!

Den sorte spaghetti har en lidt anden konsistens end traditionel spaghetti, men den smager glimrende og så er den vildt let at arbejde med, uden at “gå i stykker”.

cacio e pepe aftensmad under 30

Cacio e Pepe – med glutenfri soyabønnepasta og tårnhøjt proteinindhold

(4 personer)

1 pakke økologisk spaghetti af sorte soyabønner

150 gram økologisk parmesan

25 gram økologisk smør

friskkværnet peber

Start med at sætte vandet (som saltes rigeligt) over til pastaen og gå så igang med at rive din parmesanost på den fine side af rivejernet. På pastapakken er det angivet, at kogetiden er 6-8 minutter, men det er altså min erfaring at den nærmere skal have 8-9 minutter, så når den har kogt i små 7 minutter, kværner du en masse peber – gerne svarende til 1/2-1 tsk ud på en stor, tør pande, som du tænder på middel varme. Kom smør ved peberet og lad det “boble op” inden du tager den færdigkogte pasta op med et par gafler og kommer det på panden sammen med ca 1 dl af pastavandet. Kom en håndfuld ost ved ad gangen og vend det rundt sammen med pastaen på panden, indtil der ikke er mere ost tilbage og pastaen bliver cremet og lækker. Hvis pastaen virker “tør” kommes mere af kogevandet fra pastaen ved og vendes med – lidt ad gangen, så det ikke pludselig bliver alt for tyndt.

Retten kan smages til med salt, men til mine smagsløg behøves faktisk ingen yderligere salt 🙂 Et voila!

Til servering har jeg snoet en god mængde spaghetti op omkring en gaffel og anrettet det med lidt ekstra parmesan (revet med en kartoffelskræller) på toppen, sammen med et par basilikumblade, som selvsagt står ret godt til tomatsalaten, som følger nedenfor.

cacio e pepe aftensmad under 30 cacio e pepe aftensmad under 30

Tomatsalat med frisk mozzarella

1 pk økologiske Cherrytomater

1 pk økologisk mozzarella

1 økologisk rødløg

1 spsk økologisk olivenolie

1 spsk økologisk balsamico

1 lille håndfuld økologiske basilikumblade

salt og peber

Rødløget snittes i fine tern, tomaterne skæres i kvarte og mozzarellaen plukkes i små klumper. Det hele kommes i en skål og røres sammen med olie og balsamico, hvor det gerne (men ikke nødvendigvis) må stå og marinere 12-20 minutters tid. Lige inden servering, smages salaten til med salt og peber og vendes med de friske basilikumblade. Nemt  og lækkert!

cacio e pepe aftensmad under 30

Hvad siger I? Cacio e pepe med tomatsalat; ser det ikke meget lækkert ud? Jeg siger jer bare, at det smager fuldkommen fortræffeligt og så mætter det, især på grund af det høje proteinindhold, godt og længe! (Okay, jeg prøver selvfølgelig også lidt på at få jer til at stemme på min ret i min afstemning, men den er altså god nok. Det er nemt, hurtigt og lækkert!).

Hvilken af de tre retter vil du helst smage?

Vis resultater

Indlæser ... Indlæser ...

7 Kommentarer

  1. Pingback: One Pot Pasta med kødsovs - Valdemarsro

  2. Det er ret skægt så forskellige opfattelser man kan have af ting, for jeg opfatter på ingen måde Dueholm som en af bloglands førende madaktører, med al respekt for det hun laver, så er det bare slet ikke en jeg ville se som en “konkurrent” på lige præcis den front. 😄

    • Cana Buttenschøn Svar

      Jeg tænker at du og jeg måske bare ikke er helt enige om, hvad der ligger i at være blandt de førende mad-aktører 😉 Søde Christina skriver jo (ligesom jeg) mest om alt muligt andet end mad, men når hun gør, så synes jeg altså virkelig hun gør det godt! Det var bare dét jeg mente 🙂

  3. Beklager, men jeg er virkelig en sucker for den der one pot pasta 🙂 den vinder hos mig. Ja generelt er jeg svært glad for Valdemarsro’s opskriftunivers.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Ha ha ha!!! Prøv nu lige at høre her – det er helt fint!! Jeg er selv en sucker for både Valdemarsro og One Pot Pasta og jeg håber virkelig, at det skinner tydeligt igennem, at hele det her konkurrenceelement, er for sjov 😀 Hvis ikke, så ville jeg jo være totalt fej, for at tigge stemmer på instagram, ha ha!!

  4. Hej Cana, du får helt klart min stemme for bedste ret på 30 min. For når jeg tæller trinnene sammen i den “One pot pasta”, er det jo klart at man ikke kan forberede alt det grønt, stege bacon for sig, herefter løg og herefter kød og SÅ fylde gryden og koge i 15min. Og MAX bruge 30 min i alt… Det må jo betegnes som at snyde på vægten at deltage med den ret, så skulle hun vinde synes jeg du skal få hende disket 😉

    • Cana Buttenschøn Svar

      Så grundigt har jeg faktisk slet ikke studeret opskriften, da jeg aldrig tilbereder kød, men det kan da godt være du har ret. Til gengæld er One Pot Pasta virkelig nemt – og lækkert! – når der er styr på forberedelserne og så slipper man jo for alt for meget opvask 😀

Skriv en kommentar

Her på canabuttenschon.dk bruger jeg cookies, ligesom jeg deler oplysninger om din brug af min website med partnere inden for sociale medier, annoncering og analyse. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk