Det har altid været så hypet, syntes jeg. Det der med at have weekend. Alle syntes at trippe over dem, som var de den sidste rest af nutella man febrilsk skraber kniven rundt i bøtten for ikke at lade gå til spilde.

Bevares, da jeg var helt ung og studerende, var weekenderne naturligvis også særligt kærkomne, fordi jeg – i mine skoleperioder i hvert fald – havde fri og selvfølgelig fordi de betød, at alle beværtningerne holdt åben og gav anledning til ømme fødder og bankende hjerter. Selvfølgelig. Men i mere end otte år, har jeg faktisk ikke rigtigt sat pris på dem. I nogle år fordi jeg arbejdede i hveranden af dem og havde en mand, der ofte gjorde det samme – eller mere til  – og sidenhen fordi jeg på én eller anden måde, har formået at skabe mig et job, hvor jeg sådan set selv bestemmer hvor lidt eller hvor meget jeg vil arbejde på ganske vilkårlige dage. En frihed, som blandt andet har betydet, at fridagene til mine børn – til alles store fornøjelse – har siddet usædvanligt løst om håndleddene på mig.

Og så fik jeg et skolebarn.

Shit mand, hvor er weekenderne pludselig blevet vigtige. Ja, nærmest altafgørende. Og korte. For korte.

Jeg var også inde på det HER, men jeg synes virkelig at dagene flyver afsted for tiden. Meget hurtigere end jeg overhovedet kan finde ud af at tænke på og jeg fatter nærmest ikke, at det allerede igen er søndag aften og at en ny uge, med faste mødetider og helt vildt mange – heldigvis dejlige og spændende – planer, venter allerede i morgen. En ny uge, hvor jeg allerede nu mistænker, at jeg kommer til at være bagud, selvom dét er noget af det værste jeg ved. Jeg hader at komme for sent, at være bagud med mine ting eller allerværst, at have lovet noget, som jeg ikke kan holde.

Avs.

Skoene skal kridtes, stemmen smøres, maven suges ind og det store smil skal skrues godt på, sammen med den helt store jahat, som heldigvis har det med at passe temmeligt godt på mit tummeluske hoved og det hele skal selvfølgelig nok gå. Og det skal med garanti endda nok gå ganske glimrende. Især fordi jeg netop er kommet i tanker om ét af mine hængepartier, som vi hermed kan få ud af verden i samlet flok.

Jeg afholdt for omtrent tre uger siden en lille konkurrence (sponsoreret af Duracell), hvor jeg nu endelig har fundet de seks heldige vindere: Tina, Trine, Marie Louise, Janni og Mai, som har vundet en talende Lynet McQueen-legetøjsbil, fordi de, sammen med en ordentlig flok andre damer kom med gode bud på kreative hjemmebyggede bilbaner. Idéerne til de kreative bilbaner bestod af alt lige fra bObles, flexitrax, biltæpper og lego til yogamåtter, puder, paprør og aaaalt muligt andet, som I kan se i kommentarfeltet HER, hvor jeg i hvert fald er blevet vældigt inspireret til masser af gode lege med mine drenge… Og så var der Channe, som tog førsteprisen, de mange batterier og gavekortet til Fætter BR, efter at have pralet med en hjemmelavet racerbane på en spånplade, som kan løftes op i loftet, når mor får brug for at få gjort ordentligt rent 😀 Se dét er eddermamer genial dedikation! Stort tillykke til alle de heldige vindere, som naturligvis får direkte besked.

… Og med dét vil jeg takke af for i aften, få ordnet mine negle og gjort mig klar til en ganske særlig arbejdsdag i morgen, hvor jeg håber, at jeg får grønt lys til at tage jer lidt med på instastories. Altså, når jeg bare lige har nævnt, at jeg i øvrigt synes at “hængepartier” som jeg kom til at skrive ovenfor, er et lige dele fantastisk og forfærdeligt ord. Alle som både har født og ammet, må vide hvad jeg mener, ikke sandt?

8 Kommentarer

  1. Der er lidt mor-joke over det. Men jeg kan li’ det! 😊

  2. Hej Cana! I din insta story snakker du om denne blogindlæg og du har de skønneste øreringe på. Hvor er de fra? Mange julehilsner fra Maria 🙂

  3. Dobbeltammer tvillinger… om et par måneder er mine kæmpe mælkejunger helt sikkert blevet til hængepartier. 😂😂😂

  4. Glædelig juletid,
    jeg takker for at have vundet en bil til vores Mikkel:-)
    Det vil skabe stor glæde og tak for en god konkurrence, hvor jeg fik idéer fra andre mødre:-)
    Juleenergi di og drengenes vej…………..

Skriv en kommentar