Jeg ved sgu næsten ikke hvordan jeg skal starte det her blogindlæg ud, uden at komme til at lyde som en komplet, selvfed idiot, så bær lige over med mig, ikke? Sagen er nemlig dén, at jeg, lige siden kort forinden min bog udkom, har modtaget mails på daglig basis med forespørgsler på, om ikke jeg kunne være behjælpelig med et signeret eksemplar af bogen. Imens jeg stadig holdt foredrag rundt om i landet, kunne jeg – med varierende ro i sindet – opfordre vedkommende til, at dukke op ét af stederne og få en krammer og en krusedulle, men nu hvor jeg ikke lige står overfor at skulle afholde mere af dén slags i år, synes det som en ret dårlig løsning. Samtidig véd jeg med mig selv og alt det jeg har om ørerne for tiden, at det ikke er en muilghed, at jeg selv etablerer en lille signerings-og-forsendelses-service. Derfor har jeg simpelthen lagt mig i min allerbedste charmesele, for at overtale mit forlag, som ellers ingenlunde har for vane at gøre den slags, til at stå for at udsende de bøger, som jeg i virkeligheden finder en kæmpe ære i at signere.

Yeeeees, mand!

I første omgang bliver det til en omgang julekarma, således man altså kan erhverve sig et signeret eksemplar af bogen ved at bestille den SENEST d.11.december, fordi vi på den måde kan være sikre på, at eventuelle julegaver når frem i rette tid. Og så må vi se, om vi skal gentage successen igen engang næste år. For altså, måske er det bare noget jeg bilder mig ind, men jeg tænker, at der må være noget helt særligt over at kunne give en signeret bog i (jule)gave, fordi det indikerer at man har gjort sig en væsentligt større indsats end “bare” at valse ind i sin lokale boghandel og gribe ud efter en given bog fra ønskelisten – og hvem vil ikke gerne være dén, der giver en gave med ekstra meget tanke og hjerte bag, tænker jeg 😀

Prisen for et signeret eksempar af bogen er 220 kroner inklusive levering og man kan udelukkende bestille den ved at skrive en mail til 40ugerefter@peoplespress.dk og følge de anvisninger for betaling og adresseoplysninger, som mit søde forlag sender retur.

Jeg glæder mig heeelt vildt, selvom jeg godt selv kan se, at det oser lidt vel rigeligt af selvfedme… Men helt ærligt, så er jeg altså også ret stolt over at have skrevet en bog, som mange rent faktisk gerne vil have et signeret eksemplar af! #vildt

1 Kommentar

  1. Det er da skønt at have lavet noget man er stolt af – kæmpe tillykke med det❤️

Skriv en kommentar