Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen: Det kan være en sand jungle at finde hoved og hale i, hvad pokker man skal anskaffe sig, når man skal have (eller har) en baby. Sådan var det i hvert fald for mig for både tre og seks år siden og da jeg forleden så at min søde (og meget gravide) kollega Frederikke spurgte sine instagramfølgere hvad man egentlig skulle have til sin babys pusle-og hudplejerutiner, ja, så fik jeg altså en umådelig trang til at give mit besyv med. Det har jeg derfor gjort i en video, hvor jeg kommer med min bundærlige mening om stort set alle produkterne fra Apotekets Babypleje – også dem, som jeg tænker, at man måske gør klogt i at gå udenom, når man står med en lille nyfødt i armene (eller i maven, som Frederikke).

Sådan helt overordnet set, synes jeg at produkterne fra Apotekets Babypleje er smaddergode. De er – som alle Apotekets andre  produkter i øvrigt – udviklede og fremstillet af farmaceuter, så mildt og enkelt som muligt, uden parfumer og parabener. Derudover er alle produkterne er (selvfølgelig) både svanemærkede og astma-allergicertificerede, som jeg helt personligt synes er enormt vigtigt når det kommer til produkter, som skal i kontakt med vores babyers hud.

Blandt hele baduljen er der især tre produkter, som jeg synes udgør en virkelig god base for gode hudplejerutiner hos baby – og så kan man jo altid spæde lidt til, hvis man synes 😉  I kan i alle tilfælde se alle produkterne HER, hvor I selvfølgelig også kan læse meget mere om dem (og erhverve jer dem, hvis ikke I vil ned og rådføre jer i jeres lokale apotek samtidig).

Tre uundværlige produkter til baby

Apotekets Babyolie

Pris: 59,95.-

Udover på de dage hvor der har været hård frost og kinderne har trængt til lidt creme for ikke at blive ildrøde, så har jeg aldrig brugt andet end en helt almindelig babyolie til at smøre mine babyer ind i og til at beskytte deres hud mod udtørring. Oftest har jeg faktisk bare hældt et par dråber i badevandet og så ellers kun brugt det i forbindelse med babymassage – og til fjernelse af arp, ikke mindst.

Arpkam

Pris: 24,95.-

Bevares, denne er selvfølgelig mest oplagt, hvis man har en baby med tendens til arp, men udover at fjerne dén slags, så er arpkammen faktisk også smaddergod til at “massere” babys hud og stimulere blodproduktionen, hvilket kan være med til at nedbringe risikoen for tør hud – og dét altså helt uden kemi!

Apotekets Baby Salve

Pris: 39,95.-

Jeg har altid haft sådan en salve stående ved puslebordet og der er nærmest ikke dét den ikke er blevet brugt til. Smårifter, kradsemærker eller rød numse – og på mig:røde plamager og tør hud. Jeg er kæmpe fan af all-round produkter og denne her salve er altså – synes jeg – ret genial.

7 Kommentarer

  1. Må lige spørge: Hvor er dine fine prikkede skjorte fra? Den er bare fin – og klæder dig rigtig godt! 🙂

  2. Næsesugeren kan faktisk godt være lidt voldsom og svær at bruge. Men vi har haft stor glæde af Otrivin’s næsesuger, hvor man selv suger med sådan et filter. En anbefaling! 😊

    • Cana Buttenschøn Svar

      Svær? Hm, altså nu har jeg ikke prøvet den på en baby, men det virker nu ret simpelt 🙂 Det kan være det er smag og behag – altså, ved dét behov 😀

      • Næsesugeren er elendig. Tager ikke en skid på en snottet baby! Det er ikke fordi den er svær at bruge, den er bare ikke særlig god 😉
        Vi sværger også til den fra Otrivin – den er nemlig effektiv 👍🏻

    • Cana Buttenschøn Svar

      … Sorry! Men er det ikke rigtigt?? 😀

Skriv en kommentar