“Ja hej, det er fra Københavns Politi. Det er ikke noget alvorligt”

Dagen startede – gudskelov først henad 7.30 – ud med at jeg havde et noget tungt hoved, ovenpå et par usandsynligt hyggelige gin&lemons med et par veninder i aftes, men med en times ramasjang (til børnene) et par kopper kaffe (til mig) og to af de der gode smertestillende piller, jeg har købt med hjem fra USA (også til mig) gik det bedre. Godt, faktisk, da jeg pludselig kom i tanker om, hvor sygt optur drengene og jeg har haft over soundtracket til “SYNG”, som jeg satte på for fuld smadder, imens vi hoppede rundt i lejligheden og kæmpede om hvem der måtte være Johnny, Ash og Rosita. (Hvis I ikke allerede har set filmen, så gør det – også gerne selvom I ikke har børn).  Herefter børstede jeg en hulens masse tænder (vores alles) og så satte vi kurs mod kolonihaven, hvor jeg havde sat min far stævne til at køre en tur på lossepladsen med det gamle, utætte tag, som er blevet pillet ned, til fordel for et forhåbentligt mega-tæt, nyt ét af slagsen.

Min far har længe forsøgt at overbevise mig om om, at det ville være smart hvis jeg fik sat en jydekrog på min lille københavnerbil, men så længe jeg har heldet med mig til at overtale ham til at komme og hjælpe, når jeg en sjælden gang i mellem har brug for at få spændt en trailer bag en bil, så har jeg ingenlunde tænkt mig at lytte til hans råd. Slet ikke efter dét der skete senere på dagen…

Vi kom på losseren og retur og min far fik, som den supermand han nu engang er, når han får stukket et værktøj i hånden (ja, mit fallerede ægteskab har lært mig hvor vigtigt det er, at huske at rose mænd for deres indsats), revet det svampebefængte loft i køkkenet ned, hvorefter jeg med tungen lige i munden pillede våd, rådden og åbenbart humlebi-bo-befængt isolering ned, imens drengene lystigt legede rundt udenfor, som de har for vane at gøre, når vi er derude.

Det føles næsten som en lille injektion af direkte lykke i blodet, når tingene sådan – lynhurtigt – tager form. Og selvom jeg godt ved, at jeg nok overhovedet ikke får tid til at komme ud i kolo i næste uge, for at sætte nyt loft op, som jeg allerhelst ville, så gør det i virkeligheden ikke spor; for der er trods alt nogle spær (eller hvad pokker den slags tynde bjælker oppe under taget hedder) der gerne lige skal tørre ordentligt op, inden jeg lukker dem inde igen. Så! Kolo kører og alt er godt og nu må jeg hellere snart komme til sagen med den dér jydekrog, som jeg teasede for, lige før.

Vi ramte Østerbro lige før klokken 16 (et normalt nogenlunde tidspunkt i forhold til at finde parkering, som ellers er fuldkommen håbløst i vores nabolag om søndagen efter klokken 16.30) og cirkulerede et par gange om blokken, hvor alle markerede pladser var optaget, inden jeg besluttede at tage én af de små pladser, lige rundt om hjørnet fra os, hvor man lige skal ud af bilen et par gange for at sikre, at de biler man holder bagved, stadig kan komme ud af deres respektive – og dertil indrettede – p-pladser. Som jeg selvfølgelig gjorde. Og hvor jeg altså priste mig lykkelig for ikke at være stolt indehaver af en jydekrog, som i nærværende tilfælde uden tvivl havde forårsaget at jeg måtte resignere fra den lille plads og finde en anden. Der var kun lige nøjagtigt plads til at de to andre biler kunne komme ud, men hvad skal man egentlig også mere end lige nøjagtigt nok plads, tænkte jeg og gik ind og badede først dét ene barn, for sidenhen at stille den anden under bruseren, bedst som min telefon ringede. Jeg skulle lige have installeret barnet i bruseren, inden jeg kunne tage den.

Telefonsvarerbesked.

Jeg ringede til svareren, hvor jeg blev mødt af en kvindestemme som sagde: “Ja hej. Det er fra Københavns Politi. Det er ikke noget alvorligt…” Hvorfor fuck ringer politiet så til mig?!!, nåede jeg at tænke. “Det drejer sig om en rød peugeot 208, som holder og spærrer vejen for en anden bilist, der nu ikke kan komme afsted. Jeg håber at du har mulighed for at flytte den hurtigst muligt…” Og så hørte jeg ikke mere af beskeden, inden jeg i en hurtig vending fik tændt for ramasjang og ilet ud på gaden, for at flytte min bil.

Uuuuuundskyld!” hørte jeg mig selv sige, forfulgt af “jeg syntes altså at jeg havde tjekket om ikke du kunne komme ud. Undskyld“.

Nåmen vil du så ikke bare sætte dig ind i min bil og bakke den ud?” spurgte han

Han var en virkeligt pæn mand og pludselig så jeg, at han også havde en meget pæn bil, som jeg på ingen måder ville turde at bakke ud.

Ej, det må du virkelig undskylde. Jeg flytter min bil nu!” Hvor dum kan man også være, tænkte jeg, imens min sorte samvittighed buldrede derudaf. Tænk sig, at jeg havde spærret en anden bilist inde. Kæft, en irriterende type (mig, altså), som ikke gad at køre rundt længe nok til at finde en mere passende parkeringsplads!

… Og så så jeg den. Jydekrogen bag på hans bil, som på én eller anden måde gav mig en lille smule mindre dårlig samvittighed. Han havde sgu nok sagtens kunnet komme ud fra sin parkeringsplads, som jeg havde forudset, men jeg mistænker lidt, at han ikke var spor vant til den slags snævre parkeringsforhold. Ja – og i dét tilfælde, priser jeg mig sådan set bare lykkelig for, at han ringede til politiet, i stedet for at sætte nogle grimme, fede ridser i min bil. Og for, at han ikke engang skældte mig ud.

Undskyld, pæne mand! En anden gang, skal jeg nok bakke din bil ud for dig. 

6 Kommentarer

  1. Jeg glemmer aldrig nogensinde den parallelparkering du engang viste frem på instagram – og hvis denne parkering var bare i nærheden af dét, så forstår jeg faktisk godt at den pæne mand ikke turde bakke ud. Du er jo for vild til at parkere! Og vi er altså nogle, der bor udenfor byen og ikke forstår os på den slags 😂❤️

    • Cana Buttenschøn Svar

      HAHAHA!! Det var faaand’me også en vild parkering, den jeg blærede mig med engang! Det har jeg nærmest stadig optur over at have præsteret 😀

  2. Uhh, hvad er det for nogle smertestillende piller? Skal selv et smut over Atlanten i løbet af efteråret, og ville da godt stocke up på tømmermændskur, hvis de altså virker.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Ha ha, jeg har faktisk lidt forskellige, men jeg er især glad for dem der er mod “tension head-ache”. De indeholder udover smertestillende også et skud koffein, som er genialt når man har tømmermænd på den trætte måde 😀

  3. Uh, havde min bil ikke haft alskens alarmer og “parker selv”-funktion, var jeg vist blevet nødt til at ringe til politiet mange gange. Vildt nok i øvrigt at man kan det 🙂

Skriv en kommentar