Kvinden skrev sådan her: Min fødselsberetning starter lidt før selve fødslen. Det er lidt grænseoverskridende at skulle dele denne på en måde fantastiske, men også private oplevelse, her på domænet, men jeg har simpelthen haft så meget gavn af at læse fødselshistorier på Canas blog, at jeg føler at jeg bliver nød til at dele min historie, hvert fald hvis den bare kan hjælpe en anden kvinde. 

Kæft, hvor det gør mig glad at læse! At tanken bag at dele én fødselsberetning hver fredag, faktisk “virker” efter hensigten. At vi kan få udbredt kendskabet til diversiteten i fødsler og fornemmelsen for, at det ikke altid er fødslens forløb, der afgører om den har været en god eller dårlig oplevelse.

I de sidste måneder af graviditeten havde jeg gjort mig mange forventninger til hvordan fødslen skulle gå. Jeg var faktisk hverken bange eller nervøs. Jeg havde både gået til graviditetsyoga og læst bogen Smertefri fødsel, så jeg følte, at jeg havde forberedt mig bedst muligt.

Til en af de sidste kontroller ved min konsultationsjordemoder snakker vi om fødslen. Her fortæller jeg, at jeg gerne vil i vand, undgå igangssættelse og så vidt muligt enhver medicinsk indblanding.

Min terminsdato kommer og går. Op til terminen har jeg været meget træt og besværet af smerter, men samtidig med at forårssolen springer frem vender mit overskud tilbage. Jeg går ture hver dag, laver mad og føler mig bare generelt mere som mig selv. På det tidspunkt er jeg ikke utålmodig endnu. Jeg er selv født overtid, og lillepigen i maven er til den lille side, så jeg siger til mig selv at jo længere tid i maven jo bedre.

Da det bliver weekend før 1. overtidsvurderingssamtale rammer utålmodigheden mig og jeg er fuldstændig tudefærdig over at jeg ikke ”får lov” til at gå i fødsel selv. Jeg er 41+2 og vil bare ha’ baby ud nu. Min kæreste trøster mig, og siger som han har sagt hver dag siden terminsdatoen, ”Nu tror jeg snart der sker noget”.

Om natten til mandag, hvor jeg er 41+3 starter veerne endelig. Jeg er ovenud lykkelig. Yeah. Kl. 4.30 starter de, og er faktisk rimelig hurtig regelmæssige, så jeg står op 5.30 tager tid og går i brusebad. Selvom veer varer et minut og kommer ca. hvert 6 minut, så bliver tiden imellem ikke kortere, så vi beslutter os for bare at vente til vores overtidsvurderingsamtale på sygehuset og høre hvad hun siger der.

Til samtalen bliver jeg først skannet og derefter tjekket af jordemoder. Vores pige har det godt inde i maven. Jeg er 1 cm åben, med kun 0,5 cm livmoderhals tilbage, så har veerne virket lidt. Veerne er nu længere tid i mellem, men jordemoderen virker overbevist om at hun nok skal komme indenfor 24 timer. Jordemoder laver hindeløsning, som skubber noget til de veer jeg allerede har. Dog fortsætter veerne natten igennem og dagen efter kommer de med 8-10 min. interval og varer ca. 1,5 min nogen gange 2 min.

Om aftenen 41+4 er jeg ved at være færdig. Jeg har nu haft veer i halvanden døgn de er bare ikke blevet regelmæssige endnu. Jeg var klar til at ringe til fødegangen bare for at få noget medicin så jeg kunne sove, men min kæreste bliver oppe om natten med mig for at give massage og støtte og det hjælper mig igennem den 3. nat med veer og ingen søvn.

Onsdag 41+5 har vi til 2. overtidsvurdering kl 9.15. Jeg er 3 cm åben og ingen livmoderhals, jeg bliver derfor tilbudt at de kan tag vandet. Selvom jeg havde håbet at være længere fremme, så er jeg glad for at der ikke behøves medicinsk igangssættelse. De har ikke tid på fødegangen til at tage vandet der, så vi bliver sendt hjem med en sovecocktail så jeg kan få slappet af og så vil de ringe, når der var tid på fødegangen.

Sovecocktailen virker ikke, da veerne bliver kraftigere, og vi bliver allerede ringet tilbage om eftermiddagen. Jordemoder tjekker mig. Jeg er nu 5 cm åben. Ca. 17.45 tager de vandet og beder os enten tage hjem i et par timer eller gå en lang tur. Jeg kommer dog ikke længere end ned af briksen før veerne tager til. Vi går ud i venteværelset og prøver at gå ud af døren. Jeg siger dog hurtigt til kæresten at det ikke kommer til at ske for veerne skyller ind over mig uden pause. En jordemoder ser os i venteværelse og kan godt se at jeg er hårdt ramt. Hun tilbyder at finde en varmepude og vil få en jordemoderstuderende til at forberede en fødestue.

Varmepuden når jeg ikke at se, men bliver vist hen til en fødestue kort efter. Jeg går direkte ud på badeværelse smider tøjet og går under bruseren. Det har hjulpet de andre dage, men efter ca. 10 minutter begynder veerne at føles anderledes. Jeg tror jeg skal ja skide, men der kommer ikke noget ud, når jeg sidder på toilettet, så med lettere panik i min stemme, råber jeg til kæresten, at han skal kalde jordemoderen NU for jeg har pressetrang. Jeg kommer op på briksen og Jordemoderen undersøger mig. På den korte tid siden de tog vandet har jeg nu udvidet mig til 7 cm åben (det er 30 min side de tog vandet). Jeg går i panik, da jeg jo ”ved” at man ca udvider sig 1 cm i timen, så det eneste jeg tænker på det er at jeg skal ha veer i 3 timer med pressetrang uden at må presse. Veerne skylder ind over mig og jordemoderen siger at jeg ikke kan komme i badekar, da det går så hurtigt, og de vil gerne ku holde øje med baby. Jeg gisper det bedste jeg kan under veerne og klynker efter en epi. Min kæreste sidder på den ene side og jordemoderen på den anden og gisper med mig for at jeg kan holde vejrtrækningen.

Efter 3 dage med veer er jeg træt og vil bare gerne ha en ”pause”. Jordemoderen begynder at forklare bivirkningerne ved en epi, men jeg får så hurtigt veer, (ca. 6 veer pr 10 min) at hun siger, at de ikke kan nå at ringe efter en epi. Hun spørger om jeg vil ha’ lattergas, som jeg takker ja til, for jeg vil bare gerne ha’ et eller andet der kan hjælpe nu.


Læs også: Fødselsberetningen om at miste sig selv i 3,5 liter blod


Lattergasen virker fantastisk, den tager ikke smerterne, men fjerner min panik, så jeg har lettere ved at gispe mig gennem veerne, hvor jeg hurtigt udvider mig det sidste. Lige pludselig er der ro på stuen, jordemoderen og jordemoderstuderende står der nede og smiler. Lettere omtumlet fjerner jeg lattergas-masken og spørger ”Må jeg presse nu?”, og de bekræfter begge to, at jeg gerne på begynde at presse med på veerne. Det er en stor befrielse at få lov til at presse, og det går slet ikke så ondt som de andre veer. Efter 4-5 presseveer er vores fantastiske pige ude. Hun er født 20.16 knap 2,5 time efter de tog vandet.

Det blev en fødsel, der var helt anderledes end forventet, hvor jeg slet ikke fik ”lov” til at følge den fødselsplan vi havde planlagt hjemmefra, men jeg synes stadig det var en go’ fødsel pga. den fantastiske jordemoder, jordemoderstuderende og ikke mindst den fantastiske hjælp min kæreste gav mig under fødslen.

2 Kommentarer

  1. Jeg bliver simpelthen rørt helt til tåre at læse min datters fødselshistorie igen 🙂
    Det var den vildeste oplevelse for os alle tre.
    God weekend til alle 🙂

  2. Selvom du ikke fik fulgt din fødselsplan så er jeg overbevist om at du har gjort det sk*de godt, og med det vil jeg bare sige at det også var pga DIG at det blev en god fødsel 🙂

Skriv en kommentar