Selvom det er aftagende, bliver jeg alligevel spurgt relativt ofte; ikke længere på daglig basis, men i hvert fald et par gange om ugen: “Hvorfor beholder du egentlig dit efternavn?” Og selvom jeg egentlig ikke selv tænker, at det er det mest interessante spørgsmål i verden, hverken at stille eller at besvare, så tænker jeg, at det måske alligevel kunne være, at der var flere, som var nysgerrige på svaret, hvorfor jeg som en lynhurtig inskyldelse har forfattet nærværende indlæg, et sted i luften imellem København og Aalborg, hvor jeg netop har indfundet mig.

Allerførst synes jeg det er lidt fjollet, når nogen spørger “hvorfor beholder du dit efternavn?“. For altså, det mest oplagte ville jo unægteligt være at svare, at det gør jeg fordi det er mit navn.
Godt nok tog det mig på den pæne side af et år, sådan for alvor at forstå og acceptere, men igennem de seneste i hvert fald seks år, har jeg syntes at “Buttenschøn” var ligeså meget mit navn, som det var Thomas’. Og når nogen for eksempel af og til spurgte mig om hvor “Buttenschøn” (med tydelig henvisning til Thomas) var, blev jeg sindssygt provokeret, fordi “Buttenschøn” altså var ligeså meget mig, som det var ham.
Dernæst – og som den klart mest tungtvejende årsag til, at jeg ikke engang så meget som har overvejet at skifte tilbage til mit oprindelige Bertelsen (som jeg i øvrigt altid har været glad for) – så hedder mine børn også Buttenschøn og hvis der er noget jeg ikke kunne forestille mig, så er det da, at tage navneforandring til noget mine børn ikke hedder.

Vi er stadig en familie, som jeg elsker at være en del af, selvom Thomas og jeg ikke er kærester – og jeg er altså ikke spor ked af, at dele efternavn med mine børn eller dén mand, jeg har produceret dem sammen med.

Og derfor beholder jeg mit efternavn. Mit efternavn.

36 Kommentarer

  1. Er så fuldstændig enig med dig Cana. Er selv skilt og kunne ikke drømme om ikke, at hedde det samme som mine børn 😊 Sammen med dem og deres far er vi nemlig Strøms 👊🏼

  2. Jeg forstår dig godt og så alligevel ikke. Min mands ex har stadig hans navn. Jeg hader det, at hun stadig bærer rundt med et navn vi nu deler. Selvom vi har været sammen i 12 år generer det mig stadig. Det er selvfølgelig pga flere års trælse episoder med hende i starten af vores forhold, at jeg virkelig har noget imod det. Men tænk at hun har lyst til at hedde det samme som os. Det er sikkert pga deres fælles barn som kun hedder fornavn og så hans efternavn. Jeg føler jo ikke at hun er en del af familien mere, hun er valgt fra og det er mig der er konen, svigerdatteren osv nu.
    Men jeg kan godt høre at det er mig problemet ligger hos, det er mit had jeg ikke kan slippe (pga mordtrusler og børnemishandling) men selv min ex ændrede sit navn og hedder nu ikke det samme som mig længere (han tog mit navn da vi blev gift) lige som det skal være. Han er ikke længere en del af mig og jeg ville ha det underligt med at han stadig havde mit navn.
    Med alt det sagt, så er din situation vel anerledes. I er skiltes på god fod, der er ikke nogen nye partnere at tage hensyn til og som du skriver er det lige så meget dit navn efter så mange år. På sigt kommer der måske nogle ind i billedet som I skal tage hensyn til, men den tid den sorg. Og måske bliver det aldrig et issue. I hope not. Ha en dejlig aften

    • Cana Buttenschøn Svar

      Wooow, det lyder godt nok også som om I er (og måske især har været) i en situation ud over det sædvanlige!

    • Det kan da umuligt være godt for deres fælles barn, at du bærer så meget nag og had mod din mands ekskone. Hun er barnets mor, og hun følger med pakken, når du vælger en mand med en fortid og et barn. Kom over de konflikter, der har været, og se på, hvad der er det bedste for barnet!

  3. Dét ville jeg også gøre! Og af samme årsag. Hvis det altså skulle komme dertil en dag…

  4. Jeg har min eks-mands navn.
    Mine børn har det. Og kun det.
    Jeg vil ikke have et andet navn end mine børn, derfor får vi alle tre navneforandring på et tidspunkt.
    Drengene får et efternavn fra mig og beholder fars, jeg skipper giftenavnet og får mit eget, og så passer pengene.
    Jeg skal bare liiiiiiige have det gjort 😉
    Indtil da, klarer vi den nok også.

    Hvis min eks-mand blev gift med en anden, ville jeg nok være hurtigere til at få skiftet. Det ville jeg ikke kunne holde ud, at skulle hedde det samme som hans nye kone.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Nårh ja, det var selvfølgelig også en fin løsningsmulighed. Det har jeg slet ikke tænkt over. Nok fordi jeg vitterligt synes at mit efternavn er mit, ligeså meget som det er Thomas’.

  5. Jeg har ikke min mands efternavn. Vores børn har ét af hvert vores. Kan ikke forstå man beholder sin mands efternavn efter skilsmisse. Hvorfor beholde det, når man ikke er sammen mere? Man ser flere og flere ekskone der beholder sin kendtes mands efternavn..

    • Cana Buttenschøn Svar

      Altså, hvis du har svært ved at forstå hvorfor jeg beholder mit efternavn, så kunne det måske være en ide at starte med at læse indlægget igen, hvor jeg giver svar på lige akkurat dét spørgsmål 😉 At du har valgt noget andet for dig selv, har jeg al respekt for i verden – og så håber jeg da sørme også at du kan have det for mig!

  6. Jeg forstår dig i den grad Cana. Mit efternavn som barn var det samme som dit oprindelige efternavn, og det er der bestemt ikke noget i vejen med, men da jeg for 41 år siden blev gift, tog jeg min mands efternavn, og det hedder vore to børn og deres børn også. (faktisk både datter og søns børn). Jeg er vokset sammen med mit efternavn og føler i den grad, at jeg ER det navn. Folk ville ikke ane, hvem jeg var, hvis jeg skiftede navn. Nu er vi forblevet sammen, men selv om det ikke var tilfældet, ville jeg stadig have beholdt mit giftenavn. Det er jo mig, nu. Jeg er ikke længere den pige, jeg var. Jeg er en del af en klan, hvor vi hedder det samme.
    Hvis man ikke kan tåle, at ens mands tidligere kone beholder sit giftenavn, må man efter min vurdering kigge dybt hos sig selv. Vil man have en fraskilt mand, må man nødvendigvis tage hele pakken og udvise rummelighed. Ekskonen har al mulig grund til at hedde navnet.
    I dit tilfælde, Cana, ville det da ud over de private grunde være tåbeligt at skifte navn. Du har opbygget en velkørende blog/forretning, og er i gang som forfatter.
    Jeg er sikker på, at Thomas er stolt af at dele navn med den kendte blogger Cana Buttenschön:-)

  7. Jeg tog min mands efternavn, da vi blev separeret, fordi det hedder mine børn. Vi flyttede så sammen igen senere, men det er en anden snak. Så fuld forståelse fra min side.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Altså, tog navnet, som i at du ikke havde hans navn imens I var gift, men først fik det da I blev separeret? Hvis, så lyder det eddermamer sejt!

  8. Det du siger passer jo ikke ! det er blevet et ” brant” for dig så sig dog sandheden og lad vær med at bilde os andet ind !!!

    • Hov … hvor kom brandet fra. Og ja ens navn som blogger bliver jo også et brand – ligesom mange andre virksomheder også er opstået af efternavn. Men dertil at påstå at alt andet ikke passer – hold da op. Nu er der jo mange forskellige holdninger til hvorfor man beholder eller skifter navn. Selv valgte jeg at skifte navn da jeg blev gift . Det var drømmen om familien med bla. Fælles efternavn .
      Keg valgte også at beholde navnet efter jeg var blevet skilt. Fordi det hed mine børn og jeg havde et ønske om ikke hedde anderledes end dem, samt signalere at jeg tog afstand fra deres fAr eller vores familie. Dmkeg så efterfølgende blev gift igen. Valgte jeg at tage min nye mands navn . Ikke at vi skulle have børn sammen. Men mere af den grund – at jeg ikke synes jeg skulle bære min eksmands navn ind i et nyt ægteskab. Men tilbage til starten . Havde keg nu bygget en forretning op i det efternavn jeg havde giftet mig til eller taget det til mig som mit . Så havde jeg også taget det med videre. Så Cana –
      Gør som du finder bedst og det du føler er rigtigt. Det er jo kun dig der kan tAge beslutningen – vi andre kan jo egentlig være ligeglade .

      • nu er det jo sådan at dem der beholder et nave er altid dem der har “taget” en kendts efternavn ! der var ikke nogle alm. mennesker der kendt Cana før hun blev gift med Thomas !!

        • Jeg kendte faktisk først Cana gennem hendes blog. Det var først senere, jeg blev opmærksom på, at hun var gift med Thomas. Og jeg er altså ret almindelig 😉
          Jeg har langt større interesse for gode, velskrevne historier som Cana leverer på hendes blog end hvem der er kendt og for hvad. Men der er selvfølgelig andre, der går mere op i kendisser end faglighed. Omend Cana vel er ret kendt inden for blogmediet ligesom Thomas er inden for musikken – hvert sit felt 🙂

        • Wow Jan! Hvem pokker har tisset på din sukkermad? Da min mor blev skilt fra min far, beholdte hun hans efternavn, fordi det er det jeg og min søskende hedder. Hun skiftede altså først navn da hun blev gift igen! Mine forældre er på INGEN måde kendt. I øvrigt kendte jeg også Canas blog inden jeg vidste hvem hun var gift med!

        • Tilslutter mig koret af læsere der kendte Cana før jeg opdagede hvem Thomas var. Jeg har læst med siden bloggen “bare” hed mor til to, og følger bestemt ikke med fordi hun er tidligere kendiskone. Jeg havde ikke hørt om Thomas før han blev omtalt her på bloggen. Og har endnu ikke hørt nogle af hans sange. Og selv hvis du skulle have ret i din teori. Who cares? Det er vel fuldstændig lige meget hvordan man har fået læsere til sin blog. Så længe de læsere er ægte personer og ikke noget fake robotfis, der er blevet købt. Der er vist ingen tvivl om hvor ægte læserne er her på siden. Lige med undtagelse af en troll som dig

    • Cana Buttenschøn Svar

      Ved du hvad, Jan? Jeg synes simpelthen det er noget så vederstyggeligt uartigt af dig at komme her, på MIN blog og fortælle mig at “jeg lyver”! Du kender mig ikke og du har på ingen måder noget grundlag for at udtale dig på mine vegne og jeg vil gerne bede om at du fremadrettet vil lade være! Jeg bryder mig helt ærligt ikke om det – eller om dig, for den sags skyld. For lad os nu være ærlige: det er jo langt fra første gang du sviner mig til her på domænet og jeg er sgu efterhånden ved at være træt af det. God søndag – tag en kiks og en spiller. Mojn.

      • Jeg kendte nu også Cana igennem ig før jeg blev klar over hvem hun var gift med, lagde mærke til personen og ikke navnet.
        Hvilken grunde du har til at beholde dit efternavn kommer i øvrigt heller ikke andre ved, bare fordi du er blogger.
        Sjovt at Jan kan blive vred over det, tænker det må være “rart” at der ikke er større problemer i verden end dit navn 😄

        • Hørt Jeanette… Hørt, hørt, hørt! Al kærlighed Cana.. Jeg kan sagtens forstå at du beholder navnet.. Faktisk synes jeg slet ikke det er mærkeligt… Og så — hvad andre folk måtte mene..

    • Jan, du er da en sørgelig og stakkels person.
      Du må have det mindste selvværd, og det er fandme synd for dig.
      Jeg håber du finder lykken en dag, og vælger en anden indgangsvinkel til livet. “Smil til verden, og den smiler til dig.” “Behandl andre som du selv ønsker at blive behandlet”.
      Værsågod…..et par gode sætninger at komme videre på.
      Held og lykke på din vej

  9. Min mand har et, synes jeg, kedeligt -sen efternavn. Så jeg beholdte mit eget efternavn da vi blev gift. Da vi fik børn var det meget vigtigt for ham at de fik hans efternavn, og for mig at de fik to fornavne. Og da Ingemann os synes børnene skulle ende med fire navne hedder jeg altså noget andet end resten af familien herhjemme.

    Jeg har aldrig før tænkt at det kan signalere at vi ikke er en familie. Det er jo bare et efternavn…

    Fuld respekt for at andre synes det er vigtigt, men jeg synes ikke det er det fælles efternavn som skaber vores familie. Det er det faktum at begge unger er lige præcis lige så skøre, skønne og skæve som både jeg og deres far er. Samme dårlige humor, snappy comebacks og mærkelige ideer.

    Kram herfra

  10. Hej Cana,

    Vil egentlig bare skrive, at jeg for få uger siden begyndte at følge dig på IG, og jeg er VILD med dig. Der er noget helt vildt charmerende, trygt og elskværdigt ved dig, og jeg er vild med dine stories på IG- jeg ser dem dagligt og jeg bliver sgu i så godt humør af dem…
    Det var egentlig bare det:)
    God søndag! <3

  11. Hej Cana,

    Vil egentlig bare skrive, at jeg for få uger siden begyndte at følge dig på IG, og jeg er VILD med dig. Der er noget helt vildt charmerende, trygt og elskværdigt ved dig, og jeg er vild med dine stories på IG- jeg ser dem dagligt og jeg bliver sgu i så godt humør af dem…
    Det var egentlig bare det:)
    God søndag! <3

  12. Så vidt jeg husker hed Canas blog noget helt andet inden hun begyndte at “kalde sig” Cana Buttenshøn!!
    Og prøv at tænk på hvad hun har opnået Jan…og jeg er faktisk ret sikker på, at Cana ville have opnået nøjagtig det samme uden sin (eller som hun jo kalder sit efternavn) mands, eller nu eksmands navn! Når nogle spørger hvad mit efternavn er…så siger jeg jo MIT efternavn er … og kommer ikke med en forklaring om dit og dat! Hvis min mand og jeg blev skilt er jeg helt sikker på at jeg stadig ville beholde det samme efternavn for det er jo blevet MIT! Min pointe er at gu fanden lyver hun da ikke…hun gør da som hun vil og hvad der bedst for hende og det er da lige præcis det hun skal gøre! Og hvis man ikke kan lige lugten i bageriet ja så find da et hvor DU synes det dufter godt!!

  13. Jeg vil også lige melde mig på banen her 😃 Jeg kendte også til Cana inden jeg fandt ud af at hun bar gift med Thomas. Jeg tror ikke at hun brander sig på navnet, hun er jo blogger og mam læser med fordi man kan lide det hun poster. Det var jo ikke interessant at læse med bare fordi hendes mand er kendt, hvad kan man bruge det til?

  14. Jeg, min mand og vores 3 børn hedder begge vores efternavne nu (mit efternavn til “mellemnavn” og min mands til sidst). Hvis vi mod forventning en dag blev skilt, håber jeg da at vi alle beholder de navne, jeg vil ihvertfald gerne hedde det samme som mine børn! Når/hvis de skifter/gifter sig til andre navne når de bliver voksne, ville jeg nok sløjfe det sidste efternavn (det fra min mand). Men noget mærkeligt noget at sidde og tænke over når jeg er lykkelig gift.
    Anyways – du skal da bare gøre hvad du vil – jeg synes ikke du behøver forsvare noget!
    God dag ❤️

  15. Min mor hedder også stadig Linde. Som min far, og som hendes børn. De har været skilt i 20 år, og jeg tror det handler om noget ala de følelser du beskriver. Og så også lidt, at hun aldrig har brændt for at hedde Jensen 😀 Men cool synes jeg i hvert fald det er, når man kan adoptere et navn så meget, at det bliver ens eget. Det har jeg præ-ægteskab meget svært ved at forestille mig, at jeg ville kunne. Også selvom det kun bliver en udbytning af mit mellemnavn. Men manden der en dag (forhåbentligt) giver mig det er smuk og skøn og han er far til mit vidunderlige barn, som så vil hedde præcis det samme som mig- Tousgaard Linde. Det er sgu da smukt <3

  16. Jeg og min kæreste (vi har ikke fået taget os sammen til at blive gift endnu (efter 24 år) har hver 2 efternavne – så vores børn ar fået et fra hver og dem vi syntes passede bedst sammen… og hans til sidst, da det var vigtigst for ham ! så jeg hedder ikke det samme (sidste efternavn) som mine børn – og det er altså ikke et problem…

  17. Jeg ved Kristensen inden vi blev gift. Nu hedder vi mandens mellemnavn til efternavn. Hvis vi mod forventning skulle gå fra hinanden så ville jeg klar beholde efternavnet. Det hedder jeg jo nu 😊

Skriv en kommentar