Man skal i sandhed passe på med at stikke næsen for langt frem nogle gange. Eller i hvert fald skal man være forberedt, når man gør det. Som jeg heldigvis synes jeg var, denne gang.

Jeg skrev forleden et indlæg til BT, som i går kom online under overskriften “Jordemoderen Cana har selv født to gange: Derfor har kvinder ikke lyst til sex, når de har fået børn” og altså, selvom der ikke som sådan er noget forkert ved dén overskrift, så er det selvfølgelig en sandhed med modifikationer. Som man forhåbentligt forstår, hvis man læser artiklen. Om end jeg godt var klar over, at den – både overskriften og artiklen – muligvis ville efterlade nogen med indtrykket, at jeg dog var en usædvanligt tør kiks.

Jeg er naturligvis klar over at det ikke er alle kvinder, som får nedsat lyst til sex, efter de har født, ligesom jeg altså gerne vil pointere at det er min opfattelse, at det primært er imens barnet (eller børnene) er helt små, at det kan synes som en uoverkommelig udfordring at få ordentlig gang i den sjove hjemmegymnastik. Lysten vender med andre ord tilbage, i takt med at livet med børn på et tidspunkt igen bliver mere og mere “normalt”. Det har den i alle tilfælde gjort hos mig. Men med dét sagt, så tror jeg altså, at rigtigt, rigtigt mange par oplever at få et temmeligt meget mere trist sexliv, efter de har fået børn. Og dét altså primært på foranledning af kvinden, som ikke har det store overskud til at have lyst.

For jeg tror virkelig det er dét, det handler om. Overskuddet. Eller altså, manglen på samme.

Når vi får børn bliver de fleste af os overvældede af behovet for at beskytte vores afkom. Vi vil gøre vores ypperste for, at vores lille, nuttede baby har det så godt som overhovedet muligt. Vi føder, ammer, får sår på brysterne, står op hundrede gange hver nat, bliver gylpet på, skidt på og kigget på af jordens dejligste babyøjne, som får alle pinslerne til at forsvinde, som dug for solen. Selvfølgelig gør vi det. Alt imens vi selvfølgelig også kysser, krammer, nusser og ligger usandsynligt meget hud-til-hud; for det siger jordemoderen (eller undertegnede, jeres “online jordemoder”) selv, at man gerne skal. Og så er der alt det praktiske, som også lige skal ordnes. Indkøbene, aftensmaden, rengøringen og vasketøjet, som hober sig op. Og så er der altså ikke plads til særligt meget mere. For mange, altså.

For mig selv, kan jeg sige, at jeg mest af alt bare savnede mig selv. Og at ingen krævede noget af mig. Verdens mest nuttede lille diktator krævede mig dagen (og natten) lang, så selv den mindste anstrengelse overfor andre mennesker, syntes nærmest urimelig, når nu min indre beholder med opfyldelse-af-andres-behov flød over, som var den en vulkan i udbrud. Jeg havde brug for anerkendelse for min indsats, som, uanset hvor “almindelig” den så end måtte være, føltes enorm. Jeg havde brug for at det var mig, nogen (andre) tog sig af. At det var mig der blev forkælet, som en baby, der ikke forventes at give noget igen. Jeg havde brug for at blive set, forstået og mødt i min nye rolle som mor, som jeg i øvrigt syntes var fuldkommen vanvittig at manøvrere rundt i det første års tid, i langt højere grad, end jeg havde brug for – eller lyst til – sex.

… Men selvfølgelig skal man have (lyst til) sex, når man indgår i et parforhold, som forhåbentligt gerne skulle vare hele livet igennem, som det er mit indtryk at de fleste stiler efter, når de får børn sammen. Og netop derfor, tror jeg det er så pissevigtigt at få sat ord på, hvad der sker, hvis kvinden pludselig tager sig selv i at afvise manden mere end hvad godt er. Eller hvis bare manden føler sig afvist; han er trods alt i mange tilfælde sat temmeligt godt ud på et sidespor i forhold til moderens symbiose med baby.

Jeg tror nemlig – oftest i hvert fald – ikke at det handler om at kvinden ikke længere har lyst til manden eller at hun ikke også savner at have sex med ham, som de havde det dengang, før de fik børn sammen. For det gør hun med næsten stensikker garanti. Hun har simpelthen bare mere lyst til og især behov for sig selv. Hun kan simpelthen ikke udholde at føle at hun skal give mere af sig selv, når hun mest af alt bare føler sig som en slatten udgave af sig selv, som trænger til et bad, en bytur og en allerhelvedes masse massage og kærlighed fra sin mand – uden hun behøver at give noget igen.

Tænk nu, hvis mændene rent faktisk forstod, at det var dét, der var på færde, når de stod der og strittede med dilleren og gentagne gange fik et “nej tak, ikke i aften, skat” serveret, som en spand koldt vand dynget ud over hele deres trængende kroppe. Ak ja… Jeg tror, at det kunne gavne rigtigt, rigtigt mange parforhold rundt om i både landet og verden – hvis jeg må være så fri.

… Og hvis nu du – eller din partner – skulle have lyst til at læse mere om hele denne problematik og måske også om, hvad manden kan gøre for at hjælpe kvinden til at genopdage sin lyst (som selvfølgelig stadig findes!), så kunne man måske lægge ud med at læse ugerne 20 og 22 i min bog, 40 Uger Efter 😉 Jeg tør næsten love, at de er ønskværdige for begge parter at have læst.

18 Kommentarer

  1. Jeg vil sige dig stort tak, fordi du har kunne sætte ord på de følelser jeg lige præcis har haft og har lige nu. Jeg købte din bog i gave til min veninde, som pt er højgravid. Her blev jeg nysgerrig på, hvad du havde skrevet om de uger jeg netop går i gennem nu (for 2. gang). Jeg kunne mærke tårnene presse på da jeg skimtede det og valgte, at tage et screenshot af ‘brevet til manden’. Da jeg kom hjem læste jeg det op for ham.. med tårene trillende ned af kinden (jeg hulkede nok også lidt). Som nævnt, ramte du fuldstændig plet. På alt. Jeg har ikke haft den store lyst/overskud til sex efter vores lille dreng er kommet og har gang på gang afvist min søde mand, med begrundelsen “at jeg ikke orkede”. Mere kunne jeg ikke komme det nærmere. Brevet lagde op til en god snak og min mand fik pludselig en anden forståelse for den situation jeg var/er i. Han blev glad og lettet, fordi han havde gået og troet, at det var ham jeg ikke tændte på længere. Det et meget følsomt emne og jeg er glad for, at jeg ikke er alene i verden med disse følelsee og at der endelig er sat lidt fokus herpå.
    Så igen. TAK!

    • Cana Buttenschøn Svar

      Årh hvor bliver jeg dog bare glad over de ting du skriver! Især over, at det rent faktisk har hjulpet jer, at få taget dialogen med udgangspunkt i mit “brev” til manden. Jeg håber virkelig, at det kommer til at gøre en forskel for jer! KH

  2. Vi er så enige! Du rammer spot på hvordan jeg havde det for 14, 11 og 8 år siden da mine tre guldklumper blev født. Cana-du er fandme sej! På så mange måder. Undskyld for at bande og for at udtale mig om dig uden at kende dig personligt. Men du virker som en man bare instinktivt vil kunne li’-også uden for bloggerverden😊God lørdag.

  3. Da min veninde havde født og lå på firmandsstue fik damen på den anden side af gardinet besøg af kæresten. Damen havde også lige født – 10-12 timer inden. De gik i gang bag gardinet… Jeg er totalt fordomsfuld når jeg siger at jeg simpelthen ikke tror på atvhun havde end fysisk lyst men at hun sikkert meget gerne ville slå fast overfor sin kæreste at ‘sådan én er jeg ikke’, ‘barnet ændrer intet’… et barn ændrer alt, noget bliver aldrig som før, noget bliver der bare sat parentes om i en periode. At vide at det kun er en periode (en fase, en fase ;-)), du behøver ikke have travlt eller forcere noget, dét letter.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Woooooow, det lyder altså også rimeligt heftigt. Og helt vildt grænseoverskridende at knalde på en hospitalsstue, hvor der også ligger andre. Det er sgu næsten for meget af det gode, synes jeg. Eller i hvert fald meget lidt hensynsfuldt 😀

  4. Tak Cana. Nu har jeg ingen mand eller kæreste. Jeg er alene med min dreng på 8 mdr og har været det altid. Men jeg kan stadigvæk forholde mig til det du skriver, bare i et perspektiv i forhold til mine veninder. I form af, at jeg har lyst til at se dem, og stadig har et behov for dem – men jeg har bare ikke overskud til at være der mentalt særlig ofte. Jeg har brug for at blive hygget om. De fleste dage trænger jeg mere til et uafbrudt bad, end at tale med andre mennesker – for jeg taler og laver lyde hele dagen. Jeg elsker mine veninder og savner dem, for alt har ændret sig og jeg er ikke kun mig selv mere. Jeg er noget for et andet menneske hele tiden. Tak Cana.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Du er noget for et andet menneske og jeg er overbevist om, at du er skide god til at være det <3 Alt det andet, skal nok komme igen.

  5. Vores dreng er lige blevet et år og vores ægteskab hænger i en tynd tråd pga min manglende sexlyst. Øv altså. Men du sætter ord på lige netop det, det hele handler om!

    • Cana Buttenschøn Svar

      … Så håber jeg sør’me at det kan hjælpe jer, at have fået sat ord på <3

    • Hej Katrine

      Jeg kender dig ikke, men jeg bliver så ked af det du skriver! Jeg har selv været der x 2. Min mand og jeg kom igennem, men kun fordi vi aktivt valgte ikke at gå fra hinanden og samtidig opsøgte en terapeut som hjalp os med at kommunikerer “rent” med hinanden, uden bebrejdelser eller mudderkast over skyld og skam.
      Det har faktisk resulteret i at jeg både gennem mit uddannelse til sygeplejerske, og senere i min master i sexologi, har valgt at specialiserer mig i familiedannelse, for at kunne forebygge skilsmisser og hjælpe nybagte forældre med at komme “helskindet” igennem de første 2 år med baby.

      For I er ikke alene! Ifølge Danmarks statistik er ca. halvdelen af børn i Danmark blevet “delebørn” når de fylder 2 år!

      Jeg håber at du og din mand vil overveje at tale med nogle udefra, det er det bedste vi har gjordt for os selv, vores parforhold og vores lille familie <3

      Jeg ved ikke hvor du bor, eller om det er noget I er interesseret i, men jeg bord i nordsjælland og du er altid velkommen til at kontakte mig på mail: lhsexologi@gmail.com eller tlf: 41611080 hvis du vil høre mere om mulighederne for samtaler.

      Jeg ønsker alt det bedste for dig og din lille familie! – Lea

  6. Jeg har lige født for 4.gang, og jeg kan nikke genkendende til det, du skriver! Men.. det er også min erfaring, at det er en god ide at “komme op på hesten igen” så hurtigt som muligt – også selv om man ikke kan præstere den store lyst i starten (det er manden i høj grad nødt til at acceptere). Det handler om at gøre det for hans skyld og på sigt også for sin egen – for hvis man venter længe og stiller store krav til den lyst, man skal have, så kan der komme til at gå meget lang tid, og det er altså skidt for forholdet. Masser af nus/massage/afslapning – ikke noget pres om noget som helst fra hans side, og så bare giv det et skud – lysten kommer efterhånden. Selv om børn kan og skal fylde meget, er man nødt til at prioritere sin partner og sit forhold. Ellers går det galt – og derfor er det jo også en del af at prioritere sine børn og deres tryghed.

    • Vil give dig fuldstændig ret. Hvis ikke man kan give bare lidt til manden går det som oftest galt som skrevet længere oppe i tråden. Og lysten kommer som regel igen og i nogle tilfælde med mere styrke😊

    • Cana Buttenschøn Svar

      Jeg er fuldkommen enig med jer! Men nus, massage og afslapning uden forventninger, er også netop noget af dét jeg tænker er medvirkende til at mange kvinder nemmere kan overskue lysten 🙂 For selvfølgelig er det en god idé at komme igang. Ofte er det jo også et spørgsmål om at mere vil have mere, ik’?

    • Cana Buttenschøn Svar

      Åh ja, den er straks værre. Eller altså, det er den selvfølgelig ikke, men jeg ved af gode grunde ikke så meget om, hvad dét skyldes. Til gengæld ved jeg, at det altid kan være en god idé at få sat ord på – og hvis manden ikke selv er i stand til det, skulle han måske se en psykolog et par gange, for lige at finde ud af hvordan det egentlig er, han går og har det. Det kan nemlig ikke altid være helt let at vide selv. Kram til dig!

  7. Mega meget tak for at sætte ord på de følelser! Jeg har lige købt din bog (og slugt alt for meget af den, taget i betragtning, at jeg altså stadig har nogle måneder til babys ankomst). Det er ikke mit første barn, så der er selvfølgelig en masse i bogen, der ikke er nyt – men der er også en masse følelser, som du så fint sætter ord på, og lægger op til at man reflekterer lidt over.
    Kommer helt sikkert til at forære din bog i barselsgaver i fremtiden – den må være guld at have som førstegangsmor!

  8. Du beskriver lige præcis hvordan jeg har haft det (og til dels stadig har det selvom vores yngste lige er blevet seks. Men jeg tror at udmattelsen jeg stadig har selvom vores børn er så gamle også er blevet forlænget pga min stress og depression for snart tre år siden.

    Men jeg føler mig overbevist om at min lyst vender tilbage en dag igen. Og indtil da forsøger jeg at gøre den så ofte jeg kan selvom jeg ikke har lyst 😀

Skriv en kommentar