Så er det sket. Da Thomas hentede sine sidste ting fra henholdsvis kælder og soveværelse her til formiddag, blev det det lige som definitivt. At vores parforhold og vores fælles liv er slut.

Det har det selvfølgelig været længe – eller i hvert fald i en rum tid – men alligevel føles det vildt, sådan at sætte den slags punktum for vores parforhold. Nu er jeg – sådan rigtigt – alene-voksen. Single, om man vil.

Det har jeg (selvfølgelig) også været en rum tid, men det har ligesom alligevel ikke helt føltes sådan. Måske derfor var det også lidt som en mavepuster, da det pludselig for en lille måneds tid siden stod der – helt sort på hvidt – i en faktaboks i Alt For Damerne, som kort skulle opsummere hvem jeg var: Der stod noget om min uddannelse, mit arbejde, min kommende bog, mine børn og så stod der, at jeg var single.

Single.

Faktisk var det ikke helt rigtigt, eftersom jeg på daværende tidspunkt – på papiret i hvert fald – stadig var gift, men ikke desto mindre var Thomas rykket videre, den forestående skilsmisse offentliggjort og jeg havde jo for alt i verden heller ikke lyst til at der skulle stå at jeg var gift.

Men single? Er det virkelig mig, tænkte jeg. Er singler ikke sådan nogle, som er tilgængelige for – og måske endda higende efter – nye parforhold, af både kortere og længere varighed? Eller hvad?

Jeg har levet i forholdet til Thomas i mere end en fjerdedel af mit liv og når jeg tænker tilbage på “dengang jeg var single” så ser jeg altså ikke just den samme udgave af mig, som jeg ser, når jeg kigger mig i spejlet og måske er det i virkeligheden dér min udfordring om at acceptere min civilstatus som single, ligger. Mit billede af hvordan man er single, hænger i min (under)bevidsthed for eksempel unægteligt sammen med gå i byen til tidligt om morgenen, flere gange om ugen, som jeg gjorde inden jeg mødte Thomas og hvis der er noget jeg ikke har lyst til nu, så er det da dét. En enkelt gang i mellem? – ja tak! Massive tømmermænd flere gange om ugen? – nej tak!

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at man kan være single på præcis ligeså mange måder, som man kan være i parforhold og der er selvfølgelig ikke noget rigtigt og forkert og jeg håber virkelig ikke at I (andre) singler derude vil tage mit indlæg ilde op, men jeg har altså virkelig svært ved at identificere mig med det.

At jeg er single. Fraskilt. Har en eks-mand. Brææææææk! Det er både alt for ungt og alt for voksent på samme tid og jeg magter på ingen måder kontrasten.

Så derfor: Kan vi ikke bare sige, at jeg bare er mig? Kvinde, jordemoder, blogger, forfatter, mor, veninde, søster, datter og pissegod til at drikke shots fra skuldrene og skidedårlig til at fløjte rent. Bare lige lidt endnu? Jeg er glad for at være alene. Mere end, endda. Men single? Den skal jeg altså lige sluge.

36 Kommentarer

  1. Hejsa, fungere enlig bedre for dig, eller er det for gammel mø agtigt 😂😗
    Jeg er selv blevet skilt fra min mand i Juli, vi havde ikke været et par i et år, så jeg har fundet mig en kæreste og har derfor ikke været singel siden min skilsmisse. Men det er vildt mærkeligt at være fraskilt og omtale den mand jeg delte mit liv med i 15 år som min ex.
    Knus fra mig

  2. Jeg er ikke fraskilt, men jeg kan godt følge det med ikke at bryde sig om kontrasten.

    Jeg er enke, den har jeg godt nok svært ved at sige højt. Det er ikke det samme og i hverdagen fylder den titel ikke, men indimellem popper den op rundt omkring og jeg hader den, ikke kun fordi den sort på hvidt skriger at min mand er død, men også fordi enker i mit verdensbillede er sådan nogle gamle nogen (no offense til andre enker) og det er jo ikke mig ?! 37 og mor til 2 – så kan man da for pokker ikke være enke…

    Så jeg er på din side – kan vi putte de trælse titler på pause, til vi synes de passer til os?

    • Hej Ditte.
      Jeg er desværre i samme svære situation. Jeg er 29 år, mor til 2 og lige blevet enke efter 11 år med min mand.
      Da jeg så på borger.dk at jeg var blevet enke tænkte jeg bare… shit det står bare ikk som min status. Det er kun gamle der blir enke.
      Ville ønske der fantes er andet ord for den status man er i.
      Kram til dig ❤️

      • Præcis, Annie, den der status er bare så grim!

        Mange varme tanker til dig og dine, for hold nu op hvor det bare er en lortet ting at stå i. Fang mig gerne på en eller mail, hvis du har brug for at dele dine tanker med en der også står der.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Av for pokker i mit hjerte <3 Vi må lave et team uden civilstatus-prædikater!

      • Kan ikk være mere enig Cana! ❤️
        For det er jo ikk vores status der diffinerer os. Det er jo vores historie der gør os til den vi er.
        Tak fordi du kan sætte de ord på jeg mangler lige nu 😘

  3. Du er hverken single, alene eller uden mand.
    Du har så mange mennesker i dit liv, der giver kærlighed, børn, venner forældre, søskende – så du har masser af mennesker, både mænd og kvinder, piger og drenge.

    Så nej, single er du ikke, du er heller ikke alene, du er omgivet af en masse kærlighed, et godt og selvstændigt job!

    Ja, du og din mand er gået fra hinanden. Men du er hverken single eller alene.

    ❤️❤️❤️

    • Altså, jeg kan rigtig godt li’ det, du skriver – og jeg tager dine ord som en reminder til mig selv. Jeg har været skilt siden april og der er dage, hvor det hele er p*ssehårdt, men heldigvis er der også dage, hvor jeg rånyder at være omgivet af mine piger, forældre, søskende, kolleger, elever, venner og veninder – og mig selv. Og alle de skønne mennesker fortæller mig igen og igen, at jeg ikke er alene – bare fordi jeg ikke længere er gift.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Sikke dog en dejlig kommentar! Tak for et godt boost på sådan en mandag morgen <3

  4. Jeg er også lige gået fra min kæreste gennem fem år. Jeg føler mig heller ikke som single, heller ikke i parforhold – mere bare som mig! Tak for det indlæg Cana. Og tak for at sætte ord på. Kram til dig!

  5. Jeg nyder at følge din blog! Og synes du er meget, meget modig og vis. Og jeg synes, du “klarer” så fint at dele dine tanker om jeres skilsmisse, og ikke mindst tiden herefter. Du balancerer så fint på det knivsæg, hvor det hurtigt kan blive en stor jammer. Men det bliver det ikke hos dig!
    Bliv ved at være dig, og jeg er helt sikker på du finder dit nye jeg ift din nye status. Det vigtigste er, at du er tilfreds med og glad for dit liv.
    Ønsker dig god og spændende udforskning i dit nye liv, og vil glæde mig til at følge med på sidelinien 😘

    • Cana Buttenschøn Svar

      Hvor er du dog sød! Det glæder mig at du synes om balancen i forhold til min skriblerier om mit følelsesliv, som af og til kan føles temmeligt ustyrligt. Så tak <3

  6. Tak for et godt indlæg og for hjælp til at sætte ord på følelsen.
    Jeg er i samme båd, dog med en lille påhængsmotor der hedder acceptere mit brud, da det ikke var mit eget valg.
    Derfor er det skønt med perspektivet at jeg faktisk også er MIG, mor, søster, moster, datter osv osv osv

    • Cana Buttenschøn Svar

      Årh altså, jeg er ked af at læse om din påhængsmotor – jeg håber på snarlig solskin på din næsetip!

  7. Jeg er med dig all the way!
    Jeg er 28, blev gift med en klaphat da jeg var 24, skilt da jeg var 25, fik min søn med en anden klaphat da jeg var 27 og blev alenemor 7 måneder efter. Jeg krummer tæer og stopper nærmest med at trække vejret når jeg skal skrive det ned eller fortælle det til nogen, hvilket jeg gerne helst undgår for ellers er det nemlig at “klaphatte”-spørgsmålene kommer 😉 Så jeg springer totalt med på vognen med at definere sig selv ud fra noget andet og vil fra nu af være:
    Mor, pædagog, søster, datter, moster, skide god til børn, røv dårlig til at synge og KÆMPE fan og dybt afhængig af Cana Buttenschøns vise gloser!

    • Cana Buttenschøn Svar

      ÅÅååååårh altså <3 Du gør mig eddermamer glad over dén kommentar! TAK <3

  8. Først: ❤️❤️❤️ En masse af dem her din vej. Jeg har længe nydt st følge med, og jeg gør det stadig – selvom jeg godt nok har måtte fælde mange tåre (med dig?) i dine sidste mange blogindlæg.

    Jeg er stadig sammen med min kæreste. På snart 7. år. Men jeg har tænkt tanken. Hvad fanden gør jeg, hvis jeg en DAF bliver single igen? Den eneste single-udgave jeg kender sd mig selv, er hende den sprit-stive der slæber en ny med hjem… Og dét gider jeg ærligt talt heller ikke længere. Håber nu ikke jeg før brug for at redefinere mit single-jeg.

    Alt muligt held og lykke i fremtiden. Med ALT ❤️🙆🏻
    De kærligere hilsner Anne

  9. Er det annonceret hvem der vandt opholdet på generator? Jeg ved ikke helt om jeg bare har misset det. ☺

  10. Åh. Du skriver lige hvad jeg tænker. Jeg bliver 28 om en måned, har to børn og er fraskilt. Det er ligesom lidt tidligt. Jeg synes også det er svært hvad jeg skal kalde nig selv. Single lyder, netop som du skriver, så “single and ready to mingle”-agtigt.

    Læste et sted, at en kaldte det ene-stående. Det er stu meget godt, ik?

  11. Håber den her besked kan give lidt “trøst”, “ro”, you name it 🙂

    For et år siden kom jeg ud af et forhold, som havde varet i 4 år. Selvom det ikke er ligesom dig og Thomas, der var sammen i cirka 7 år, så kan jeg sagtens relatere til mange af de ting du siger:

    Det var alligevel 1/6 af hele mit liv, som jeg havde brugt med den her fyr. Det var en fyr, som jeg havde været sammen med “siden jeg var ung/barn”. En fyr der nu skulle være fortid, selvom jeg på daværrende tidspunkt stadig holdte af ham, men han behandlede mig frygteligt. De sidste mange år havde jeg været kendt som “Rina og X” og ikke bare “Rina”. Jeg synes også det var MEGET voldsomt lige pludselig kalde sig single. Så ligesom dig, så sagde jeg til folk at jeg bare var mig selv lige nu (lige der).

    Så efter 2 måneders “bare mig selv” fik jeg lyst til at prøve dating-marked. Overhovedet ikke fordi jeg var ovre min eks eller fordi jeg havde lyst til at finde en ny kæreste, men fordi jeg ville tjekke marked ud. Jeg ville se hvad om en kvinde på 24 stadig kunne få en kæreste uden det var nogle af de sørgelige rester der var tilbage. Først gik jeg på en date med en fyr, som virkelig var frygtelig! Kvinder skulle stå i køkkenet og ikke have et arbejde, for det var kun ham som skulle have en karriere. Så i desperation efter mit nederlag jeg oprettede tinder… et godt råd Cana, DONT DO IT!! Tinder er for desperate sjæle og for folk som søger senge-gynmastik. Så jeg slettede Tinder efter en uge. Og krøb ind i “bare mig selv” rollen igen.

    Der gik så 3-4 måneder mere, hvor jeg var “bare mig selv”, hvor jeg brugte tid med mine venner og veninder, istedet for at date eller tænke over forhold. Kærlighed kan man nemlig sagtens få igennem sin familie og venner. Men imens jeg var “bare mig selv”, så blev jeg pludselig “bare mig selv … og N”, sammen med min gode kammerat igennem 8 år, N. Vi har næsten vokset op sammen, sådan føles det ihvertfald. Som jeg havde flirtet med som 17 årig…
    Lige pludselig mistede jeg lysten til at være “bare mig selv”. Heldigvis var det gengældt. Og nu er vi kærester på 5 måned og jeg har aldrig haft så godt et forhold.

    Så min pointe er: Cana – bare vær dig selv! 🙂 Fuck single og single-reglerne. Det er dine venner og familie, som burde definere dig. Ikke et forhold 🙂 Hvis du en dag skal finde en ny partner, så kommer det af sig selv. Men du skal først være klar til det.

    Knus fra Rina (enunikvaegt.dk)

  12. Puha, forstår godt hvordan du har det med det. Jeg er selv 29 år og med en ekskæreste (eksforlovet, in fact), som gik fra mig i maj efter 9 års parforhold. Og når Nykredit beder én om at udfylde den formular, der kan sikre én et mastercard, skal man meget flot vælge “alene”. Der er lidt at tygge på.

  13. Min kære søster er også lige blevet skilt. 15 år, tre børn – bum!
    Hun betegner sig som nyskilt, en pendent til nygift, som for hende fungerer så fint fordi det vidner om en sårbarhed og skrøbelighed der er i pludseligt at ændre på så stort et livsvilkår.
    Nyskilt.

    Jeg håber at du finder dig selv i en betegnelser der kan rumme dit fantastiske væsen!

  14. Du skriver at du håber at andre singler ikke tager dit indlæg ilde op, og det gør jeg egentlig heller ikke. Men jeg synes at følgende sætning : “Er singler ikke sådan nogle, som er tilgængelige for – og måske endda higende efter – nye parforhold, af både kortere og længere varighed?” er meget generaliserende, og faktisk lidt nedladende. Du får det til at lyde som om alle singler er mere eller mindre desperate for at komme i forhold og dermed slippe for den “forfærdelige” titel af single. Som om bare det at være i et forhold, uanset med hvem (og hvor længe) klart er at foretrække, frem for at være single.
    Jeg er single, og glad (ja, det findes)! Der er da helt sikkert plads til en fyr i mit liv, men ikke hvem som helst, og ikke for en hver pris.

  15. Er gået fra ham, som jeg har været sammen med i 8 år, og det føles nogle dage helt uoverskueligt ikke at have den der anden person i mit liv. Jeg har aldrig haft et voksenliv uden ham. Kæmper for at acceptere at være i det. Sådan helt dybt og sårbart længes jeg efter “ham, der altid er der for mig”. Jeg ved, at det er sundt at lære at klare mig selv. Men samtidig er det en kamp. En kamp, der også er udfordret af, at jeg har en fyr, som i de seneste måneder, har ålet sig ind i mit liv, men som jeg stadig ikke er overbevist om hverken kan eller vil være den person, som jeg har brug for. På den anden side har jeg bare virkelig heller ikke lyst til at give slip på ham.

  16. Hei Cana😉Hvorfor ikke bare kalle deg “En enkelt”? Det rommer jo alle de hatter du bærer i livet, og I bunn og grunn er vi jo alle, fra den dag vi fødes ( med mindre man er siamesiske tvillinger) en enkelt person på denne jord. Ut over dette, så elsker jeg bloggen din😍

Skriv en kommentar