Jeg vil begynde med at være ærlig omkring, at det har været svært for mig, at skrive det her indlæg. Jeg har flere gange besluttet mig for at droppe det, men af én eller anden grund bliver det tilsyneladende ved med at fylde min lille hjerne og jeg føler nu, at jeg er nødt til at få det ud af systemet.

Det handler om en lille episode, som jeg overværede på afstand, da jeg forleden var i færd med at låse min cykel ovre på skolen, hvor jeg skulle til at hente Jens. På den anden side af den lille ubefærdede vej, gik en kvinde, trækkende med sin cykel, imens hun snakkede med et barn på omtrent 7-8 år, som jeg formoder var hendes.

“Jeg synes altså han er en idiot, når han er sådan” sagde kvinden til barnet.

Det handlede, så vidt jeg kunne forstå på de tyve sekunders samtale jeg nåede at overvære, inden min cykel var låst og kvinden og barnet passeret forbi mig, om, at en pædagog eller lærer ikke havde befalet børnene at iføre sig regntøj inden de gik på legepladsen (skolen har en vand-legeplads, hvor man selv i solskinsvejr kan blive våd om anklerne), hvorfor jeg næsten formoder at pågældende barn, havde fået våde bukser.

Jeg forstår godt kvinden; Frustrationen over andre, hvis ikke de har levet (godt nok) op til det kæmpe ansvar det er at varetage éns lille, højtelskede og voksenafhængige guldklump. Jeg forstår godt følelsen på sit barns vegne; af afmagt og vrede. Selvfølgelig forstår jeg den.

Men jeg forstår ikke behovet for at udtrykke følelsen – på dén måde i hvert fald – overfor barnet. Faktisk, så synes jeg, at det er noget af det allerværste man kan gøre. Barnet får hverken mere eller mindre anerkendelse af, at læreren eller pædagogen bliver kaldt for idiot. Til gengæld forstår barnet lynhurtigt at der er en konflikt imellem de voksne på skolen og dem derhjemme – og at man åbenbart godt må rende og kalde andre for idiot bag deres ryg.

Det er for mig at se én af de dummeste ting man kan gøre overfor barnet. Alene dét at skabe rum for at tale nedladende omkring andre, synes jeg er problematisk. Og når det så endda går ud over de voksne på skolen, som jo ret beset er der for at hjælpe barnet til at vokse fagligt, socialt og personligt, bliver jeg helt enormt ked af det, både på barnets og de øvrige impliceredes vegne. De voksne på skolen, har jo for pokker ikke andre intentioner om at gøre det bedste de kan, med de midler de nu engang har og barnet skulle gerne have de bedste odds for at have så godt et forhold til dem som muligt, eftersom de formentlig skal have temmeligt meget kontakt henover en periode, der typisk strækker sig over flere år.

Hvis barnet ved – eller tror – at moderen synes at læreren er en idiot, kan jeg ikke lade være med at tænke, hvordan barnets relation til læreren unægteligt må ændre sig. Og dét altså, til det værre. Barnet vil selvfølgelig altid være loyal overfor sine forældre og i bedste tilfælde, vil barnet opleve en splittelse imellem skole og hjem – i værste, ja, så vil barnet følge i moderens fodspor og synes at læreren er en idiot, som man ikke behøver at lytte til og så har vi altså balladen.

Så har vi et barn, der pludselig ikke gider at høre efter i timerne, som er uopdragen og flabet – og som på én eller anden måde, må blive ekskluderet fra fællesskabet.

Hvordan jeg ved det? Det gør jeg, fordi jeg selv engang har været dét barn.

Så kære dig, der kaldte dit barns lærer eller pædagog for idiot, jeg forstår godt din trang til at fortælle dit barn, at det ikke var hans skyld og at det også var uheldigt, at han sådan fik våde bukser og at du måske også havde glemt at lægge rigeligt med skiftetøj i hans skab, men vil du ikke nok lade være med at tale dårligt om hans lærere og pædagoger foran ham? Du ødelægger langt mere end du aner og jeg er sikker på, at det ville være langt mere konstruktivt, at give din dreng et ekstra kram og at tage en snak med den pågældende lærer dagen efter. Vi bliver nødt til at arbejde sammen og for at vi kan dét, er vi altså nødt til at starte med en ordentlig tone – især, når vores børn hører på det.

37 Kommentarer

  1. Godt skrevet! For ja, det er et stigende problem. Og forandringen starter hos os selv.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Tak – og ja, vi er nødt til at starte i eget spejlbillede 🙂

  2. Tak for et skønt indspark i en tiltrængt debat!
    Kh folkeskolelærer Ditte 😉

    • Cana Buttenschøn Svar

      Hvor gooooodt du har det sådan – omend jeg faktisk ikke anede, at det var en tiltrængt debat.

  3. Maja Arbøll Stalk-Tønnesen Svar

    Skolelæreren her er så enig, tak.
    Men jeg tror faktisk også at vi som forældre ofte kræver for meget. Vi burde hellere lære vores børn selv at tage regntøj på.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Og dér er jeg HELT enig – omend jeg nu, hvis altså det handler om den dér legeplads jeg nævner i indlægget, faktisk synes at regntøj ville være i overkanten. Så hellere lidt våde bukser og skiftetøj i skabet 🙂

  4. Didde Sofie List Svar

    Fra læreren: TAK! Det er så vigtigt. Fra den anden side af det hele, er det ret tydeligt, når forældrene ikke taler godt om os derhjemme. Børn opfanger ALT og det kan vi både se, høre og mærke i hverdagen.
    Ligesom det også opfanges når mor og far ignorerer skilte med “Ingen parkering” eller “kys og kør” zoner. Man sender tydelige signaler om, at “vi i vores familie” ikke behøver følge skolens (autoriteter generelt) regler.

    • Cana Buttenschøn Svar

      … Jeg bliver sørme nysgerrig på, hvad man som lærer så gør, hvis man opdager den slags? Yikes, det må ikke være sjovt.

  5. Helt enig! Aldrig tale dårligt om barnets lærer eller pædagog. Barnet mister respekten for læreren/pædagogen. Men kunne det tænkes at det var et andet barn, som havde sprøjtet vand på barnet? Et barn, som morede sig med at drille andre, så moderen blev vred og sagde at han var en idiot? Jeg er ikke ude på at forsvare nogen, jeg undrer mig bare.

    • Jeg synes faktisk ikke det ville ændre meget på situationen. Lige meget om det er en pædagog, lærer eller et andet barn, så skal man ikke vise sit barn, at det er okay at kalde andre for idioter.
      Cana – godt skrevet! Vi må starte med os selv og tale pænt om andre, når børn hører det 🙂

    • Cana Buttenschøn Svar

      Lige her, er jeg helt sikker på at det var en pædagog/lærer der var tale om, men du har helt ret i, at det i andre tilfælde kunne være noget helt andet. Jeg aaaaaner jo heller ikke hvad der er gået forud – eller efter – den del af samtalen jeg hørte, hvorfor jeg netop også har været meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle skrive indlægget. Faktum er dog, at jeg gerne vil slå et slag for, at vi taler ordentligt til og om hinanden – især overfor vores børn 🙂

  6. Helt enig👍 Synes det generelt er SÅ vigtigt at vi tænker over hvordan vi taler om andre mennesker så vores børn lærer at man skal tale pænt om andre, ikke kommentere negativt osv.. Tror også det er med til at mindske mobning fx..

  7. Desiree Birdal Svar

    Super godt skrevet 🙂 Er så glad for du valgte at skrive det alligevel for det er virkelig vigtigt at vi starter med os selv så vi kan være gode forbilleder for vores kære børn.

  8. Som udgangspunkt er jeg ret enig i betragtningen. Men efter en laaang dag hjemme med to syge børn, kan jeg desværre ikke love, at jeg rent pædagogisk kan stå inde for hvert eneste selund af mine samtaler med den 3-årige (fx. “Kommunen kan faktisk godt komme på besøg hos de børn der slår deres lillebror rigtig rigtig meget” – hvilket nu foranlediger “far far kommunen kommer” hvor der før var tale om løver…). Blot en bøn til at man ikke på 20 sek. overhørt samtale “dømmer” nogen ude… jeg er helt med på, at kvinden her ikke bliver hængt ud og at manglende respekt for autoriteter er et generelt problem i mange klasser/sammenhænge…

  9. Hvor har du ret (som altid😉)! Det er simpelhen SÅ forkert en opførsel. Jeg selv bliver også så forarget, når eksempelvis skilsmisseforældre kritiserer den anden forælder, åbenlyst, over for børnene. Det hører simpelhen ingen steder hjemme!

    nouw.com/lillelyng

  10. Godt indlæg!!😄 Hjemme hos os skal man altid tale pænt til hinanden og tale pænt om andre. Ingen undtagelser.

  11. Hurra for et skønt indlæg! Har som skolelærer oplevet alt for mange gange, at forældre gør deres børn og bjørnetjeneste ved at skabe en “dem” og “os” atmosfære, og fuldstændig fornægter, at mit fornemste arbejde består i, at deres barn trives.

  12. Sender dig et stort knus din vej – det er så spot on og skide vigtigt!
    Jeg sagde engang højt og tydeligt til et ekstra forældremøde (hvor jeg sku arbejde med trivslen/tydeligheden/strukturen i klasen, da det gik skævt) at forældrene må synes om mig hvad de vil.. at jeg er en klovn eller idiot MEN at de under ingen omstændighed fortalte det til børnene, da det så ville være fuldstændig spildt arbejde, at arbejde med klassen.
    Tak fordi du skriver og deler
    Knus Cille

  13. Hmmm.. du vakte lige en masse følelser i mig. Jeg er nemlig opvokset med en forældre som talte sådan om mine lærere bag ryggen på dem. Det gjorde at jeg i folkeskolen troede det var helt normalt at man talte grimt.. som jo så har gjort mig til en stor møgunge.. Jeg var jo ikke vant til andet. Alt skulle gøres til diskutioner og skænderier fordi sådan oplevede jeg selv min ene forældre opførte sig når jeg fortalte om hvad der skete i skolen.. det var altid skældsord der kom ud af munden og aldrig noget positiv. Jeg er heldigvis blevet voksen (eller ældre ihverfald.. 22 år) idag, men arbejder forsat på altid at tale pænt om andre og se positivt på situationen. Det fylder faktisk mine tanker hver dag fordi jeg IKKE vil give mine fremtidige børn, den mindste mulighed at tro at det er normalt man taler grimt. Min folkeskole tid er rimelig meget dårlige tanker fordi jeg skulle være så forbandet ond i min mund. Skammer mig stadig når venner og jeg taler om gamle dage.. prøver at trøste mig selv med at jeg jo bare var et barn.. men ja. Av. Tusind tak for tankevækkende indlæg❤️

  14. Måske det ville være fair ikke at udpege den pågældende mor, og forsøge at belære. Du kan ret beset ikke vide hvilken slags dag hun har haft eller hvad der gik for tyve sekunder inden og efter samtalen. Selvfølgelig skal man da lære sine børn at tale ordentligt, men som mor – og en mor der ofte skælder ud over andres Mom-shaming – ville det måske være passende at skrive dit indspark uden henvisning til en anden specifik mor, der formentlig vil kunne genkende sig selv. Du må formode at vi alle gør vores bedste, men sommetider ryger der en finke af fadet for os alle, og det kan sagtens være tilfældet i den situation du henviser til.

  15. Godt sagt Cana! Jeg har også været det barn og det kommer der intet godt ud af, hverken i forhold til de voksne, kammeraterne eller ens læring. Så lad os tale pænt, alle sammen!

  16. Uh, som mor til et barn på samme skole, ved jeg altså ikke helt hvordan jeg skal forholde mig her. Skal jeg kigge mig en ekstra gang over skulderen når jeg afleverer eller henter, af ‘frygt’ for at havne her på siden? Når jeg ‘mangler’ min cykelhjelm, fordi jeg hader den, når jeg vrisser af mit barn, fordi jeg er træt og skidesur på min chef – når jeg måske ikke lige lytter til hende, fordi jeg tjekker en ligegyldig SMS – indsæt selv flere ‘bad parenting’ situationer. Det er mig, – af og til kikser jeg og er en sølle mor! Jeg er ikke perfekt – hell, ingen er vel perfekte?

    Du rammer totalt hovedet på sømmet emne-wise, men detaljerne…

    KH

  17. Helt ufatteligt som du rammer hovedet på sømmet. Det er så vigtigt og jeg er så enig. Hurra siger læreren!

Skriv en kommentar