Det er selvfølgelig ikke noget hyppigt forekommende fænomen, at fætter og kusine sådan går hen og bliver smaskforelskede i hinanden, men det hænder alligevel af og til. Det alene, er som sådan ikke noget, der kan få mit pis i kog, men jeg har altid syntes at det var vældigt interessant, hvordan man dog kommer dertil.

Når jeg tænker på mine fætre, så tænker jeg på nogle dejlige mænd, som de efterhånden allesammen er, som jeg på én eller anden måde ser som en slags bonus-brødre. Ikke fordi jeg har noget nært forhold til nogle af dem, men fordi den familiære relation ligger så dybt forankret i mig. Jeg ville, hvis lokummet brændte for dem, altid stille op på stedet og jeg holder usædvanligt meget af dem, men jeg kunne simpelthen ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at blive forelsket i, eller danne par med nogen af dem.

Det ligger så fjern fra min opfattelse af vores relation, men alligevel kan jeg faktisk godt sætte mig lidt ind i nogle af “fordelene” ved at blive forelsket i sin fætter/kusine.

Jeg tænker, at det lidt må være ligesom at blive forelsket i én man har gået i folkeskole med, men som man måske ikke har set i mange år. Èn som kender til hele éns historie. Altså, én som har en forståelse for og accept af hele pakken, om man så må sige. Èn der allerede kender skøre moster Oda (måske fordi det er hans mor, fniiis!) og én der kender omstændighederne omkring hvorfor man skiftede skole som barn og alt det der. Èn der ved. Forstår. Og har været der altid. Om som med garanti også er pissesød. Ikke fordi jeg nogensinde har prøvet det selv, men jeg har alligevel hørt om og oplevet hos andre en hel del gange og dét altså nok til at jeg forstår det rigtigt godt. Eller, jeg kan i hvert fald sætte mig rigtigt godt ind i, at det på én eller anden måde må kunne være både trygt og nemt, at etablere en kærlighedsrelation til én, som kender hele bagkataloget. Èn der kan grine med over anekdoter fra gamle dage og som har en forståelsesramme der er opstået ud fra et verdensbillede, der måske endda minder ret meget om éns eget.

… Men altså, éns fætter? Eller kusine? Det er jo altså ikke helt det samme og selvom jeg måske stadig ikke helt forstår hvordan tiltrækningen opstår (fordi jeg ikke selv har prøvet det, som jeg tænker man skal, for virkelig at forstå det) så forstår jeg virkelig godt, hvis man synes at det er svært at håndtere.

Efter en længere sommerpause, har Cecilie og jeg netop genoptaget vores podcast, Damer i Dilemmaer, hvor vi i seneste episode diskuterer et dilemma – indsendt af en mand – omkring ovenstående emne. Kort ridset op, er det en 26-årig fyr fra København, der er blevet forelsket i sin 24-årige kusine, efter hun er flyttet fra Nordjylland til København. Han er hamrende forelsket og tror hun er det samme i ham, men han ved det ikke med sikkerhed og nu søger han altså råd. Fra os – og dermed også fra jer, tænker jeg.

Hvis I har lyst, kan I lytte med på podcasten HER (eller på jeres foretrukne podcastapp på mobilen, hvis I søger på “Damer i Dilemmaer”) og komme med jeres kommentarer herunder, hvis der er noget vi helt har overset eller misforstået.

... Og så vil jeg bare lige indskyde at årsagen til at den lejer jeg omtaler i podcasten, flyttede ud af vores lejlighed altså ikke var, at hun blev kærester med sin fætter (som jeg kun fik sagt), men at hun blev så meget kærester med sin fætter, at de flyttede sammen i en anden lejlighed 🙂 

12 Kommentarer

  1. Min farmor og farfar var fætter og kusine – det godt nok mange år siden, men hvad jeg ved af gik det meget fint. Og deres børn og os børnebørn er da endt ud rimelig normale 😅
    Men ja – jeg ville også synes det ville være mega mærkeligt at blive kæreste med mine fætre 🙈🤢

  2. Min halvfætter var min første rigtige kæreste og det var vi i en 2-3 år fra jeg var en ca 13-14 år og frem. Vi har altid haft et godt øje til hinanden og sagde til familien da vi var 3 og 5 ar at nu var vi altså kærester. Så alle i familien grinede af det og vidste vi havde et godt øje til hinanden. Vi skrev sammen i flere år inden vi blev rigtigt forelskede og kendt derfor hinanden ud og ind. Dog boede vi 3 timer fra hinanden og så maks hinanden 1-2 gange om året inden vi blev kærester så det var noget helt specielt når jeg skulle se ham. Jeg var tryg ved ham og så op til ham da han var ældre end mig og så udviklede det sig. Ingen i familien var overraskede. Den dag idag har vi et super godt forhold – uden følelser, så det er bestemt ikke noget jeg har fortrudt.

  3. Sikke en god podcastepisode! Jeg så lidt af den på instagram (jeg havde desværre ikke tid til at se det hele, da jeg var på arbejde) og jeg synes bare I virker så søde og skønne. Jeg synes slet ikke jeres ratings på podcasten stemmer overens med det jeg hører, så nu har I altså lige fået fem stjerner fra mig. Ja, jeg kunne ikke give flere, men hvis jeg kunne, havde I fået det.
    Jeg har ikke noget godt råd til manden, men jeg tilslutter mig jer og siger: giv det lidt tid og så spring ud i det, hvis det stadig føles rigtigt.

  4. Mine forældre har fortalt mig en historie fra jeg var ganske lille (jeg havde kun lige lært at tale). Jeg legede meget min fætter, der er 1/2 år ældre end mig. Da jeg var gammel nok til at snakke, spurgte jeg, om han ikke ville være min kæreste, men han sagde meget bestemt “nej”. Det resulterede i, at jeg græd og var utrøstelig i flere timer efter mit livs første afvisning. Jeg havde lige lært, at man blev kærester med én, som man havde det godt med, og som man elsker. Og jeg havde det både godt med ham, og elskede ham, fordi han var min fætter, så i mit børnelogiske hoved, hang det sammen. I dag har vi et helt fint forhold til hinanden – helt uden romantiske følelser. Jeg må indrømme, at jeg har det ligesom dig Cana – jeg elsker min familie, men at gå i et forhold til en af mine fantastiske fætre, er ikke noget, der lige tiltaler mig. Hvis der til gengæld nogle derude, som virkelig er forelskede, skal de følge deres hjerte.

  5. Min oldefar og oldemor var fætter og kusine.
    Jeg har været kæreste i et helt år med min granfætter som 19 årig. Han var 22. Ikke noget jeg er stolt af i dag, men dengang føltes det rigtigt. Min far og hans mor er fætter og kusine. I dag synes jeg det er meget akavet, når jeg møder hans forældre eller vores familie generelt. Dengang var det mest pga tryghed og ensomhed. Fortryder det i dag.
    Er desværre ikke altid man vælger hvem man bliver forelsket i, og jeg har fuld forståelse for dem der oplever det.

  6. Jeg har lige set en dokumentar omkring familiemedlemmer som er blevet adskilt fx mor og søn – far og datter. Og når de så mødes som voksne bliver de forelsket. For mig giver det mening. Du mærker et bånd til den her person og føler dig tryg med det samme. Hvem ville ikke falde for det? Og som en af kvinderne sagde “jeg ville jo aldrig forelske mig i min familie, som jeg er vokset op hos – det er jo min familie”. Synes det er super spændende og et kæmpe tabu.

  7. Mine forældre er fætter/kusine.
    Det er ikke noget jeg, eller mine 3 søskende, tænker særligt over.
    Da min forældre blev skilt (efter 34 års ægteskab) var der ingen der opførte sig tarveligt. For selvom min mor havde haft en affære, så var hun jo stadig min fars og mine onklers kusine. Og min farmors niece osv. Og nu, 10 år senere, har mine forældre det bedste fætter/kusineforhold. Alle, incl. min far, har taget godt imod min mors nye mand. Og alle bliver inviteret og deltager ved familiefester 🙂

    Jeg har aldrig selv tænkt at det var et tabu, men jeg har ofte oplevet nogle kraftige reaktioner hos andre når jeg har fortalt om mine forældres relation.

  8. Kærlighed kan gå veje, man ikke havde forudset, og det synes jeg bestemt ikke skal holde nogen tilbage. Men helt praktisk ville jeg selv være opmærksom på arvelige sygdomme i familien da der er en meget høj risiko for at give dem videre, når nært beslægtede for børn.

  9. det er sgu noget underligt noget, det med at være kærester med sine familiemedlemmer – så engang en dokumentar fra USA om et søskendepar, som er gift og har fået børn og som kom i fængsel for det!! Måske lige darstisk nok, hvis ellers børnene er normaltfungerende, men sådan er loven jo derovre…Kender ikke engang loven på det punkt herhjeme??

  10. Begge mine morbrødre har sjovt nok giftet sig med kusiner (dog ikke søstre). Men folk lurer lidt, når de hører det. 😀

Skriv en kommentar