Vi har igennem de seneste mange år fået tudet ørerne fulde af, at vi skal få børn imens vi er unge. Unge og (mere) fertile, som vist er den primære årsag til at samfundet synes, at vi skal se at komme igang med den alvorlige del af lagengymnastikken. Med rette, måske. Men altså også ganske uden ret, synes jeg, hvis jeg et øjeblik lige tager min jordemoderfaglige kasket af.

Da jeg her til formiddag lavede en lille spørg jordemoderen-video på facebook var der en mand, som i minuttet efter jeg havde afsluttet videoen (jeg sendte live, red.) spurgte om man bør få børn efter 35, hvorefter jeg grueligt ærgrede mig over, at have afsluttet videoen førend jeg fik muligheden for at svare på dét spørgsmål, som jeg synes er meget, meget interessant.


Se videoen HER


Det hurtige svar, som formentlig ville have været dét jeg var kommet med, hvis jeg havde set spørgsmålet i tide, er nej, man bør ikke få børn efter man er fyldt 35. Man bør aldrig få børn! Man skal få børn fordi man gerne vil og ikke fordi det forventes af én og fordi det er noget man bør. Bevares, jeg elsker mine børn overalt i verden og jeg under bestemt alle andre, at opleve den samme glæde som det giver mig, at være nogens mor, men jeg respekterer i dén grad også, hvis nogen har det på en anden måde og måske slet ikke ønsker at få børn.

Nuvel, jeg har selvfølgelig, som min indledning af indlægget her også indikerer, en formodning om, at vedkommende der stillede spørgsmålet havde en ganske anden agenda, end at afføde en debat om hvorvidt man – i det hele taget – bør få børn eller ej, som jeg i øvrigt er temmeligt overbevist om, at vi alle er mere eller mindre enige om, men dét svar tænker jeg, at jeg lige skal sove på indtil i morgen, hvor jeg håber at have udtænkt et par guldkorn, som forhåbentligt gerne skulle kunne lægge op til lidt debat. Det trænger vi snart til herinde, gør vi ikke? En god, sober debat, om et i øvrigt drønvigtigt og evigt aktuelt emne. Stay tuned!

11 Kommentarer

  1. Jeg troede altid, at jeg skulle være en ung mor, men skæbnen ville det anderledes og jeg er nu 33 og har endnu ikke født et eneste barn. Det biologiske ur tikker højlydt, men kun fordi, jeg ved, at jeg dag for dag bliver mindre og mindre frugtbar. Og at jo ældre jeg bliver, desto større bliver sandsynligheden for komplikationer. Det er altså ikke en kønsbestemt følelse i kroppen, der gør udslaget, men alene den viden jeg har. Jeg vil rigtig gerne have børn, men i forholdet er vi to og som par, er vi ikke tæt på at være klar, vi ved knap nok, hvor vi er i morgen, fysisk og mentalt.

    Min alder har de sidste par år tvunget mig til at lægge planer for, hvad jeg selv kan gøre for at holde muligheden for at få børn åben så længe som muligt, vi snakker frysning af æg, tanker om hvorvidt jeg kunne klare rollen som mor alene i verden osv.. Et spørgsmål som det din seer stillede dig, gør mig trist, stresset og en lille smule vred. Jeg er ikke helt skarp på hvorfor, men måske delvist fordi spørgsmålet emmer af, at det er noget man går ud fra, at der skal eksistere en mening om, en mening som muligvis er negativ både ud fra samfundsmæssige og sundhedsmæssige synspunkter. Og så delvist fordi jeg nogle gange spørger mig selv “Kan jeg få børn efter de 35?” – fordi jeg simpelthen ikke ved, om det er fysisk muligt.

    Når du starter debatten, så ved jeg at kommer til at følge den, men jeg ved også at den kommer til at puste lidt til stressen og angsten for aldrig at nå mentalt op på siden af min fysiske alder.

  2. Jeg synes ikke man bare sådan kan sætte en alder og så punktum. Jeg er selv mor til 4. Jeg fik min første som 24 årig, barn nr. 2 som 26 årig, barn nr. 3 som 31 årig og mit 4. barn som 38 årig – og de har alle samme far. Vi startede tidligt og har fået hvad man vel kan kalde for et par efternølere. Jeg synes ikke det var så gammelt at blive mor som 38 årig, hvad nok en masse vil mene er, men jeg tror, at der bliver kigget anderledes på det, fordi vi fik endnu en lille ny og dermed ikke var førstegangsforældre. Lad dem der ønsker at få børn få børn og i det antal de ønsker. Alle er godt klar over de risici der er, jo ældre mor er (er far oppe i alderen øger det risikoen/sandsynligheden for tvilling). Min mand er 2 år ældre end mig – der blev ikke kigget skævt på hans alder, mere fordi han valgte at få 4 børn med samme kvinde, haha. Jeg var mere bekymret med barn nr. 4, end med min første. Fik jeg et handicappet barn som mit første, så var det det, det skulle vi nok klare, men bekymringen steg (hos mig) ved de øvrige. Frygten for at det skulle gå ud over mit raske barn, fordi der var kommet en søskende med særlige behov og som ville kræve mere af mig. Jeg var ikke bekymret fordi jeg var 38 år kontra 24 år. Alder er kun et tal – og tror at vi vel alle kender en, som måske er meget yngre end os, men som ser og virker meget ældre? Jeg har en veninde, som fik sit 3. barn som 43 årig. Sådan så hun ikke ud! Desuden er hun i dag 54 år og er stadig den mest fantastiske og legesyge person jeg kender. Hun kan stadig tage løbehjulet, bare fordi det er hurtigere end at gå og det sjovere. For at afrunde, så nej, alder 35 er ikke for gammelt i min optik. Langt fra;0)

  3. I had my children at 34, 37 and a month before turning 40. For me, this was perfect timing. My boys keep me young at heart… and physically active. My pregnancies were all good experiences and I felt great. I am now 47 but, if I were any younger, I might debate another 😉

    To each her own 😉

  4. Jeg bor i Spanien og er som 34-årig gravid med mit andet barn. I Spanien er jeg en ung mor, de fleste får deres første barn når de er tæt på de 40. Kan man forestille sig at debatten vedr. den rette alder for at få børn er mere kultur- end aldersbestemt?

  5. Jeg fik mit første barn som 33 årig (efter tre års kamp) og andet barn som 36 årig (efter to års forsøg)
    Jeg tænker ikke alderen er en afgørende faktor, har været i mødregruppe med kvinder der er 10 år yngre end mig og de er fantastiske kvinder og mødre og vi har det skønt sammen!

  6. Jeg tænker at man skal få børn når man kan og vil og alt det der… jeg fik mit første barn i 2015 i en alder F 33 og nummer to her i 2017 som 35 årig…
    Jeg har flere veninder der har fået børn tidligere og så har fået en efternøler- de siger samstemmigt at energien bare er en anden når man er 25.
    Jeg tænker det er benhårdt med to tøser med 22 mdrs mellemrum og ved jo ikke om det havde været nemmere for 10 år siden- men det forestiller jeg mig. (Jeg var ihvertfald skide god til at være vågen om natten🍹🍸)
    Når det så er sagt tror jeg helt sikkert at alderen har givet mig en ro og at jeg hviler mere i mig selv- hvilket helt sikkert kommer os alle til gavn…

  7. Hmmmm.
    Jeg har både været ung mor. Fik mit første barn da jeg var lige fyldt 20, det var rigtigt fint men mange havde deres meninger om min alder, jeg bar jo så ung.
    Jeg fik mit barn nr 4 som lige fyldt 45, helt naturligt. Der var der også mange der ytrede sin mening, og jeg tog mig næsten i at undskylde min høje alder.
    Jeg havde en god graviditet, MEN kunne godt mærke at kroppen har langt nemmere ved at være gravid som 20 årig, der hvor man fysisk er i top.
    Jeg mener der er mange fordele og ulemper ved hver alder.
    Som 20 årig er der mange ting man ikke ved endnu, og kan være usikker på….. men man er også langt mere spontan, og knapt så bekymret.
    Som 45 årig. Er man måske mere rolig, og går ikke så meget op i hvad barnevognen hedder, ell om tøjet er det rigtige mærke. Man er mere sikker på sig selv og er ikke så bange for om man gør det rigtige.
    Jeg har nydt hver graviditet og elsker alle mine børn, med svulmende hjerte. Jeg har dog gjort mig visse overvejelser om hvad så hvis jeg bliver ” gammel” ell dør ” tidligt” men der har hun heldigvis sine 3 ældre søskende , som elsker deres lillesøster vanvittigt.
    Jeg vil dog tilføje, at jeg har nogle få veninder som har fået deres første barn i sen alder…. de har været meget pylrede og nervøse, og har syntes det var en stor omvæltning i deres voksenliv….. så, det kan jo også være utroligt svært.
    Hvad der er det rigtige, ja det er jo nok mest naturligt at få børn mens alt er sundt og friskt, men det vigtigste er vel også at man er rustet til at være en MOR, og elsker og ønsker livet for sine børn.

  8. Rikke Jensen Svar

    Jeg fik mit første barn da jeg var 27 og mit andet da jeg var 29 år. Jeg vidste, det at få børn, var så vigtigt for mig at jeg ikke ville vente og risikere at det ville blive svært at blive gravid. Jeg er sikker på at en mor på 37 er lige så god som en mor på 27. Der spiller alder i min optik ingen rolle. Men jeg mener ikke at man kan ignorere at vores frugtbarhed daler med alderen.

  9. Måske jeg misforstår manden, men jeg læser spørgsmålet som sundhedsrelateret – altså, om det er “sikkert” eller for risikabelt at forsøge at få børn efter 35 år i forhold til morens helbred og måske også barnets sundhed. Måske han helt ærligt ikke ved noget om det og gerne ville spørge en fagperson?

Skriv en kommentar