Til lyden af min far og hans søde kusine Anne, som snakker om skæve brædder og skruer der helst skal sidde lige, har jeg netop sat mig i den sidste lille stribe aftensol herude i kolonihaven. Helt træt og endnu mere glad. Vi overtog huset officielt i søndags og siden da er det gået stærkt med renoveringen. Eller tilbygningen, vel nærmere. Ikke fordi jeg som sådan går højt op i dén slags betegnelser, men altså, vi er ved at bygge et ekstra rum udenpå huset, hvor vi forhåbentligt ganske snart skal have både bad og toilet. Okay, der er lige noget med en VVS-mand, som aldrig er vendt tilbage efter at have været ude og se på verdens mindste arbejdsopgave, som jeg mistænker ham for ikke at gide at lave, fordi det ikke kan tage stort mere end en time, men ellers går det eddermamer fremad! Efter tre dages hyggebyggeri fra morgen til aften, har vi i dag holdt rejsegilde med købepizza og en krans vi måtte tænke os til og jeg fatter simpelthen ikke hvordan det er sket (på trods af at jeg har usigeligt ondt i både arme og inderlår, af at løfte, grave, save, skrue og støbe). Men sket er det altså og jeg kan næsten ikke vente til det forhåbentligt ganske snart, står helt færdigt så vi – i hvert fald efter en uge sydpå i næste uge – snart kan komme herud og sove.

Nuvel, Thomas og drengene er taget hjem i lejligheden for i dag, omend de – børnene, altså – plederede for at blive hængende herude et par timer endnu. De hygger sig for vildt i haven og med deres nyeste legetøj, som jeg købte dem, da vi var et smut i jem&fix i forgårs, er lykken nærmest gjort.

Deres bedste – og absolut billigste – legetøj, som de nu har leget med, mere eller mindre non stop i tre dage. To blomsterforstøvere, til 10 kroner stykket. A hva’ behager!

Seriøst, de elsker dem og de synes det er en fest at at støve, skyde og hælde med dem overalt udenfor og jeg kan kun anbefale alle med små børn (og have) at give dem et par blomsterforstøvere, for hold kæft, hvor de leger godt med dem. Langt bedre end de gør med alt det andet ragelse af supersoakere og tennisketchere og hvad har vi ikke alt, de ellers har fået stillet til rådighed herude. Tippet er i hvert fald hermed giver videre.

3 Kommentarer

  1. Det er så dejligt, når det viser sig, at vor tids teknologi- og legetøjsforvænte børn stadig elsker at bruge fantasien, når de får stukket et stykke helt simpelt “legetøj” i hånden. Det er da skønt 🙂

Skriv en kommentar