Det er lørdag aften og drengene og jeg har indfundet os hos min mor i Broager, inden vi – sammen med min mor og hendes lille familie – tager på campingferie i Italien i morgen. Drengene har leget præcist som de plejer, når vi er hernede, maden er på fornemmeste vis blevet serveret og jeg nyder, at lukke verden lidt ude for et kort øjeblik.

Lige siden jeg startede med at blogge for snart tre år siden, har det altid været min mission at den eneste, blandt alle de mennesker jeg har i mit liv, der bliver hængt ud her på bloggen, er mig selv. Jeg skriver gerne om når jeg selv gør noget dumt, føler mig utilstrækkelig eller når jeg har jokket i spinaten, men altså udelukkende, når det alene er mig, det går ud over. Derfor har jeg i den seneste tid, ikke skrevet et ord om mit kæresteforhold til Thomas, som var ved at krakelere. Ikke fordi han har gjort noget galt, som jeg hverken kunne eller ville kunne hænge ud, men fordi vores forhold naturligvis er ligeså meget hans, som mit.

Særligt derfor, skal det ikke være nogen hemmelighed at jeg har frygtet i dag. Dagen hvor Thomas og jeg offentliggjorde at vi skal skilles. Uden jeg har givet jer herinde en forvarsel eller det mindste pip om, at vi ikke længere var dét, vi hver især håbede på. Den slags, skilsmisse (et ord jeg stadig har svært ved at sige højt) er selvfølgelig aldrig fedt, men hold nu kæft hvor er jeg overvældet over den søde modtagelse nyheden har fået, både på Instagram og Facebook. Over at så mange bakker os op og sender kærlighed min vej, både i søde kommentarer og mails der strømmer ind så hurtigt, at jeg formentlig aldrig får dem alle besvaret.

Det har naturligvis ikke været en let beslutning, men vi er, efter at have vendt hver eneste sten vi overhovedet er stødt på, overbevist om, at det er den rigtige. For Thomas og mig og for os som familie, herunder også for børnene, fordi Thomas og jeg er bedre mennesker og forældre, hver for sig.

Vi er ikke længere et godt par, men vi satser benhårdt på at blive et godt team og ligeså gode venner.

Så ja, den er altså god nok; det er dét der har foregået og fyldt mit hoved til mere end randen i den seneste tid og jeg håber sådan, at I forstår, at jeg i den kommende tid får brug for at skrive om alt muligt andet. Og for ro, ikke mindst.

Tak for jer. Jeg vil – ganske overvældet og usædvanligt træt – forsøge at gå i seng.

20 Kommentarer

  1. Tag dig nu bare den tid det tager at komme ovenpå igen.
    Og så tag dig en god dag i morgen og en fantastisk ferie

  2. Jeg er selv lige blevet skilt. Ganske udramatisk, som jeg også fornemmer jeres er. Men mentalt er det bare så hårdt. Alle de tanker der kører gennem ens hoved. Især i forhold til børn (jeg har en datter på 4). Og så er der flytning osv oveni. Jeg har bare været træt med træt på. Men glæder mig til, at komme videre og ovenpå igen. Som dig, ved jeg også at dette er den rette beslutning. Og det er det der holder mig oppe, når den dårlige samvittighed og “hva’nu’hvis” tankerne kommer over mig. Held og lykke på din videre færd. Knus fra mig

  3. Sødeste Cana
    Jeg er ked af at I skal igennem sådan en svær periode, tænker dog at selve beslutningen ofte er den sværeste. Men ønsker dig/jer alt det bedste❤️. Og rigtig god ferie!

  4. Virtuel krammer!!
    Tag du dig den tid du har behov for – vi vil også være her når du er tilbage igen ♥️

  5. Det er vanvittigt hårdt at skulle igennem når børn er en del af ligningen, men det er så vigtigt at I gør det på jeres måde. Kæmpe krammer din vej, søde Cana. <3 Jeg ønsker det bedste for jer alle. Jeg håber at processen bliver overkommelig og sågar god.

  6. Cana, husk på, at man ikke er mindre familie fordi man ikke længere er sammen og er kærester.

    I er i dag stadig lige præcis så meget mor og far som I var i går og dermed stadig en familie for jeres dejlige drenge. Det er vigtigt at huske på og minde drengene om 💛💚

    • Det er den helt rigtige kommentar 😘
      Man skal huske at passe på hinanden selv om man ikke er et par mere. Vi fik det bedste råd fra min eksmands psykolog… “Selvom i ikke blev den kernefamilie i ønskede at være, så har i stadig en familiekerne at passe på” ❤️

  7. Hej Cana
    1. Jeg håber i får en fantastisk tur. Nyd det, gerne lidt for mig også 😉
    2. Jeg håber at i, i jeres delefamilie finder ud af det sammen. At i kan snakke med hinanden om de vigtige ting, nemlig jeres drenge. Så skal det nok lykkes for jer. Jeg håber i alle 4 kommer så godt igennem det som i kan og at i kan forblive venner, dig og Thomas.
    De bedste tanker til jer alle

  8. Tak for dig! Du skønne kvinde. En skilsmisse kan have mange Navne. Min var en katastrofe. Mest fordi det gik ud over vores fantastiske børn. Men hold tungen lige og kærligheden højt. For i har den begge, til jeres børn ☺️ Ønsker jer held og lykke på jeres vej 😘

  9. Åh, jeg tænkte lidt over det, da jeg læste dit indlæg om kolonihaven igår. Her skrev du noget med “min have” og sådan nogle ting, som jeg studsede over. Men for pokker.. det må være svært og hårdt at nå hertil. Men hvor er det dejligt, at I er enige om at være et team omkring drengene – I er jo stadig mor og far, måske mest af alt.
    Vi ved jo, du har mange gode mennesker omkring dig. Læn dig lidt op ad dem for tiden. Og så er jeg sikker på, der vil være masser af gode ting på både din og Thomas’ vej fremadrettet. Det vil jeg i hvert fald ønske for jer!
    Ha’ en formidabel ferie! 🙂

  10. Sending you virtual hugs… Like you say: sometimes people are better versions of themselves when they are no longer together. Your boys will, in the long time, be happier because you are happier… You are a tough chick and this takes courage… xox

  11. Sender en masse kram til jer alle 4 og håber at I får en fantastisk ferie trods alt

  12. Pingback: Buttenschøn-par vil skilles: -Vi er bedre forældre hver for sig

  13. Jeg ønsker dig og dine dejlige drenge en rigtig god ferie.
    Jeg er en af dine faste følgere, og jeg havde fornemmet, at noget ikke var helt, som det skulle være.
    Jeg har længe tænkt, at et travlt iværksætterliv og et uregelmæssigt musikerliv måtte give nogle udfordringer, når der også var to små børn at tage sig af.
    Jeg ønsker dig alt det bedste i verden søde Cana.
    Egentlig er jeg ikke bekymret, for du skal nok klare at skabe et godt liv for dig og dine børn.

  14. Helene Schmidt Svar

    Hejsa.
    Kan husk det som var det i går, da vi fortalte vores 3 piger på 10, 7 og 2 år, at mor og far flytter fra hinanden.
    Det er nu 10 år siden og det var/er den bedst beslutning vi to den gang, men det venter jer en hård tid i starten, indtil alle har vent sig til det.
    Knus Helene

  15. Man skal kun kæmpe så længe det stadigvæk giver mening, og jeg er helt sikker på I har taget den rigtige beslutning, uanset hvor umådeligt svært det har været og træls det kan synes lige nu. Med dit kærlige væsen der altid skinner igennem på din blog, gør det helt ondt at læse hvor mange der har forsøgt at vurdere et helt forhold udefra, for det er netop kun dig og Thomas der ved hvad der er rigtigt eller forkert for dig og Thomas. Jeg sender en masse kærlighed i jeres retning, jeg er sikker på I nok skal finde fodfæste igen og fungere som familie på jeres præmisser. Og det er jo trods alt federe at have to forældre der er lykkelige hver for sig, end to forældre der bliver sammen for børnenes skyld eller endnu værre læsernes.

  16. Jeg gennemgår det samme lige nu. Med to børn også. Det er voldsomt. Og sommerferien er mærkelig tiltrængt og uoverskuelig på samme tid.
    Skrive endelig en mail, hvis du tænker på at lave en form for skilsmissemødregruppe i København (selvom det egentlig også lyder skrækkeligt..!). Det går jeg nemlig og overvejer. Kender bare ikke nogen der står i samme situation som mig…

  17. Pingback: Gode nyheder - Cana Buttenschøn

Skriv en kommentar