Det har allermest været en dejlig tur, selvfølgelig har det, det. Vi har badet, leget, solet, hygget, krammet og spist is i ét væk og selvfølgelig har dén del været dejlig og på sin vis også mere end bare almindeligt tiltrængt. Men det har også været en hård tur, fordi der venter os en helt ny hverdag, når vi lige om lidt kommer hjem. Thomas er i mellemtiden flyttet og vi skal derfor hjem og til at lære, at være en familie på en helt ny måde. En anderledes, men god måde, forhåbentligt.

Jeg er ved at skide neongrønne – og absolut oversized – grise over det, så hvis nogen af jer sidder med gode råd og erfaringer eller endnu bedre, gode historier om hvor let den slags (forhåbentlig også) kan gå, så tøv ikke med at svinge dem i min retning. Tak ❤️

38 Kommentarer

  1. Kan anbefale skilsmisse grupper for børn.
    Og ellers kan jeg kun anbefale at tale om det så meget som ungerne overhovedet lyster. Når de “byder op til dans” på emnet så tal om det- og sørg for at jeres fortællinger ligger så tæt op af hinanden som muligt.

    I fht hverdagen så vil de første par dage eller weekender hvor man ikke har børnene være fyldt med rastløshed. Jeg har erfaret efter 8 år som skilsmisse forælder til den ældste og to år som skilsmisseforældre til den yngste at jeg stadig forsøger at lægge planer i hvert minut fordi der bare er så forbandet stille når de ikke er her- så ka kun anbefale at man lærer at nyde sit eget selskab:-)

    Og så skal hverdagen så vidt muligt ligne sig selv, og man må forsøge at undgå at kompensere for sorgen over at familie livet ikke er som det plejer.

    • Kære Cana,
      Jeg føler med dig.

      Jeg stod i din situation for nu 3 år siden med min børn på 3 og 6. Også en mindelig aftale om at gå hver til sidst.

      Mit bedste råd lige nu er at få situationen afmystificeret for børnene så de forstår hvor forandringen starter og vigtigst hvor den slutter. Så de forstår at der ikke bliver ved og ved med at blive lavet om. Definer en ny normal og kom ind i en ny rutine og værn om den nye rutine særligt i starten. Vaner og rutiner skaber tryghed for børn. Og giv dem kærlighed og forståelse når reaktionen kommer. Det er ok – jeg forstår ALLE dine følelser og det er ok.

      Og så vid at du lige nu befinder dig i en livskrise som du skal babysteppe dig fremad og igennem og på den anden side er der noget lyst og dejligt. Men lige nu skal du tilgive dig selv for en gang imellem at bryde lidt sammen. Du bruger en masse energi på at knus-elske og bekymre dig om dine børn og derfor vil du måske have samme energi i alt andet. Og det er ok. Det er en krise og du kommer stærkt ud på den anden side.

  2. Hej Cana
    Jeg er ikke selv skilt, men jeg lever sammen med en kæreste der har barn i forvejen ☺

    Det kan sagtens fungere rigtig godt.

    Vi var til svigefars fødselsdag i går, sammen med min kæreste vores datter og hans datter, kærestens eks og hendes “nye” kæreste og deres datter (som er 1 år ældre end vores).
    Det var så hyggeligt og endte med at vi tog den store med hjem og deres datter blev hentet af hendes mormor så blev kærestens eks og hendes kæreste hos min svigerfar og vi kunne se på Facebook det blev til sent i nat ☺

    Så længe man samarbejder om børn så skal det hele nok gå ❤

  3. Jeg blev skilt fra mine pigers far i 2007 og det har været så tæt på en lykkelig skilsmisse som det kan.
    Vi har bevaret det gode venskab og er fælles om alle de store ting omkring børnene, vi taler sammen om og med børnene.
    Vi har begge taget godt imod hinandens nye partnere og så har vi aldrig talt dårligt om den anden til børnene.

  4. Sorry, men det er ikke nemt. Men det hjælper efter er stykke tid, når man finder rytmen alene i hverdagen. Men det er benhårdt arbejde. Det vigtigste, synes jeg, er at samarbejde med ex’en. Æd kameler og sig pyt. Alt godt man gør, kommer også godt igen.

  5. Hej Cana
    Jeg står selv med tre dejlige mønstre og Ja det er ben hårdt at få alt til at hænge sammen med job handle hus skole og vuggestue.
    Men kan fortælle at da jeg blev skilt og vi flyttede ændrede børnenes adfærd sig meget. De blev glædere og Ja der var/savn til den forældre der ikke er der, men alt i alt så fik vi det bare så godt alle sammen.
    Mit problem er så at finde overskuddet til det hele, men må jo tage det som det kommer og Ja der roder her hjemme en gang imellem, men må sige at Ja vi får mad og drikke og vi har hinanden så må vi rydde op når overskuddet er til det.
    Jeg har 7/7 med den store 5/9 med den mellemste og lillemanden i pølse enden har jeg hele tiden. (Lillemanden og pigerne har ikke samme far)
    Men selvom det ikke blev som man drømte om så husk at dine børn er dit guld og man finder stille og roligt ud hvordan det hele passer bedst ind i jeres lille hjem. Og det bliver bare så godt alligevel.
    I kommer igennem det.
    💋

  6. I skal bare være jer selv. Peter kommer ikke til at huske, at I nogensinde har boet sammen. Jeres børn får ikke mindre kærlighed af, at I bor hver for sig men bonus at have 2 glade forældre med en anden variation i hverdagen, som de ikke har været vant til. I har ikke været vant til at være sammen 24-7, det er jeg sikker på, bliver en fordel. Selvfølgelig bliver der en sorg hos jer alle, men hos familien Danmark, er det mere almindeligt med skilte forældre, så de kommer ikke til at føle sig som de eneste i hele verden. Og heldigvis skal de ikke flytte hjem eller institution/skole/venner,
    Jeres børn får ikke mindre kærlighed og det skal nok støtte dem og jer i fremtiden. Knus

  7. Hej Cana,
    Har ikke været i din situation, og vil ikke gøre mig klog på hvad der er bedst. Men en ting tror jeg er fælles for alle livets kriser, hvis man tager små skridt i den rigtige retning, så kommer man nærmere målet.
    Samarbejde, byg hinanden op, så får jeres børn to stærke forældre, og det har de brug for lige nu. Hent appen swap kids, så har i begge check på de aftaler børnene har. At være en del af barnets hverdag, selv når de er hos den anden forælder, giver et bedre indblik i deres liv, venner etc
    skønheden ofte er i det unikke og uperfekte, lykken er ikke altid en kernefamilie, villa, vovse og Volvo..
    Møs fra mig

  8. Hej Cana
    Selvom jeg selv er nyskilt, og har været igennem hele møllen, ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal åbne med her. “Det gør mig ondt”, virker så voldsomt. Især hvis I har været enige. Men det gør mig ondt, at du skal igennem en tid, der er svær. Måske jeg bare skal sige, “det skal nok gå det hele” – ligeså svært det er at tro på, ligeså rigtigt er det. Jeg blev skilt i slutningen af februar. vi var ikke enige og det kom som et kæmpe chok. Mine døtre er knap 3 og ½ år. Og det er hårdt, men man rykker sig også hurtigt når man har børn. Det er i hvert fald min erfaring – tiden går ligesom hurtigere, det ved alle der har børn og i skilsmisse situationer er det nok en fordel.
    Mine bedste råd:
    – bed om hjælp, også til de små ting. En af mine veninder kommer af og til og laver aftensmad til os. Det er altså en kæmpe gave
    – vær ærlig over for børnene, og lad være med at forsøg at skjule, hvis du er ked af det. En af pædagogerne i min datters vuggestue, gav mig det råd, at det er ok at være ægte over børnene. Det er okay, at sige til dem at du også synes det er svært
    – træk vejret ned i maven og lad være med at tage det personligt, når de savner deres far. Det er svært, synes jeg. Men også helt naturligt.
    – gør hvad du kan for at nyde den nye tilværelse. Har du altid ønsket dig et eller andet, din mand har syntes var fjollet, så er det nu du skal have det. Det der med at “hygge-sørge” de snakker om i Den eneste ene, kan altså noget.

    Rigtig meget held og lykke med den nye hverdag. Det skal nok gå, jeg lover det!

  9. Mit bedste råd til dig – tag én dag ad gangen, de dage det er svært, én time ad gangen. Gør noget godt for dig selv og tænk positivt. Tag imod alt den hjælpe du kan få, rent praktiske, så dit fokus kan være på børnene og dig. Held og lykke til jer <3

  10. Jeg havde brug for at det blev MIT (og min søns) hjem og ikke “vores” hvor der mangler en. For mig var det rart at då ryddet op og ud, købe nyt af hvad der nu skulle/kunne købes nyt af. Men i forhold til at dele børnene, så er mit bedste råd: tilad dig selv at nyde den tilværelse der er, når børnene ikke er der. De får intet ud af at mor sidder og savner, mens de er væk 😊

  11. TAG DET ROLIGT
    er mit bedsre råd, glem alt om planlægning, “leg jer igennem den første tid” din fordel er at du bliver boende i deres hjem….
    Da jeg for snart 3 år siden flyttede med pigerne, droppede jeg alle forventninger, det meste planlægning, og tog det meget afslappet, så ingen følte de skulle stresse rundt. Jeg startede med sammen med pigerne at lave vores husregler…. hvordan vi opførte os sammen….

  12. Kæmpe krammer til jer alle. 🙂
    Jeg husker det som var det igår, da jeg selv stod i det.
    Mit bedste råd er klart at I bare skal hjælpes ad når det kommer til børnene. Det kan godt være aftalen er at de fx skal hjem til far på fredag men føler drengene et savn allerede onsdag så kan en tur på legepladsen et par timer med far onsdag eftermiddag være en god idé. Og onvendt er de hos far og drengene savner dig en dags tid før de egentlig skal retur til dig, jamen så kommer de bare en dag før hjem til dig. 🙂
    Vis drengene at I kan hjælpe hinanden uden at det betyder at I skal sidde lårene ad hinanden.
    Jeg er slet ikke i tvivl om at I besidder en formidabel evne til at (stadig) være pisse gode forældre bare hver for sig. 🙂

  13. Prioriter det gode samarbejde.
    Tal pænt om den anden forælder foran børnene altid.
    Drop den evt. dårlige samvittighed.
    Glad mor = glade børn.
    Find nogle rutiner der virker for jer.
    Det er helt almindeligt at der kommer følelsesmæssige reaktioner i skift mellem mor og far. Det er faktisk meget vi beder vores børn om, når de skal navigere to hjem og to sæt regler.
    Respekter hinandens valg også selvom I ikke nødvendigvis er enige.
    Det mest skadelige for skilsmisse børn er når forældrene ikke kan enes og barnet ender i et spændingsfelt mellem de to mennesker han/hun elsker højest.
    Det skal nok gå.

  14. Hej Cana,

    Først og fremmest vil jeg vove mig ud på dybt vand og faktisk ønske dig og din familie tillykke! Ja I står på grænsen til noget faretruende nyt, men I gør det fordi dig og Thomas har valgt det der er bedst for jer (hver især) men i aller højeste grad også som familie! Og det kræver satme cojones💪🏼
    Mit råd, som skilsmissebarn, er dernæst at I skal hvile i beslutningen og ikke lade børnene få del i jeres tvivl eller evt. uenigheder. Mine forældre har altid ladet mig være barn og kun se de gode sider af deres relation. Af samme årsag har jeg altid følt mig ekstra heldig, at jeg havde hele to familier der elskede mig og som holdt sammen om at passe på mig.
    Med andre ord: bliv ved med at tale positivt om og til den anden og bliv for Guds skyld ved med at lave familiemæssige ting så som at spise aftensmad sammen i ny og næ, tage til arrangementer sammen i institutionerne og evt. en familiedag om måneden hvor I tager tager i Knuthenborg osv.

    Pøj pøj med det💕

  15. Hej Cana. 🙂

    Jeg er selv barn af skilsmisseforældre. Det vigtigste er at dig og Thomas stadig er gode venner, og det skal jeres børn kunne mærke. I skal være enige langt hen ad vejen, og hvis I endelig ér uenige så er det ikke noget børnene skal vide. Tal med børnene om det så tit de selv har lyst og rum alle deres følelser, for de kan godt være lidt all over the place. Tryghed er ekstra vigtigt i denne tid. Og lav ting sammen, dig, børnene og Thomas. Lad dem se at I stadig er mor og far som I altid har været. 🙂

  16. Jeg er ikke skilt, men har mistet min mand.
    Det bedste råd jeg kan give er at være i nuet og våre åben for at snakke med ungerne om det der er sket og jeres nye hverdag.

    Når du taler om deres far, uanset hvordan I har det med hinanden (Jeg ved godt at I har det godt med hinanden – men der kan komme tidspunkter hvor det måske ikke er nemt at samarbejde), så sørg for at tale pænt om og til hinanden.

    Den bedste skilsmisse for jeres drenge, er den hvor de ser at bare fordi mor og far ikke vil være sammen længere, så er I stadig sammen om den.
    Mærker de Det, så skal det nok gå alt sammen.

    Og vigtigst af alt – når du synes det er mest skræmmende og du slider grønne grise, så mind lige dig selv om, at dine drenge har verdens sejeste mor og at det nok skal gå alt sammen.

    Knus

  17. Kære Cana,

    Jeg ved ikke en dyt om at være forælder, og jeg er heller ikke blevet skilt, men jeg er skilsmissebarn fra en meget rolig skilsmisse. For mig er det vigtigt at sige – selvom du garanteret allerede ved det – at det er hårdt for børnene, men du kan sagtens gøre det nemmere. Snak med dem om skilsmissen, vær ærlig om det og tal for Guds skyld ordentlig om din eksmand og hans familie. Den ene af mine forældre har været slem til at tale dårligt om den anden og den andens familie, og det er det, der har gjort mest ondt på mig. Derudover er jeg sikker på, du klarer det rigtig godt! Du virker til at være en stærk kvinde og en enormt god forælder, og med lidt hårdt arbejde og en masse dialog, skal du og børnene nok få en hverdag op at køre inden længe.

    Knus

  18. Kære Cana,
    Der er skrevet mange kloge ord, og gode råd.
    Som gammel pædagog kommer mine 25 øre:

    Få lavet et godt samarbejde med skolen/SFO. Sørg for i begge, du og Thomas, har log-in til skoleintra. Det hjælper på kommunikationen med skolen, og hjælper jer når hverdagen med skolebarn banker på.
    Jeg så en foreslå en app. – god idé mht legeaftaler, fødselsdage etc.
    Få en snak med Peters nye pædagoger i børnehaven. Og vær forberedt på at han kan få brug for ekstra trøst i starten.
    Dernæst vær obs på at tegnene måske ikke viser sig lige med det samme. Børnene har før oplevet at Thomas har været væk på rejser, og reagerer måske med forsinkelse.
    Pas på jer alle sammen

    Knus Joan

  19. Hej Cana
    Jeg er ikke skilt, men efter jeg selv har fået børn har jeg tænkt meget over mine forældres skilsmisse og har to små råd, der for mig havde gjort en forskel, dengang jeg stod i det som 10-årig:
    1) tag en tur i hjemmet og snak med ungerne om, hvad der “mangler”. Jeg følte det var vildt svært at spørge efter ting den første tid, for jeg var så bange for, at det var noget min mor havde taget med, som min far ikke havde opdaget eller ville blive ked af det, hvis jeg nævnte det. Så bare lige at gå lidt rundt i rummene med ungerne og snakke om det. Fx. “Her stod en rød stol/vase/barverskun kan i huske det? Den har far nu…”
    2) man må gerne være ked af det med sine børn. På deres vegne og på egne. Det var min far. Vi græd meget sammen. Det gav mig en klar følelse af, at jeg ikke var alene og samtidig følte jeg mig bekræftet i, at det mine forældre havde sammen havde været vigtigt og betydet noget for andre end mig. Min mor gjorde meget for at skjule sin sorg og det er faktisk først i mit voksenliv, jeg fandt ud af, at hun også var ked af det! Selvfølgelig var hun jo det, men jeg havde en følelse af, at hun var glad for at slippe for os som familie og glad for de dage jeg ikke var hos hende – og det ved jeg nu, ikke kunne have været mere forkert! Men det var en hård oplevelse at have som barn!

    Det går alt sammen! I er, sammen eller ikke sammen, de bedste forældre for lige præcis jeres børn!!

  20. Som skilsmissebarn, var det bedste man kunne opleve at føle at mor og far fortsat var gode venner, og elskede hinanden for den tid man havde været ægtefolk.
    Jeg har altid prist mig lykkelig over, at mine forældre tid til anden ville invitere den anden hjem til kaffe, holde samlede højtider og fødselsdage, samt hjulpet hinanden i ny og næ. Der var aldrig sure miner over hvad den anden gjorde, og hvis der var tog de en snak uden om mig.
    At være mor i dag, med skilsmisseforældre, hjælper mine unger meget, at mormor og morfar taler pænt med hinanden og nyder hinandens selskab – på trods af nye ægtefæller hver især.
    Husk hvad man elskede ved hinanden, og nedton irritationerne. Det vil dine børn kunne mærke, og de vil ikke føle sig som ‘alle de andre skilsmissebørn’ hvor forældrene ikke kan fordrage hinanden.
    God vind fremover 👍🏻

  21. Hej Cana.
    Det skal I nok klare ❤️ Det der absolut virkede for mine børn, var at give dem plads til at være kede af det, og snakke om det. Igen og igen. Derudover at snakke om alle de positive ting.. 2 juleaftener, fødselsdage osv. Selvom man hellere vil have mor og far sammen, hjalp disse ting mine børn 😊
    Knus

  22. Jeg vil gerne give mit besyv med. Ikke som skilt, men som skilsmissebarn.
    Der var så meget bitterhed mellem mine forældre. Luften var GENNEMSYRET af det, og ingen var ærlige omkring deres følelser. Ihvertfald ikke overfor os børn.
    De insisterede alligevel på at lege familie for vores skyld til fødselsdage mm. Det var frygteligt. Min mor pumpede os desuden for information om vores fars nye liv på en meget lidt diskret måde.
    Mit råd er være så meget sammen som familie som muligt hvis i med hånden på hjertet kan sige der ingen bitterhed og sårede følelser. Børn kan mærke det mindste. Og vær ærlig. Hvis de spørger om du savner far, så svar dem lige præcis hvordan og hvor meget eller hvor lidt du savner ham. Jeg tror mange har en ide om det rigtige svar eller siger noget for at skåne barnet, men det eneste rigtige svar er sandheden. GID min mor havde sagt “jeg synes det er svært at din far har en ny kæreste, det gør mig ked af det, men jeg ved jeg bliver glad igen”. Istedet for et mærkeligt stift smil og en spydig kommentar.

  23. Kære søde Cana. Det var trist at høre efter at have fulgt jeres kærlighedshistorie, efter I har købt vores hus, og solgt det igen, og efter at have fulgt jeres bryllup osv. Jeg har læst meget om kærlighed. Men også måske om rodløshed osv. Jeg er jo selv skilt fra mine børns far. Og der kan ikke siges ret meget positivt om det. Det er og bliver forfærdeligt for dine børn. Og du kan ikke tage det fra dem. Noget helt helt fundamentalt er taget fra dem. Forbered dig på det. Det betyder IKKE at skilsmissen er forkert. Men den har en kæmpe pris. Kæmpe kæmpe. En sorg og et tab der er meget meget dyb. Du vil, hvis dit valgt er rigtigt, med tiden opdage at du, trodsalt, blev en bedre forælder af skilsmissen. Og at det udelukkende er en god ting for dine børn. Trodsalt. Alle mine hjerteligste tanker og positiv energi sender jeg din vej. Du får brug for den. Kram Maibritt

    • Jeg er fuldstændig enig. At rumme dine børns tab er fuldstændig essentielt. Det der med at efterspørge en lethed i denne beslutning eller den kommende fase – jeg tror ikke på det. Jeg tror til gengæld på det, som mange andre er inde på – nemlig at denne periode ikke kan forceres. Mange tanker til jer.

  24. Lad børnene snakke om sorgen, savnet og alle tankerne. I starten, når børnene fortæller og græder, har man det seriøst som om end hjerte bliver revet ud. Det gør så ondt. Men man SKAL rumme deres sorg. Så må man deale med sin egen når de sover eller er hos far. Vær large overfor Thomas. For selv om det virker som om I er super seje omkring det hele, så er der mange følelser i det. Også grimme. Tæl til 10. Slug en milliard kameler. Jeg lover dig, det kommer igen tusindfold.
    Jeg blev skilt for 4 1/2 år siden. Mine børn var 4, 6 og 9. De er de mest velfungerende og glade børn. Min ex hænger ud med min kæreste. Min kæreste hænger ud med mine ex-sviger. Vi har det kanon alle sammen. Men det kræver plads til børn og voksne den første tid. Held og lykke. Jeg er sikker på at alt bliver godt❤️

  25. Sødeste Cana, er sikker på at det nok skal gå. En af de ting der overraskede mig, da jeg blev alene med min store puge, var hvor meget det lettede ikke at skulle tage sig af et forhold der ikke fungerede. Håber i har fået lavet nogle faste aftaler ang. Samvær og jeres fremtidige “forhold” til hinanden, det gør det hele så meget nemmere. Rigtig god dag til dig og drengene💕

  26. Lykke til. Forhold jer gode venner og bliv ved med at ses alle 4. Det betyder meget for børnene. F.eks. At spise sammen 1-2 gange om ugen og tal om børnenes hverdag sammen.

  27. I am sure that you will succeed in finding your own day to day rhythm that works out well for you and your boys. Sending hugs!

  28. Kære Cana
    Jeg sidder her hos min mor, og det er kun 2. Gang vi holder sommerferie som skilsmisse familie!
    I april 16 flyttede jegfra mine pigers far, og nøj et hårdt år- man siger det første år er sværest puha det håber jeg!
    Børnene kommer først er mit første råd, og det må være i alt! Man skal være yderst god til at tilsidesætte egne behov og især i det første laaaaange træk man tager og det er hårdt!
    Det er vigtigt I finder en god samværsløsning, som evt. Kan laves om hvis børnene har behov- (det havde min den mindste og puha hun bor mest ved sin far nu shit det er hårdt)
    Men det er vigtigt som nogle af de andre skriver at give dig selv tid til fordøjelse dvs. Tude, skrige, grine Whatever over det hele du står i, når børnene er hos Thomas eller meget sen aften, da skilsmisse er hardcore!
    Kommunikationen med Thomas bliver den vigtigste og at holde familiedage trods I er skilt, det har givet meget ro her i lejren eller nogle hyggetimer sammen!
    Når forældre er gode venner vil børnene ofte håbe og tro de finder sammen igen og med den i mente kommer der nok spørgsmål fra børnene, men med anerkendelse og accept kommer man længst!
    Her er det altid ok for børn og forældre at ringe godnat og godmorgen eller ved savn og det er der meget af i starten men tro mig det fader ud med tiden for alle parter, men hjælper lige der når det er svært <3
    Ved ikke om mine råd kan bruges, men ved tæt samarbejde er der hardcore arbejde for alle knus til dig

  29. Nu er det godt nok 19 år siden at jeg blev alene med tvillinger på dengang 2 år men det var en fredelig og god skilsmisse. Vi holdt ungernes fødselsdage og de første 2-3 juleaftner sammen og så ebbede det ud. Jeg sørgede for at deres far spiste med ind imellem men også det forsvandt stille og roligt.
    Holde en god tone om deres far og jo den kan smutte hvis man bare synes han kan være en idiot men så er det bare at redde den og være ærlig og fortæl at sådanne følelser er okey men at man stadig elsker deres far, fordi han er deres far!
    I dag snakker vi ikke rigtig sammen men vi har da holdt mærkedage sammen og har nu igen hver vores nye lille familie og ingen har nogensinde måtte komme imellem os, af nye partnere.
    Det skal nok gå da du virker til at have ben i næsen og er en god ansvarsfuld mor.

  30. Mine børn siger: min far og mor kan ikke finde ud af at være kærester – men de er bedste venner. Det er jeg stolt af.
    Selv om min yngste kun var 2 år da vi blev skilt, og vores skilsmisse har været “nem”, takkede han alligevel ja tak til skolens skilsmissegruppe i 3. Klasse.
    Når du skal undvære drengene og savnet er størst så vær stolt og glad over, at DU valgte at få dem med en god mand du trygt kan overlade dem til. Og tillad dig selv at lave dejlige ting når de ikke er hos dig. De får det ikke bedre af, at du har siddet og kigget ind i væggen indtil det er hjemme igen.
    Giv dig selv lov at sørge – vi har én chance til den der kernefamilie. Jagt den ikke… den kommer ikke igen. Men kærlighed og parforhold kommer i mange former.
    Vi holder stadig fødselsdage, jul og for kort tid siden konfirmation i det omfang vi kan. Det er ikke hvert år men når det falder naturligt. Lad være at tving det igennem.

    Og HUSK det er kun jer der ved hvad der er rigtigt for jer.

    Held og lykke.

  31. Jeg er datter af to forældre, der gik hver til sit da jeg var 22. Alle de her situationer er naturligvis altid komplekse på sin egen måde. Men jeg var på en og samme tid ked af det, men meget lettet. Jeg var ked af, at mine forældre ikke kunne elske hinanden. Men lettet over at de havde brudt vores dysfunktionelle familiebånd.

    Det allermest simple, jeg kan sige, er at det eneste, der betyder noget for mig nu, 5 år efter, er at mine forældre trives med hinanden. De behøver ikke elske hinanden. De behøver ikke bo sammen. Men de skal kunne være gode venner.

    Det har taget noget tid. Men det går rigtig godt. Og familien har det meget bedre end inden. Og måske kan det være værd at huske på, at ja – man giver afkald på det allerbedste man kan give sine børn. Men det næstbedste er heller ikke værst. ❤

    Jeg ønsker jer allesammen styrke i forandringerne og mod til at erkende, når det er svært. Og alle de bedste tanker til jer allesammen. ❤

  32. Marianne Hvid Degnebolig Svar

    Hej Cana.
    Mit bedste råd er,
    tal aldrig grimt om exen,
    vær enig om opdragelsen,
    samarbejde, med ex og evt ny partner.
    Lad vær med at ikke give børnene tøj med og tro at ex selv kan købe det tøj drengene skal bruge hos ham.
    Vær det glade menneske jeg kender også når du sender dem af sted med far,
    Lad værer med at udspørg drengene når de kommer hjem, lad dem selv fortælle deres oplevelser.
    Enighed og samarbejde er guld vær for jer alle 4.
    Knus
    Marianne

  33. Hej skønne Cana
    Åh hvor jeg dog føler med dig! For nogle år siden var jeg også igennem et brud, hvor jeg skulle lære at være kun mig selv igen. Jeg skulle starte helt fra bunden og skabe mig et helt nyt hjem.
    Mit råd til dig er at gå ud og købe nogle nye møbler som du længe har ville have og fokusere rigtig meget på at indrette dig præcis som DU gerne vil. Det er ligesom det bare giver en kæmpe ro, når hjemmet igen begynder at spejle ens egen personlighed i stedet for at møbler, billeder og nips ting altsammen minder om det man engang havde sammen.
    Masser af kærlighed herfra ❤️

  34. Pingback: Billig ferie - sådan gør du - Cana Buttenschøn

  35. Hej Cana.

    Kan se at mange har givet ufattelig gode råd til, hvordan det er at være skilsmisseforældre, så vil blot skrive et par tanker om at være skilsmissebarn – for det behøver ikke være så slemt som det nogle gange lyder.

    Mine forældre blev skilt da jeg var 12 (er i dag 27) og min søster var 10, og selvom det kommer som et chok, indfinder man sig hurtigt i de nye rammer og roller. Mine forældre var og er stadig enormt gode venner, og det tror jeg er det vigtigste. Hvis man kan respektere hinanden og sætte børnenes behov først er man ufattelig langt. Ved at mine forældre var død-ulykkelige, når vi tog på ferie med dem hver især, og det har helt sikkert også været hårdt, da de begge fik nye partnere. Men jeg har aldrig kunnet mærke jalousien eller en vrede fra dem over den andens beslutninger, selvom de måske ikke var enige, hvilket nok har været det vigtigste.

    Mit eneste råd: Stil ikke jeres drenge overfor beslutningen om at skulle vælge mellem mor eller far. Vi havde en ordning med 14 dage hos hver, da en uge af gangen var for ofte flytning (man føler man bor i en kuffert), men da jeg kom fra efterskole, havde jeg brug for en fast base. I stedet for at stille mig overfor det valg, at skulle vælge mellem mor og far, traf de den beslutning for mig. Man kender jo ofte sine børn så godt, at man ved hvor de føler sig mest “hjemme”, og jeg ville aldrig selv have kunnet vælge.

    I dag er de simpelthen så gode venner, har hver især fået to efternølere, der leger meget med hinanden. De holder nytår sammen, min mor og min fars kæreste ses ofte og i vores hjemby er vi kendt som den lykkelige skilsmisse-familie 🙂

    Så det kan sagtens fungere og blive endnu bedre. Kunne slet ikke forestille mig at mine forældre var sammen i dag, og at jeg ikke havde verdens sødeste papforældre og de dejligste søskende (som jeg ikke havde fået, hvis ikke de var blevet skilt). Pøj pøj til jer – det skal nok blive godt på den anden side <3

Skriv en kommentar