Gravid
Gravid… Det ér bare et vildt øjeblik, når man står der med den positive graviditetstest – uanset hvordan vejen dertil er gået og om den er ønsket eller ikke. Derfor kommer her endnu engang nogle af jeres historier om, hvordan I reagerede, da I fandt ud af at I var gravide.

Det var d. 11 januar 2016. Jeg var lige startet på arbejde igen efter min barsel med min søn. På det tidspunkt var han knap 1 år.
Jeg havde undret mig over hvorfor jeg ikke havde fået min menstruation i en uge, men tænkte også at jeg måske ikke kunne huske helt korrekt hvornår jeg havde sidst. :/
Min anden dag på arbejde efter barsel, delte jeg min bekymring med min kollega. Jeg var bange for at der var noget galt. Jeg havde altid regelmæssig menstruation. Min kollegas reaktion var ” måske er du gravid! “

Nej! Det kan jeg ikke. Jeg har spiral. Den stolede jeg fuldt ud på. Men alligevel tog jeg en test næste dag, da jeg kom hjem fra arbejde. Jeg stod ude på toilettet og kiggede på testen. Min mand var ligeså spændt. Den var positiv. Jeg begyndte at grine først. En glæde spredte sig i min krop, efterfulgt af gråd! Min tanke var, hvad fanden skal jeg gøre med to ble børn. Vi valgte dog (heldigvis) at beholde bebsen.


Jeg tog til min faste frisør, som med det samme spurgte kækt om jeg ventede mig igen. Jeg svarede nej – for selvfølgelig var jeg ikke det! Jeg blev faktisk både ked af det og frustreret, men hun vidste jo selvfølgelig ikke, at jeg døjede med en cyklus som aldrig var vendt tilbage efter mit første barn. Og at jeg brændende ønskede mig at være gravid. Ikke desto mindre kunne jeg ikke slå tanken ud af hovedet efter jeg var blevet klippet. Havde jeg ikke også været ramt af kvalme i den forgangne uge? Og ondt i brysterne? Så jeg tog lige en test, bare for at få afklaret, at mine tanker spillede mig et puds – jeg gjorde virkelig alt for ikke at få forhåbningerne op. Men så tissede jeg på den pind dér. Og det tog lige nøjagtigt to sekunder før det stod virkelig(!) klart, at jeg var gravid med en knald-pink streg. Hvis ikke det var for frisøren gad jeg godt vide, hvor længe der var gået før jeg lagde tegnene sammen…


Jeg er den heldige mor til 3 skønne unger i alderen 2-7. Sidstenævnte på 2,5 var VIRKELIG IKKE planlagt!
Min menstruation har altid været uregelmæssig, så da den stadig ikke var kommet, ringede alarmklokkerne ikke. Dog ved jeg af erfaring, at med en negativ graviditetstest, følger altid en menstruation, så turen gik i Rema 1000 efter de graviditetstests som alligevel ville være negative!
Jeg var tilfældigvis oppe lørdag morgen for at tisse, og kom i tanke om at jeg hellere måtte tisse på de der pinde, så var det overstået og min menstruation kunne starte. Klokken var 5, fuglene sang, de to små unger sov stadig, og jeg skulle bare hurtig op i min seng igen.
Jeg vaskede hænder og var egentlig på vej i seng, da jeg lige ville tage de to tests og smide dem i skraldespanden. Mine øjne strejfede hurtigt ned over dem, to streger, fint, op i seng. Vent… 2 streger!?!? Jamen… det kan ikke passe, jeg er sgu da ikke gravid! Og selvom klokken kun var 5 om morgenen, var jeg pludselig lysvågen! Jeg løb ind i soveværelset og ruskede i min kæreste:”Matias… Matias!!!” Min kæreste gned sig i øjnene og rejste sig forvirret op. :” Kom lige med, der er noget du skal se!”. Langsomt bevægede han sig ud i køkkenet, hvor de 2 meget tydelige positive graviditetstests lå på køkkenbordet, på vejen nåede han at mumle om der var indbrudstyve.
“Se lige”, sagde jeg.
“Øhh, hvad er det”, spurgte han.
“Ja, hvad tror du?”.
Han blev meget tavs, “Jamen hvad gør vi så”?
Jeg grinte og kiggede på ham, for vi vidste jo godt selv hvad der skulle ske.
Her, 2,5 år og et styks dejlig Viggo senere, er det stadig den bedste overraskelse, og den vildeste. For selvom vi er unge, så havde jeg alligevel ikke troet at jeg ville blive gravid så nemt, vi taler nemlig om den ene gang hvor vi ikke lige fik beskyttet os.

Min mand og jeg havde været igennem halvandet hårde år siden vores bryllup: To aborter i hhv uge 8 og 9, havde ført til mange tårer og frustrationer. Første gang var jeg blevet gravid efter 2 måneder, anden gang tog det 7 måneder. Vi havde set venner blive gravide, føde og annoncere endnu en graviditet. Tredje gang havde vi igen ventet i over syv måneder og gjorde hvad vi kunne for at bevare troen og nyde, at leve vores liv, selvom sorgen lå som en skygge over alting. Jeg tog til Grønland i praktik som læge på et sygehus, og stressede inden afrejse over, at gå glip af en ægløsning. En uge inde i opholdet var jeg uendeligt træt efter en lang vandretur i fjeldet og havde spændte bryster. Det var testdag dagen efter, og som så mange gange før gik jeg på toilettet og tissede i en kop. Tilbage på værelset dyppede jeg testen i koppen, lagde den på kanten, og kiggede ud på isbjergene foran mit vindue. Da jeg kiggede tilbage var der to streger. Jeg blev så glad! Græd og dansede rundt! Overvejede at ringe hjem til min mand, men valgte at vente. Endte med at nyde min hemmelighed for mig selv i 2 uger, indtil han kom på besøg. Det var det bedste i verden at fortælle ham nyheden, da han ankom. Men det var endnu bedre, da vi dagen efter hjemkomsten til Danmark tog afsted til en tidlig scanning og endelig fik et lille bankende hjerte at se. Det banker heldigvis stadig – indeni en lille pige, der blev født for 5 måneder siden 🙂

Den kunne nærmest ikke være kommet på et mere upassende tidspunkt, den positive graviditetstest. Jeg var lige blevet forladt af min utro kæreste, blevet opsagt på mit arbejde på grund af for meget sygefravær på grund af mine mange migræneanfald og jeg kunne nu se frem til at skulle flytte fra min lejlighed, fordi jeg ikke havde råd til at betale. Mit liv var et kæmpe kaos og så stod jeg der, på badeværelset og græd, med en positiv graviditetstest i hånden.

Jeg kunne ikke få et barn nu. Ville ikke.
Dagen efter ringede jeg til lægen og bad om en abort.

Efter 14 år sammen med samme mand, tænkte vi at nu skulle det være, nu vilke vi gå igang med projekt baby! (Ja i kan nok regne ud hvor mange gange venner og familie, havde prikket til os!)
Jeg var 31 og havde været på p-piller siden jeg var 19, så tænkte at kroppen lige skulle ordentlig igang igen, efter så mange år, samtidig viste jeg godt at min “høje” alder var imod mig.Nå, pillerne blev kylet ud og mens kom med det samme, weee… jeg virker stadig!Desværre fik min mand problemer med de nedre regioner (urinrørs forsnævring) og måtte ind og opereres. Æv, mere ventetid med projektet, nu var jeg lige så klar.Manden blev opereret og ugen efter havde vi sex – Det endte med et hyl fra manden, da han fik udløsning og fandt ud af at såret dernede/oppe åbenlyst ikke var helet! – Han stod faktisk og græd på toilettet.

Et par uger gik og min mens udeblev. Tog en test, men var sikker på den ville være negativ, grundet omstændighederne med både mig og manden.
Testen var tydeligt positiv og jeg kunne regne ud at jeg var ca 5 uger henne. – vi var lykkelige og fortalte det til hele familien med det samme, selvom det var tideligt

Der kom en skøn søn ud af alt dette og en dag kan vi fortælle ham at da han blev undfanget, der stod far og græd på toilettet i smerte.


Min mand og jeg havde længe snakket om om vi skulle have barn nr. 3 men efter to år var der ikke sket noget og vi blev enige om at to skønne børn var var nok. En mdr har vi så en smutter og dagen efter jeg skulle have haft menstruation køre jeg lige forbi Netto inden jeg møder på job køber 2l faxe kondi en pakke cigaretter og en graviditetstest. Da jeg kommer på arbejde smutter jeg lige på toilettet og tager resten (for at få tanken om mulig graviditet ud af hovedet) Testen er positiv! Tænker Fuck hvad fanden gør du. Sidder på din arbejdsplads med en positiv graviditets test! Pakker resten ind igen og bed i tasken. Skriver til min mand at resten er positiv, han fatter ingen ting. Kan slet ikke koncentrere mig fordi jeg græder. Barn nr. 3 passer bare så dårligt ind i vores planer. Min mand var vildt glad.Skulle lige sunde mig et døgns tid og nu har vi en dejligt dreng på 2 1/2 år. Fabrikken er brændt, så der kommer ikke flere børn her fra.


Jeg har to dejlige piger, men jeg har været gravid tre gange. Da jeg stod med den positive graviditetstest i hånden de to første gange, var det en dejligt omend lidt nervøs eller spændt følelse, jeg fik i kroppen: kildren i maven, varme kinder og spænding over at skulle fortælle min mand det. Men min anden graviditet endte med en spontan abort i uge 13+2. I tiden efter længdes jeg fysisk og psykisk efter at blive gravid igen. Der manglede noget og jeg var sikker på, at det eneste, der kunne få mig til at blive glad igen, var at blive gravid. Da jeg tog en positiv graviditetstest 4 måneder senere, var min reaktion dog meget anderledes, end jeg havde forventet. Jeg stod med den der pind i hånden og følte bare INGENTING. Jeg smed testen i skraldespanden og fortalte ikke min mand om det. Et par dage efter tog jeg en test igen. Stadig ingen reaktion – bare tomhed. Jeg fortalte min mand det og også ret hurtigt min familie. Men jeg kunne ikke holde ud, at folk sagde tillykke. Jeg var vred over, at jeg fik kvalme og maven ligeså stille voksede. Jeg tror simpelthen, jeg var så bange for at miste igen, at jeg ikke turde glæde mig. Først halvvejs i graviditeten blev det dejligt at være gravid og jeg begyndte at turde glæde mig. Det har jeg det stadig lidt dårligt over i dag. Tænk at jeg ikke rigtig var glad for den lille bebs i maven hele den første halvdel af graviditeten. I dag har jeg en dejlig pige på snart et år og er sikker på, at det nok var meningen, at det præcis var hende, vi skulle have.

Jeg havde smidt p-pillerne for 1,5 år siden. Min cyklus var stadig meget uregelmæssig – alt mellem 20-60 dage mellem menstruationerne. Min kæreste og jeg var på vej til 2. undersøgelse i forbindelse med fertilitetsbehandling, jeg var lidt nervøs fordi jeg skulle have skyllet æggelederne igennem og havde hørt det skulle nive lidt. Nervøsiteten blev dæmpet med op til flere cigaretter inden undersøgelsen denne dag. Da vi kom ind til lægen sagde hun at de rutinemæssigt lige ville scanne min livmoder, så de ikke skyllede et eventuelt æg væk – ja ja, tænke jeg….
Lægen fik meget store øjne og kæmpe smil på læberne “jamen…. tillykke! Der er et lille foster i livmoderen”. Min kæreste og jeg var meget rundt op gulvet, men så glade! Lægen sagde det var meget godt ramt, hun ville skyde på, at jeg kun havde 1-2 ægløsninger om året. Nu sidder jeg her med 2 uger til termin og glæder mig helt vildt til at møde den lille fyr der gemmer sig i maven.
Min mor stak nu nok den vildeste bemærkning, og hun var mildest talt ikke begejstret :”Anne forhelvede!” Jeg svarede hende pænt, at hun kunne ringe når hun kunne sige tillykke.

Og med dén kommentar fra den kommende bedstemor, skulle vi så ikke tage en omgang med mærkelige, dumme, søde eller sjove reaktioner på den positive graviditetstest, fra omgivelserne? Hvis din mor, svigermor, fætter eller nabo har sagt eller gjort ét eller andet helt håbløst til din graviditet, så send mig en mail på canabuttenschon@gmail.com – der er lige nu et autosvar på, men det skal I ikke tage jer af; det er jo bare fordi jeg slikker sol med mine drenge i Italien ❤️ 

4 Kommentarer

  1. Godt emne! Glæder mig til næste del 🙂 Jeg har selv lige for tre dage siden opdaget, at jeg er gravid.

  2. Jeg var i Tyrkiet med en flok veninder. Jeg bilejer ellers ikke holde mig tilbage, når der er vin og sjusser på bordet, men jeg drak ikke en dråbe alkohol på den tur!! Ikke pga kvalme eller lede ved det, jeg havde bare ikke lyst. Samtalerne med min kæreste hjemme i DK over telefonen, var så dybe og længselsfulde….-ingen af os anede noget om at jeg var gravid. Jeg var 25 år og jeg savnede ham som en 15 årigs første forelskelse.
    Da jeg kom hjem fra rejsen gik der en lille uge inden jeg pludselig fik lyst til at tage en graviditets test. Jeg havde ikke en fornemmelse overhovedet, men den test var pludselig det vigtigste for mig st få fat i.

    2 streger. “Øhhmmmm, skat???…-du skal være far”!!!! Vi har aldrig stået i så kollektiv stilhed i SÅ lang tid før!!!!!!!😄😄😄Det var lykken!!! Her 11 år efter, er lykken kun større🙏☘️

    • Cana Buttenschøn Svar

      Hvor er det vildt, at din krop bare har “vidst” at du ikke skulle drikke <3

Skriv en kommentar