Jeg ved det godt, jeg har syltet jer lidt i denne uge, men jeg er samtidig også sikker på at I forstår <3

Som et lille plaster på såret, har jeg valgt i dag at dele en kvindes tre – i øvrigt meget forskellige – fødselsberetninger. På én gang.

Første fødsel

Jeg fødte første gang, da jeg var 22 år gammel, d. 31. august 2003.

Der var en del usikkerhed omkring terminsdatoen, som blev rykket 3 gange indenfor 2 måneder. Jeg havde ikke haft menstruation siden august 2002 og havde en BMI på over 35, som ikke hjalp på at skyde sig frem til en terminsdato. Jeg havde prøvet at blive gravid siden april 2002 og da vi kom til december med ingen alkohol og rigtig mange negative graviditetstests, var jeg godt træt af det hele, så jeg tog på en god druktur med et par veninder. 14 dage senere var jeg gravid og manden og jeg var lettede…

Til det første lægebesøg skød hun mig til at være 12 uger henne – et chok, som lige pludselig gav mig dårlig samvittighed med den druktur… Lægen bookede en scanningstid m.m. hurtigst muligt og i slutningen af februar – hvor jeg troede, jeg var 18 uger henne (mindst) fik jeg et nyt chok, for jeg var kun 12 uger henne. Det var lidt underligt at fortælle familie og venner, at jeg fik rykket terminsdatoen så meget og tanken om, at jeg havde fortalt hele verden om min graviditet i 6. uge var ubehagelig.

Det var en varm sommer det år og kombineret med kvalme, tudeture og en overdrevet veludviklet lugtsans, var jeg SÅ klar til at føde allerede midt i august, for jeg gav ikke meget terminsdatoen, som sagde starten af september.

Jeg havde læst ALT, hvad jeg kunne komme i nærheden af om fødsler og vidste efter grundig research, at førstegangsfødende tager mindst 24-timer om at føde. Derfor tog jeg det roligt, da de første veer kom kl 2 om natten. Efter 1 time med roden rundt i sengen, vågnede manden. Han var dog ikke så cool som jeg, så han insisterede på, at jeg ringede til fødegangen. Når ja, for at give ham ro i sindet ringede jeg og snakkede en jordemor, som tilbød at vi kunne kigge forbi Holstebro fødegang og blive tjekket. Jeg lagde røret på og refererede samtalen. Manden brugte nu den næste time på at overbevise mig om, at vi skulle køre derinde. Kl. 4 gav jeg mig og vi kørte den korte tur til fødegangen. Jeg mente dog, at de ville sende os hjem igen, så jeg kom i klip-klapper og fleecetrøje uden skiftetøj eller noget, for ja, vi skulle jo bare tjekkes.

En bestemt, fransktalende jordemoder tog i mod os, fik mig op på briksen og undersøgte mig. Meldingen lød at jeg havde åbnet mig 8 cm, så jeg skulle skifte tøj og så ville jeg komme ind på en fødestue. Den lidt uvenlige franske dame nåede også at kommentere min vægt med bemærkningen, at jeg ville have haft lettere ved at føde, hvis jeg ikke var i så dårlig form – jo tak – og så smuttede hun til en anden fødsel.

I stedet kom en ældre “bedstemor”, som talte med sådan en blød stemme, som om jeg manglede et par brikker eller var 5 år. Hendes vagt sluttede kl. 6 og jeg fik en yngre jordemoder med en kraftig jysk accent. Hende kunne jeg godt li’, for hun kaldte en spade for en spade og var ikke bleg for at koste lidt med mig. Faktisk var hun mere bekymret for faderen, som åbenbart var grøn i hovedet.

Babyen havde det godt inde i maven – åbenbart for godt, for midt i det hele, trods veer m.m. falder hun i søvn. Jeg får isvand og besked på at drikke, og så kommer der liv i hende igen.

Lidt før 8 er jeg fuld udvidet, men vandet er ikke gået, så det tager de. Ud kommer en stor sø grønt fostervand. Det sætter åbenbart det hele i gang, men det opdagede jeg ikke, før hun var født. Der bliver tilkaldt forskellige læger og sygeplejersker og fordi hun står skævt i bæknet blev hun taget med sugekop. Hun bliver født 8.03, helt lilla og lidt slap, men der går ikke mange minutter før hun ændre farve og jeg får hende over i sengen.

Julia vejede 3835g og målte 56 cm. I dag er hun 13 år gammel og 171 cm. Dengang måtte man være på sygehuset i 5 dage, men efter 3 dage har jeg fået nok og tager hjem.

Anden fødsel

I 2005 beslutter vi at forøge familien med endnu et barn. Fordi det havde taget 8 måneder at blive gravid sidste gang, begynder vi at prøve i marts måned. Jeg vil gerne gøre min HF færdig sommeren efter, så det burde jo passe. Men i modsætning til første gang bliver jeg gravid med det samme og får termin 6. januar. Denne graviditet har jeg det bare rigtig godt. Jeg har ingen gener og kan cykle 12 km om dagen til og fra skole indtil 6. måned, hvor plukveer tvinger mig til at stoppe med at cykle alle steder hen.

Da vi kommer til jul sidder jeg nærmest med korslagte ben fra 23. december til 2. januar, fordi jeg ikke vil føde. Jeg kommer til terminsdatoen og må vente yderligere 3 dage før der kommer gang i den. Faktisk når vi at køre på fødegangen 2 gange inden da, fordi jeg er panisk angst for at føde hjemme i sengen. Det tog jo kun 6 timer 1. gang og de sagde jo det ville gå endnu hurtigere 2. gang.

Kl 2 begynder det er rumstere i kroppen på mig og 3.30 vækker vi bedsteforældrene (igen) og kører på fødegangen. Denne gang er den heldigvis god nok. Vi er på fødegangen kl. 4, hvor jeg er 4 cm åben. Kl. 5.30 beder jordemoderen mig om at lægge mig op på briksen. Hun tror fejlagtigt at jeg er gået i stå, men jeg er 8-9 cm åben. Af for mig ukendte årsager, får hun mig om på siden og får mig til at gøre et eller andet med benet. Det eneste jeg kan mærke er, at babys hoved lige pludselig kommer helt i bund og så går det stærkt. Vandet går af sig selv denne gang og jeg har født hende på 4 min. Fordi det gik så stærkt til sidst, er jeg sprækket og skal sys. Lægen bliver tilkaldt og han har alt for travlt til at vente på at lokalbedøvelsen virker, så han syr mig, mens jeg ligger med min nyfødte datter på 3715g og 53 cm.

Kaya er i dag 11 år gammel og 146 cm. Kaya blev født en mandag, så kl. 8 skulle de bruge fødestuen til et planlagt kejsersnit, så da var vores besøgstid ovre.

Tredje fødsel

I 2012 går mit og faderens ægteskab i stykker efter 2 års kamp for at få det til at lykkedes.

Jeg er single i ca. et halvt år, før jeg møder en ny mand og bliver stormende forelsket. Vi flytter sammen, køber hus sammen og bliver gift i 2014. Vi går i gang med projekt baby med det samme og 1½ måned efter brylluppet kan vi konstatere, at jeg er gravid.

Denne her graviditet har jeg det skidt i hele 1. trimester. Jeg har kvalme og er meget træt. Jeg havde det jo rigtig godt under min 2. graviditet, så jeg havde forventet, at denne graviditet ville gå nemt. Jordemoderen forklare ubehaget med, at det jo er en anden far denne gang og at kroppen (igen) skal vænne sig til noget fremmed DNA.

Denne gang begyndte det om omkring middag. Jeg ringer til manden, som er på arbejde, og siger at han skal holde sig klar, men at vi har god tid, for der er længe imellem veerne, syntes jeg. Siden min 2. fødsel er der kommet en hel masse nyt, så jeg hygger mig med en ve tæller.

Omkring kl 15 bliver manden kaldt hjem, og efter et bad ankommer vi til fødegangen kl 16.30.

Jeg er helt cool i bilen, snakker og prøver at berolige manden. Det er jo 3. gang jeg gør det her og hans første. Jeg siger, at jeg godt kan gå fra P-pladsen, men manden vurdere det anderledes og sætter mig af ved indgangen til Holstebro sygehus. Det var nok en god idé, for jeg har lidt svært ved at nå hen til elevatoren. Veerne bider nu og jeg er som alle 3 gange inde i min egen verden, men holder facaden, for manden skal ikke blive nervøs. Jeg har o ikke presseveer eller noget.

Oppe på fødegangen bliver jeg vist direkte ind på en fødestue, får mine underdele af i en fast. Jordemoderen har kørt en vogn ind og arbejder hurtigt på at åbne alle mulige ting og finde ting frem. Hun arbejder hurtigt og koncentreret. Jeg tænker, at siden jeg stadig har mit eget tøj på, så har vi god tid, for man føder jo ikke i sit eget tøj. Der blev jeg klogere. Vandet går lige pludseligt og presseveerne giver den gas, hvilket gør at jeg føder hende i løbet af 4 min. Det er en personlig rekord.

Liva bliver født kl. 17.00, hun vejer 3000g og måler 50 cm. Helt sjovt med alle de runde tal er vi og jordemoderen enige om.

Da Liva skal vejes og tjekkes bliver jordemoderen lige pludselig dårlig. Hun kaster op i sin egen hånd, ned af sig selv og løber ud på badeværelset. Hun fortæller, at hun selv er gravid og hun bliver nødt til at forlade os og sende en anden. Lidt en sjov episode.

Efter et hårdt tiltrængt bad og rent tøj – kjolen jeg fødte i røg i skraldespanden, kører vi hjem og er hjemme kl. 21.30. Svigerforældrene, som er tilkaldt for at passe de to store (på 11 og 9 år på det tidspunkt) er overraskede den hurtige ekspedition, men tager alligevel hjem og sover trods en lang køretur.

2 Kommentarer

  1. Jeg elsker at læse fødsels- og graviditetsberetninger. Hvad med noget om tvillingegraviditeter og -fødsler, måske barselsberetninger. Vi er jo nogen, der er røget i fælden. ❤️ (Og er hamrende glade for det.)

Skriv en kommentar