Det har, tør jeg næsten allerede godt sige nu, simpelthen været en grænsende til en genial beslutning, at tage på ferie ovenpå at have fortalt, at Thomas og jeg skal skilles. Hvis man lige ser bort fra det sug jeg fik i maven, da jeg så at manden på sæde skråt foran mig sad og læste om mit liv på bagsiden af BT, så har det i hvert fald været godt for mig at tage lidt væk.

Vi har brugt det meste af dagen ved stranden, hvor jeg havde iført mig en bikinitype som jeg mistænker bliver det helt store ganske snart. Godt nok er jeg tilsyneladende – hernede i hvert fald – den eneste der har opdaget det, but I am telling you: det bliver det nye! Og jo jo, jeg skal selvfølgelig nok sørge for at få den affotograferet i ugens løb, så I kan se hvad jeg snakker om, men det har altså ikke lige været dét der var i højsædet i dag.

Nuvel, lige nu sidder drengene og jeg med hver vores skærm og feder den indendøre og min mor, hendes mand og hans datter holder siesta i traditionel forstand, så længe solens skarpeste stråler kører på fuld drøn. Og apropos kører – så lad mig bare lige nævne, at jeg har totalt optur over vores måde at feriere den på. Det er min allerførste gang på camping, men allerede nu, efter et lille døgns tid, er jeg ret pjattet med det. Her er alt det gode fra en resortferie, bare med en meget mere afslappet stemning og muligheden for at være lidt privat i sin hytte også. Dét er nice!

Vi tog godt nok en lillebitte smutvej på vores rejse til campingpladsen her i det nordlige Italien, med et fly fra Hamborg til Venedig, men derfor synes jeg nu alligevel godt, at turen kan kategoriseres som en slags bilferie. I hvert fald har vi kørt fra København – Broager – Hamborg og lejet et par biler i Venedig, som vi har kørt til campingpladsen i. Og lige præcis dét, synes jeg er totalt optursagtigt, fordi vi bare kunne holde pause når nogen var sultne, eller andre havde brug for lidt at spise, som jeg i dén grad kan se en fordel i, når man har børn.


VIND 30.000 TIL FDM-TRAVEL

Og hvis nu der er nogen af jer, som også skal på (en slags) bilferie, så vil jeg bare lige tippe jer om, at I helt gratis kan smide et lod i puljen om et rejsegavekort på 30.000 kroner til FDM-Travel, ved at uploade det bedste billede fra jeres ferie på instagram med #FDMmeddigpåvejen 🙂

Jeg har naturligvis også smidt et lod i puljen, selvom jeg, med mit ambassadørskab for FDM in mente, altså ikke kommer til at vinde, men om ikke andet, så synes jeg det er super hyggeligt at kunne danne sig et overblik over, hvordan andre gør og synes er dejligt, når de rejser på bilferie.

Så vidt jeg har forstået, kan man deltage med ligeså mange lodder, som man uploader billeder under det angivede hashtag, men det er måske bedre, hvis I selv bruger et minut på at tjekke op på det HER, da min hjerne ærligt talt har set bedre dage en lige akkurat disse. Utjekket, i know, mem jeg håber at I forstår.

Hvis man havde spurgt mig for bare nogle år siden, havde jeg hårdnakket påstået, at bilferie ikke var noget for mig, men efter at have sat mig lidt bedre ind i sagerne, har jeg ændret mening. I dén grad, endda. Det er jo intet mindre end genialt at have en bil med sig, når man rejser, hvis man gerne vil bare en lille smule udenfor dét sted man holder base. Jeg kunne på denne ferie for eksempel rigtigt godt tænke mig at bruge en dag inde i Venedig, som jeg endnu har til gode at opleve, og med en bil, et par autostole og en grundigt opdateret GPS, tænker jeg, at det bliver piece of cake. Hvis jeg altså orker at lette bagdelen fra liggestolen, hvor jeg påtænker at indfinde mig om et øjeblik (og min yndlingsbeskæftigelse imens børnene plasker med vand) ved poolkanten, vel at mærke. Det er i hvert fald fedt at vide, at vi har muligheden, uden at skulle ud og arrangere alt muligt andet transport end bilen som holder parkeret lige udenfor vores hytte.

#FDMmeddigpåvejen

9 Kommentarer

  1. Hold kæft jeg syns du sej! Sådan helt ind i hjertet! Og pisse modig!
    Det var bare det jeg syns du skulle vide ❤
    Hav en SKØN ferie!

  2. Vi har kørt på campingferie hvert år fra jeg blev født til jeg blev 16. De sidste par år kørte vi til Lignano Sabiadoro i det nordlige Italien – en fantastisk plads med gode faciliteter til børn, en fin pool og 7 minutters gang til stranden.
    Rigtig god ferie.
    Knus Louise

  3. Lige et godt råd til Venedig – lad være med at tage bilen helt derind. For det første er det dyrt at parkere, for det andet er der et værre trafikkaos og til sidst – man skal sejle til Venedig. Det er helt fantastisk, komme med båd og se byen rejse sig fra lagunen… Tag bilen til en parkeringsplads hvorfra man kan komme med båden indtil Venedig – det er en god ide, at købe billet så man kan sejle ubegrænset med vandbusserne – det er dejligt afsvalende at komme en tur ud på vandet indimellem. Her er et tilfældigt link https://www.casavio.com/dk/i-naerheden/venedig-og-lagunen/hvordan-man-kommer-til-venedig.html
    Rigtig god fornøjelse – Venedig er et besøg værd !

  4. Jeg siger det samme som Tani siger.
    Du er både klog og pæn og modig og sej!!! God ferie til dig og drengene❤️❤️❤️

  5. Susanne Ishøj Nielsen Svar

    Ønsker jer alle en god ferie, med dejlig afslapning og tid til eftertænksomhed. Livet er jo mere end arbejde og hverdags trivialiteter.
    Se frem og forestil jer hvordan det kunne komme til at se ud i fremtiden med de premisser og ønsker der findes. Lykke til især til de to små skønne.

  6. Michelle Straarup Svar

    San Francesco?
    Enig at man skal sejle til Venedig, kør til punta sabbione og sejl derfra (og kør forbi de mænd der står og vinker jer ind til parkering, der er offentlige og billigere parkering helt oppe ved færgen 😂)
    Hvis i er til sejllads, så kan disse små både anbefales http://www.brunellainvenice.com/en/electric-boats virkeligt hyggeligt!
    God ferie

  7. Vigna Sul Mar på lido di pomposa? Det ligner ihvertfald meget fællesområdet på den campingplads, hvor vi selv lige har tilbragt en fantastisk uge 😀

    • Hvis det er der kan jeg anbefale drengene at gå på firbenejagt. Der er masser af firben omkring de granbeplantede “blomsterbede”

Skriv en kommentar