Der er nogle sådan helt basale ting ved fødsler, som måske ikke lige er dem der står øverst i lærebøgerne, som jeg igennem min tid som jordemoder, har oplevet rigtigt mange gravide komme igennem. Nogle ting, som vi i det daglige måske ikke taler hverken højest eller mest om, fordi de ikke er så “pæne”, men som ikke desto mindre, er rimeligt generelle for de fleste fødende kvinder – og dem vil jeg selvfølgelig gerne indvi jer lidt i – bare så I ved (eller bliver mindet om) hvad I har i vente.

img_5536

Nærmest uanset hvor bange du måtte have været for at føde, vil du, når terminsdatoen nærmer sig – og især når den bliver overskredet – glæde dig til at føde. Også selvom alle dine veninder siger det gør herrenas eller selvom du måske godt kan huske, fra sidste gang, at det ikke var for tøsedrenge. Du tager med glæde de smerter, hvis du kan slippe for at være gravid ét sekund mere.

 

Når fødslen (endelig!) går i gang, føler du dig totalt ovenpå og tænker: Hah! Jeg er da mega sej – det gør jo slet ikke så ondt, som de siger (eller som jeg huskede).

 

Hvis vandet går, er det sjældent som i filmene, med et ordentligt plask ud over hele gulvet. Næh, det vil i stedet hyppigst sive langsomt, fuldstændigt som hvis du gik og sjatpissede lidt i bukserne. Når du laver bevægelser i bækkenet, som for eksempel at rejse dig fra en stol, kan der komme lidt større skvulp. Dette vil stå på i løbet af hele fødslen, så du kan roligt væbne dig med både kæmpebind, håndklæder og masser af tålmodighed – man føder nemlig ikke af vandafgang, men af veer.

 

Medmindre du planlægger at føde hjemme, kommer du næsten med garanti til at køre bil uden sele. Liggende på bagsædet. Råbende af din mand.

 

Du bliver komplet blottet for blufærdighed.

 

På et tidspunkt i fødslen vil du mærke den komme snigende, som den onde hovedperson i en gyserfilm: kvalmen, der ikke sjældent fører til ganske voldsomme opkastninger. Imens du har veer. I bar røv.

 

Du vil før eller siden få hallucinationer om, at du mest af alt minder om din forfærdelige Tante Karen-Elisabeth når hendes eftermiddagsthe er blevet for kold, når du kaster dig rundt i sengen og beklager dig højlydt, som du ellers i graviditeten havde forsvoret at du ville gøre.

 

Du fortryder. Der vil slet og ret komme et tidspunkt, hvor du får lyst til bare at skride fra det hele og hvor du overhovedet ikke har lyst til at føde den baby.

 

Det kommer til at føles som – hvis du føder vaginalt – at din baby kommer ud af din røv. Jeps, den er god nok. Det føles som om der kommer en baby, formet som en stenhård ananas, ud af din røv, når du presser. Og sådan skal det føles – jeg lover, baby kommer ikke ud af røven.

 

Du vil, når det er overstået, føle dig som super-fucking-woman! DU har lige leveret et barn og uanset hvordan du kom dertil, så er det dig og din krop der har præsteret det og du skal ikke tvivle et sekund på, hvor sej du er. DU ER EN POWERKVINDE. DU ER NOGENS MOR <3

 


Hvis du har lyst til at læse en rigtigt sej og god fødselsberetning, så kig ind forbi denne eller denne – de er harmløse, gode og ret sjove. Og så kan du jo også altid tage et kig på de pinlige fødsler, fra et jordemoderperspektiv HER.

38 Kommentarer

  1. Pernille Nordahl Svar

    Kan huske, under den første fødsel, at jeg bandede eva langt væk, at hun skulle spise det skide æble (Adam og eva) 😂😂

    • Cana Buttenschøn Svar

      Ha ha, det var HELT KLART Evas skyld 😀 Man resonerer sig frem til meget, når man føder 🙂

  2. Havde en jordemoder til fødselsforberedelse der beskrev det at føde som at skide en vandmelon. Før fødslen tænkte jeg at det lød meget mærkeligt, men efter jeg pressede min søn ud kunne jeg jo kun give hende fuldstændig ret 🙈

  3. Er man så dobbelt super-fucking-woman når man skal føde 2? Eller kommer nr. 2 “bare lige sådan” fordi nr. 1 har banet vejen (please sig ja haha) 🙈😂?

    • Cana Buttenschøn Svar

      Man er totalt dobbelt op på sejhed, når man føder to lige i rap – også selvom nummer to typisk er temmeligt meget lettere end nummer et 🙂

  4. Jeg var faktisk så heldig at mit vand gik PRÆCIS som det gør på film. Med et kæmpe plask.. kl. 5 om morgenen.. min mand gled i det og slog hul på knæet

  5. Mit fostervand ved 1. barn gik med et kæmpe plask. Som en vandballon.
    Mig: “Så, nu gik vandet sgu”.
    Min mand: “Er du sikker?”
    Mig: ” JA, kom selv og se” 😂
    Fint indlæg, men jeg synes forøvrigt, at du mange lidt om det der LORT, det også kan komme ud 😬. Det kom meget bag på mig (ha ha 😂)

  6. Det er ikke direkte fødselsrelateret, men så alligevel… Hvor ville jeg gerne have været forberedt på, hvor nas det kan gøre længe efter, ungen har forlagt de bedre regioner! Jeg følte mig så ussel over at have så ondt, når jeg havde haft en ukompliceret fødsel og slap med et enkelt sølle sting. Men **** hvor havde jeg ondt efterfølgende!

    • Hvor kunne jeg ikke være mere enig! Havde drømmefødslen derhjemme, stille og roligt, sagde ikke en lyd, det var egentlig smertefrit. Men efterfølgende 😖 I 3 uger kunne jeg ikke stå op, ikke engang vente på at mit glas vand blev fyldt op, hold nu op det var smertefuldt. Ingen havde sagt noget om det, eller måske de færreste har så ondt efterfølgende – min læge synes i hvert fald jeg var pivet – hun skulle bare have set mig under fødslen 😄
      Måske du skulle have en beretning om det med smerter efterfølgende Cana??

    • Cana Buttenschøn Svar

      I har så meget ret! Mit næste af disse slags indlæg bliver faktisk præcis ét om efterforløbet 🙂

  7. Mit vand gik (2. Gang) med et plask, mens jeg gik rundt på fødestuen og prustede pga veer – faderen gik febrilsk rundt efter noget at tørre op med – for det var da noget griseri – indtil jordemoderen sagde: “sæt du dig bare ned, så klarer vi det her” 😂

  8. Nadja Dueholm Svar

    Hvor ville jeg ønske at nogen havde fortalt mig om kvalmen og opkastningerne, inden jeg skulle føde! I stedet var jeg totalt uforberedt og det kom så pludseligt at jeg kun nåede at dreje hovedet (så jeg i det mindste ikke kastede op ud over mig selv). I stedet fik det ud over min mand, som stod i hjørnet og ikke kunne komme væk. Og eftersom jeg havde haft veer i 48 timer, hvor jeg ikke havde fået andet end rød saftevand, forestiller jeg mig lidt at jeg mest lignede noget fra excorsisten. Men jordemoder og læge tog det heldigvis som det mest naturlige i verden og der blev ikke snakket om det.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Nej, det kan nærmest virke mega urimeligt at man skal kaste op, når man har SÅ ondt, ik’? Men altså – nu er katten i alle tilfælde ude af sækken – og du har helt ret i, at jordemoderen og hvem der ellers måtte være tilstede af fagpersonale, er bedøvende ligeglad 🙂

  9. Mit vand gik i to skyller, første gang nåede jeg fra sengen og ud på toilettet, og anden gang stod jeg midt i køkkenet og råbte til min mand at han fandme lige måtte klemme ballerne sammen og komme ud fra toilettet, for nu kom der altså en skylle mere. Det kunne han ikke, så der stod vand ud af mig på vores køkkengulv, mens jeg tudbrølede over at have svinet sådan 😅🙈 Armen altså, den fødsel der… Det er næsen som om det er en anden der har været gennem det.

  10. Jeg husker egentlig ikke smerterne særlig godt. Hvad jeg husker virkelig godt til gengæld, var det dejlige tidspunkt hvor veeerne virkelig havde taget fat, opkastningerne kom med 5 min mellemrum ( i 24 fucking timer 🙄) OG jeg så pludselig kunne mærke det der lavement vist ikke havde gjort sit job ordentligt.. så der sad jeg med mit drop, nøgen og med veer og sked mens min kæreste holdte brækposen! Det var seriøst lavpunktet. På en måde også lidt sjovt.. nu..

  11. Eller når man ankommer til sygehuset og fødslen er så fremskreden at der ikke er overskud og tid til lavement, så kommer der en lille pølle ved hver ve 😂

  12. Den der følelse ved nr.2 fødsel når det begynder at gøre rigtigt ondt og man nærmest for deja vu fra første fødsel om hvor herre ondt det gør….. skal snart føde nr 3…..💪🏼💪🏼💪🏼

  13. Jeg har nærmest en følelsesmæssig relation til rød, blandet saft. Har bællet så sindssygt meget af den ved alle tre fødsler. Havde hørt rygter om at den var sparet væk ved den sidste – så vi tog tre ltr koncentreret saft med i en køletalske, da vi drog afsted mod fødegangen. Heldigvis havde de dog stadig rød saft ad libitum. Mmmm – tror faktisk jeg må have mig et glas lige nu.

  14. Under min anden fødsel som ellers var en drømmefødsel (ift første som tog 42 timer) var jeg på vej hjem til min hund på sofaen lige omkring de 8 cm😉

  15. Nogle af tingene kan jeg grinende nikke genkendende til, mens andre simpelthen ikke var min oplevelse.
    Men jeg bider mest mærke i den dér med at der IKKE kommer “Hollywood-plask”; og den hænger ved fordi min egen jordemoder sagde det samme; “det sker ikke som på film”! Ikke destro mindre var jeg ude at lufte mine hunde, da jeg føler et kæmpe plask og kigger ned, og ser vand. Jeg bar selvfølgelig ude på den lange gå tur med vovserne. I lyserøde joggingbukser og de er bare ikke lyserøde mere, men dyb mørkerød. Nørj, det var pinligt at gå hele vejen hjem

  16. Har læst rigtig, rigtig mange fødselsberetninger – både rosenrøde glansbilleder og ret direkte og detaljerede af slagsen. De stopper alle sammen med forløsningen af ni måneders venten og dejlig lille baby. Ingen fortæller om tiden lige bagefter fødslen, hvor ens underliv er vendt på vrangen, hvor man forsøger at komme af med hæmorider, blødninger og bristninger. Hvorfor fortællere ingen om det? Det ville jeg gerne ha’ vidst…

    • Christina thoft Svar

      Præcis!!!!! Efter veer, blod, smerter, tis der svier, KÆMPE Bind, mere blod, de første gange man laver lort😱 Virkelig mange ting man ALDRIG høre om !!!!

  17. Hahaha! Godt beskrevet det med ananasen ud af røven 😂 det føles virkelig sådan.
    Da jeg fødte og fik presseveer, havde jeg lige fået lattergas og var sådan lidt høj i det – nok både pga lattergasen og nok mest af hele situationen. Troede ikke min jordemoder var i lokaler, og sagde så stille til min kæreste, mens jeg grinte for mig selv, at det virkelig føltes som om at baby kom ud af røven. Dertil svarede jordemor – for selvfølgelig sad hun lige ved siden af mig, at hun lovede mig at baby ikke kom ud den vej.
    Min kæreste var færdig af grin – jeg med, selvom jeg syntes det var lidt pinligt. Og sjovt. Mest sjovt. 😂

  18. Hahaha! Godt beskrevet det med ananasen ud af røven 😂 det føles virkelig sådan.
    Da jeg fødte og fik presseveer, havde jeg lige fået lattergas og var sådan lidt høj i det – nok både pga lattergasen og men mest på grund af hele situationen. Troede ikke min jordemoder var i lokaler, og sagde så til min kæreste, mens jeg grinte for mig selv, at det virkelig føltes som om at baby kom ud af røven. Dertil svarede jordemor – for selvfølgelig sad hun lige ved siden af mig, at hun lovede mig at baby ikke kom ud den vej.
    Min kæreste var færdig af grin – jeg med, selvom jeg syntes det var lidt pinligt. Og sjovt. Mest sjovt. 😂

  19. Jeg kan bestemt nikke genkende til flere ting på listen, og så er jeg helt bestemt også uenig på et par punkter 🙂

    Jeg var stadig mega blufærdig!! Jeg sendte min mand ud, da min vægt skulle oplyses, jeg pruttede helt uden advarsel og blev SÅ flov og undskyldte hver eneste gang – selv under de hårde veer og da jeg skulle op på alle fire tvang jeg dem til, at dække mig fuldstændigt til :’)

  20. Ved min første fødsel gik vandet også med at plask. Jeg sprang ud af sengen, og katten, som lå og sov i fodenden, sprang også ned på gulvet og begyndte at slikke fostervandet op 😹

  21. Sjovt, som alle fødsler er forskellige 🙂 Jeg kan slet ikke genkende de ting du skriver… Men elsker at læse beretninger osv omkring fødsler. Der er simpelthen ingen som er ens – og synes det er fantastisk. Det er noget man bare MÅ opleve 🙂

  22. Hæ hæ jeg manglede også den information med at man tror, man skal føde babyen ud af numsen! Jordmoderen havde godt sagt, at man ville føle som om man skulle på toilettet. Men det var meget værre!!!!!! Jeg troede seriøst, at min røv ville eksplodere. Men den overlevede. Den må være gjort af et godt stof 😀 under fødslen tænkte jeg flere gange: “Det er ik, det her værd!” “Jeg er så ligeglad, hun bliver enebarn!” – Nu arbejder vi på nr to 😉

  23. Haha, ah jeg har ikke født endnu, og jeg er heller ikke gravid, og jeg prøver heller ikke at blive det endnu. Men jeg er ret optaget af fødslen, synes det virker så vanvittigt. Det er en slags æres-frygt jeg har. Tænk at min krop engang skal gøre det! Det er nogle meget underholdende og skidegode indlæg. Tak for dem, fra alle os endnu uinviede. 🙂

  24. Fantastisk blogindlæg – det samme med det forrige om, hvordan kroppen ændrer sig efter fødslen! 😀
    Nu er min yngste 6 år, men jeg husker det stadig som i går – både det med, at man ikke er blufærdig; man er bange for at lave bummelum efter fødslen og meget andet – men i særdeleshed også det, at man er nogens mor – og jeg er så heldig at være mor til to dejlige piger.
    Og ja, særligt når jeg tænker det værste om min morkrop og ikke altid taler pænt om den, så husker jeg på, at den rent faktisk har båret på to skønne piger – og så er alle strækmærker og den manglende sixpack det hele værd.
    Tusind tak, Cana – for en helt igennem fantastisk blog! 🙂

  25. Så sandt <3 jeg vidste dog ikke at vandet ikke kom som et plask – for det gjorde mit! 🙂 to gange endda – og det ville jeg nok gerne have vidst hehe – for anden gang det gik i et ordentlig plask var lige da vi stod ud af taxaen, hvor vi lige havde forsikret manden om at vandet var gået, og han kunne være ganske rolig for sine sæder 🙈

  26. Jeg har lige fået en datter for 6 mdr siden, da mit vandt gik med et plask stod jeg på wcet for at hjælpe min 41/2 år søn med at komme på wc da jeg pludselig måtte stå op for da kom et stort tryk fra min mave og pludselig sprang mit vand plask lige på gulvet foran min søn og så grinede han højt og sage MOR du har tisset på gulvet 😂😂😂 og ja så måtte jeg sige at det ikke var tis men at det var det der gjorde at lillesøster vil ud til os 😉 så råbet min søn MOR skynd dig og ring til far for det vil han gerne se 😂 som børn dog kan sige det 😙 (dette var mit barn Nr 4 men den føste gang at mit vand selv var gået ) og hvor er ens hjerne henne nå vandt første er gået??? jeg kunne da ikke finde min 😂😂

Skriv en kommentar