img_7521

I ugens løb har jeg:


… cyklet en smuk omvej til arbejde. Godt nok kun en enkelt gang og i forbindelse med et spændende morgenevent, men turen ned forbi kastellet, langs Lange Linje og igennem slotspladsen ved Amalienborg, som mindede mig om hvor godt det er, ikke altid bare at gå ad den nemmeste vej.

Fundet min stjålne cykel. Og opdaget at det var mon overbo på fjerde sal, som havde købt den hos en lokal cykelhandler. I god tro, naturligvis.

… Set Anitonio Banderas ud ad vinduet på kontoret. Han stod på et spisebord af guld og blev trukket efter en speedbåd. Og nårh ja, jeg fattede først at det var ham en times tid efter #latebloomer

… Været en del af debatpanelet i News & co på TV2 News, hvor vi blandt andet diskuterede er par af de emner jeg ved absolut mindst om. Fodbold og Matador.

… Drukket utroligt meget til champagne. Én dag med en veninde som fortjente enhver skål hun fik og en anden dag til et dejligt bryllup, jeg var så heldigvat være gæst til.

… Slået min personlige rekord i at komme hurtigt ind til byen, da jeg cyklede hjemmefra og til Vor Frue Kirke på otte minutter, til førnævnte bryllup, hvor jeg var ét rødt lys fra at komme for sent.

… Haft mine drenge med en tur ud omkring Amager Strandpark. Kæft, det er et fint sted, altså!

… Spist virkeligt meget is. Både på stranden og i sofaen.

… Skrevet under på mit kommende kolonihavehus

… Holdt mobilfri søndag. Fra jeg stod op og indtil nu, hvor børnene sover.


Jeg har været særligt taknemmelig for:


… Vejret, for pokker! Kæææææft hvor har det været en genial weekend på vejrfronten.

… At der kun var én fodboldtosse, som – efter at jeg åbenbart ret dumt foreslog om ikke bare fodboldklubberne kunne låne hinandens stadions til de større kampe, hvor egen arena måtte være for lille – bad mig om at “knytte sylten” som han så pænt skrev til mig.

… Flere gange at have haft fornemmelsen af at “være på det helt rigtige sted, på det helt rigtige tidspunkt”. Tænk bare på Antonio og min gamle cykel 🙂

… At de tre søstre fra dokumentaren “Anbragt i Helvede” fik medhold i deres anklager mod Slagelse Kommune. Det gør mig så glad at opleve, at vores land stadig gør sådan nogle ordentlige ting <3

… Hvor let det faktisk var, at lade mobilen ligge urørt hen, imens jeg nød mine drenge i solskinsvejr og batmandragter.


I næste uge vil jeg:


… Shoppe sandaler. Jeg er altid sent ude med sandalerne, men nu skal det være.

… Spise koldskål til aftensmad. Med ristet havregryn på toppen, som min far plejede at lave, da jeg var barn.

… Cykle hjemmefra 20 minutter før til, bare én dag, så jeg kan sætte mig et sted ved vandet og samle mine tanker, som jeg allerbedst gør, når jeg kan se horisonten.

… Gøre mit bedste for igen at holde mobilfri søndag. Det kunne godt blive et stærkt koncept!

… Tage i Legoland. Ud af de forlystelsesparker jeg har været så heldig at besøge her i landet, er den altså min yndlings. I hvert fald når jeg har mine børn med. Det bliver mega godt!

6 Kommentarer

  1. Hej Cana!
    Når du skriver “mit kolonihavehus”, er det så fordi det er et du på egen hånd har købt, eller bare tilfældigt formuleret?
    Jeg er en vaskeægte ordkløver, og kunne ikke undlade at studse lidt over formuleringen.
    Ps. Tak for en dejlig blog 🙂

    • Cana Buttenschøn Svar

      Lige den formulering har jeg ikke tænkt så meget over 🙂 God dag!

Skriv en kommentar