img_7385

Fordi jeg endte med at blive drivvåd på min cykeltur hjem her til eftermiddag, trak jeg i min blødeste sweatshirt, inden jeg hentede børn og gjorde som om det stadig var søndag, med take-away og masser af skærmtid. Børnene fik lov til at se den nye LEGO-batman (som i øvrigt er hysterisk morsom – også, eller måske endda mest for voksne) imens jeg trawlede internettet for en ny steamer til mit tøj, som jeg simpelthen er for doven til at stryge sådan rigtigt grundigt. Den slags absolut intetsigende form for shopping overspringshandlede jeg selvfølgelig på vaskeægte søndagsmanér fra, med en omgang timehop. I ved, den der fuldkommen fantastiske app, som fortæller én hvad man har delt på de sociale medier på nærværende dato i de forgangne år.

Den mindede mig om at jeg for et år siden havde en to-årig, som jeg havde gedigent optur over var blevet to år. Og at jeg for to år siden var en tur på Rodeo Drive, hvor jeg i øvrigt dengang var alt for jantelovsagtig til overhovedet at turde gå ind i nogle af de fine butikker, som jeg beskrev i dette indlæg.

Til gengæld, for tre år siden, postede jeg et billede af min barselsknold. Peter var dengang 9 dage gammel og jeg gætter på, uden at være hundrede procent sikker, at jeg var en kende træt. I hvert fald havde jeg sat mit hår op med en spisepind. Det var dengang jeg endnu ikke anede at jeg nogensinde skulle have mig en blog. Hell, det var dengang jeg endnu ikke anede at der overhovedet fandtes blogs. Til gengæld brugte jeg nogle måneder senere faktisk billedet i mit allerførste blogindlæg, hvor jeg stadig ikke var helt sikker på om jeg turde lade folk vide hvem jeg var.

For fire år siden var jeg åbenbart lige gået igang med at spise efter LCHF-principperne. Low Carb High Fat. Det var en virkeligt dejlig periode af mit liv, med masser af kål og masser af bacon. Altså, lige indtil det gik op for mig at jeg ikke måtte spise slik. Eller ostemadder. Og at jeg pludselig en dag skulle forstå, hvor hårdt det er for miljøet at vi spiser så meget kød. Såeh… Det droppede jeg igen.

Og så: for otte år siden skrev jeg om mig selv, på min dengang temmeligt spinkle facebookprofil: “kan ikke helt fatte at hun (forhåbentligt) bliver jordemoder på mandag!”

… Og her sidder jeg så i dag og kan overhovedet ikke fatte, at det snart er otte år siden jeg blev udklækket som jordemoder. Kæft, hvor er det vildt. Otte år er altså ret mange, synes jeg.

3 Kommentarer

  1. Den Batman film, var den første film min søn så i biffen og den var et mega hit. Han var 4 år😊 Jeg havde min søster og hendes søn på 4 1/2 år med og lige inden filmen startede sagde hun “ved du godt at nu skal vi sidde her i 1 1/2 time og se en tegnefilm?” Det var ikke ment positivt… det tog vi i os igen. Vi skraldgrinede. Den er mega sjov😆

    • Cana Buttenschøn Svar

      JA, den er simpelthen så morsom!! Jeg er helt pjattet med Batman efter at have set den 😀

Skriv en kommentar