img_6398

Da jeg forleden delte ovenstående billede på instagram af mit “nye hår” blev jeg af flere bedt om en guide til, hvordan pokker jeg krøller mit hår og hvis det er noget jeg gerne vil, så er det da det! Det er nemlig ret let og så er det hurtigt og det dur altså for alle med hår så er et sted imellem page og ned til fødderne, omend jeg forestiller mig, at sidstnævnte må være lidt svært. Derfor har jeg altså – endnu engang, faktisk – lavet en video hvor jeg viser hvordan jeg lynhurtigt laver krøller i håret. Jeg bruger ganske få produkter, som jeg – med reklamelinks – linker til nedenfor.

Som I selv kan se, tager det kun ganske få minutter at få liv i lokkerne. I videoen bruger jeg:

Finishing Spray, Maria Nila. Den er uden tvivl til den dyre side, denne hårspray, men efter at have været igennem adskillige andre, er jeg efterhånden blevet enig med mig selv om, at denne er den absolut bedste til at sætte mine krøller med. Jeg bruger cirka sådan en fætter her i løbet af 6-8 måneder, og med det for øje, er det jo ikke den helt store udskrivning. Find den HER

Cream Heat Spray, Maria Nila. Ligesom alle andre af Maria Nilas produkter, dufter den bare helt fantastisk. Om den er bedre end alle mulige andre varmebeskyttelsesprodukter ved jeg til gengæld ikke, men mon ikke den gør hvad den skal 🙂 Og så matcher den jo hårsprayen! Find den HER

Læbestift, Max Factor. Den er min evige go-to læbestift, når jeg gerne vil føle mig lidt ekstra lækker, uden at være ekstravaganza med knaldrøde læber. Jeg kan ikke anbefale den nok – især hvis man lægger den i et forholdsvist tyndt lag, da den ellers kan klumpe. Find den HER

Det er bare om at kaste sig ud i det – når først håndelaget sidder der, er det virkelig nemt!

2 Kommentarer

  1. Aiiii hvor er det fint. Det skal jeg lige prøve efter mit bad om lidt.
    Som kronisk syg med cancer så går der sgu hurtigt hverdag (læs, joggingbukser og t-shirt) i den. Jeg prøver altid at være lidt pæn i tøjet men det er altså lidt upraktisk når man/jeg ligger meget. Men jeg er stadig relativ yngre og det er sgu for tidligt bare at give op. Så tak for denne fine video og hav en fantastisk dag

Skriv en kommentar