Læs (eller genlæs) eventuelt det seneste afsnit i føljetonen HER, hvis du lige vil være up to date med hvor vi er i historien 🙂

image

… Der gik ikke længe før vi var sammen nat og dag. På skift i hver vores lejlighed, som vi begge havde købt, bedst som vi var stødt på hinanden for første gang. Ganske uvidende om, at der ikke skulle gå længe før vi for alvor bandt os til hinanden.

Kort efter jeg var flyttet til København, blev min cykel stjålet ved Østerport station, hvor jeg en dag, i stedet for at finde min cykel, fandt min overklippede cykellås. Jeg blev selvfølgelig stiktosset, indtil det gik op for mig, at det betød, at jeg ikke længere behøvede cykle rundt på min gamle lyserøde bilkacykel. Jeg tog på politiauktion og endte med at købe tre gamle cykler; én til mig selv, én til mine jyske veninder når de kom besøg og en sej barnecykel til min niece, som dengang var det eneste barn jeg havde i mit liv. Allesammen vildt dårlige og kort efter jeg havde købt min lille lejlighed på Vesterbro, besluttede jeg mig for at købe en ny cykel. En rigtig københavnercykel med brooks lædersadel og hele moletjavsen, som viste sig at være den bedste cykel jeg nogensinde havde cyklet på. Jeg var trods alt efter mange års studieindtjening endelig begyndt at få løn, så nu skulle den edderbrodereme også have ben at gå på.

Det gik pissegodt.

Problemet opstod først, da Thomas hele tiden ville cykle med mig bagpå. Ikke fordi jeg ikke gerne ville sidde bagpå en cykel som den fyr jeg var vild med, cyklede på, men fordi der er så skide mange brosten i København.

Derfor besluttede jeg en tidlig morgen midt i marts, da jeg vågnede op ved siden af en sovende Thomas, at jeg ville købe ham en cykel, så jeg slap for at sidde bagpå. Og måske i virkeligheden også for, på min noget akavede og temmeligt jyske måde, at fortælle ham, at jeg gerne ville være kærester. Sådan rigtigt.

Som sagt så gjort og på en snefuld morgen på Thomas’ fødselsdag d.22.marts 2010, gav jeg ham en cykel, der matchede min egen. Hr og Fru Københavnercykel. Hold kæft, hvor var jeg lykkelig.

… To be continued HER

11 Kommentarer

  1. Intet siger ‘ jeg vil være din’ som en cykel.
    Et stort og solbeskinnet søndagskram til dig

    • Cana Buttenschøn Svar

      Ha ha, nej vel?! Ovenikøbet en både pæn og god cykel – så er det jo klokkeklart 😀

  2. Hej Cana… Først vil jeg gerne rose din super elskværdige blog…Synes du skriver fantastisk og du giver mig tit et smil på læben😊 dernæst vil jeg hører om du ved hvor man finder info om politiauktion? Kunne nemlig godt bruge en billig cykel☺ god vind fremover Kh Anja

    • Cana Buttenschøn Svar

      Hvor er du sød! TAK <3
      Jeg ved faktisk ikke så meget om politiauktioner mere, men jeg er sikker på, at google kan hjælpe dig godt på vej 🙂

  3. Hop nu bag på min cykel, kør med mig hjem til Nørrebro😜😄

  4. Hvad skete der såååå?
    Åhh haha jeg drømte om jer i nat.
    Tror bloggen og vmd er ved at stige mig til hovedet og helt ned i underbevidstheden.
    Det er jo bare fordi, I hver især er søde.

    • Cana Buttenschøn Svar

      Åååårh hvor er du sød! Jeg LOVER at skrive videre snart 🙂

Skriv en kommentar