I går delte min mand et billede af Jens’ fødder, iført de nye sandaler de to netop havde været ude for at købe og jeg synes næsten at jeg skylder jer forhistorien.

For nogle uger siden havde jeg købt disse sandaler til Jens, som han, da han så dem, nægtede overhovedet at prøve på. “Ej, de er altså overhovedet ikke seje, mor”. For mig er det ikke så vigtigt hvilke sandaler han har på, så jeg sagde selvfølgelig okay og sendte sandalerne retur, selvom jeg nu egentlig syntes de var et temmeligt godt kvalitetskøb.

Dagene gik og jeg glemte selvfølgelig alt om at købe Jens nogle nye sandaler og huskede det først, da jeg i søndags kom hjem fra Lesbos til strålende solskin i København. Jeg tænkte, at Jens nok drømte om et eller andet horribelt plastik-eksemplar med print og masser af farver – i ved, den slags som børn elsker og som (de fleste) voksne hader. Derfor sendte jeg Thomas og Jens i byen med anbefalingen om at besøge den nærmeste børnetøjsbutik, som jeg véd, udelukkende fører lækre skotøjsmærker i god kvalitet – uden print.

En time senere modtog jeg et billede af Jens iført sine nye sandaler. Et par blomstrede guldsandaler i størrelse 32, som han var – og er – edderstolt over!

Egentlig syntes jeg at dem med guldstjernerne var sejere, men de var ikke i min størrelse og så var de her helt klart de sejeste” sagde han.

“Hvad tror de du andre børn i børnehaven siger til dem?” spurgte jeg

“Jeg tror de synes at de er flotte” konstaterede han med et smil om læberne, inden han løb afsted i sine blomstrede guldsandaler og Manchester United fodboldtøj.

Jeg synes han har ret. De er smadderflotte, lækre i kvaliteten og helt, helt perfekte til ham. Min lille store seje dreng, med hang til glimmer og ting der er pæne. Jeg er vild med det, jeg er vild med ham og jeg er især vild med Thomas, som selvfølgelig lader ham få lige præcis de sandaler han allerhelst vil have.

image

24 Kommentarer

  1. Min søn ville også kunne falde for dem. Dog forelskede han sig i et par blomstrede sneakers med pink snørebånd. Han er vild med prinsesser, golf og fodbold, pink, tyl og glimmer, i en herlig blanding.
    Og neglelak er det fedeste. Især pink!
    Han glæder sig til fastelavn, så skal han være prinsesse, igen!
    Bliver han drillet med det af hans venner? Nej, de eneste der kan finde på, at komme med nedgørende bemærkninger er voksne.

  2. De ER da også vildt seje. Jeg vil også gerne have sådan et par guldsandaler, så jeg forstår ham godt.
    Og ja, det er så skønt når børn ikke ligger under for kedelige, konservative normer, men bare vælger det de selv synes bedst om 🙂

  3. Åh – det er livet 🙂 Fedt! For de er nemlig mega seje! Thumps Up til jer som forældre! 🙂

  4. Hvor er det fantastisk.. Her har min store dreng på 6 år fået lyserøde sandaler fordi det var dem han synes var aller aller smukkest..

  5. Har sådan gået og ventet på en kommentar fra dig om det billede, for uden at kende dig personligt så var jeg ikke et sekund i tvivl om at du og din mand ville være top seje forældre i sådan en situation 😄👏🏼 Har selv en lille dreng og det har åbnet op for snakken imellem min mand og jeg hvor vi står ift hvis vi en dag vil komme i den situation og vi er heldigvis enige. Der går ingen skår af drengene ved at bære kjoler eller lækre blomstrede sandaler. Piger må gå i fodboldtøj, baggybukser og kondisko, så må drenge vel også gå med glitter og glimmer ☺️💙

  6. Jeg er VILD med jer <3 <3 <3 Hvor er det skønt at se en så fri og kærlig familie.

  7. Ha ha hvor fint😊Her fik ungen også selv lov st vælge. Og det blev et par multifarvede sandaler med dødningehoveder på siden, det lyser i øjnene når han går. Så jo de rædsler kan nu også fåes i god kvalitet, og kvaliteten og om barnet er glad må jo være det vigtigste. Og Nor er lykkelig, særlig med en multofarvet sok i skandalen 😂

  8. Hej Cana. Er vild med dit indlæg, og hvor har I bare nogle dejlige drenge!
    Vi har selv en søn på tre år, og hver gang han selv får lov at vælge, er det røde ting, glimmer og blomster. Både hans far og jeg er helt okay med dette og har egentlig bare lyst til at opfylde hans ønsker. Men… Det vi er bekymrede for, er hvis han modtager nogle negative kommentarer fra de andre børn i børnehaven, som kan gøre ham usikker og ked af det. Hvad har I tænkt om dette? Vi vil jo gerne beskytte ham så meget som muligt, men samtidig også give ham stoltheden og tilfredsheden ved at vælge lige præcis det der er ham.

  9. Man skulle tro at der er noget unikt ved navnet Jens. Min søn fandt da han var næsten 3 år, den flotteste blå kjole.. Jeg købte den til ham, da han sagde grunden til hvorfor han gerne ville have den.. Der var de vildeste dyr på den.. jungle tema, som han bare synes var sejt. Kommentarerne i dagplejen var, sikke en fin kjole Jensine.. Jens svar; Jeg er en dreng og Jeg hedder Jens! Sådan bum. Samme skete også i børnehaven og svaret var det samme og de andre legede videre som de plejede, mens Jens gik stolt rundt i sin seje blå kjole <3
    God dag

  10. Hej Cana. Er vild med dit indlæg, og hvor har I bare nogle dejlige drenge!
    Vi har selv en søn på tre år, og hver gang han selv får lov at vælge, er det røde ting, glimmer og blomster. Både hans far og jeg er helt okay med dette og har egentlig bare lyst til at opfylde hans ønsker. Men… Det vi er bekymrede for, er hvis han modtager nogle negative kommentarer fra de andre børn i børnehaven, som kan gøre ham usikker og ked af det. Hvad har I tænkt om dette? Vi vil jo gerne beskytte ham så meget som muligt, men samtidig også unde ham stoltheden og tilfredsheden ved at vælge lige præcis det der er ham.

  11. Jeg tilslutter mig og synes, det er SÅ fedt og ligesom det skal være, at Jens får de sandaler han gerne vil have. Min søn på nu seks år fik for to år siden en glimmerpink hårbøjle, fordi han bare synes, det var det sejeste og han elskede den! Og vi synes, at han så super smart ud i fodboldtøj og glimmerhårbøjle – og det samme gjorde hans børnehavevenner 🙂

  12. Jamen de er da også så fine de sandaler! Har netop købt til min 2 årige dreng, og det var en fest uden lige – han prøvede “prinsessesko” efter eget valg, dvs lyserøde sandaler med glimmer og blomster og andre kedelige efter morens valg – grå, blå, brune sandaler. Heldigvis råbte han “de er gode!” til et par, der også faldt i min smag 😉

  13. Skønt!

    Min datter på 10 vil helst rende rundt i drenget hiphopagtigt jogging tøj. Jeg prøver i det skjulte at få indlagt noget lidt piget tøj, og om jeg ikke lige skal lave en fin fletning. Nej tak lyder svaret. And so be it. <3 Dejligt med en datter der står ved sig selv.

  14. Kristina Pedersen Svar

    Så skønt for Jens! Og tillykke med hans nye fodtøj.
    Dejligt at læse at jeres dreng, får lov!
    Min ældste dreng, har haft de mest yndige gul blomstrende gummistøvler og han elskede dem!
    Jeg havde en fest hver gang han tog dem på, for han var så glad…. det er ikke kun piger der har brug for at pynte sig 😃

  15. Fedt. Er så træt af hvor begrænsende kønnet design er blevet! Især fordi min 5årige søn går meget op i pæne ting, og pænt i hans verden er lyserødt og glimtende og fint. Forleden købte jeg et par gule sandaler til min yngste søn af en mor i nabolaget. Hun stod i døråbningen med sin babysøn på armen. Hun rakte mig sandalerne og sagde til barnet: “ja du skal i hvert fald ikke arve storesøsters gule sandaler!!” Og grinede. Som om det ville være synd for ham at blive klædt i SÅ feminine sko. Gad ikke sige at de var til min søn på halvandet.

  16. Min datter på 4 år ville være Spiderman grisling til fastelavn – og hun var super sej med Spiderman dragt og grisling hat + lilla og grøn neglelak! Og hun var den eneste af pigerne der ikke var en eller anden type prinsesse <3

  17. Dejligt at din dreng ksn lide smukke ting, og ikke er fokuseret på de stereotype drenge/pige ting.
    De er så flotte.

  18. Pisse seje sandaler!!

    Min knap 2 årige har lige, proklameret (så meget en tumling nu kan) at hun vil have en gravko-trøje.

    Ud med kønsnormerne!

  19. Jeg synes det er skønt!!! Jeg arbejder i en vuggestue, og vi har en masse prinsessekjole til udklædning. Drengene er lige så vilde med dem som pigerne er, og det er bare fantastisk. De bliver til pragtfulde mennesker med masser af selvtillid, som hviler i sig selv og dem de er!!!

Skriv en kommentar