843D85B223

Forleden faldt jeg over den fineste lille tekst jeg længe har læst; et brev fra en baby til sin mor. Fra en baby, som er ved at skulle lære at falde i søvn selv.

Som småbørnsmor ved jeg hvor meget søvnen – eller i særdeleshed den manglende søvn – kan betyde for hverdagen. Søvnen, når den ikke fungerer, kan fylde så uendeligt meget og vi gør allesammen vores allerbedste, for at hjælpe vores børn til at lære at sove. Fordi det er godt for dem – og for os.

Derfor har jeg også været tøvende omkring hvorvidt jeg skulle gengive den fine tekst, fra baby til mor; fordi den for nogen måske kan virke stødende, som altså på ingen måder er min hensigt. Den handler om hvordan babyen tilsyneladende oplever at skulle lære at falde i søvn selv.

For mig, gav den anledning til refleksion, en tåre i øjenkrogen og ekstra meget kærlighed til mine børn i dagene efter jeg havde læst den. Den originale version på engelsk, kan findes HER.

Frem med kleenex’ene og vær beredte på at komme til at få et massivt behov for at kramme jeres børn (endnu mere), efter I har læst brevet herunder.

____________________

Kære mor,

Jeg er forvirret.

Jeg er vant til at falde i søvn i dine bløde, varme arme. Hver aften ligger jeg og putter mig helt tæt ind til dig; så tæt, så jeg kan høre dit hjerteslag, så tæt så jeg kan dufte din milde parfume. Jeg stirrer ind i dine smukke øjne, imens jeg blidt giver mig hen til søvnen, tryg og sikker i din kærlige favn. Når jeg vågner med en rumlende mave, kolde fødder, eller fordi jeg lige har brug for at putte mig ind til dig, er du der med det samme og jeg glider hurtigt tilbage ind i søvnen.

Men den seneste uge har det været anderledes.

Hver aften den seneste uge, har være sådan her: Du puttede mig i min egen seng og kyssede mig godnat, slukkede lyser og gik. Først blev jeg forvirret og undrede mig over hvor du var blevet af. Derefter blev jeg bange og jeg græd og kaldte på dig. Jeg kaldte og kaldte på dig mor, men du ville ikke komme! Jeg var så ked af det, mor. Jeg ville så gerne have dig hos mig. Jeg har aldrig mærket så kraftige følelser før. Hvor gik du hen?

Endelig kom du tilbage! Åh, hvor blev jeg glad og lettet over at du kom tilbage! Jeg troede du havde forladt mig for altid! Jeg rakte armene op til dig, men du tog mig ikke op. Du kiggede mig ikke engang i øjnene. Du lagde mig igen ned, med dine bløde, varme arme, sagde “shh..nu skal du sove” og gik igen.

Sådan skete det igen og igen. Jeg græd og kaldte på dig og efter noget tid – længere tid hver gang – kom du tilbage, men du tog mig aldrig op.

Efter jeg havde grædt længe, var jeg nødt til at stoppe. Min hals gjorde så ondt. Mit hovede dunkede og min lille mave rumlede. Med det der gjorde allermest ondt, var mit hjerte. Jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor du ikke ville komme.

Efter hvad der føltes som uendeligt mange aftener sådan, gav jeg op. Du kommer ikke når jeg græder og kalder, og når du endelig kommer, vil du ikke engang kigge mig i øjnene eller holde min lille rystende, hulkende krop. Gråden gjorde for ondt til at jeg kunne fortsætte længere.

Jeg forstår det bare ikke, mor. I dagtiden når jeg falder og slår mit hovede, løfter du mig op og kysser og puster dér hvor det gør ondt. Hvis jeg er sulten, giver du mig mad. Hvis jeg kravler over til dig, for at putte mig ind til dig, læser du mine tanker og løfter mig op og fylder mit lille ansigt med kys, imens du fortæller mig hvor speciel jeg er og hvor meget du elsker mig. Hvis jeg har brug for dig, er du der med det samme for mig.

Men om aftenen, når det er mørkt og stille og min natlampe kaster lange skygger op på min væg, forsvinder du. Jeg kan se at du er træt, mor, men jeg elsker dig så meget. Jeg vil bare så gerne være tæt på dig.

Nu, når det er aften, er jeg stille. Men jeg savner dig stadig. 

20 Kommentarer

  1. Ååh den går jo lige i hjertet! Jeg har aldrig brudt mig om ‘godnat og sov godt’-metoden, og fik helt ondt i maven da en mor i min mødregruppe fortalte hvordan hun brugte den falde i søvn metode på sin søn. Min opfattelse er, at børn (alle pattedyr i øvrigt) har brug for at sove ved deres mor, og her hos mig har begge unger sovet i vores seng indtil de selv synes det var spændende at få sin egen seng. De sov hele natten= mor og far var glade 🙂
    For nogle fungerer det sikkert ikke lige så godt, så det handler vel om at gøre det man har det bedst med, men at høre mit barn græde sig i søvn, dét har jeg aldrig kunne få mig selv til.

  2. Åh! Jeg har lige sagt til min kæreste, at jeg godt ved, at min søn på seks måneder nok bør komme over i egen seng, men at jeg altså ikke har lyst til det endnu og jeg har egentlig haft lidt dårlig samvittighed over, at han stadig sover hos mig. Det har jeg ikke længere. Selvom søvn hos os bestemt ikke er særlig nemt, så er det alligevel så kort tid, at han er lille og har brug for mig på den måde. Og vi kender vel alle til at føle tryghed, når vi sover tæt på dem, vi elsker. Vi bliver ved med at samsove en tid endnu 🙂 Tak fordi du delte teksten, Cana. Min lille dreng fik lige et ekstra kram – også af sin far, som også blev berørt af teksten.

    • Fortsæt du bare med at samsove Trine 😉 Her sover den store på godt 4 år stadig i smørhullet hver evig eneste nat. Vi har dog altid (fra han kom på eget værelse omkring 8 måneder) brugt at putte i egen seng, men han har alle dage vågnet i løbet af natten – mange gange lige idet, vi går i seng), og har altid fået lov til at komme med. Lige så snart han ligger der, sover han hele natten, så han har brug for det! Derimod sov den mindste tæt op af mig de første måneder af hans liv. Derefter vendte det fra den ene dag til den anden, og nu sover han i egen seng (i soveværelset), og vi hører ham ikke hele natten. Han kan slet ikke finde ud af at sove ved siden af os!

      Jeg er derfor ret sikker på, at børn giver udtryk for det, de har behov for. Ingen børn er skadet af at have sovet i smørhullet, og de stopper med det på et eller andet tidspunkt. Og den der far/mor-ting, den kan man sagtens klare alligevel! Jeg synes, det er SÅ ærgerligt at så mange skal have dårlig samvittighed over at sove sammen med deres børn, så tak til dig Cana. Det brev gik lige i hjertet!

    • Det kunne ha’været mig der skrev det der, min datter er også 6 mdr. Og vi er egentlig også begyndt at lægge hende i tremmesengen ved siden af os. Men nu har jeg ikke længere dårlig samvittighed over de nætter hun sover mellem os

  3. Bondekonen Svar

    Kære Cana. Du har lige beskrevet hvorfor man IKKE skal bruge godnat og sov godt – metoden. Men derimod sov igennem uden gråd. 😉
    Alligevel kommer jeg til at tænke på et gammel indlæg hvor du linkede til en amerikansk mor der havde en “opskrift” på at få børn til at sove jgennem fra 6 uger. Du var positiv ift til den metode… Jeg læste og var nødt til at stoppe. Den indebar bl.a. at man konsekvent skulle vække sine børn. Håber du også er blevet klogere ift dette, ellers er der fin litteratur som beskriver skadeligheden af dette også (ligesom det høje stressniveau ved godnat-metoden er)… 🙂

    • Det kan jeg på ingen måde forestille mig at Cana nogensinde har skrevet. Jeg har fulgt med fra begyndelsen og husker ikke et sådan indlæg. Jeg tror du forveksler hende med en anden 🙂

  4. Åh, altså:/ Har netop haft en laaaang snak med min søster om det med søvn. For Ane sover hos os. Og falder i søvn på os. Og det går ikke. Det tager 1,5-2 timer hver aften. Og jeg ved ikke, hvor middelvejen findes, for jeg vil for alt i verden ikke have at hun skal græde sig selv i søvne:( Men jeg vil godt ha’ bare en time om aftenen, som er min. Og lige om lidt er der to børn og tiden bliver endnu mere dyrebar. Hva’ fa’en stiller man lige op:(

    • Fuldstændig samme historie her ! (Baby er bare 9 måneder) Jeg vil rigtig gerne have ham hos mig, men jeg kan bare ikke gå i seng klokken 19 hver aften.. så nu prøver vi.. i dag for første aften.
      og egentlig var jeg lidt stolt over at det lykkedes – nu.. not so much.
      Jeg forlod dog aldrig rummet og tog ham op og krammede og kyssede og beroligede MANGE gange..

  5. Heldigvis kan det gode lade sig gøre at vænne sit lille barn at falde i søvn selv, uden at det skal græde sig i søvn.
    Det er gået godt her, blot med en god portion tålmodighed. Jeg har siddet mange aftener og holdt i hånden, hvis hun ikke kunne falde i søvn selv, og vi gør det stadig hvis det en aften er nødvendigt. Her i huset skal ingen slutte dagen med at være ked af det. Hvis hun en sjælden gang er ulykkelig over at blive puttet, så putter vi os sammen i den store seng. Men de aller fleste aftener er hun glad for at komme i seng og falder selv i søvn inden for 15 min. Hun har dog også altid været velsignet med et godt sovehjerte, så vi er nok også heldige at søvn aldrig har været problematisk herhjemme.

  6. Årh! Fra en ikke-mor på atten år gik den også lige i hjertet på mig og sidder nu med tårer i øjnene!

  7. Jeg prøvede flere gange at putte med mln pige, fordi jeg som ene forælder fra starten ville give hende alt det bedste. Men hun blev urolig hver gang og det blev noget rod. Så sov hun i sin egen seng lige ved siden af min og det fungerede til hun blev knap 10 mdr. ca., men så kom der langsomt problemer igen. Vi begyndte at forstyrre hinanden mens vi sov (vi sover åbenbart meget let). Så sidste mulighed for nattero var at hun kom ind hos sig selv. Det tog kort tid for hende at vende sig til og siden har der ikke været noget problem, kun hvis hun er syg eller andet lignende. Hun putter hver aften med sin faste bamse, med et smil og siger “hej, hej” ( hun er 1 1/2 år nu)

  8. Årh sidder her med tårer i øjnene
    Har altid selv været modstander af godnat og sov godt metoden.
    Kan slet ikke se fornuften i at børn skal græde sig selv i søvn.
    Herhjemme sover de små altid i vores seng indtil de synes det er sjovere at få sin egen og vi har aldrig haft problemer.
    Det er som om de bare ved vi er der og de bliver meget sjældent utrygge om natten

  9. Fy for sevan den gav anledning til en tænker. Her hjemme er det, hårdnakket, min kæreste der må putte min lille pige. Jeg har ikke hjertet til at måtte sidde og lytte til hendes gråd, når man går fra hende, når hun skal sove. Hvis det stod til mig faldt hun i søvn i mine arme hver aften. Det er hård. Både for ryggen og for min søvn, men det er bare så dejligt og bekræftende, når hun kigger op på mig og smiler lige inden hun falder i søvn.

  10. Alle har deres måder at gøre tingene på. Hvad der fungere for en familie fungere måske ikke for en anden. Men den slags tudehistorier har da kun et formål. At få mødre til enten at hævde sig eller at give dem dårlig samvittighed…

  11. Hurra for samsovning.
    Min elskede søn på knap 17mdr, sover imellem os, og jeg elsker det. Mit hjerte kan ikke bære at skulle putte ham i hans egen seng når han bliver så ulykkelig. Men gudskelov bestemmer man selv, og som skrevet jeg elsker det.

  12. Så vigtigt et perspektiv på søvndebatten, barnets, og jeg tror hun har så meget ret!
    Mine børn bliver puttet på samme måde hver eneste aften, men godnathistorie, en selvofunden sang om hvad der er sket i dag og til sidst elefantens vuggevise. De falder begge altid i søvn til elefantens vuggevise – vi taler 95 ud af 100 dage, hvor de sover inden sangen er slut og såda har det været siden den største var 1 år. De er nu 4 og lige knap 7 år. Her er aldrig tårer når de skal sove, det er derimod dagens hyggeligste tidspunkt for os alle 3. Det kan lade sig gøre.

  13. Jeg troede ikke, at jeg ville blive påvirket. Men det blev jeg i den grad!
    Og det bekræfter mig bare i, at jeg fortsat skal holde min arme åbne, når min dreng på 3 kommer ind til mig om natten..❤️

  14. Den sagde ikke mig noget, for mine 3 børn har aldrig grædt sig i søvn og kommer aldrig til det ❤️❤️❤️

  15. Pingback: Skadeligt at græde sig i søvn | Mit Moderhjerte

Skriv en kommentar